Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - arminianere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arreskov sø
artel
Arreskov Sø, da. sø, 12 kmNØf. Fåborg,
Fyn; 3,6 km2. Afløb til Odense Å.
ar’rest (oldfr. af ad + lat. restare blive
tilbage), 1) foreløbigt retsmiddel, der
skal sikre opfyldelsen af et pengekrav.
Foretages af fogden. Forek. i to former:
a på person, der består i hensættelse
i gældsfængsel (kun sjæld. anv.) og a
på gods, der medfører, at den påg.
bliver uberettiget til at råde over godset,
men i alm. får lov til at beholde det i sin
besiddelse; 2) d. s. s. arresthus.
d’Arrest [da’ræ],Heinrich Louis (1822-75),
ty.-da. astronom. 1857 prof. i astronomi
ved Kbh.s Univ. for at lede opførelsen
af og arbejdet på det ny observatorium.
Vigtige arbejder vedr. tåger samt
astro-spektroskopiske undersøgelser,
arrestdekret, rettens beslutn. om, at
arrest skal foretages,
arrestforfølgningssag. Hvor arrest er
foretaget, skal den »forfølges« under en
særl. sag (arrestsag), såfremt der i
forvejen er indledet retssag ang. den
fordring, for hvilken arrest er foretaget.
Hvis der først anlægges sag om
fordringen, efter at arresten er foretaget, er
særlig a ufornøden,
arresthus, fængsel til varetægtsfanger
og fanger, der udstår mindre
frihedsstraffe. Før 1938 var a kommunale, siden
statslige.
Arresø, da. sø 0 f. Frederiksværk,
N-Sjælland; 41 km2. Afløb til Roskilde
Fjord.
arre’ti’nske kar, keramik fra Arretium
(nuv. Arezzo) i Ml.-Ital. Drejede ei.
støbte skåle (service) m. tynd farvet
glasur. Fig. og ornamenter i presset
relief. Omtales i antik litt. i 1. årh. e.
Kr.
Arrhenius [-’re:-], Svante (1859-1927), sv.
kemiker og fysiker. Opstillede 1887
teorien for elektrolytters dissociation i
vandige opløsninger. Nobelprisen i kemi
1903.
Arri’a’n (gr. Arria’nös) (omkr. 100 e. Kr.),
gr. forfatter. Hans Anabasis skildrer
Alexander d. St.s krigstog mod Dareios 3.
arrieregarde [ari’æ:r-] (fr: vagttrop),
mil., styrke, der skal dække og sløre
hovedstyrkens tilbagegang mod angreb
bagfra.
arri’ve’re (fr.), ankomme; hænde,
ar’roba (arab. al-rub fjerdedel), vægt: i
Sp. og S-Amer. undtagen Bras. = 11,5
kg, i Portug. og Bras. = 14,7 kg.
arro’gan’t (lat. arrogare anmasse sig),
fordringsfuld,indbildsk, hovmodig;
arrogance (-’garçsa], hovmod, indbildsk
optræden.
arron’de’re (fr.), afrunde; sammenlægge
(jord).
arron’de’rmaskine, apparat til at
afrunde (vælse) tænder på tandhjul til
■ure.
arrondissement [arddis’mä] (fr.), 1) un-
derafd. af fr. dept.; 2) distrikt i Paris,
arrosion (lat. arrodere gnave på),
luftarters, f. eks. ilts, kuldioksyds,
svovlbrintes ei. svovldioksyds, angreb på
metaller.
Arroux [a’ru], 120 km 1. biflod til Loire;
udspringer på Cöte d’Or.
arrow-root [’ärou’ru:t] (eng., egl:
pilerod), stivelse, der udvindes af forsk,
trop. planters rodknolde, f. eks. batat,
maniok, taro, yams, og som danner et
fint mel, et vigtigt næringsmiddel i
tropelande. Anv. til klister, pudder, stivelse
o. a.
ars (flertal ’artes) (lat.), kunst; a a’mandi
elskovskunsten (digt af Ovid); a ’longa,
’vita ’brevis, kunsten er lang, livet
kort (fra Hippokrates).
Arsa’kider (efter grundlæggeren Arsakes),
Partherrigets kongehus 250 f.-226 e. Kr.
ars an’tiqua [-kva] (lat: den gamle kunst),
i musikkens hist. perioden, der går forud
for ars nova (den nye kunst), der indledes
med den gryende Renæssance i 14. årh.
ar’se’n (fra pers. gnm. semit.; pers. zar
guld), grundstof, kem. tegn As, atomnr.
