- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
211,212,213

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - arminianere ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Artemis

Arvehygiejnisk Kartotek

■Artemis, i gr. rel. opr. gudinde for livet
i naturen, en guddomsforestilling der
har rod hos de tidlige gr. jæger- og
hyrdefolk. Senere forenedes A med Apollon
og tillagdes som denne evne til at rense
og helbrede. I sen tid opfattedes A som
månegudinde.
Arte’misia (gr.), d. s. s. bynke.
Arte’misia (gr. Artemi’sia), to kariske
dronninger: 1) deltog på pers. side i
slaget ved Salamis 480 f. Kr.; 2) (d. 349 f.
Kr.) kong Mausolos’ søster og dronning,
Mausoleets opfører.
Arte’mision, gr. helligdom for Artemis
på Eubøas N-kyst, ud for hvilken persere
og grækere kæmpede et uafgjort søslag
480 f. Kr.

Artemovsk, anden stavemåde for
Artjo-movsk.

arteri- (gr. artéria pulsåre), vedr. pulsårerne,
ar’te’rie (gr.), pulsåre,
arteriebetændelse ei. arte’ritis, kronisk
betændelse i pulsårernes væg, hvorved
kredsløbet besværes; undertiden er
årsagen syfilis,
arteri’ei’ (gr. artéria pulsåre), vedr.
pulsårerne.

arterio- (gr. artéria pulsåre), vedr.
pulsårerne.

arterioskle’rose (arterio- + sklerose),

åreforkalkning,
ar’te’sisk boring (efter Artois, hvor
første boring foretoges), boring efter vand;
opr. om sådanne boringer, hvor vandet
stiger som springvand over
jordoverfladen.

’artes libe’rales (lat.), de frie kunster

(digtning og videnskab).
Arte’velde (ei. [’ar-]), 1) Jacob van A (d.
1345), opr. brygger i Gent, støttede i
Hundredeårskrigens beg. Engl., løsrev
1338 de flanderske byer, hvis erhverv var
afhængigt af ulden fra Engl., fra grev
Ludvig af Flandern, der støttede Frankr.
Dræbt ved et opløb. 2) Filip van A (d.
1382), søn af 1), genoptog 1381 faderens
politik, men blev 1382 slået af en fr.
ridderhær v. Roosebeke.
ar’thritis de’formans (gr. arthron led +
-itis + lat. deformans vanskabende),
ældre betegn, for arthrosis deformans.
ar’thritis ’urica (gr.arthron led + -itis +

lat. urica vedr. urin), ægte gigt.
arthro- (gr. arthron led), led-,
arthrolo’gi’ (arthro- + -logi), læren om
leddene.

arthropla’stik (arthro- + plastik), med.,

kunstig dannelse af et nyt led.
arthro ’poder (arthro- + -pod), d. s. s. leddyr,
’arthrosis de’formans (arthro- + -osis
+ lat. deformans vanskabende), ledlidelse
med bruskdestruktion og
knogledefor-mering. Ses i reglen efter 50 års alderen.
Oftest angribes hofte, knæ og fodled.
Leddene bliver kun sjældent helt stive.
De ledsagende smerter skyldes oftest
komplicerende muskelgigt (myoser).
Arthur [’a :/>a] ei. Artus, legendarisk
keltisk konge og sagnhelt i Engl. Geoffrey
of Monmou th samlede sagnene om A i
Historia regum Britanniae (1137). Wace’s
franske versoversættelse Roman de Brut
(1155) omtaler første gang det runde
bord, hvorom A og hans riddere samledes.
Fra Frankr. bredte A-digtningen sig ud
over Eur. Digterisk inspirationskilde lige
op til vor tid.
Arthur [’or/or], Jean (f. 1908), amer.
filmskuespillerinde. Har siden 1929 med lune
og intelligent kvindelighed spillet et stort
antal filmroller f. eks. i Capra’s »Du kan
ikke ta’ det med dig« (1938) og »Mr.
Smith kommer til Washington« (1939).
■Arthur af Bretagne (1186-1203),
sønnesøn af Henrik 2. af Engl., ved
kongevalget 1199 skudt til side for farbroderen
Johan uden Land, der senere lod ham
fange og myrde,
ar’ticuli ’fidei [-de-i] (lat: trosartikler),
trossætninger, der udtrykker summen af
kristendommens læreindhold. Den
lutherske ortodoksi mente, at de erkendes dels
ved fornuften og dels ved åbenbaringen,
ar’ticulus (lat.), led.
artificiel
i’Jæl’j (ars + lat. ’facere gøre),
kunstig.

