- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
199,200,201

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arktisk Station ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Arktisk Station

armillarsfære

Arktisk Station, Dansk, vidensk.
laboratorium ved Godhavn på Disko,
Vest-grønl., oprettet 1906, ledet af
botanikeren M. P. Porsild til 1946, derefter af
botanikeren P. Gel ting. Basis for biol.
undersøgelser af da. og udenl.
videnskabsmænd.

Ark’turus (gr. ärktos bjørn), stjernen a i
Bootes.

Arkwright [’a:krait], Sir Richard,
1732-92), eng. opfinder og tekstilfabrikant, er
særlig kendt for sin
bomuldsspindema-skine (water frame), som udgør
grundlaget for hele den senere udvikling af
bomuldsindustrien.

ar’kæ’iske formationer (gr. archaios
gammel), ældste geologiske formationer;
består af krystallinske skifre, stærkt
foldede, opr. såvel sedimenter som
eruptiver. Danner kærnen i fastlandene og
træder frem i store områder (Canada,
Skand., N-Sibirien, Brasilien, Afrika,
Indien, Australien). Rige malmlejer er
knyttet til a.

arkæolo’gi’ (arkæo- 4- logi), læren om
fortidens kulturer, hvor materialet
udgøres af jordfundne sager. Opdeles bl. a.
i forhist., nord., klassisk og orientalsk a.
Moderne arkæol. forskning anv. bl. a.
luft-fot. af o ver voksede og tilsandede områder,
fosfatanalyser af jordlagene og geol.
metoder, spec. pollenanalyse. Rygraden i
den arkæol. forskning dannes af
kronologien, tidsbestemmelsen af de mange
forsk, kulturgrupper. For de ældste
afsnits vedkommende, hviler den
udelukkende på geol. iagttagelser, idet
kulturlevningerne undertiden kan bestemmes af
de lag, de findes i. For de første
jordperioder anv. radioaktive målemetoder, for
glacialtiden de lerlag, varv, som
smeltevandsfloderne har afsat fra år til år. Fra
slutn. af 4. årt. f. Kr. og fremefter støtter
kronologien sig på æg yp t. og
mesopotami-ske kongerækker, der igen hviler på
astronomiske tidsbestemmelser. Eur.s forhist.
kulturgrupper er fastlagt på grundlag af
blandingsfund som eksempelvis fund fra
Kreta og Grækenland, hvori der indgår
ægypt. sager. Ved at følge således
bestemte typers forekomst fra land til land
er de eur. kulturgrupper blevet tidsfæstet
(se sp. 202-204). En sådan metode har
naturligvis mange fejlkilder, og
tidsbestemmelserne får større fejlgrænser, jo
længere man kommer fra Mesopotamien
og Ægypten.

Arland [-’lä], Marcel (f. 1899), fr.forf., har
skrevet noveller og kritiske essays; katolik.

Arlaud [ar’lo], Oscar (1836-1907), da.
forf. og overs., mest kendt for
citatværket BevingedeOrd( 1878-81; 2. udg. 1906).

’Arlberg, 1802 m h. Alpepas i Østalperne
ml. Tirol og Vorarlberg (Østr.),
gennemboret af den 10,6 km 1. A-tunnel,
hvorigennem A-banen er ført. - Vintersport.

Arlberg-banen, østr. Alpebane,
forbinder Bludenz i Vorarlberg med Innsbruck,
og er et vigtigt led i jernbaneforb. ml.
Vesteur. og Sydøsteur. A, som har en
længde på 136,6 km, blev bygget 1881 -84,
elektrificeret 1925. På A findes den 10,6
km lange Arlberg-tunnel.

’Arien, Michael (egl. Dikran
Kouyoum-djian) (f. 1895), eng. forf., født i
Bulgarien. Skildrer eng. society i noget
overfladiske romaner.

Arles [arl], fr. by i Rhönes delta; 35 000

Amfiteateret i Arles.
(Tilskuerpladserne restaureret.)

127

indb. (1946). Vigtig handelsby.
Tyrefægtninger. Oldtidens Arelate, grl. af
Fønikerne (amfiteater fra romertiden). I
middelalderen hovedstad i Arelat. (111. se
sp 199).

Arletty [arlæ’ti], fr. (film-)skuespillerinde.
Filmdebut 1936, senere i »Hotel du Nord«

(1938). Vittigt og raffineret spil bl. a. i
»- og ved Daggry« (1939), »Formildende
Omstændigheder« (1939) og »Fric-Frac«

(1939).

