- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
181,182,183

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arbo ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Arbo

arfvedsonit

inden for hæren og søværnet af visse
befalingsmænd kan pålægges de
undergivne uden særlig dom.
Arbo, Peter Nicolai (1831-92), no. maler;
tilhørte Düsseldorferskolen; hovedværk:
Aasgaardsreien (1872), Nasjonalgall.,
Oslo.

Arboe-Rasmussen, Erik (f. 1893), da.
journalist, fra 1913 ved »S-Sjællands
Venstreblad«, senere ved »B. T.«,
1936-46 medred. af »Ekstrabladet«.
Arboe-Rasmussen, Niels Peter
(1866-1944), da. teolog; p. gr. af hans radikale
teol. standpunkt blev der 1913 anlagt sag
imod ham. Ved højesteret blev han
frifundet (1916), men kunne ikke opnå
kollats og blev 1917 præst i Vålse
(Falster) direkte under kirkemin..
’Arboga [-bå:-], sv. købstad, sydl.
Väst-manland; 8100 indb. (1947). Industri.
Her afholdtes Sveriges første rigsdag 1435.
’Arbogaån, 145 km 1. sv. flod fra Dalarna

til Målaren,
arbor-day [’arbsr ’dæ:] (amer:
træplant-ningsdag), festdag i USA, hvor
skolebørn udplanter småtræer. Begyndt 1872,
) da man begyndte at frygte følgerne af
den hensynsløse skovrydning,
arbo’re’t (lat. arbor træ), samling af
træagtige frilandsplanter, fortrinsvis anlagt
med bot. formål for øje, men dog også
af bet. for park- og skovbrug. I Danm.
a i Charlottenlund og i Hørsholm,
’arbor ’vitæ (lat: livets træ), med., den
grenede figur, der ses på gennemsnit af
lillehjernen.
Arbroath [a:’brou/>], havneby i Skotl. N
f. Firth of Forth; 18 000 indb. (1931).
Tekstilindustri.
Arbuthnot [a:’bä/>n3t], John (1667-1735),
eng. læge og forf. Skrev The History of
John Bull (1712), en polit, satire, hvorfra
navnet John Bull som betegn, for den
typiske englænder.
Arc [ark], biflod til Isére, udspringer i De

Grajiske Alper,
arc [ark], fork. f. lat. arcus bue: mat.: arcsin
x betyder størrelsen af en vinkel målt i
buemål, hvis sinus er lig med x. Tilsv.
arccos x og arctg x.
’Arca, Niccolo dalV (ca. 1440-1494), ital.
billedhugger, virkede i Bologna. Udførte
1463 den legemsstore terrakottagruppe
af Kristi Gravlæggelse i Santa Maria della
Vita. Hans hovedværk er
lågudsmykningen af St. Dominicus’s sarkofag
(1469-73) i San Dominico i Bologna.
Arcachon [arka’Jä], fr. by i dept. Gironde;
15 000 indb. (1946). Stort østersfiskeri,
fiskeavl m. v. Søgt badested.
Ar’cadia, ital. digterakad., hvis formål
var reaktionen mod det 17. årh.s
mani-erisme.

Ar’cadius, østrom. kejser 395-408, søn
af Theodosius d. Store, svag og evneløs,
ar’cato (ital. arco bue), mus., spillet med

(violin-)buen, mods. pizzicato.
Archangelsk, anden stavemåde for
Ar-hangelsk.

arche [-’kæ] (gr.), filos., begyndelse,
oprindelse, princip,
archego’saurus [-rk-] (gr. archégös
stamherre + saüros øgle), 1 */2 m 1.
krokodille-lignende urpadde, hyppig i perm.
Archelaos [-ke’la:-], gr. Archélaos,
makedonsk konge 413-399 f. Kr., reorganiserede
hær og forvaltning efter gr. mønster,
flyttede hovedstaden til Pella og indkaldte
gr. forf. og kunstnere.
Archelaos [-ke’la:-], gr. Archélaos,
Mi-thridates’ feltherre, erobrede Bithynien
88 f. Kr., nederlag mod Sulla 86-85.
archer [ar’Je] (fr. af lat. arcus bue), navn
for bueskytte i Vesteur. i middelalderen,
archeus [-’ke-] (gr. arché oprindelse), den
formgivende livskraft. Antoges at være
den næstlaveste af menneskets (formentl.)
grundbestanddele,
archi-, d. s. s. arki-.

