- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
172,173,174

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aragonien ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Aragonien

Arbejdernes Idrætsklub af 1895

skrevet socialist, romaner som Les
Cloches de Bäle (1934); under 2.
Verdenskrig en af Frankr.s store
modstands-digtere.

Ara’go’nien, sp. Aragån, landsdel i
N-Spanien (provinserne Huesca, Teruel og
Zaragoza); 47 614 km2; 1 059 000 indb.
(1940). Omfatter mod N
Centralpyrenæernes S-skråning, i midten Den
Arago-niske Slette omkr. Ebro og mod S en del
af De Iberiske Bjerge. Sletten er et
steppeland, ret godt opdyrket med byg og hvede,
ved storstilet overrisling tillige majs,
grønsager og sukkerroer. Historie. A, der
i 8. årh. var under maurisk herredømme,
blev kongerige 1035. Under krige
trængtes maurerne stadig længere mod S;
Zaragoza erobredes 1118 og blev rigets
hovedstad. A forenedes 1162 med Catalonien,
1479 med Castilien. A havde Eur.s ældste
konstitutionelle monarki (fra 1287), som
bevaredes indtil 1720.

arago’nit (først fundet i Aragonien),
CaCOt, farveløst rombisk mineral m.
glasglans, a-krystaller findes i ler og på
malmgange. a afsættes endv. af varme
kilder (oolit, ærtesten), og mange
dyre-skaller består af a.

Araguaia, Rio t-’gwa-], 2600 kml. biflod til
Rio Tocantins, Brasilien; danner grænsen
ml. staterne Goiaz og Mato Grosso Parå.

Arakan Yoma [ära’kän ’jouma], indtil
3170 m h. bjergkæde i SV-Burma.

Araki, Sadao (f. 1877), jap. general. Ivrig
f. jap. ekspansion, krigsmin. 1931-33,
bidrog t. angreb mod Manchuriet og brud
m. Folkeforbundet. 1948 dømt til
livsvarigt fængsel som krigsforbryder.

A’ralia, slægt af vedbendfam. 25 arter.
A spinosa fra N-Amer. med indtil 3 m
h. stamme og store sammensatte blade
er prydplante på friland, må dog
tildækkes om vinteren. Den i stue dyrkede A
(m. håndlappede blade) kaldes nu for
fatsia.

A’ral-søen ei. Aral-havet, saltsø i
Kazahstan, Sovj.; 63 270 km2; største
dybde 62 m; saltholdighed 10 %. Tilløb:
Amu-Darja og Syr-Darja.

ara’mæ’er, semit, folkestamme, som
indvandrede til Syrien (d. gl. Aram) fra den
arab. ørken i 2. årtus. f. Kr., dannede fl.
småriger, det betydeligste med Damaskus
som hovedstad.

ara’mæ’isk, semit, sprog, som kendes fra
ca. 800 f. Kr. gnm. indskr. i Syrien. I
Perserriget blev a efter Babylons fald
538 f. Kr. det off. sprog, i hvert fald i den
vestl. del af riget. På Jesu tid var a
både tale- og skriftsprog hos jøderne.
Allerede dele af Esras Bog og Daniels Bog
i G. T. er skrevet på a. Inden for a
skelner man ml. fl. dialekter: Bibel-a,
pal-myrensk, nabatæisk, samaritansk, syrisk
og mandæisk. I enkelte egne af Syrien,
Armenien og Mesopotamien tales endnu

A’randa, Pedro Pablo, greve (1718-99),
sp. polit. Førstemin. 1766-73;
fysiokratisk reformpolit., fordrev 1767 jesuitterne.

Aran Islands [’äran ’ailandz], irsk Oiledin
Årann, øgruppe i Galway Bay, vestl.
Irland.

Aranjuez [-mr)’fwæ/>], sp. by 45 km S f.
Madrid; 24 000 indb. (1940). Gartnerier
for Madrid og avl af væddeløbsheste.
Slot fra 16. årh.

Arany [’oronj], Janos (1817-82), ungarsk
digter, 1860 leder af Kisfaludy Selskabet,
har skrevet epos’er og ballader og var en
af den ung. litt.s største sprogkunstnere.

A’ranyaka [-ja-] (sanskrit: skovbo,
skov-født), ind. rel. skrifter af samme art som
Upanishaderne; indeholder mystik dyrket
af eneboere.

’Ara ’pacis (lat: fredens alter), et af
det rom. senat 13 f. Kr. indstiftet og
i anledning af kejser Augustus’ sejrrige
hjemkomst fra Gallien i 9 f. Kr. indviet
alter på Marsmarken nær Tiberen. Disse
to ceremonier og det årl. anordnede offer
er fremstillet på omløbende figurfrise på
indfatningsmuren. Hovedværk i
august-æisk rom. klassicisme. Parthenonfrisen
forbilledet. Nu genrejst nær sin opr. plads.

arapaho [a’räpsho:], præriefolk med
al-gonkin-sprog i staterne Colorado og
Wyoming, USA.