33, atomvægt 75. a står på overgangen
ml. metal og metalloid og forekommer
således i to former. Den metalliske form
er en stålgrå, krystallinsk masse med vf.
5,7, den metailoidiske, der minder om
Anders Arrebo. Erik Arup.
fosfor, er gul med vf. 2. a sublimerer
uden smeltning ved 616°. Valenser 3
henh. 5. a forekommer som mineral i
form af sulfider (realgar, auripigment),
hvoraf det vindes ved ristning og
reduktion. a danner fl. rækkerforb.,f. eks.
arsen-syre H,AsO, og arsentrioksyd As203.
a-forb. er fysiol. virksomme og kraftige
giftstoffer, a anvendes som tilsætning til
bly ved fabrikationen af hagl.
arse’na’l (ital. af arab. dår al-sinä’ah
værksted), tøjhus, fremstillings- og
opbevaringssted for våben og ammunition.
Arsenal F. C. (Arsenal Football Club
[’a:sinl ’futbå:l ’kläb]), Engl.s berømteste
fodboldklub, grl. 1886.
arse’nik (gr. fra pers. gnm. semit.; pers.
zar guld), d. s. s. arsentrioksyd, As,Oz.
arsenikforgiftning forekommer i en
akut form med et koleralignende
sygdomsbillede og i en kronisk form med
symptomer fra tarmkanalen,
nervebetændelse og hudforandringer. Den
akutte form behandles med kulpulver
og magniumsulfat,
arsenkis, FeSAs, stålgråt, rombisk
mineral med metalglans. Forekommer på
malmgange. Vigtig arsenmalm.
arsennikkel, Ni As, kobberrødt mineral
med metalglans; findes på malmgange
og anv. som nikkelmalm (Erzgebirge).
arsentrioksyd, As2Oa, ei. arsenik,
farveløst, krystallinsk ei. amorft stof. Frem
stilles ved ristning af arsenkis ei. andre
arsenmineraler. Meget giftigt. Udstrakt
anv. til bekæmpelse af skadedyr (f. eks.
rottegift), til konservering af skind og
pelsværk, i glasfabrikationen som
kla-ringsmiddel, til fremstilling af
schweinfurtergrønt, samt til med. formål,
arsfenok’sy’d, arsenikholdigt præparat til
behandling af syfilis og en række
tropesygdomme,
ar’si’ner, organiske arsenforb. analoge
med aminer. Nogle a har været anv. som
kem. kampstoffer.
Ar’sinoe, navn på fl. oldtidsbyer, mest
bekendt er A i Faiyüm-oasen i Ægypt.
Ar’sinoe, ægypt. prinsesser af det
ptolemæiske kongehus; mest kendte er kong
Lysimachos af Thrakiens hustru, senere
g. m. Ptolemaios 2.
arsinoi’the’rium (byen Arsinoe + gr.
thérion pattedyr), kæmpemæssige
uddøde hovdyr med et par mægtige horn
på næsen. Oligocæn i Ægypten,
’arsis (gr: hævning), i moderne metrik
betegn, for trykstærk stavelse i en
versefod (mods. thesis = tryksvag stavelse),
arsjin [ar’Jin], gl. russ. længdemål (alen)
= 0,7112 m.
’ars po’etica (lat: digtekunsten),
versificeret fremstilling af digtekunstens teori;
især kendt er Horats’ (ca. 20. f. Kr.),
Boileaus efterligning (1674, L’art
poé-tique) og i Danm.Tøger Reenbergs (1701),
der bygger på begge forgængere,
ars ’regia (lat: den kongelige kunst),
frimureriet.
’Arsuk, grønl. udsted på nordsiden af
Torssukatak over for Arsuk 0 (900 m
høj) i Arsukfjord, der indadtil
fortsætter i Ivigtutfjord.
art, 1) filos., i logikken betegn, for en klasse
af genstande der ved særlige kendetegn
(artsmærkerne) adskiller sig fra
sideordnede klasser inden for en mere omfattende
klasse, slægten.
2) biol. (lat. species), den grundlæggende
enhed i planters og dyrs systematik,
a kan defineres som en fortsat
slægtfølge af individer, der i væs. egenskaber
(a-kendemærker) ligner hinanden og for-
mår at bevare disse i frugtbart afkom.
