- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
163,164,165

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - appendicularier ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

appendicularier

arabere

appendicu’la’rier (lat. appendicula lille
vedhæng), fritsvømmende gruppe af
sækdyr, haletudselignende, omgivet af en
gelékappe; bevarer i modsætning til
andre sækdyr hele livet rygstrengen.
Småformer, alm. i havets plankton,
ap’pendiks (lat. ad til + pendere hænge),
tillæg, vedhæng. I med. blindtarmens
ormeformede vedhæng.
Appen’ni’nerhalvøen, den midterste af
de 3 store sydeur. halvøer; det ital.
fastland S f. Posletten.
Appen’ni’nerne, ital. Appen’nino e 1.
Ap-pen’nini, bjergkædesystem gnm. den ital.
halvø fra Genova-egnen til Calabriens
S-spids; opstået ved foldning i
tertiærtiden og overvejende opbygget af
kalksten, sandsten og bløde skifre. N f.
Genova-bugten De Liguriske
A(MonteCot-tero 1840 m), derpå De Toscanske A
til egnen V f. Ancona (Monte Cimone
2163 m), hvor de afløses af De
Romerske A med afsnittet Abruzzerne med
systemets højeste top, Monte Corno,

Parti fra Appenninerne.

(2921 m). V f. Abruzzerne når
Sabinerbjergene omtrent hen til Rom. S f.
Gaeta-bugten begynder De Napolitanske A
(Monte Pollino 2271 m). Den Calabriske
Halvø er til forskel fra de øvrige A
opbygget af gnejs og krystallinske skifre
(Aspromonte 1958 m). Parallelt med De
Toscanske A strækker sig De Apuanske
Alper. Store dele af A er skovklædte;
kalkryggene er dog som regel næsten
nøgne. De løse bjergarter er stærkt
udsatte for skred.
Appenzell [’apantsæl, -’tsæl], 1) kanton
iNØ-Schw.; 415 km2; 58 000 indb. (1941);
delt i 2 halvkantoner: Ausser-Rhoden
(99 % tysktalende; 87 % protest.) og
Inner-Rhoden (99,6 % ty.talende; 96 %
kat.). Kanton 1513; 2) hovedstad i 1);
5000 indb. (1941).
Appenzeller Alper [-’tsætar], Alperne

ml. Bodensøen og Zürichsee.
apperception (nylat.), 1) opfattelse,
forståelse ei. tydning af umiddelbart givne
fænomener, 2) opfattelse med bevidsthed
om, at man opfatter noget
(»selvbevidsthed«).

apperti’nen’tier (lat.), jur., tidl. betegn.

for tilbehør,
appe’tit (lat. appetitus begær), en
kompleks, subjektiv fornemmelse, som bl. a.
skyldes erindringer om synet, lugten og
smagen af god mad. I modsætning til
sult er a ikke ledsaget af legemlige
forandringer. a tilskynder til indtagelse afføde.
Appi’anos (2. årh. e. Kr.), rom. historiker,
skrev på græsk 24 bøger om Roms krige
og borgerkrige,
applau’de’re (lat. ad til + plaudere
klappe), klappe bifald; ap ’pi au’s, bifald ved
håndklap.

Appleton [’äpltan], Sir Edward (f. 1892),
eng. fysiker. 1924 prof. v. King’s College,
London. Undersøgelser over
radiobølgernes refleksion fra ioniserede luftlag i
atmosfæren, Heaviside-laget og
Appleton-laget, der tilsammen danner ionosfæren;
har deltaget i udviklingen af
radar-teknikken. Nobelprisen i fysik 1947.
Appleton-laget, elektr. ledende lag i
2-300 km højde over jorden. Navnlig af
bet. for de korte bølgers udbredelse over
store afstande,
appli’ce’re [-s-], anbringe, anvende,
applikation (lat. applicare føje til),
anvendelse. Spec. pålægningsarbejde i klude
ei. skind, syet ei. klistret på stofunderlag;
en i eur. broderikunst fra middelalder til
nutid stadig tilbagevendende syningsart.
applikationskniplinger, kniplede ei.