Archidamos [-ki’da:-], gr. Ar’chidamos, 5
konger i Sparta: Archidamos 2., reg.
468-27, ledede Spartas landkrig mod
Athen 431-28. - Archidamos 3., reg.
361-38, søn af Agesilaos, faldt mod
lucanerne på Tarents side.
Archilochos [-’kilokos] (omkr. 700 f. Kr.),
gr. lyriker. Levede et omflakkende liv,
faldt i Paros’ krig mod Naxos. Af største

l8l

bet. f. den gr. lyrik som skaber af nye
versemål. Genial som digter af
spottevers. A-s digte bevaret i fragmenter,
archiman’drit [-ki-] (archi- + gr. mandra
kloster), klosterforstander i den ortodokse
kirke.

Archimedes, se Arkimedes.
archipélagos [arxi’pælayos] (gr.), øhav.
Ar chip en ko, se Arhipenko.
Archipov, se Arhipov.
archonter [-’kon’-] (gr. archön den
ledende), de ni øverste embedsmænd i Athen,
fungerede eet år, opr. valgt, fra 487 f. Kr.
udtaget ved lod. a var: archon
(civilforvaltning), basileus (religionen),
polemar-chos (militæret) og 6 thesmoteter
(retsplejen). Deres kompetence dalede hurtigt.
Archaeopteryx [arkæ’optsryks] og
Ar-chaeornis (gr. archaios gammel +
pterön vinge; örnis fugl), 2 slægter af
primitive fugle, der danner en særlig gruppe

Archaeopteryx.

(oldfugle, Saururae) med
krybdyrkarakterer. Kun kendt i 2 eks. fra den litograf,
skifer v. Solnhofen, fundet 1861
(Archaeopteryx, nu i London) og 1877
(Archae-ornis, i Berlin (?)). De er af størrelse med
due og høne, fjerklædte, har ægte
fuglevinger o. a. fuglekarakterer, men samtidig
krybdyrkarakterer, navnlig i skelettets
bygning, f. eks. af talr. hvirvler bestående
lang hale, bugribben, lange fingre med
kløer på vingerne og tænder.

Arcim’bold(us) (ca. 1485-1555), ital.
afladshandler, kom 1516 til Danm. som
pavelig legat. Støttede først Chr. 2., siden
Sten Sture d. y. Chr. 2. beslaglagde A-s
ejendele i Danm. A skadede ham til
gengæld meget under landflygtigheden.

Arciszewski [artsi’Jæfski], Tomasz (f.
1887), po. politiker, soc.dem., skarpt
anti-russ., nov. 1944 i spidsen f. po.
London-reg. efter Mikolajczyk. Protesterede mod
Jalta-aftalerne.

’Arco, Georg von (1869-1940), ty.
elektrotekniker. Udførte betydningsfulde
arbejder ved udviklingen af gnistsystemet for
trådløs telegrafi.

’Arcole, ital. flække ca. 25 km SØ f.
Verona. Ved A slog Bonaparte østr.
15.-17. 11. 1796.

’Arcos (fork. f. All Russian Cooperative
Society), eng.-sovj. selskab, grl. 1920 af
den russ. kooperat. delegation i London
for eng.-sovj. samhandel. Mistænkt for
kommunist, virksomhed 1927, ophørte
efter afbrydelsen af de dipl. forb. s. å.;
genoprettet s. m. disse 1929.

ard (oldn. ardr plov), pløjeredskab uden
muldfjæl, der kun furer jorden, men ikke

Ard fra bronzealderen,
fundet i Donneruplund, Midtjylland.

vender mulden, a, der kendes fra
bronzealderens helleristninger, anvendes
endnu i svedjebruget.
Ardeal [ar’djal], rum. (uoflF.) navn på

Transsilvanien.
Ardéche [ar’dæj], 1) 112 km 1. biflod til
Rhöne, udspringer i Cevennerne; 2) fr.
dept. omkr. 1); 5556 km2, 255 000 indb.
(1945). Der dyrkes rug, hvede, vin,
kastanier m. v. Bet. minedrift, tekstil-,
papir- og metalindustri.
’Ar’den, da. stationsby (Ålborg-Hobro);

1341 indb. (1945).
ar’den’nerhesten, middelstor, kraftig
trækhesterace, stammende fra Ardenner-

182

området i Belgien. En i Sv. opdrættet
type er landets mest anv. hest og kaldes
svensk a.

Ar’den’nerne (fr. lesArdennes [lezar’dæn]),
bjergkæde i S-Belg. og N-Frankr.,
dannende en fortsættelse af Rhinske
Skifer-bjerge; højeste punkt: Botrange (692 m);
gennemstrømmes af Maas med bifloder.
A-s østl. del hedder Hohes Venn. Består
af plateauer dækket af heder, moser og
løvskov. Langs nordranden fra Liége til
Valenciennes stenkullejer, jernmalm bly,
kobber og mangan. Vigtigt industriomr.