ar’tikel(lat. ar’ticulus, egl: led), 1)gramm.,
en i mange nyere indoeur. sprog fore-

kommende nærmere bestemm. af [-substantiverne, der angiver, at vi tænker på
et bestemt eksemplar (bestemt a: hus
-et) ei. at tingen er os ubekendt
(ubestemt a: et hus); 2) kort afhandling i
avis, tidsskrift o. 1. 3) i handel: varesort;
4) afsnit, punkt i lov; 5) grundregel,
grundbestemmelse (f. eks. krigsartikel,
trosartikel),
artikulation (lat. articulare leddele),
1) sprogv., udtale af sproglyd; 2)
tandrækkernes møde under tyggebevægelsen.
artiku’lator, et instrument, som bruges
ved opstilling af kunstige tænder for at
opnå den naturligst mulige artikulation,
artiku’le’re (lat. articulare leddele),
frembringe tydelig sproglyd,
artille’ri’ (fr.), fællesbetegn. for 1) det
svære skyts og det krigsmateriel
(a-materiellet), der hører til dette (kanonerne,
deres underlag, ammunition,
transportmidler m. m.); 2) den del af hæren
(a-personellet), der betjener samt opbevarer
1); 3) den videnskab, der omfatter
kendskabet til virkningen, anv. samt
konstruktionen og fabrikationen af 1).
artille’rihjul, bilhjul med metalnav og

eger af træ ei. metal,
artille’riskib, fællesbetegn. for de
krigs-skibstyper, der har artilleri som
hovedvåben (slagskibe, monitorer o. a.). Om
end de forsk, pansrede a varierer bet. i
deplacement, fart m. v., findes visse
grundtræk, der adskiller a fra andre
krigsskibstyper: svært sidepanser samt
et ei. fl. panserdæk, anbringelse af det
svære skyts i stærkt pansr, drejetårne
samt en inddeling i vandtæt’e smårum
for at sikre flydeevnen.
arti’skok (ital. fra arab. ardhi jord +
shauk tidsel)
(’Cy-nara), slægt af
kurv-blomstfam. Kurvbunden og grunden
af støvbladene er
kødede, spises; C
scolymus dyrkes; må
dækkes om vinteren,
ar’tist (fr. af lat. ars kunst), kunstner,

især i cirkus- og varietéverdenen,
’artium (examen) (lat: (eksamen i) de frie
kunster), tidl. da. og no. navn på
studentereksamen.
Ar’tjomovsk [-ofsk], tidl. Bah’mut, by i
Donbass, Ukraine; 55 000 indb. (1939).
Porcelæn-, fajance- og nogen jernindustri.
Artois [ar’twa], gl. fr. provins ved
Kanalen. Historie. I middelalderen fr. provins,
fra 1384 under Burgund; knyttet til
Nederlandene; Spanien afstod 1559 A
til Frankr.

artsbastard, krydsning ml. adskilte arter.