Mod andre a-s individer er de afgrænset
af en såk. a-barriere, d. v. s. forhold, der
viser sig en vis utilbøjelighed til gensidig
krydsning ei. i bastardens nedsatte
frugtbarhed, evt. sterilitet, a kan derfor leve
i mek. blanding og dog bevares rene
gennem tiderne. Dette hindrer ikke, at
artens individer gruppe for gruppe kan
og oftest vil vise sig forsk, i mindre væs.
egenskaber. Det er denne ofte rige
variation, der har gjort det vanskeligt at
omgrænse de enkelte a, hvis antal inden
for dyre- og planteverdenen har været
og er uhyre stort. Af dyrearter regnes der
i alt med 822000, af disse er 640000
leddyr, krebsdyr, insekter m. v., af
hvirveldyr 60 000, af bløddyr, muslinger, snegle
m. v. 70 000, orme m. v. 6500, af
encellede organismer 15 000. Pattedyr og fugle
udgør tilsammen 11 000 arter. Af planter
er der 266 000, heraf 150 000 frøplanter
og 70 000 svampe. - Former, som i
morfologisk henseende adskiller sig
iøjnefaldende fra andre individer af a, har
man betegnet varieteter (lat. varietas).
Findes de at være arvelige, må de regnes
for at være opstået gnm. mutation.
Geogr. adskilte individgrupper af en a
vil ikke sjældent afvige synligt fra
hinanden. Stærkt afvigende former vil i
dette tilf. blive betegnet som underarter
(lat. subspecies). Som linnæisk a
betegnes alm. de af Linné og i hans ånd
opstillede a i det bot. ei. zool. system. Som
de findes vildt i naturen (egl. a), er de
kår-prøvede, d. v. s. består af former,
som har kunnet klare kampen for
tilværelsen (økospecies ei. kår-a). Hæger
man om en a-s fulde afkom, vil, som det
er sket med kulturplanterne og de
tæmmede dyr, formrigdommen øges inden for
a-s grænser (coenospecies ei. samle-a).
Alt efter forplantningsmåden vil a have
forsk, tilbøjelighed til at opdele sig i
mindre, særprægede afdelinger,
stammer, racer ei. små-a (microspecies), sorter
osv. - Linné mente, at a var
uforanderlige, som de en gang var skabt af »den
evige ånd«. Med Lamarck brød den tanke
frem, at a, der kunne fremvise så nære
tilpasningsgrader til den omgivende
natur, måtte være foranderlige, den givne
a-individgruppe taget som helhed, og
at de mange a gradvis måtte være
opstået af hinanden. Hermed fødtes
problemet om udviklingen i det hele taget.
- a betegnes fra Linnés tid gerne med et
dobbeltnavn, f. eks. Lathyrus odoratus,
hvoraf det første er slægtsnavn, det
sidste en a-betegnelse. Hertil føjes ofte
(mest forkortet) navnet på dens første
beskriver (autor), f. eks. L. = Linné.
3) miner., et stof med bestemt kem.
sammensætn. og krystalform. Der
forekommer imidlertid rækker af
blandings-mineraler af forsk, a med analog
sammensætning og hinanden lignende
krystalform. Ved vedtægt afgrænses
bestemte blandingsforhold som a.
d’Artagnan [darta’njä], Charles de Baatz,
gasconsk adelsmand (død 1673); berømt
gnm. Dumas’ roman De Tre Musketerer.
Arta’xerxes, tre pers. konger af
Achæme-nidernes hus: Artaxerxes 1., reg. 465
—424 f. Kr., søn af Xerxes, sluttede 449
fred m. grækerne. - Artaxerxes 2., reg.
404-358, søn af Dareios 2., overvandt
401 broderen Kyros’ oprør (de 10 000’s
tog) og fik ved An talkidas-freden 387 de
gr. byer i Lilleasien igen. Under A løsrev
Lilleasien og Ægypten sig. Artaxerxes
3., reg. 358-337, genvandt det hele;
støttede Athen mod Filip af Makedonien.
Arta’xerxes (pers. Ardashir), tre pers.
konger af Sassanider nes hus; Artaxerxes 1.,
reg. 226-41, styrtede Arsakiderne og
grl. det ny-pers. rige, - Artaxerxes 3.,
reg. 628-30, blev slået af kejser
Herak-lios af Byzans og mistede Syrien.
ar’tel (russ: arbejdsfællesskab), russ.
betegn. for forsk, former for
produkti-onssamvirke. I nutiden betegner a
særlig de kooperative kolhoser som efter
kollektiviseringen af landbruget blev
dettes helt dominerende grundform;
også produktionsforeninger i byerne
betegnes som a.
127
209
108
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