Ardennes [ar’dæn], fr. dept. i
Ardennerne; 5253 km2 m. 245 000 indb. (1946).
Stor industri. Hovedstad: Méziéres.

ar’dente (ital.), mus., ildfuldt, fyrigt.

Ar’diti, Luigi (1822-1903), ital. violinist
og komp. Af hans talr. komp., operaer,
ouverturer m. v., kendes nu kun
valsearien Il Bacio.

’Ardui’n, markgreve af Ivrea i N-Ital.,
fra 1002 konge af Ital., 1014 afsat af
Henrik 2., d. i kloster.

are’a’l (lat. area flade) ei. fladeindhold, tal,
der angiver størrelsen af et område i en
plan ei. på en flade. Som enhed for
a-måling benyttes et kvadrat, hvis side er
længdeenheden. - a af områder, der helt
ei. delvis er begrænset af krumme linier,
findes i alm. ved integration. Mekanisk
bestemmelse af plane a sker ved et
pla-nimeter.

arealloven, Keplers 2. lov, siger, at de
arealer, der under en planets bevægelse
omkr. Solen beskrives af dens radius
vektor, er proportionale med de tilsv.
tidsrum.

A’reca, d. s. s. betelpalme.

’Are ’Frode ’Thorgilsson, isl. Ar i enn
frööi pörgilsson (oldn. jröbr vis) (f. 1067),
isl. gejstlig af høvdingeæt, skrev en
pålidelig Islands historie til 1120
(fslen-dingabök).

Arelat [ar(a)’la] ei. Burgund, det af grev
Boso 879 grl. kongerige omkr. Arles i
S-Frankr. 933 forenet med det
trans-juranske Burgund (Franche Comté, dele
af Savojen og Schweiz) under kong
Rudolf 2. Overgik ved Rudolf 3.s død 1032
til Det Ty. Rige.

a’rena (lat. ha’rena sand), den centrale
sandbestrøede plads i et amfiteater;
kampplads.

’Arendal, no. købstad i Aust-Agder, nær
Nidelvas udløb i Skagerrak; 11 000 indb.
(1946). Handel og skibsfart. Købstad
1723.

A’renga, d. s. s. sukkerpalme.

A’renskij, Anton Stepanavitj (1861-1906),
russ. komponist, elev af
Rimskij-Korsa-kov. Har skrevet bl. a. operaer,
symfonier, kammermusik og klavermusik.

’A’rentzen, Kristian (1823-99), da.
litt.-historiker. Hovedværk: Baggesen og
Oehlenschläger 1-8 (1870-78).

Are’opagos (gr: Ares’ høj), 1) høj i Athen;
2) råd af afgåede archonter, der samledes
på 1); havde opr. stor magt, men var
fra 461 f. Kr. kun domstol i drabssager.

Arequipa [-’ki-], gl. by i sydl. Peru,
2200 m o. h., veldyrket, kunstvandet dal
ved foden af den udslukte vulkan EI
Mis ti (6000 m); 79 000 indb. (1940). Univ.
Havneby: Mollendo. Grl. af Pizarro 1540
efter gl. inkabebyggelse.

’Ares, i gr. rel. gud for et folk boende i
Thrakien; senere i fælles-hellensk rel.
guddom for våbenlykken.

Are’tino, Pietro (1492-1556), ital.
forfatter af smædeskrifter, satirer og komedier,
frygtet og hædret af samtiden. Især kendt
er hans berømt-berygtede Sonetti
lussu-riosi (vellystige sonetter) (1523),
Ragio-namenti (samtaler) (1535 ei. 36), der
fremstiller datidens sæder; mest egenartede
er hans breve.

Aretino, Spinello, se Spinello Aretino.

’Areus [-öus), gr. Are’üs, konge af Sparta
309-265 f. Kr., faldt i slaget ved Korinth
mod Antigonos Gonatas.

Arezzo [a’ræt:so] (lat. A’retium), ital. by
i Toscana, 50 km SØ f. Firenze; 60 000
indb. (1936). Uldhandel. - Opr. etruskisk.

arfvedso’nit [arv-] (efter sv. kemiker J. A.
Arfvedson (1792-1841)), sort
natriumhol-digt mineral af amfibolgruppen,
forekommer bl. a. i nefelinsyenit ved Julianehåb.

183

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free