127

syede kniplinger med en bund af bobinet
ei. tyll.

applika’tu’r (lat.), mus., ældre udtryk for

fingersætning,
appli’ke’re (lat.), påsætte,
ap’port (fr.), hent! (til hunde); okkult.,
egl. hidbringen, genstandes
tilstedebrin-gelse på (formentlig) uforklarlig måde;
appor’te’re, bringe,
apposition (lat.), gramm., hosstilling,
nærmere forklaring til et ord ei. sætningsled,
f. eks. Kbh., Nordens Athen,
apprehension (lat. apprehendere gribe fat

i), umiddelbar opfattelse ei. intuition,
appre’te’ring (fr. appréter (til)berede),
fællesnavn for en række processer, som
tekstil-, papir- og lædervarer undergår
for at blive til færdige handelsvarer. Ved
a forbedres varens kvalitet og udseende,
a tilsigter specielt at tætne stofferne ved
valkning, hvorved fibrene filtrer sig
sammen, ei. ved imprægnering med
fyldstoffer (appretur), f. eks. stivelse o. fl.;
men a omfatter også vask, blegning,
rensning, udtagning af knuder (nopning)
og tørring bl. a. ved presning. Fra det
færdige stofs overflade fjernes fibrene ved
overskæring ei. svidning. Glans og
glathed opnås ved rulning ml. to valser, en af
jern og en af papir (kalandrering),
mønstring ved presning ml. mønstrede valser
(gaufrering og moirering). Behandles
stramt opviklet tøj med damp og påflg.
hurtig afkøling (dekatering,
dampkrympning), får det en stærk og varig glans, da
luven derved bliver fast. Ved kartning
(runing) og børstning kan tøjers overflade
gøres fløjlsagtig. I enkeltheder må a
varieres for de forsk, stoffer,
approbation (lat.), godkendelse,
appro’batur (lat: godkendes), kirkens

stempel på kat. litt.
appro’be’re (lat.), godkende, stadfæste,
approcher [a’prDfar] (fr. approche
nær-melse), løbegrave ført af angriberen mod
forsvareren, tit i siksak,
approksimation (lat.), mat., tilnærmelse,

tilnærmet beregning,
ap’proksimati’v, (lat.), tilnærmelsesvis.
’Apries, i G. T. Hofra, ægypt. konge
588-69 f. Kr., styrtedes af sin høvedsmand
Ahmes efter nederlag mod Nebukadneser
i kampen om Syrien,
a’pri’l (lat. Aprilis, hos romerne årets 2.
måned, måske af aperire åbne (for
vegetation ei. lign.)), da. navn fåremåned, i
vor kalender årets 4. måned; 30 dage;
den anden forårsmåned. Meteor.,
vejrforholdene karakteriseres ved månedens
beliggenhed ml. vinter og sommer og kan
udvise både vedvarende frost med sne
og en varme, der nærmer sig sommerens.
Vejret er ofte ustabilt med hyppige
omslag (aprilsvejr). Temp. stiger i månedens
løb fra ca. 4° til ca. 9°.
aprilsnar, den person, der lader sig narre

1. ei. 30. april,
a ’prima ’vista (ital.), ved første blik ;mus.,

spille ei. synge fra bladet,
a pri’ori (lat: fra det tidligere), i filos.
betegn, for erkendelse, der er uafhængig
af erfaringen og derfor kan opnås forud
for denne; mods. a posteriori.
å prix fixe [apri’fiks] (fr.), til fast pris.
apropos [-’po] (fr. å propos), angående
sagen, belejlig, tilpas; mens jeg husker
på det; siden vi taler om; m. h. t.
’apsaras, i ind. mytol. en gruppe
vandnymfer. De omtales i kærlighedsforb. med
gandharvaerne og opfattes i eftervedisk
tid som gudernes glædespiger,
ap’sider (gr. hapsis knytning), de to
punkter i en planets ei. komets bane, der har
mindst, henh. størst afstand fra Solen
(perihelium og aphelium).
’apsis, flertal: ap’sider (gr.), halvrund
udbygning, som oftest dækket med
halvkuppel. a er udviklet i hellenistisk-rom.
arkit. og yndet lige siden. I senantikke
templer blev gudebilledet, i kristne
kirker alteret ofte opstillet i en a.
Apsje’ron, halvø med Sovj.s største
oliefelt ved Baku i Azerbajdzjan.
’apta, basten af forsk, arter af d. ostind.
bælgplante Bauhinia; anv. til tove,
fiskenet osv.

ap’te’re (lat. aptare indrette), søv.,
forsyne skibet med beboelsesrum o. 1.

