- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
190,191,192

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - arianske strid ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

arianske strid

Arizona

sagnet om Minotauros; deraf
ariadnetråd = ledetråd,
ari’a’nske strid (efter Arius), det 4. årh.s
teol. kampe om forholdet ml. Faderen
og Sønnen. Støttet til alexandrinsk teol.
lærte Arius, at Sønnen kun var en
skabning. Hans modstandere så frelsen bragt
i fare, om ikke Forløseren fuldt ud var
gud. Ved statsmagtens indgreb sejrede
dette standpunkt i Nikæa 325, men
endeligt kunne treenighedsdogmet først
fastslås i Konstantinopel 381. Arianismen
holdt sig længe, især bl. germanerne.
A’rica, havneby i N-Chile nær grænsen til
Peru; 17 000 indb. (1940). Frihavn for
Bolivia,
a’ri’d (lat.), tør.

■a’rie (ital. aria), vokal musikform, opstået
ca. 1650. I 17.-18. årh. udviklet til to
hovedformer: a) da capo-a med
hoveddel, mellemdel og gentaget hoveddel,
b) stretto-a med en hoveddel, der
afsluttes med en kort hurtig (stretto-) del.
Stretto-a træffes kun i opera buffo.
-Den a ledsagende tekst blev i 18. årh.
en selvst. litt. genre, der afgørende, i
Danm. især gnm. Stub og Brorson, bidrog
til fremvæksten af den yndefulde,
varia-tionsrige rokokolyrik på den tunge,
bombastiske baroks bekostn.
Ariége [a’rjæ:3], 1) 157 km 1. biflod til
Garonne, udspringer i Pyrenæerne. 2) Fr.
dept. omkr. 1); 4903 km2; 146 000 indb.
(1946). Agerbrug, kvægavl og minedrift.
’Ariel (hebr: ildsted (Ez. 43, 15) ei. Guds
løve), 1) Es. 29, 1 som navn på
Jerusalem: 2) senere navn på en vandånd. I
Shakespeares »Stormen« og sporadisk i
Goethes »Faust« navn på en luftånd; 3)
astron., en af planeten Uranus’ fire måner,
’a’rier (sanskrit ärya ædel), 1) opr. en
benævnelse, som de i Iran og Indien i 2.
årtusind f. Kr. indtrængende stammer af
indoeur. opr. anv. om sig selv i modsætn.
t. de urindfødte i disse områder. Inden
for nutidens sprogvidensk. anv. om de
folkegrupper i Indien, der taler indoeur.
sprog, og derfra overført som alm.
benævnelse for alle folk inden for den
indoeur. gruppe. 2) I nazismen anv. som
race-betegn., til dels dækkende de under 1)
nævnte folk (især i mods. til jøder), men
i øvr. m. uklar afgrænsning,
arierparagraffer, bestemmelser i
ty.-nazistisk lovgivn. efter 1933, der
udelukkede »ikke-ariere« fra de fleste
statsborgerrettigheder. Indledtes ved
bestemmelser om embedsmænd 7. 4. 1933,
videreført v. bestemm. om adgang til skoler,
erhverv, militærtjeneste og v.
Nürnberg-lovenes ægteskabsbestemmelser 1935.
ari’etta (ital.), mindre arie.
arild (jfr. oldisl. ar begyndelse + öld tid),
tidernes begyndelse. Udtrykket fra
arilds tid, d. v. s. siden de ældste tider,
opstået v. sen misforståelse af a som
mandsnavn.
Arios, anden stavemåde for Arius.
ari’oso (ital.), mus., melodiøst, sangbart.
Ari’osto, Ludovico (1474-1533), ital.
digter af adelig slægt, Renæssancens største.
Levede hovedparten af sit liv ved hoffet
i Ferrara. Hans hovedværk Orlando
Furioso (1516) behandler Rolands
ulykkelige kærlighed og hans deraf flg. vanvid.
(Portræt).

