- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
175,176,177

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arbejdernes Koop. Byggeforening ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Arbejdernes Koop. Byggeforening

arbejdsløshed

Arbejdernes Kooperative
Byggeforening A/S, socialt boligselskab grl. 1913
af soc.dem. kooperative virksomheder i
Kbh. Har pr. 1. 1. 1948 opført 4302
lej-ligh. (i Kbh.).
Arbejdernes Landsbank A/S, grl. 1919
af fagl. og kooperative foreninger, som
finansieringsinstitut for
arbejderbevægelsens organisationer; driver desuden
bankvirksomhed udadtil. Aktiekap. 1947
8 mill. kr.

Arbejdernes Læseselskab,
folkeoplysende forening i Kbh (grl. 1879).
Arbejdernes Oplysningsforbund (fork.
AOF), stiftet 1924 på Bramsnæs’ og
Staunings initiativ som fællesorgan for
alle de store arbejderorganisationers
oplysende virksomhed. Disse bidrager økon.
og staten yder tilskud. A virker ved
foredrag, kortere kurser, museumsbesøg og
studiekredse.
Arbejdernes Samariter-Forbund, grl.
1933, uddanner samariter, spec.
fabriks-samariter, der yder førstehjælp på
arbejdspladser. Udlåner vandresenge
(6-700) med spædbørnsudstyr til ubemidlede
ei. enligtstillede mødre. A organiserer
samaritervagt på sportspladser,
badestrande og ved folkemøder, opretter
feriehjem for mødre med småbørn, for
svag-børnsklasser samt hjem for
tilskadekomne arbejdere. A omfatter 9 kredse m.
163 afd., ialt 16 000 medl. (1948).
arbejderpartiet, da. for 1) Det norske

arbeiderparti, 2) Labour Party,
arbejderråd ei. sovjetter, revolutionære
magtorganer, især opstået - oftest
spontant - under revolutionerne efter 1.
Verdenskrig i Rusl., Tyskl., Østr. og Ungarn
og i Kina efter 1928. a bygger i første
række på arbejderne i de enkelte
virksomheder (uanset parti- ei.
fagforenings-medlemsskab) og optræder som regel ved
siden af tilsv. soldaterråd. Organisatorisk
erafgrænsn. ml. aog bedriftsråd flydende,
arbejdsafstand ei. tydelig synsvidde, den
nærmeste afstand, hvori et normalt øje
kan iagttage en genstand i længere tid
uden at trættes. Regnes sædv. til 25 cm.
arbejdsanstalt, kommunal anstalt m.
forsørgelsesafd. og sygestuer, hvor
kommunalbestyrelsen kan indsætte
alimentanter, forsømmelige forsørgere,
subsistensløse o. 1.
arbejdsanvisning, medvirken ved at
tilvejebringe forb. ml. arbejdssøgende og
arbejdsgivere. I 19. årh. opstod privat a,
til dels spekulationsmæssig. Senere optog
fagforeningerne a for deres medl., og i
den nyeste tid er oprettet statsstøttede,
offentl. a-kontorer, i Danm. fra 1913.
If. lov af 1937 om a m. m. ledes hvert
kontor af en bestyrelse af arb. og
arb.-givere med en formand uden for parterne;
dets a skal være vederlagsfri, upartisk og
omfatter al slags arbejde; kontorerne
sorterer under Arbejdsdirektoratet. I
begrænset omfang er desuden private,
offentl. kontrollerede a-kontorer tilladt,
arbejdsanvisning, dansk-tysk. Efter
besættelsen af Danm. 1940 krævede
tyskerne da. arbejdskraft til Tyskl. som
forudsætn. for kulleverancer til Danm.
Fra maj 1940 oprettedes ty. a-kontorer;
fra da. side tillodes antagelse af 6000,
senere efth. forhøjet til 30 000 arbejdere,
forudsat at antagelsen var frivillig. I alt
var godt 110 000 da. arbejdere i Tyskl.,
dog ikke over 30 000 ad gangen; ved
kapitulationen var kun et par tusind i
Tyskl. For ikke at øge den alt for store
pengerigelighed i Danm. søgte da.
myndigheder at hindre forsendelse af
over-skudsfortjeneste ud over rimelige
grænser til Danm., men modvirkedes af
tyskerne ved forskudsbetalinger til de
pårørende i strid m. aftalerne,
arbe jdsbørs, fr. bourse du travail, i Frankr.
og Belgien fra slutn. af 19. årh.
fagforeningernes fælles lokale organ, som driver
arbejdsanvisning, yder understøttelser til
medl., leder strejker og driver
oplysningsvirksomhed.
Arbejdsbørsen, institution, oprettet 1933
af foreningen Dansk Arbejde, for at
tilvejebringe kontakt ml. patentudtagere
m. m. og fabrikanter; fungerer som
byttecentral m. h. t. råmaterialer osv.

