- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
184,185,186

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - argali ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

argali

Ariadne

ar’gali (’Ovis ’ammon), største
vildtlevende fåreart, Centralasiens højfjelde,
argandbrændere [ar’gaij-], opfundet 1784
af d. schw. tekniker Aimé Argand
(1755-1803). I a for gas strømmer gassen ud
fra fine åbninger, der sidder i rundkreds;
v. hj. af en oven over anbragt
keglestub-formet skorsten af ildfast materiale
indsuges luften til forbrændingen, og
varmen koncentreres. Anv. på kem.
laboratorier.

ar’gei’er (gr.), 1) Argos’ indb.; 2) hos

Homer = grækerne.
Arge’mone (gr.), slægt af valmuefam.
6 arter fra trop. Arner. A grandiflora
eenårig, 1 m h. med blågrønt løv og hvide
blomster i eftersommeren, benyttet som
haveplante,
argent- (lat. argentum sølv), sølv-.
Argentan [ar,3ü’tä], lille fr. by i dept.
Orne; berømt kniplingsindustri, glas- og
lædervarefabrikation. 8. 6. 1944 erobret
af de Allieredes luftlandetropper.
Argentan-kniplinger (efter byen Argen-

tan), syede kniplinger, meget lig
Alençon-kniplinger.

argentella-kniplinger [ard3sn’tæl:a-],
syede kniplinger, en art Alençon-knipling.

Argenteuil [anä’tö :j], nordøstl. forstad
til Paris; 54 000 indb. (1946).

argen’ti’n (nylat. argentinum sølvlign.
(metal)), 1) ad kem. vej udskilt, findelt
tin, der med et klæbemiddel kan
påtrykkes papir, der gøres glansfuldt ved
kalan-drering; 2) a-metal, legering på tinbasis
med ca. 15 % antimon (til ornamenter).

Argen’tina(sp. [arhæn-,-f æn-]), off.
Re-püblica A, den største og folkerigeste ståt
i det spansktalende S-Amer. 2 793 000
km2; 16 105 000 indb. (1947), 6 pr. km2.
Hovedstad: Buenos Aires. Aomfatter den
sydøstl. del af S-Amer. A grænser tilChile
(vandskellet i Andes), Bolivia, Paraguay,
Brasilien og Uruguay. Kysten er lav med
klinter; vigtigste indgangsport er Rio de la
Plata, men sydligere ligger flere bugter:
Bahia Blanca, Golfo SanMatias ogGolfo
San Jorge. - Terrænet falder i 3 dele: 1)
Cordilleren: N f. 27 72° s. br. en
V-Cor-dillere rig på vulkaner (Llullaillaco, 6 620
m), en af fl. parallelle kæder bestående
Ø-Cordillere og et mellemliggende
afløbs-løst udfyldningsplateau (Puna de
Ataca-ma); S f. 27 Va° s. br. findes kun en
V-Cor-dillere, hvis højeste punkt er Aconcagua
(6960 m), S f. dette Uspallata-passet. 2)
La Plata-sletterne: de frugtbare sletter
om Paranå og dens bifloder; de består af
marint tertiær dækket af flodsand og løss.
Enkelte gamle bjergkæder hæver sig op
over sletten; bl. a. Sierra de Tandil S f.
Buenos Aires og (størst) Cordillera de
Cordoba 0 f. Cordilleren ml. 29° og 33°.
Sletten fra Santa Fé i N og til Bahia
Blanca i S kaldes Pampas, NV f.
Pampas ligger Gran Chaco. 3) Det
pata-goniske plateau S f. Bahia Blanca. A
ejer den østlige del af Ildlandet. En stor
del af plateauet er uden afløb med
saltsumpe. - Klima: N f. 40° s. br. er
klimaet subtropisk (Buenos Aires: koldeste
md: 10,1°, varmeste md:23,l°; nedbør: 93
cm), S herfor tempereret. - Befolkningen er
fordoblet siden 1914. 75% bor i byer. Af
fuldblods indianere er der næppe 30 000
tilbage, mest i Gran Chaco. 4/5 af
indvandrerne er italienere og spaniere. Af
danske findes ca. 7 000, især i Tandil,
Cascallares, Tres Arroyos og Necochea.
-15% af befolkn. er analfabeter. Sproget
er spansk, religionen katolsk. - Mønt: 1
peso = 100 centavos. Mål og vægt:
Metersystemet og det gl. spanske system.
-Erhverv. Landbrug. Ä er et af verdens
vigtigste korn- og kødeksporterende lan-