Arlon [ar’lä], flamsk: Aarien, hovedstad
i prov. Luxembourg, SØ-Belg.; 11 000
indb. (1948). Kendt fra romertiden.
’Arlöv [-lø:v], sv. stationsby NØ f.Malmö;
sukker- og jernbanevognsfabrik. 3400
indb. (1946).
arm, fys., den vinkelrette afstand fra et
legemes omdrejningsakse til kraftens
retning.

ar’mada (sp.), væbnet magt, særlig til søs;
mest brugt om Uovervindelige A,
som Filip 2. 1588 sendte mod Engl., og
som efter nederlag i Kanalen i aug.
ødelagdes af storm og for en del strandede
på Hebriderne.
Armagh [a:’ma:], grevskab i Nordirland;

1266 km2; 109 000 indb. (1937).
Armagnac [arma’njak], 1) gl. fr. landskab
i Pyrenæerne; 2) et cognac-lign. destillat
af vin, dyrket i 1).
armagnacs [arma’njak], grev Bernhard
7. af Armagnac’s tropper og
tilhængere i kampen mod englændere,
burgundere og borgerskabet i Frankr.
1380-1422.

arma’tu’r (lat. armare bevæbne), 1) mil.,
tidl. fællesnavn for en afd.s ei.
enkeltmands våben og udstyr; 2) elektr., a) den
ikke elektr. del af alm. elektr.
belysnings-legeme f. eks. til gadebelysning; b) i
Danm. sjældent benyttet betegn, for
ankeret i en elektr. maskine; 3) tekn.,
tilbehør til maskine ei. apparat som
manometre, ventiler o. 1.
Arma’vir, by i RSFSR, Sovj., ved
Kaukasus’ nordfod og floden Kuban;
jernbanecentrum. 84 000 indb. (1939).
armbrøst, et af buen udviklet skydevåben
i middelalderen; bestod af et skæfte af
træ med en bue af stål ei. horn og en
bue-streng, tvunden af dyresener ei.
hampegarn.

armbånd, ringformet smykke af ædelt
metal til at bære om håndleddet ei.
underarmen. a har været brugt til alle tider.
Nu kun kvindesmykke.
’armcostål (-jern), meget ren teknisk
stålsort med f. eks. 0,017 % kulstof, 0,005 %
silicium, 0,011 % mangan, 0,011 °/„ fosfor,
0,025% svovl og altså 99,93 % jern; er
ret modstandsdygtigt overfor luftens
påvirkning. Fremstillingsmåden opfundet
af American Rolling Mill Co.
armé [ar’me’] (fr. af lat. armare bevæbne),
1) et lands landkrigsmagt; 2) storstyrke
egnet til krig på egen hånd.
armékommando, en hærførers samlede

hjælpere til føring og fagtjeneste,
armékorps, største hærenhed (2-3
divisioner + visse særstyrker).
Ar’me’nien, armen. Hajastan, 1)
bjergland i Forasien, N f. Iraq, delt ml. Sovj.,
Tyrkiet og Iran, ca. 300 000 km2, nu kun
i den til Sovj. hørende del beboet af
armeniere; 2) unionsrep. i Sovj., S f.
Kaukasus; 29 900 km2; 1 282 000 indb. (1939).
(Kort se Rusland). A omfatter den
nord-østl. del af Armeniens højland omkr.
Sevan-søen og hovedstaden Jerevan
(Erivan). Af indb. er ca. 85 % armeniere. I
de lavere egne, bl. a. ved floden Araks, kan
der dyrkes bomuld, vin, frugt, hvede og
majs; 200 000 ha er kunstvandet. I de
højere egne er kvægavl vigtigere end
agerbrug. Industrien omfatter mejerier,
slagterier, konservesfabrikker, garverier,
læder-, tekstil- (bomulds-) og nogen
jernindustri. Der er store vandkraftværker,
og minedriften leverer råstoffer til
kob-ber-, cement- og kemisk industri.
-Historie. Selvst. rige i oldtiden; erobret
af perserkongerne; en tid rom. vasalstat.
Kristen statskirke fra 4. årh. I 16. årh.
erobret af tyrk., på nær den østl. del med
Jerevan, som var iransk til 1828, da Rusl.
erobrede det meste. Tyrk.-iransk A
behandledes hårdt. 1878 afstodes Kars til