Ario’vist, germ. hærkonge, der 58 f. Kr.
blev slået af Cæsar, da han forsøgte at
trænge ind i Gallien,
’a’riske sprog, fællesbetegn. for iransk
og indisk; sommetider også for indoeur.
sprog i alm.
Ari’stagoras, gr. Ar is ta ’går as, tyran i
Milet, der 499 f. Kr. stillede sig i spidsen
for de ioniske byersopstand mod perserne.
Aristarch(os) [-’stark(-)] (gr. A ’ristarchos)
fra Samos (ca. 265 f. Kr.), en af oldtidens
mest fremragende astronomer, forsøgte at
bestemme afstanden fra Jorden til Solen,
udtalte sig for et verdenssystem, efter
hvilket Jorden bevæger sig omkr. Solen.
Ari’starch(os) [-’stark(-)], gr. A ’ristarchos
(død 145 f. Kr.), oldtidens største filolog.
Levede i Alexandria, foranstaltede
kritiske udgaver af gr. forf. A-s Homerudg.
var af epokegørende betydn.
Ari’steas’ Brev giver sig ud for at være
en beretning fra Aristeas til hans broder,

127

Ludovico Ariosto. Aristoteles.

skrevet under Ptolemaios 2. Filadelfos
(285-246 f. Kr.) og fortæller, hvorledes
72 jøder, som hentedes til Alexandria
efter kongens ønske, oversatte jødernes
lov til græsk. A er i virkeligheden skrevet
ml. 145 og 100 f. Kr. Tallet 72 er senere
afrundet til 70 og har givet den
alexan-drinske overs, navnet »septuaginta« (70).

Ari’stides (gr. Ari’steidés), athensk
statsmand, førte athenerne i slaget ved
Pla-tææ 479 f. Kr., grl. det attiske søforbund.

Ari’stides (gr. Ari’steidés), kristen filosof
i Athen, der ca. 140 overrakte kejser
Antoninus Pius et forsvarsskrift for
kristendommen.

Ari’stippos (gr. A’ristippos) fraKyrene (ca.
400 f. Kr.), gr. filosof, grl. den kyrenæiske
skole, if. hvilken det højeste gode er
lystfølelsen (hedonisme), som dog må
søges med omtanke for at blive så
varig og intensiv som muligt.

aristo- (gr. dristos bedst), vedr. det ei.
de bedste.

Aristo’bul, 2 jødiske konger: Aristobul
1., reg. 104-103 f. Kr., den første
afMak-kabæerne, som antog kongetitel; ynder
af gr. kultur. Aristobul 2. (d. 48
f. Kr.), den sidste af
makkabæerkon-gerne, førtes af Pompejus til Rom efter
Jerusalems indtagelse 63 f. Kr.; myrdet.

Ari’stofanes, gr. Aristo’fdnés (ca.
445-388 f. Kr.), gr. komediedigter. Skrev 40
komedier for det atheniensiske publikum,
hvoraf 11 bevarede; alle aktuelle, f. eks.
Skyerne (423) m. satire over Sokrates;
Fuglene (414) spotter over athenernes
højtstemte forhåbninger t. det sicilianske
felttog under d. peloponnesiske krig, men
med en klar tendens: A er konservativ
og ynder gl. moral. A-s komedier har stor
komisk kraft, korsangene er fin lyrik.
Oldtidens største komiker. Overs. t. da.

aristokra’ti’ (aristo- -i- -krati), egl. de
bedstes herredømme. Ved a forstår man
nu dels en adelig godsejerklasse, der
afgrænser sig fra alle af ringere herkomst,
dels en regeringsform, hvor en
godsejerklasse af den beskrevne art har magten.
Undertiden bruges a omtr. i samme bet.
som plutokrati.

Aristo’lochia [-ki-], (aristo- + gr. locheta
fødsel), d. s. s. slangerod.

aristopapir, fot. kopipapir m.
klorsølv-emulsion.

Ari’sto’teles, gr. Aristo’télés (384-322 f.
Kr.), gr. filosof, f. i Stågeiros. Elev af
Platon, grl. gymnasiet Lykeion i Athen,
oldtidens alsidigste filos., hvis ideer og
begreber har haft og har større indfl. på vesteur.
videnskab end nogen andens. I sin
Analy-tik grl. han logikken som en teori om
syllogismerne, d. v. s. slutninger ud fra to
præmisser til en konklusion. Indså dog
at mange almene udsagn må baseres på
induktion, d. v. s. slutning ud fra
iagttagne enkelttilfælde til almene udsagn
om det fælles for dem. Den vidensk.
forsknings mål er at finde tingenes
(substansernes) årsager, som A inddelte i
4 arter: den materielle årsag, d. v. s. det
stof tingen er lavet af; den virkende
årsag, d. v. s. det, der foranlediger, at
tingen dannes af stoffet; den formale
årsag, d. v. s. tingens væsen ei. natur,
udtrykt i begrebet om tingen; den finale
årsag, d. v. s. tingens formål ei. hensigten
med den. Enhver ting i sanseverdenen
opstår ved forening af stof og form.
Stoffet er den blotte mulighed for tingen,
som realiseres ved, at en virkende årsag
forener stoffet med formen som følge af
en hensigt med den således dannede ting.
Alle forandringer (»bevægelser«) i verden