184

de. Pampaen er vigtigst; her optager
alfalfa mere end 1/3 af det dyrkede land, på
resten dyrkes hvede, majs, hør, havre
samt lidt byg og rug. Med kunstvanding
dyrkes vin ved Mendoza og sukker ved
Tucumån og Sal ta. Høsten 1947-48: majs
7,2 mill. t, hvede 7,5 mill. t. Desuden
(1946/47): hørfrø 1 mill. t, sukkerrør 0,63
mill. t, vin 197 mill. gal. Kreaturholdet
1945 hornkvæg 34 mill., får 56 mill., svin
8 mill. Kødproduktionen i storslagterier
1945 var 0,9 mill. t (1947: 1,1 mill. t).
Uldproduktionen var 1945 0,22 mill. t.
A er verdens hvedeeksportør nr. 2 (efter
Canada), majseksportør nr. 1, idet ca. 2/3
af verdenseksporten udføres overRosario,
Buenos Aires og Santa Fé,
hørfrøeksportør nr. 1 (ca. 4/5 af verdensprod.).Kødeksp.
er godt halvdelen af verdenseksporten.
De fleste landbrug i Pampas er på ca.
10 000 ha, men er ofte forpagtet ud i
lodder på 150 ha. I Patagonien er
landbrugene langt større; her drives fåreavl.
-Skovbrug: Quebrachotræet i den østl. del
af Chaco leverer et vigtigt garvestof;
ma-té-dyrkning mod NØ. - Minedrift. A er
selvforsynende med olie (1947: 3,1 mill.
t), det vigtigste felt er Rivadavia i
Patagonien. - Industrien hæmmes af
mangelen på kul og arbejdskraft. Vigtigst er
møllerier, fryserier, salterier,
konservesfabrikker og garverier. Vigtigste
handels-forbindelser er England, USA og
Brasilien. - A-s jernbanenet var 1944 42 543
km (6 forsk, sporvidder), og dermed i
forh. til indb.antallet et af de tætteste i
verden. De fleste jernbaner i A ejedes af
eng. selskaber indtil de marts 1948
solgtes til A for 150 mill. £. - Forfatn.
Republikken A-s præsident udpeges efter
for-fatn. af 1853 m. senere ændr. af
valgmænd, udpeget af provinserne og Buenos
Aires. Valgperiode 6 år. Parlamentet
består af Senat (30 medl., udpeget af
provinsernes styrelse og af valgmænd fra
Buenos Aires) og et Deputeretkammer
(158 medl., valgt v. alm. valgret, 4-årig
periode; halvdelen nyvalgt hv. 2. år).
Provinserne har egen forfatn. m.
vidtgående selvstyre omtrent som i USA.
-Der er trosfrihed, men staten
understøtter d. kat. kirke. Der er gratis og tvungen
undervisning. Skolerne er konfessionsløse.

Historie. Opdagedes af Span. 1515,
erobredes gradvis, blev 1777 sp.
vicekongedømme, løsrev sig efter 1810 (San Martin
ledende general), fik 1819 forfatn. efter
USAs forbillede, men led under kampe
ml. føderalister, der ønskede stor
selvstændighed f. de enkelte områder, og
unitarier, der især m. støtte i Buenos
Aires ønskede centralisation; opløstes fl.
gange, samlet efter 1859. Manuel de
Rosas styrede diktatorisk 1829-52; derpå en
serie borgerkrige. Under stærkt økon.
opsving kom talrige eur. emigranter til
A, i 1880erne blev de fleste indianere
fortrængt. A var neutralt under begge
verdenskrige, erklærede dog Tyskl. og Japan
krig marts 1945; optoges apr. 1945 i De
Forenede Nationer. A støttedearb. f.
pan-amer. forståelse, men modstander af
USAs overmagt. Fra 1946 har Perön med
støtte i de brede lag udøvet et faktisk
diktatur; fra 1947 igangsatte Perön
femårsplan, fik samme år udsoning m. USA.
1948 gjorde A krav på Falkland Øerne
og de syd for liggende dele af Antarktis.
(Kort se n. side.)
argen’tino, argent. guldmønt = 5 pesos,
argen’tit (lat. argentum sølv), sølvglans,
argento- (lat. argentum sølv), sølv-,
ar’gentum (lat.), sølv.
Argeçul [’ard3ejul], 300 km 1. biflod til