127 175

arbejdsdeling, 1) biol., betegner inden for
et samfund ei. flercellet individ, at særlige
individer ei. organer ei. celler varetager
forsk, opgaver; - 2) socialøkon.,
opdeling af arbejde ml. fl. led ei. personer.
Hovedformerne i nutiden: a) internat, a,
b) opdeling af samfundsproduktionen ml.
erhverv (landbrug, industri osv.), c)
opdel. af hver erhvervsgren i
specialbedrif-ter, d) udspecialisering af prod. inden for
hver bedrift i enkeltprocesser (teknisk a).

- a, som er forudsætn. for varebytte, er
stadig vokset gnm. tiden, især i forb. m.
byernes opvækst og industriens
gennembrud. Gnm. tidsbesparelser og mere
effektiv udnyttelse af produktionsmidler
har a været en hovedbetingelse for den
nyere tids vældige prod.forøgelse. For
den enkelte arbejder kan vidtdreven a
-især i stærkt rationaliseret privatbedrift

- indebære væs. fys. og psyk. ulemper.

arbejdsdia’gram’, grafisk fremstilling af

et arbejdsforløb, som oplyser om det
samlede arbejdes varighed og angiver
tidspunkter for de enkelte afsnits
udførelse, evt. også materialmængder,
arbejderantal ei. kraftforbrug, a kan være en
rapport om et udført arbejde ei. en
forudberegning af et arbejde, der skal
udføres.

Arbejdsdirektoratet, oprettet 1921,
admin. under ledelse af arbejdsdirektøren
statens tilsyn m. arbejdsanvisn. og
ar-bejdsløshedsforsikr. Sorterer under
Ar-bejdsmin.

arbejdsfordeling, nedsættelse af
arbejdstiden som foranstaltn. mod
arbejdsløshed. Anv. under 2. Verdenskrig i
Danm.; som delvis kompensation for
løntabet modtog arbejderne en
a-godtgørelse, opr. tilvejebragt gnm. særl. lønskat.

Arbejdsfront, Tysk, nationalsocialistisk
organisation af arbejdsgivere og
arbejdere til regulering af deres indbyrdes
forhold og forsikring af arbejderne. Oprettet
1933. Skulle træde i st. f. de opløste
fagforeninger, sikre mod modstand fra
arbejderne. Leder: Robert Ley.

arbejdsgiver, besidder af
produktionsmidler (driftsherre), som køber og anv.
fremmed arb.kraft i sin
erhvervsvirksomhed.

arbejdsgiverforening, sammenslutn. af
arbejdsgivere til varetagelse af deres
interesser over for arbejderne, a opstod i
slutn. af 19. årh. som modvægt mod de
da udviklede fagforeninger. Sammenslutn.
af a fra enkelte fag ei. områder til
landsorganisationer skete gennemgående sent:
i Danm. dog allerede 1898 (s. å. som De
Samv. Fagforb.); de første a var dannet
1885. Foruden opgaver i forb. med
arbejdsforholdene, især afslutn. af
kollektive overensk. med fagforeninger ei.
-for-bund, samt under arbejdskonflikter, har
a mange steder fået andre opgaver, i
Danm. således ved den lovpligtige
ulyk-kesforsikr. for arbejdere samt ved
arbejdsgiversynspunkters repræs. i lovgivn.
udvalg o. 1. Dansk A, som har stærkt
centraliseret myndighed, havde 1. 1. 1948
22 608 medl., fordelt på 247 foreninger
og 306 enkeltvirksomheder, der tils.
beskæftigede ca. 290 000 arb.

arbejdshastighed ei. effekt, arbejde pr.
sek. Måles i kgm/sec, erg/sec, hestekraft
ei. Watt.

arbejdshjem, institution bestemt til logi
og evt. forplejning mod arbejde - helt ei.
delvis - for rejsende arbejdssøgende og
hjemløse. I Kbh. 4 a m. 100 pladser.

arbejdshus (indf. v. straffeloven af 1930)
anv. over for forbrydere, der f. eks. f.
gentagen berigelsesforbrydelse, betleri,
løsgængeri o. a. har gjort sig skyldig til
fængselsstraf. Anbringelses tiden er fra 1
til 5 år, og afgørelse om evt. løsladelse
træffes af fængselsnævnet. a anv. især,
hvor forbrydelsen er udslag af hang til
lediggang og uordnet levevis, og
sikkerhedsforvaring ikke skønnes påkrævet.
Statens a for mænd findes ved Sønder
Omme.

arbejdshygiejne, d. s. s.
erhvervshygi-ejne.

arbejdskoloni, privat institution, der i
velgørende øjemed søger at vænne
arbejdssky arbejdsføre til regelm. arbejde

