- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
205,206,207

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - arminianere ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

arminianere

Arreskov

meridianen, himlens ækvator, ekliptika
o. b. betydningsfulde astron. planer.

Armillarsfære.

armini’a’nere ei. remonstranter, mildere
(mere rationalistisk) retn. inden for den
holl. calvinisme; opkaldt efter Jacob
Arminius (1560-1609). a har siden
Dordrecht-synoden 1618-19 været en
lille særkirke.

Ar’minius, ofte kaldet Hermann (17
f.-21. e. Kr.), germansk høvding (cherusker),
uddannet i rom. tjeneste, tilintetgjorde
9 e. Kr. den rom. statholder Quinctilius
Varus’ hær i Teutoburgerskoven.

Armori’ka’nske Bjerge (armorikaner,
gl. folkestamme i Bretagne og
Norman-diet), del af de variskiske foldebjerge,
strækkende sig fra Irland over Wales til
Centralfrankrig.

armring, ringformet smykke af ædelt
metal til at bære om overarmen, i den
nord. oldtid ofte hædersgave ml. mænd.

Armstrong [’armsträrj], Edwin Howard
(f. 1890), amer. radioingeniør. Har
bidraget til opfindelsen af
superheterodyn-modtageren og frekvensmodulation for
anv. til radiofoni.

Armstrong [’armstråTj], Louis (f. 1900),
amer. neger-jazzmusiker og -sanger.
Begyndte 15 år gl. at spille trompet i forsk,
orkestre. Vakte 1926 stor opsigt med sine
»Hot Five« og »Hot Seven« i Chicago.

Armstrong [’atmstrårç], lord William
George (1810-1900), eng. kanonfabrikant.
Grl. 1847 Elswick Engineering Works,
fra 1927 del af Vickers-Armstrong Ltd.
(fremstilling af krigsmateriel).

Arna’ger, da. fiskerleje, SØ f. Rønne,
Bornholm; ca. 200 indb.

Arnager-grønsand, grønsandsaflejring
fra cenoman (Bornholm).

Arnager-kalk, grå mergelkalksten fra
cenoman (Bornholm).

Arnamagnæanske
Håndskriftsamling, skabt af islænderen Arni
Magnusson, nu i Kbh.s univ.bibl.s 1. afd. A
rummer bl. a. ca. 2800 fortrinsvis isl.
håndskrifter, f. eks. af den yngre Edda.

Arnarfells jö kuli [ ’adnarfæls1 jö :gødl],
navn på den sydl. del af Hofsjökull.

Arnarfjöröur [’adnarfjöröør], fjord på
Islands nordvesthalvø.

Arnarvatn [’adnarvahtn], isl. sø, NV f.
Langjökull.

Arndt, Ernst Moritz (1769-1860), ty.
digter. Bekæmpede fr. undertrykkelse af
Tyskl. i Napoleonstiden, knyttet til Karl
von Stein; skrev begejstrede,
fremmedfjendtlige fædrelandssange (Was ist des
Deutschen Vaterland) med krav om polit,
samling af alle områder m. ty. sprog.

Arndt, Johann (1555-1621), ty. luth.
biskop og opbyggelsesforf.; oversat til
mange sprog. A fik afgørende bet. for al
protestant, kristendom i 17. og 18. årh.,
ikke mindst for pietismen.

Arne, nord. mandsn., beslægt. m.ordet ørn.

arne, åbent ildsted i primitive huse. Fra
Danm.s oldtid kendes både stenlagte a
og ornamenterede a af brændt ler.

Arne Tam], Thomas (1710-78), eng.
komponist til operaer, symfonier, triosonater.
Kendt for Rule Britannia.

Ar’nér, S i var (f. 1909), sv. forf. Har
bidraget til debatten om fyrrernes
kulturkrise med romanerne Plånbok borttappad
(1943, da. Tegnebog Tabt 1944), Knekt och
klerk (1945, da. 1948).

Arnesen, Vilhelm (1865-1948), da.
marinemaler; anv. ofte hist. motiver.

Arnfast, abbed i Ry, har måske forgivet
Christoffer 1. 1259.

Arnfred, Jens Therkelsen (f. 1882), da.
højskolemand. Ingeniør af udd. Lærer
ved Askov højskole 1910, forstander fra
1928. Indtager ledende stillinger i forsk,
grene af andelsbevægelsen. Red. af
tidsskriftet »Dansk Udsyn«.