Donau i Rumænien,
argi’ni’n, fysiol. vigtig aminosyre, der

forekommer i mange proteinstoffer.
’Argolis (nygr. [aryo’lis]), gr. landskab på

NØ-Peloponnes. Hovedby: Navplion.
ar’go’n (gr. argös uvirksom), grundstof,
farveløs luftart uden lugt, kem. tegn A
ei. Ar, atomnr. 18, atomvægt 40, kp.
4- 185,8°, smp. -7- 189,4°. a tilhører de
ædle ei. inaktive luftarter. Forekommer
i ret stor mængde i atm., ca. 1 volumen
%, ligesom den også findes opløst i forsk,
mineralvande. Fremstilles af flydende
luft, ved at de øvrige bestanddele, ilt

I?5

og kvælstof, bindes ved kem. reaktioner,
hvorefter den vundne rå-a underkastes
en fraktioneret destillation, hvorved de
indeholdte ædle luftarter adskilles. Rå-a
anv. til fyldning af glødelamper for at
modvirke glødetrådens fordampning.
Opdaget 1894 af Lord Rayleigh.
argo’nau’ter (gr. naütés sømand), i gr.
rel. søfolk på skibet Argo, der under
Jasons anførsel sejlede fra Solkos til
Kolchis for at erobre det gyldne
(væd-der-)skind i Ares’ hellige lund; a-toget
er det mytiske udtryk for det gr.
samfunds ekspansion ad søvejene.
Argonne [ar’gan], skovklædt højdedrag i
NØ-Fr. ml. Meuse og Aisne. Hævdedes
af franskm. i sejge forsvarskampe 1914-15.
’Argos, oldgr. by i Argolis; i mytol.
hjemsted for danaerne. I hist. tid dorisk og
rival med Sparta. Berømt Heratempel.
’Argos ei. (lat.) ’Argus, i gr. mytol. en
kæmpe med utallige øjne, hvoraf nogle
vågede, medens andre sov. Hermes
dræbte A efter at have spillet på sin fløjte,
så alle øjnene lukkede sig.
argot [ar’go] (fr.), hemmeligt forbryder-

sprog; fagslang.
Ar go vie [argo’vi], fr. navn på kanton

Aargau, Schw.
argu’men’t (lat.), 1) ftlos., bevisgrund,
a ad ’hominem, en (ofte ondsindet)
irrelevant appel til personlige forh. a ad
igno’rantiam, en vildledende
bevisgrund, der anføres i tillid til folks
uvidenhed. a in con’sensu ’omnium ei.
’gentium, en utilstrækkelig bevisgrund
bestående i en henvisning til alles
enighed om påstanden. 2) mat. Ved angivelse
af et komplekst tal ved polære
koordinater kaldes den koordinat, der måler
vinklen, for tallets a. - I læren om
funktioner kaldes ofte en uafhængig variabel
for a.

argumentation (lat.), bevisførelse,
argusøje (efter Argos), øje, der altid våger
og ser alt.

Argyll [a:’gail], grevskab i V-Skotl.; 8055
km2; 66 000 indb. (1947). A omfatter en
del af De Indre Hebrider.
argyr- (gr. drgyros sølv), sølv-,
argy’ri’ (gr. drgyros sølv), sort- ei.
brunfarvning af hud osv. ved sølvaflejring,
efter brug af sølvholdig medicin, f. eks.
øjendråber,
argyro-, d. s. s. argyr-.
argyro’dit (gr. argyrödés sølvagtig),
Ag8GeS6, eneste germanium-rige mineral;
findes som stålgrå klumper ved Freiberg
og i Bolivia.
Arhangelsk [ar’tan-gelsk], havneby i
RSFSR, Sovj., ved N-Dvinas udløb
i Hvidehavet; 281 000 indb. (1939). Isfri
april-okt. Stor træeksport og
træindustri; baner til Murmansk og mod S.
-Centr. f. eng. hvidehavshandel fra
1550-erne, russ. fort 1584. 1918-20 besat af
de Allierede under intervention mod Sovj.
’arhat (sanskrit: ærværdig), i ind. rel.
betegn, for en person besiddende høj grad
af hellighed, forløst og forløser.
Arhipenko [-Ei’pjæn-ka], Aleksandr (f.
1887), russ.
billedhugger, en af
pionererne inden for
abstrakt kunst.
Eksperimenterer med
farvet skulptur og
med skulptur
sammensat af forsk,
materiale.
Arhipov [-’fipof],
A-bram Jefimovitj
(1862-1930), russ.
maler; stærkt
realistiske folkelivsbilleder.

Arhoff, Christian (f.
1893), da.
skuespiller. Deb. 1924 som
Storm Petersens
partner »Stille«.
Siden en lang række
komiske roller på
teater og film.
Ari’adne, i gr. rel.
en heroine fra den
førgr. kretiske
kultkreds, knyttet til

186

A. Arhipenko:
torso i bronze.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free