200

Rusl. Tyrk. løfter om reformer opfyldtes
ikke. Også russ. A undertryktes på gr. af
revolut. bevægelser. De tyrk. forfølgelser
kulminerede under 1. Verdenskr., hvor
de tyrk. armeniere næsten udryddedes.
1918 genvandt Tyrk. de 1878 afståede
områder, Jerevan erklærede sig for
uafhængig rep., tilsluttedes Sovj. 1920, 1921
i den transkaukasiske føderation, 1936
unionsrep.

ar’me’niere hører nærmest til de semitiske
folk, men viser dog ikke få
lighedspunkter med den dinariske race; stor
legemshøjde, fladt baghoved m. m. a har dog
noget større og mere kødfuld og
hængende næse end dinarerne.
Ar’me’niervenner, De Danske,
forening stiftet 1902 for at yde armeniere
humanitær hjælp mod de tyrk.
forfølgelser. Udsendte 1903 Karen Jeppe tili
Armenien.

ar’me’niske kirke ei. gregoriansk kirke,
den ældste kristne statskirke (beg. af
4. årh.). Havde tidligt et rigt vidensk.
liv; teol. var den monofysitisk og
bevarede sin særstilling under gr., tyrk. og
dels under russ. styre; a-s overhoved
kaldes katholi ’kos. Omkr. 3 mill. medl.,
mest i Sovj., Tyrkiet og spredt i Eur.
og Amer.

ar’me’nisk sprog og litteratur.
Arme-nisk tales foruden i den arm.
sovjetrepublik i adskillige egne i Syrien og
Lilleasien. Det er et indoeur. sprog, der dog
danner en klasse for sig selv og er stærkt
blandet med iranske låneord. Arm.
skrives med et særligt alfabet, der blev dannet
af Mesrop i beg. af det 5. årh. fra det gr.
alfabet. Den ældste form af arm. (fra 5.
årh.) kaldes oldarm. og anses for det
klass. sprog, men de ældste håndskr.
stammer dog først fra 9. årh. Desuden
skelnes ml. middelarm. (11-15 årh.) og
nyarm. Der findes en række nyarm.
dialekter, men til 19. årh. blev det klass.
sprog brugt som litt.-spr.; først i det 19.
årh. beg. nyarm. at blive brugt som
litt.-spr. I 5. årh. havde den arm. litt. en
rig blomstring, baade gnm. overs, fra gr.
og syr., især af teol. værker, og gnm.
originale værker, især hist. I 7. årh. beg. en ny
blomstringstid, der kulminerede i 12. årh.
og ophørte i 14. årh. I 18. årh. beg. en
renæssance for arm. lærdom ved
mechita-risternes filologiske virksomhed (i Wien
og Venezia), der især gik ud på at udgive
og oversætte den klass. litt. I 19. årh.
opstod en nyarm. litt. til dels efter vesteur.
og russ. forbill.
armeno’i’d (armen(ier) + -oid),
armenieragtig, armenierlignende.
Armentiéres [armä’tjæ:r], fr. by ved Lys,
Flandern; 23 000 indb. (1946). Stor
tekstilindustri. Erobret af englænderne dec.
1914, april-sept. 1918 i tysk
besiddelse. i
ar’me’re (lat.), mil., væbne, ruste,
klargøre (især en stilling, skib, granat); tekn.,
forsyne, forstærke, f. eks. armeres beton
ved indstøbning af jernstænger
(arme-ringsjern), der optager
trækspændingerne.

armeret beton, d. s. s. jernbeton,
armfaldsgreb, angreb i brydning; i fri

brydning kombineret m. benspænd.
’Armfeldt [-fælt], Carl Gustaf
(1666-1736), sv. general, kommanderede de
styrker, Karl 12. 1717-18 sendte mod
Trondhjem, og som overvejende omkom
på tilbagetoget over fjeldene.
’Armfelt [-fælt], Gustaf Mouritz
(1757-1814), sv. officer. I 1780erne Gustav 3.s
yndling. I unåde efter G. 3.s død, søgte
som sv. gesandt i Neapel at styrte reg.
m. russ. hjælp; kommanderede 1808 hær
v. no. grænse, udrettede intet; 1811 i
russ. tjeneste, nøje knyttet til Alexander
1., 1813 generalguvernør i Fini.
armfødder, d. s. s. brachiopoder.
Armidale [’a:midæil], frugthandelsby,
New S-Wales, Austr.; 7800 indb. (1947).
armil’la’rsfære (lat. armilla armbånd)
ei. armille-instrument, et allerede i
oldtiden og senere af Tycho Brahe benyttet
instrument til måling af himmellegemers
steder, bestående af et antal drejelige
ringe (armiller), der kan indstilles, så at
deres planer sammenfalder med henh.

108

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free