127 172

ara’paima (A ’gigas), ca. 5 m 1.
ferskvandsfisk; Amazonfloden.

Ara’rat, 1) udslukt vulkan i Armeniens
højland i Tyrkiets østl. del nær grænsen
til Sovj. og Iran; 5156 m. 2) (Ararats
bjerge) i Bibelen (1.Mos. 8,4) det sted,
hvor Arken strandede efter Syndfloden.

ara’rib a, to træsorter fra Brasilien anv.
i møbelsnedkeriet.

’Arason, Jon (d. 1550), isl. biskop (i
Hö-lar) 1524-50. Digter, indkaldte efter 1530
første bogtrykker til Isl. Hævdede stor
magt på Isl., bekæmpede Reformationen
af alle kræfter, nægtede Christian 3.
lydighed. 1550 fanget af storbonden Däöi
Guömundsson og henrettet af da.
embedsmand. Opfattet som isl. nationalhelt;
roman af Gunnarsson.

’Arason, Magnus (1683-1728), isl.
matematiker. Fik 1721 af Frederik 4. det
hverv at opmåle og kortlægge Isl.

A’rator (6. årh. e. Kr.), kristen rom.
digter; versificerede Apostlenes Gerninger.

’Aratos (3. årh. f. Kr.), gr. astron. digter.
Læredigtet Fainomena (om
stjerneopgange) overs. t. lat. af Cicero.

’Aratos fra Sikyon, gr. statsmand, der
fra ca. 250 f. Kr. gjorde Det Achæiske
Forbund til gr. stormagt.

Arau’caria (navn efter araukanerne),
nåletræer fra
S-Amer. Store
stedsegrønne træer,
leverer gavntømmer.
-Koglerne har
sti-velsesrige, spiselige
frø, især A
imbri-cata. En art var
tidl. en yndet
stueplante.

arau’ka’nere, indianerfolk med eget
sprog i Mellemchile. Kulturelt påvirket
af inkafolket: agerbrug med lamaavl,
pottemageri. Nu ca. 200 000.

Arävalli (eng. [a’raivali]), indtil 1721 m
h. bjergkæde i Räjputäna, Indien.

’Arbe, ital. navn på den jugoslav, ø Rab.

Arbeiderbladet, Det no. arbejderpartis
hovedorgan, grl. i Oslo 1884, hed først
»Vort Arbeide«, dernæst »Soc.-Dem.«,
fra 1923 A, forbudt 1940—45. Oplag
1949: 59 600.

Arbeidernes faglige
landsorganisa-sjon (fork. AFL), de no. fagforeningers
centralorganisation, stiftet 1899. Ca.
400 000 medl.

arbeiderparti, Det norske, grl. 1887,
fra 1889 m. soc.dem. program. Mod
unionen, opr. republikansk; for kontrol m.
fremmed kapitalinvestering. Efter
indførelse af alm. valgret 1898 efth. frem i
Stortinget; under 1. Verdenskrig sejrede
yderligtgående fløj, 1919 tilsluttet 3.
Internationale, hvorefter soc.dem. fløj
udtrådte 1921; 1923 forlod flertallet af a
3. Internationale, og 1927
sammensluttedes grupperne, undt. lille kommunistisk
fløj. Stærkt frem v. valg 1927; ved
magten et par uger 1928 (min. Hornsrud);
varigt fra 1935; førte krisepolitik i delvis
samarb. m. Bondepartiet. Efter min.
Nygaardsvold 1935-45, afgået efter
befrielsen, havde a under Gerhardsen
ledelsen i samlingsreg.; fik v. valg okt. 1945
40 % af stemmerne og m. 76 mandater
absolut flertal i Stortinget; derpå ren
arbejderreg. under Gerhardsen.

arbejde, 1) fy s., produktet af kraft og vej.
Måles i kilogrammeter (kgm), erg ei.
joule; - 2) elektr., produktet af EMK,
strømstyrke og tid. Enhed:
Joule-Wattsekund. Praktisk enhed: Wh ei. kWh;
-3) nationaløkon., anv. af menneskelig
muskel- og nervekraft med det bevidste
formål dir. ei. indir. at tilfredsstille et
behov; - 4) psykisk ei. åndeligt a er en
bevidsthedsproces, der kræver
anstrengelse og hvorved et bestemt resultat
tilsigtes, f. eks. løsning af en mat. opgave,
indlæring af et hukommelsesstof ei.
udformning af en kunstnerisk idé.