164

Aptery’gota (a- + gr. ptéryks vinge), de
opr. vingeløse insekter, omfatter forsk,
grupper (sølvkræ, springhaler m. fl.), der
næppe er indbyrdes beslægtede,
ap’tychus [-kus] (gr. a- + ptyché fold), af

2 plader bestående ammonitlåg.
Apu’ania (tidl. Massa e Carrara), ital. by
i Toscana; opstået 1938 ved forening af
kommunerne Massa, Carrara og
Monti-gnoso (i 1936 tils. 106 000 indb.).
Marmor-brud ved Carrara i De Apuanske Alper.
Apu’lejus, Lucius (f. ca. 125 e. Kr.), rom.
forf. Størstedelen af hans alsidige
forf.-skab er tabt. Bevaret er Metamorfoserne,
hvori eventyret Amor og Psyche og Det
Gyldne Æsel (da. 1942).
A’pu’lien, ital. Puglie, Italiens sydøstligste
landsdel omfattende et 300-700 m h„
flodløst kalkplateau, de tilgrænsende
kystsletter langs Adriaterhavet og
Ta-ranto-bugten, samt Monte
Gargano-halvøen. 19 346 km2; 3 027 000 indb.
(1947).

’Aqaba-bugten, [’ä-äbä], Det Røde Havs
NØ-gren.

aqua [’akva] (lat.), vand. a aro’matica,

aromatisk vand til medicin,
aquama’ri’n [-kva-] (lat. aqua marina
havvand), havgrøn til lysblå beryl.
Ædelsten fra Brasilien, Ceylon og Ural. (111.
se tavle Mineraler og Ædelsten),
å quatre [a ’katra] (fr.), til fire; å qua tre

mains [-mæ], firhændig.
Aquella
’kvæ-j, vandtætningsmiddel,
består af uorgan., meget fint malede
stoffer og bindemidler. Stryges på [-overfladen af porøse vægge og tilsigter at
stoppe poremundingerne.
Aquila [’akvi-] (lat: ørn), stjernebilledet
Ørnen.

Aquila degli Abruzzi, [’tfkwiladelja’brut;
si], by i landsdelen Abruzzi e Molise;
100 km NØ f. Rom; 55 000 indb. (1936).
Ødelagt under 2. Verdenskrig (1944).
Aquilas [’akv-], jød. proselyt fra Pontos,
som ca. 130 e. Kr. oversatte G. T. til
græsk. Hans overs, er mere ordret og
nøjagtig end Septuaginta.
Aqui’legia [-kvi-] (lat. aqua vand +

legere samle), lat. navn for akeleje.
Aquileia [akwi’læia], lille nordital. by
35 km VNV f. Triest. Grl. som koloni
181 f. Kr., havde under Hadrian ca. ’/«
mill. indb.; ødelagt af hunnerne 452. I
middelalderen vigtigt kirk. centrum
(patriarkat 568-1751).
Aquino f-’kwi-], ital. by 110 km SØ f.
Rom; 3000 indb. (1936). Thomas Aquinas
fødtes på et nærliggende slot.
Aqui’ta’nien [-kvi-], Gallien ml. Garonne
og Pyrenæerne, erobret af Cæsar 56f.Kr.,
erobret af vestgoterne i 5. årh., af
frankerne 507; oftest reelt uafhængigt under
Mero vingerne og Karolingerne.
Ar ei. A, kem. tegn for argon,
ar (lat. area åben plads) (fork: a) = 100 m!

= 0,01813 td. land.
ar, bot., tidl. brugt betegn, for støvfang,
ar, med., væv, hvormed et sår ei. et
substanstab heler, a er først rødlige og tykke,
bliver senere hvidlige og skrumpende,
a-skrumpninger kan ofte rettes operativt,
’ara (Ara), farveprægtige, sydamer.
papegøjer; nøgne partier på hovedet, lang
hale, de største papegøjer,
a’ra’bere (heste), hurtige, udholdende og
meget energiske rideheste af let race. a

har bl. a. haft stor bet. for dannelsen af
den eng. fuldblodshest,
a’ra’bere, hovedfolket i Arabien, tilhøret
den semitiske race og taler semitisk sprog,
a har altid været et ekspansivt folk.
Erobringskrige i 7. årh., hvis hovedfor-

108

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free