Arnhem [’airnam], hovedstad i holl. prov.
Gelderland ved nedre Rhin i meget
smukke omgivelser; 96 000 indb. (1947).
Tekstil- (kunstsilke), kemikalie- og
tobaksindustri. I sept. 1944 blev brit.
lufttropper landsat ved A bag tyskernes
linier; 10 dages voldsomme kampe endte
med brit. nederlag. Svære krigsskader
(3 800 ødelagte lejligheder).

Arnhem Land [’a:nhæm ’länd], halvø V
f. Carpentaria Bugten, N-Austr.

’Arnhol’tz Arthur (f. 1901), da. tale- og
sangforsker. Lektor i da. i Berlin
1933-38. 1943 lektor, 1949 prof. ved Kbh.s
Univ. i talens og sangens hist. og æstetik.
Har s. m. Schjørring og Viderø udg. Gamle
Danske Viser 1—5 (1941-42).

’ar’nikatinktu’r (arnica volverlej 4-
tinktur) el.volverlejdråber, folkemiddel mod sår.

’Arnim, Achim von (1781-1831), ty.
forfatter. Romantiker. Udg. s. m. Cl.
Bren-tano folkevisesaml. Des Knaben
Wunder-horn (1805-08), skrev endv. bl. a. en hist.
roman Die Kronenwdchter (1817,
ufuldendt).

’Arnim, Bettina von (1785-1859), ty. forf.
C. Brentanos søster; Goethes Briefwechsel
mit einem Kinde (1835) er en blanding af
ønskedrøm og virkelighed.

’Arnim, Jürgen von (f. 1889), ty. general,
kommanderede ty.-ital. armé i Tunis
1942-43, kapitulerede 13. 5. 1943.

Arnkils’øre, odde på Als ml. Als Sund
og Augustenborg Fjord. Ved A gik
preusserne i land på Als 28.-29. 6. 1864. Et
ty. mindesmærke ved A ødelagdes 1945.

Arnljot Gelline [’a:rnljo:t ’jæl:ina], opr.
stimand fra Jämtland; faldt i slaget ved
Stiklestad som Olav den Helliges tro
mand. Emne for Bjørnsons digt A.

’Arno, 240 km 1. ital. flod fra
Appenni-nerne forbi Firenze og Pisa i den
frugtbare A- slette til Det Liguriske Hav.

’Arno, atoll i Marshall-øernes østl. række.

Arnold [’arnolt], Gottfried (1666-1714), ty.
luth. teolog. Som sværmerisk mystiker
fik A afgørende indfl. på den radikale
pietisme, og som kirkehist. gennemførte
han det synspunkt, at det er de forfulgte
og kætterne, som har ret.

Arnold [arnld], Henry //arley (f. 1886),
USA-flyvergeneral. Foregangsmand i
udvikl. af USA.s luftvåben. Dec. 1941-jan.
1946 øverstkommand. f. hærens luft-

Arnold [’a:n(9)ld], Matthew (1832-88),
eng. digter og kritiker. Søn af Thomas A.
Hans poesi f. eks. Empedocles on Etna
and other Poems (1852), Merope, a
Tra-gedy (1858) og New Poems (1867) er
forfinet, intellektuel tanke- og stemningsdigtn.
Grundtonen er pessimistisk. Han finder
livet i det moderne samfund præget af
lidelse, ensomhedsfølelse og disharmoni.
Kun skønheden og især naturens skønhed
giver livet indhold.

Arnold [’a:n(3)ld], Thomas (1795-1842),
eng. skolemand. 1827 rektor for
kostskolen i Rugby. Indførte undervisn. i
d. nyeste hist. og mod. sprog; huskes
især som skaber af det eng. skoleideal:
A Christian (kristen) Gentleman.

Arnold af Brescia (ca. 1100-1155), ital.
præst; protesterede mod kirkens
indblanding i politik; blev 1147 leder af en
revolutionær regering i Rom. Fanget af
kejser Frederik 1.; henrettet.

Arnold fra Lübeck, lybsk abbed,
fortsatte Helmolds slaverkrønike (vendernes
hist.) fra 1171 til 1209 (da. overs. 1885).