Arbejde Adler, Landsforeningen, grl.
i Herning 1910 og i Kbh. 1911 til fremme
af hjælp for arbejdsløse, især
omvandrende, »ikke ved almisse, men ved
arbejde«.

arbejderbeskyttelse, erhvervs- og
soc.-polit. foranstaltn. til forebyggelse af ska-

173

der på arbejdernes legeme og helbred og
til befordring af deres sundhed. -
Industrikapitalismens genm.brud medførte fra
slutn. af 18. årh. stærk forringelse af den
arbejdende befolknings kår med
forlænget arbejdstid (til 14, 16 evt. 18 timer
dagl.), udstrakt kvinde- og børnearbejde,
voksende antal bedriftsulykker m. m.
Efter langvarig modstand fra
arbejdsgiverne gennemførtes, først i Engl. ved
love af 1819 og 1833, senere i andre
industrilande, en lovgivn. om a, i beg.
oftest kun omf. børn, unge mennesker
og kvinder - evt. voksne mandl.
arbejdere i særlig farlige bedrifter. I nutiden
er lovgivn. om a meget omfattende i de
vesteur. lande, Australien, Sovj. m. fl.
og omfatter foruden beskyttelse mod
legeml., åndel. og økon. farer også
positivt sundhedsbefordrende foranstaltn.
-I Danm. indledtes a-lovgivn. 1873. Den
vigtigste nugæld, lov er fabrikloven 1913,
ændret og suppleret v. senere love.
Staten fører gnm. Arbejds- og Fabriktilsynet
kontrol med lovens overholdelse; det
stedl. tilsyn føres af kommunale
maskinsynsmænd (landbrug samt mindre farl.
bedrifter uden for dette) ei.
fabrikinspektører (andre bedrifter og anlæg).
Fabrikloven indeh., dels generelle regler om
arbejdsgiveres (samt
maskinleverandø-rers m. fl.) pligt til at beskytte arb. mod
sygdom og ulykkesfare," dels spec. regler
(for alle erhverv) til beskyttelse af
kvinder (efter barsel samt ved farligt arbejde),
unge mennesker (højst 8 timers
arbejdsdag) og industr. hjemmearbejdere. Endv.
findes best. om a i love om bagerier,
døgn-driftsvirksomheder, dampkedler, forbud
mod overarbejde, ferie med løn m. v.
samt i folkeforsikringsloven
(sygekasse-regler) og ulykkesforsikringsloven.

arbejderbevægelse, sammenfattende
betegn. f. arbejderklassens organisatoriske
udtryksformer: fagforeninger, polit,
arbejderpartier og arbejderkooperation.

Arbejderbevægelsens Bibliotek og
Arkiv, Kbh., grl. 1909. Rummer bøger,
småtryk, tidsskrifter, aviser, billeder og
arkivalier vedr. arbejderbevægelsens
historie i Danm.; offentl. specialbibl.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
grl. 1936 af Det Kooperative
Fællesforbund og De Samv. Fagforbund for
udadtil, også over for statsmagten, at
varetage arbejderklassens økon. interesser.

Arbejderbladet, 1) da. blad 1910-41; fra
1922 organ for Danm.s Kommunistiske
Parti, til 1934 ugeblad, siden dagblad.
Forbudt 1941 i henh. t. kommunistloven.
Afløst 1945 af Land og Folk; 2) no.
dagblad, Arbeiderbladet.

arbejderen er sin løn værd, ord af
Jesus, Luk. 10, 7.

arbejderforsikring, forsikr.former, der
sikrer lønarbejderne imod de økon. følger
af arbejdsforholdets usikkerhed; i nutiden
ulykkes- og arbejdsløshedsforsikring.

arbejderhøjskoler, folkehøjskoler for
arbejdere. Den første da. a grl. i Esbjerg
1910, bl. a. med Julius Bomholt og Poul
Hansen (f. 1897) som forstandere. 1929
købte Arbejdernes Oplysningsforbund
Roskilde højskole og gjorde den under
Hj. Gammelgaards (f. 1880) ledelse til en
a. Der lægges i a vægt på sociale og økon.
emner og nutids-spørgsmål, der
behandles gnm. foredrag, diskussioner og
studiekredse.

Arbejder Idrætsforbund, Dansk

(fork. DA IF), grl. 1929, særlig afd. under
DIF. 1948: 18 000 medl.

Arbejdernes Andels-Boligforening
(fork. AAB), 1) socialt boligselskab grl.
1912 af repræs. for kbh. byggefag og
brugsforeninger som andelsforening m.
begrænset ansvar. Pr. 1. 1. 1948 har A
opf. i alt 5875 lejligh. i
hovedstadsområdet; 2) tilsvar, boligselskaber i en rk.
provins- og stationsbyer; størst er A,
Århus (grl. 1919; pr. 1. 1. 1948 opf.
1657 lejligh.).

Arbejdernes Bicycle Club (fork. ABC)
[’baisikl klub] (eng. bicycle cykel), stiftet
1894; 85 aktive medl. (1948).

Arbejdernes Idrætsklub af 1895,
(fork. AIK), en af Danm.s førende
atletikklubber. 1948: 325 medl.

108

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free