191

skyldes disse 4 slags årsager, og de
medfører, at tingene i verden udgør et
hierarkisk ordnet system, hvis basis er det helt
uformede »primære stof«, og hvis
toppunkt er den helt stofløse form, den rene
fornuft, som A identificerer med Gud.
Ml. disse yderpunkter ligger alle andre
ting, hvori der indgår både stof og form;
de lavere er stof for de højere. Nærmest
ved det primære stof står de 4
»elementer« (jord, vand, luft og ild), som ved
omb y tning af deres karakteris t. egenskaber
(tørhed, fugtighed, kulde og varme) kan
forvandles til hinanden. Af disse
elementer er alle ting under månesfæren
dannede, mens de fjernere himmellegemer
består af et finere »femte element«:
æteren. Pladsforandring skyldes enten
tingenes iboende tendens til at søge deres
»naturlige steder«, det tunge nedad og
det lette opad (»naturlig bevægelse«) ei.
stød ei. træk fra andre ting (»påtvungen
bevægelse«). Til syvende og sidst skyldes
al bevægelse (al forandring) Gud, der er
»den ubevægede bevæger«, som ved sin
fuldkommenhed virker tiltrækkende på
alle andre ting og derved sætter dem i
bevægelse uden selv at bevæges
(forandres). - I sin biologi og dermed
sammenhængende psyk. anvender A de nævnte
begreber på den måde, at han opfatter
sjælen som legemets form. Han regner
med forsk, sjæle ei. sjæledele: en
ernærende, en bevægende, en begærende,
en sansende og en tænkende. Han
opfatter organismerne som i høj grad
hensigts-bestemte: den virkende, den formale og
den finale årsag er hos dem
sammenfaldende. Iøvrigt har han fremsat læren om
de 5 (ydre) sanser og suppleret den med
en teori om en indre »fællessans«, der
dels fungerer som »passiv«, dels som
»aktiv« fornuft. Den sidste hævdes
lejlighedsvis at være udødelig. - Etikken
bygger A på den opfattelse, at det gode
for mennesket består i aktualiseringen af
den for mennesket karakterist. evne,
fornuften. Dyderne påstås at være midten
ml. hinanden mods. laster: mod er f. eks.
en mellemting ml. fejghed og
dumdristighed. Da mennesket er »et socialt dyr«,
er samfundslivet af stor vigtighed som
grundlag for dydernes udvikling. Den
højeste lykke nås dog ikke i det polit,
liv, men alene i den teoret.
sandheds-søgen og betragtningen af de evige
sandheder, som er uafhængige af ydre forh.,
og som medfører den højeste udv. af
menneskets værdifuldeste evne, fornuften.
Om A-s æstetik, se art. poetik.

Arita, Hachiro (f. 1884), jap. diplomat.
Udenrigsmin. 1936-37, 1937-38, 1940;
afsluttede Antikominternpagten 1936,
styrtet 1940 af militæret (mod
engelsk-fjendtl. politik).

Arita-porcelæn, porcelæn fremstillet \’
den jap. by Arita ca. 1600-1900.

aritme’tik (gr. arithmös tal), den del af
matematikken, der handler om tallene,
deres egenskaber, og hvorledes man
regner med dem. Højere a er d.s.s. talteori.

arit’me’tisk middeltal af en række tal
er disse tals sum divideret med deres

antal, altså — for total a og b.

arit’me’tisk progression, d. s. s.
differensrække.

’Arius, gr. Äreios (d. 336), alexandrinsk
teolog; ophavsmand til den arianske strid.

Ariz., off. fork. f. Arizona, USA.

Arizona [äro’zo :na] (fork. Ariz.), ståt i
svdvestl. USA, ved grænsen til Mexico;
295 000 km2, 499 000 indb. (1940; 1947:
657 000) (1,7 pr. km2); Vio var
indianere. Hovedstad: Phoenix. Nordl. A
er en del af Colorado-plateauet, ca. 2000
m h., dybt furet af canyons, sydl. del er
et lavere plateau, afvandet af Gila River.
Det lavere land er subtropisk busksteppe
med kaktus, det høje land dels busksteppe
dels kratskov. Store områder er
indianerreservater (navajo, hopi osv.) og
naturparker, heriblandt den verdensberømte
Grand Canyon National Park. Vigtigste
erhverv er minedrift. A bryder l/» af
USA.s kobbermalm, desuden store
mængder guld, sølv, zink og bly. Ved Phoenix

108

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free