176

og rolig livsførelse, a skal være knyttet
til et isoleret beligg. landbrug og være
forsynet med værksteder; det kan
godkendes af Socialmin. og evt. få statsstøtte,
arbejdskonflikt, stridighed ml.
arbejdere og arbejdsgivere om vilkårene for
arbejdsforholdet. Arbejdernes våben var
opr. strejke, sabotage, boykott m. m.,
arbejdsgivernes lockout samt
statsmagtens magtmidler. Efter at begge parter
havde dannet landsomfattende
hovedorganisationer (i Norden omkr. 1900),
samledes a især om afslutn. af
kollektive arbejdsoverenskomster; de udskiltes
fra den egl. polit, kamp, og der
udvikledes efterh. en arbejdsret m. regler om
behandl, af a. Således skelnedes ml.
rets-konflikter og interessekonfl., og der
udformedes regler for mægling og voldgift
til undgåelse af strejker og lockouter, i
Danm. bl. a. ved septemberforliget 1899,
ved »Norm for Regler for Behandl, af
Faglig Strid« 1908 (udbygget 1936),
lovene 1910 om den faste voldgiftsret,
senest ændret 1939, og om mægling
(for-ligsmandsloven), senest ændret 1945.
Desuden har i de senere år bl. a. i Danm.
statsmagten grebet ind i større konflikter
ved at ophøje et forkastet
mæglingsforslag til lov.
arbejdskontrakt, aftale om et
arbejdsforhold. a omfatter arbejdslejekontr., der
forpligter til best. arbejdsydelser, og
værkslejekontr., der forpligter til et best.
arbejdsresultat. I en række lande findes
spec. lovgivn. om a i alm., i Danm. kun
på særl. områder, a har i nutiden oftest
form af kollektive arbejdsoverenskomster.
arbejdskort, 1942-45 legitimation i
Danm. for alle lønmodtagere over 18 år
(undt. tjenestemænd m. fl.) ved evt.
modt. af offentl. understøttelse, især
ar-bejdsløshedsunderst. a skulde afleveres
til og opbevares af arb.giveren indtil
beskæftigelsens ophør, hvorefter det skulle
ombyttes med et nyt (blankt),
arbejdslejr, strafform, anv. især over for
polit, fanger, der under strengt opsyn
beskæftiges ved hårdt, legemligt arb.
(vej-, mine-, stenbrudsarb. m. v.).
Idømmes ofte på ubest. tid ei. livstid, a findes
f. eks. i Sovj., hvor ophold i a regnes for
mildere straf end fængsel, og i Tyskl.,
hvor nazisterne tvang modstandere og
jøder til at arbejde sig til døde i a,
medens a efter kapitulationen 1945 af de
Allierede anv. overfor ty. krigsforbrydere,
arbe jdslinie, en kurve, der viser
sammenhængen ml. spændinger og
formændringer i et legeme, der deformeres. Efter
påvirkningens art skelnes ml. træk-,
tryk-og bøjnings-a. Sejge stoffer har en lang,
sprøde en kort a.
arbejdsløn, betaling for arbejdskraft,
særl. driftsherrers betaling til
lønarbejdere; i videre forstand også indtægt af
arb. for egen regning, a er den vigtigste
indtægtskilde, idet størstedelen af
be-folkn. skaffer sig udkommet ved at
arbejde for personer, der råder over
produktionsmidler. a beregnes enten efter
arbejdstiden (timeløn, ugeløn osv.) ei.
efter det udførte arbejde (akkordløn).
Den fastsættes i moderne kapitalist,
samf. i alm. gnm. kollektive
overenskomster ml. arbejder- og
arbejdsgiverorganisationer; i 20. årh. dog ofte under
statsindgreb. Man skelner ml.
normalløn-princippet, hvor overensk. fastsætter en
bestemt løn ens for alle, og
minimalløn-princ., hvor den alene fastlægger
undergrænsen for a. Under og efter 1. og 2.
Verdenskrig har a været reguleret efter
pristal for gnm. stign. i pengeløn
(nominalløn) at modvirke det fald i realløn,
som prisniveauets stigning betød,
arbejdsløshed, lønmodtageres
ikke-be-skæftigelse p. gr. af svigtende
efterspørgsel efter arbejdskraft. Ud over en vis
minimal skifte-a (friktions-a) skelner
man ml. 1) sæson-a, vekslende m.
årstiderne og især bestemt af klimaet,
2) konjunktur-a, 3) rationaliserings-a,
fremkaldt v. indførelse af
arbejdsbespa-rende maskiner ei. prod.metoder og 4)
struktur-a, hvor en masse-a bliver
kronisk. a som samfundsproblem er opstået
med den kapitalistiske prod.form og var

108

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free