- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
178,179,180

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arbejdsløshedens Bekæmpelse ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Arbejdsløshedens Bekæmpelse

arbitrære straffe

Arbejdsløsheden i Danmark 1930-48.

f. eks. det dominerende økon. problem
i 1930erne. Som middel mod følgerne af
a organiserede fagforeninger fra slutn. af
19. årh. a-forsikring. I 20. årh. blev en
beskæftigelseslovgivn. til nedbringelse af
den voksende a nødv. (offentl. arbejder,
støtte til pr vate arbejder, ekspansiv
fi-nanspolit.), da a ikke blot direkte
rammer store befolkningslag, men tillige ved
disses forbrugsindskrænkning mindsker
efterspørgslen efter varer og derved
fremkalder ei. skærper økon. depressioner.
Arbejdsløshedens Bekæmpelse,
Landsforeningen til (fork. LAB), grl.
1939; formål: at organisere private
for-anstaltn. mod arbejdsløsh. (spildindsaml.,
vagttjeneste m. m.).
Arbejdsløshedsfonden, da. fond, grl.
1921, hvis midler, som tilvejebringes v.
bidrag fra arb.givere og statstilskud, anv.
til tilskud til vanskel. stillede
fortsættelses* og arbejdsløshedskasser t.
nødhjælps-arb., kursus f. arbejdsløse m. m.
arbejdsløshedsforsikring, forsikr, mod
indtægtstab under uforskyldt
arbejdsløshed. Bygger i Danm. på frivilligt
medl.skab i de anerk.
arbejdsløshedskasser, som modtager offentl. tilskud.
Første lov af 1907, nugæld, af 1932 m.
ændringer, sidst 1947. Gnm. støtten fra
det offentl. er a blevet en kombination
af egl. forsikring og social forsorg. For
den offentl. støttes udformning blev især
det såk. gentersystem af bet. (indført
1901 i d. belg. by Gent), hvorefter det
offentl. yder fagforeningernes
arbejdsløshedskasser et tilskud på en vis procent
af medlemmernes kontingentbidrag, mens
kasserne selv administrerer a og fører
kontrollen med de understøttede,
arbejdsløshedskasse,
arbejdsløshedsforsikring omfattende lønarbejdere inden
for bestemt fagområde. I Danm. fra ca.
1877 og i nøje tilknytn. til de pågæld.
fagforbund (samme medlemskreds og
oftest samme ledelse). Offentl. anerk.,
tilskud og kontrol (gnm.
Arbejdsdirektoratet) fra 1907. For anerk. kræves 100
medl., vedtægter efter lovens regler og
opfyldelse af tilsynets henvisninger. Som
medl. kan optages enhver ml. 18 og 60
år, der er knyttet til vedk. fag og bor i
det påg. område. Staten yder ordinært
et efter arbejdslønnen i det pågæld.
fagområde varierende tilskud (fra 15 til 90 %
af de samlede medlemsbidrag), der
forøges ved stor ledighed. Staten får ca.
’/s refunderet af kommunerne. Hjælpen
kan ydes som dagpenge, børnetillæg,
huslejehjælp, rejsehjælp m. v. Den må
ikke overstige visse satser, tils. ikke 4/s
(for forsørgere med børn) ei. 2/3 (andre)
af den gnmsntl. arbejdsfortjeneste i vedk.
faggruppe. Retten til hjælp er
tidsbegrænset, fortsat hjælp kan evt. ydes af
den til a knyttede fortsættelseskasse.
1947 fandtes 66 a med 578 000 medl.
1946-47 var udgifterne, ekskl.
fortsæt-telseskasserne, 137 mill. kr.,
statstilskuddet (inkl. ekstraord.) 73 mill. kr.
arbejdsløshedsstatistik, periodiske
opgørelser over antallet af arbejdsløse især
bl. organiserede arbejdere. Hovedtallet i
a er den brøkdel
(arbejdsløshedsprocenten) af samtl. organis. arb., der på en
given dag er uden beskæftigelse.
(Arbejdsløshedsprocenterne er fra 1941 ikke

sammenlignelige med tallene fra tidl. år,
da der er benyttet en ny
opgørelsesmetode).