Ar’nolfo di ’Cambio (død 1302?), ital.
arkitekt. Hovedværk: franciskanerkirken.
Santa Croce i Firenze (beg. 1294).
’Arnstadt [-Itat], ty. by, Thüringen;

23 000 indb. (1939). Tekstilindustri m. v.
’Arnulf (d. 641), bisp af Metz, Karolin-

gernes stamfader.
’Arnulf, ty. konge 887-99, kejser 896, søn
af Karloman, slog normannerne ved
Leuven 891.
a’roma (gr: krydderi), vellugt; den fra
flygtige stoffer stammende behagelige
lugt og smag hos mange planter ei. andre
stoffer (især æteriske olier), aro’ma’ tisk,
krydret, vellugtende,
aro’ma’tiske forbindelser, den gruppe
af org. kem. forb., der indeholder
benzolkernen. a giver sig til kende ved, at
de brænder med en lysende og sodende
flamme og i mange tilfælde har en
karakteristisk lugt.
aro’ma’tiske midler, lægemidler, der

indeh. flygtige, ofte vellugt, olier,
aro’mu’ner ei. zin’za’rer, nomadiserende
hyrdefolk med rumænskbeslægtet sprog
i N-Grækenl.
’Aron, Moses’ broder, den første
ypperstepræst og stamfader til den eneste
legitime præsteslægt i Israel.
A’rosa, vintersports- og kursted i
Grau-bünden, Schweiz; 1740-1920 m. o. h.;
2000 indb. (1941).
Aro’senius, Ivar (1878-1909), sv. maler;
hans arbejder præges af rig fantasi og
humør; A-s børnebog Kattresan (1909) er
blevet klassisk.
Arouet [a’rwæ], Voltaires egl. navn.
arp, alm. lidelse i hårbunden hos
spædbørn, bestående af gullige, fedtede
skælmasser. Fjernes med olie ei. vaselin, i
sværere tilf. med tjæreholdig salve.
Arp, Hans (f. 1889), ty.-fr. billedhugger
og digter. Grl. s. m. den rum.-amer.
digter Tristan Tzara (f. 1896) dadaismen
under 1. Verdenskrig. Sluttede sig 1924
til den tidl. surrealisme og blev senest
til-__ hænger af den abstrakte kunst (ill. se der).
Ärpåd [’a:rpa:d], magyarernes fyrste ved
erobringen af Ungarn ca. 900, stamfader
til Arpaderne, det ungarske dynasti,
ca. 900-1301.
arpeggio [-’pæd:3o] (ital. arpeggiare spille
på harpe), mus., betegner at noderne i en
akkord skal spilles på harpe-maner, d. v.
s. at de anslås hurtigt efter hverandre,
den nederste først,
’arrak (arab. araq sved), en farveløs ei.
gullig drik med 50-60% alkohol, der alt
efter oprindelsen vindes ved gæring af
ris, palmesaft ei. (sukkerrør)melasse ei.
blandinger heraf.
Arran [’ärsn], naturskøn skotsk ø i Firth

of Clyde; 468 km2,
arrangere [-’Je’ra] (fr.), ordne,
tilrettelægge; udsætte musik for anden
besætning end den opr. Tilsv. substantiv
arrangement [-la ’mai].
Arras [a’ra:s], fr. by i dept. Pas de Calais;
33 000 indb.( 1946). Stor tekstilindustri.
I 14.-15. årh. hovedsæde for fr.
tapetvæveri. Ty. nederlag okt. 1914. Erobr,
ved ty. panserfremstød mod Kanalen
maj 1940, befriet aug. 1944.
Arr au [-’ra-u], Claudio (f. 1904), chilens.
pianist, fremragende fortolker af
ny-romantisk og mod. musik,
arrazzi [-’rat:si] (ital. efter byen Arras),

betegn, for vævede vægtæpper.
’Arrebo’, Anders (1587-1637), da. forf.
A-s gejstlige karriere afbrødes, da hans
kådhed i tale og færd 1622 medførte
afskedigelse fra bispeembedet i Trondhjem.
1626 præst i Vordingborg. Hans ca. 1610
begyndte forf.skab først litt.hist.
vigtigt fra 1623 ved en metrisk skelsættende
gendigtning af Davids Psalmer. 1631-37
udarbejdede A sit hovedværk,
Hexaé-meron, en delvis fri overs, af et fr.
ska-belsesepos (Du Bartas), udg. 1661, men
forinden udbredt i afskrift. Dette værks
versteknik (dobbeltrimet heksameter og
især alexandrinere) og dets udsmykkede
stil placerer A som »dansk
kunstdigtnings fader«. (Portr. sp. 209).
Arreskov, hovedgård N f. Fåborg, fra
1772 i slægten Schaffalitzky de
Mucka-dells eje, til 1925 grevskab. Bygn. fra
1558-73, stærkt restaureret; fredet i kl. B.

20$

206

207

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free