Arbejdsmandsforbund, Dansk, grl.
1896, omf. ufaglærte mandl.
arbejdere.Stør-ste da. fagforb. (ult. 1947 239000 medl.).

Arbejdsministeriet, 1942-45 samt fra
1947 udskilt fra Socialmin., admin.
lov-givn. om beskæftigelse og arbejdsforhold.
Under A hører bl. a.
Beskæftigelsescen-tralen, Arbejdsdirektoratet, Forligsinst.
og Statens Udvandr.kontor.

Arbejds- og Fabriktilsynet,
Direktoratet for, grl. 1873, der sorterer under
Socialministeriet, administrerer de love
og forordninger, der gælder for arbejdet
i fabrikker o. lign. Desuden føres tilsyn
med dampkedler, elevatorer m. m.

Arbejds- og Forligsnævnet, da. nævn,
bestod 1940-45 t. afgørelse af forelagte
spørgsm. vedr. overenskomstmæssige (og
evt. andre) løn- og arbejdsforh. m. v.
Bestod af 3 medl. indstillet af Dansk
Arbejdsgiverforening, 3 indst. af De
samvirkende Fagforbund samt 3 kgl. udn.
medl. uden for parterne. Disse sidste
udgjorde formandsskabet, som traf
afgørelse, når enighed ikke kunne opnås i det
saml. nævn. A, som var den første da.
systemat. tvungne voldgift, blev
bestemmende over lønpolitikken i krigsårene
gnm. sine afgørelser af dyrtidstillæggenes
højde. I A-s funktionstid var
forligsinstitutionen sat ud af kraft, og strejker og
lockouter i alm. forbudt.

Arbejds- og Socialministeriet,
1940-42 og 1945-47 betegn, for det min. (tidl.
Socialmin.), som admin. social- og
beskæftigelseslovgivn. m. m. 1942-45 og
fra 1947 delt i Arb.min. og Soc.min.

arbejdsoverenskomst, kollektiv aftale
ml. en arbejdsgiver ei.
arbejdsgiverforening og en arbejderorganisation
(fagforening, fagforbund) vedr. de nærmere
betingelser for ydelse af et arbejde,
hvorved arbejderen stiller sig i et
underord-nelsesforhold til arbejdskøberen
(»arbejdsgiveren«). a omfatter arbejdsløn,
arbejdstid, afskedigelse, behandl, af
arbejdskonflikter m. m. a er betinget af,
at arbejderen frit råder over sin person,
men ikke besidder de produktionsmidler,
hvortil hans arbejdskraft kan anv., og
af, at arbejdsgiveren ikke har
underholdspligt (som f. eks. i middelalderen) over
for arbejderen, men frit kan ansætte og
afskedige ham på vilkår, der ikke er
fastslået i faste lavsvedtægter ei. 1. a kan
omfatte et helt land, et lokalt område ei.
en enkelt virksomhed, a-s indhold
begrænses siden slutn. af 19. årh. i stig.
grad v. statsmagtens indgreb gnm. love,
mæglings- og voldgiftsmyndigheder m. v.
ei. af generelle bestm. i
hovedoverenskomster, som i Danm.
»septemberforliget« af 1899. Omvendt kan de
suppleres v. individuelle særaftaler inden for
a-s rammer (akkordprisfortegnelser,
per-sonl. løntillæg osv.). 1936 enedes de da.
hovedorganis. om generelle regler for
overenskomstforhandling.

arbejdsråd ei. arbejdskammer, statslig,
oftest konsultativ institution t. afgørelse
af principielle spørgsm. om arbejdsret og
arbejderlovgivn. a er i Danm. oprettet
1901 og består af 8 af socialmin. udnævnte
medl., hvoraf 3 arb. og 3 arb.givere.

arbejdsskole, skole, der lægger vægten
på elevernes selvstændige tilegnelse og
bearb. af undervisningsstoffet gnm.
arbejdsopgaver, læsestue, laboratorier,
ekskursioner m. m.
arbejdsspor, midlertidigt spor til
transportopgaver, f. eks. ved større
jordarbejder.

arbejdsstudier, systematiske, på
videnskab. grundlag udførte undersøgelser af
måden, hvorpå et arbejde udføres, for
at finde de enkleste, mindst tidkrævende
metoder og de bedste hjælpemidler, samt
for at konstatere den til arbejdets
udførelse nødv. tid, med henblik på arbejdets
planlæggelse, fastsættelse af akkorder
m. v. a bygger på de af den amer.
ingeniør F. W. Taylor (1856-1915) udarb.
systemer og er af stor bet. f.
produktionens effektivisering i moderne
(storindustri.

arbejdsstuer, ældre betegn, for
fritidshjem.

arbejdstekniske ungdomsskoler,

kostskoler f. unge arbejdsløse, hvor disse
gnm. lønnet arbejde i forb. m. undervisn.
dygtiggøres fagl. og alment. Afløste 1947
ungdomslejrene.
Arbejdsteknisk Skole, da.
landsinsti-tution, oprettet 1940 af Dansk
Arbejdsmandsforbund, Arbejdsgiverforeningen,
LAB og Teknologisk Institut for tekn.
uddannelse af ufaglærte. A findes nu i
en lang række byer.
arbe jdsterapi, d. s. s. beskæftigelsesterapi,
arbejdstid. Medens a i middelalderens
håndværk i alm. var af moderat omfang
(8 timer daglig ei. mindre), øgedes den
stærkt under industrialismens
gennembrud i 18. og 19. årh., oftest til 14-16
(evt. 18) timer dagl. Opdagelsen af, at
dette på længere sigt forringede ei.
ødelagde arbejdskraften, førte til
nedsættelser af a. Senere optog
arbejderbevægelsen kampen herfor, fra 1889 især gnm.
1. maj-demonstrationens krav om
otte-timersdagen og i de seneste år for
40-timersugen. Nedsættelse af a har p. gr.
af øget arbejdsintensitet ikke altid
medført nedsat produktion pr. arbejder,
arbejdstjeneste, frivillig ei. tvungen
arbejdsindsats m. opbygnings- og
folkeop-dragelsesformål. I Tyskl. 1935-45
tvungen som forskole til militærtjeneste,
arbejdstog, tog, som kan standse hvor
som helst på den frie bane og gå tilbage
derfra, og for hvilke derfor gælder særl.
sikkerhedsbestemmelser, a anv. f. eks.
til udkørsel af spormaterialer og ballast
ved sporarbejder,
arbejdstropper (ental: arbejdssoldat),
værnepligtige taget til ordonnans- og
arbejdstjeneste.
arbe jdsværdilære, nationaløkon. lære
om, at en vares værdi kan udledes af den
mængde arbejde, der dir. og indir. er
nedlagt i den. Anv. bl. a. af Ricardo
som prislære og af Marx som
indkomst-fordelingslære (og delvis prislære).
Ar’bela, by i oldtidens Assyrien, nu Erbil.

Berømt kultsted for Ishtar.
’Arber, højeste bjergtop (1457 m) i Böh-

merwald, Tyskl.
’Arbetaren, dagblad i Sthlm., grl. 1922
som organ for den syndikalistiske
Sveriges Arbetares Centralorganisation.
’Arbetet, soc.dem. dagblad iMalmö, grl.
1887.

’arbiter (lat.), voldgiftsmand,
arbitrage [-’tra:fa] (fr. af lat. arbitrium
frivillig, vilkårlig bestemmelse),
bestemmelse af den fordelagtigste måde, hvorpå
en transaktion kan udføres ml. forsk,
pladser, særl. i handel med penge og
værdipapirer. Veksel-a i udenl. valuta
arbi’træ’r (lat. arbiter voldgiftsmand),
beroende på en myndigheds skøn,
vilkårlig.

arbitrære straffe, 1) straffe, som
pålægges i henh. t. lovgivningens alm.
grund-sætn. uden hjemmel i særl.
lovbestemmelser; a forekom hyppigt i ældre ret
p. gr. af straffelovenes lidet udtømmende
formulering. Den gæld. da. straffelov
bestemmer derimod i § 1: »Straf kan kun
pålægges for et forhold, hvis strafbarhed
er hjemlet ved lov ei. ganske må
sidestilles med et sådant«. 2) Straffe, som

127

179

108

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free