Ofte ufrugtbar. Eks: muldyr; rug-hvede,
artsegen, d. s. s. artsspecifik.
artshybrid, d. s. s. artsbastard.
artskrydsning, krydsning ml. to
nærstående arter (se artsbastard).
artsspecifik ei. artsegen, særkendende for
en art; f. eks. veksler æggehvidestofferne
i organismernes celler fra art til art og
giver serologiske reaktioner ved
indsprøjtning på andre arter.
’Artus, d. s. s. Arthur (keltisk sagnkonge),
aru’ak, sydamer. sprogæt udbredt fra
Antillerne til S-Bolivia. Aruakerne er
agerbrugere, dygtige pottemagere; deres
vandringer har spredt vigtige
kulturelementer over S-Amer.
A’ruba (holl. [-’ry:-]), holl. ø bl. Små
Antiller; 178 km2; 39 000 indb. (1947). Store
raffinaderier (Standard Oil) for den i
Venezuela udvundne olie.
’arumfami’lien (A ’raceæ), eenkimbladede
planter med blomsterne i
kolber omgivet af et farvet
hylsterblad. 850 arter, de
fleste urter, mange med
luftrødder ei. hæfterødder,
næsten alle trop.; i Danm.
da. ingefær, kær-mysse,
kalmus.

’A’rup, Erik (f. 1876), da.
historiker. Dept.-chef i
kon-sejlspræsidiet 1914-16, prof.
1916-46, medl. af Da.-Isl.
Nævn fra 1919. Har skrevet
bl. a. Studier i Engelsk og
Tysk Handelshistorie (1907)

og Viggo Hørup (1941). Størst bet. har hans
Danmarks Historie 1-2 (1925-32), der
går til 1624, og som s. m. hans
kildekritiske afhandlinger har givet væsentligt
nye synspunkter for udvikl, i Danm.,
synspunkter, der har været stærkt
omstridt, men har øvet afgørende indflydelse
på hans elever. (Portræt sp. 209).
Aru’wimi, 1300 km 1. nordl. biflod til
Congo.

Arv, da. mandsnavn (af Ar(n)vid).
arv, overgang af en persons efterladte
formue til andre, enten i h. t. loven
(ægtefælle og slægtninge) ei. i h. t. testamente
ei. lign. dispositioner i det omfang, loven
tillader.

Arve [arv], 100 km 1. fr. bjergflod; biflod
til Rhöne, udspringer påMontblanc,
gennemstrømmer Chamonix-dalen.
’arve (Ana’gallis), slægt af kodriverfam.
I Danm. rød a (A.
arvensis) ei. »grine til
middag«, da blomsten
i reglen kun er åben
midt på dagen.
Een-årig; frugten er en
buddike.
arveafgift, afgift til
staten af arv.
Størrelsen afhænger af
arvens størrelse og
slægtskabets nærhed,
i h. t. lov nr. 147
af 10. 4. 1922 med
sen. ændringer. Foreninger, legater o. 1.
skal svare en a på 30 %, dog kan den
ved velgørende legater nedsættes til 10
%; kunstværker kan fritages,
arveafkald, arvingens erklæring om ikke
at ville tage arv efter arveladeren. Må
for at være gyldigt være afgivet over for
denne, men binder - såfremt ikke særlig
begrænsning er gjort - også arvingens
descendenter,
arveanlæg, d. s. s. gener.
arvebiologisk institut (off.
Universitetets Institut for Human Arvebiologi og
Eugenik), grl. 1938 v. Kbh.s Univ.
Bygningen skænket af The Rockefeller
Foundation. A kan rådspørges ang.
forhold ved ægteskabs indgåelse,
adoptioner, sterilisation m. v. A fører et
arvehygiejnisk kartotek.
Arvebogen, en optegnelse af den sjæll.

ret fra tiden før ca. 1216.
arvefaktorer, d. s. s. gener.
arvefald, det tidspunkt, da arvingerne
erhverver ret til arven (i reglen
arveladerens død). Hvor arven indestår i et
uskiftet bo, er a indtrådt, men arven kan ikke
kræves udbetalt,
arvefaldsret, undertiden betegn, for den
staten tilkommende ret til arv, hvortil
ingen andre arvinger findes,
arveforskud, forstrækninger fra en
arvelader til hans arving, som skal komme til
afkortning i dennes arv efter ham.
Undertiden indgås en særlig aftale herom ml.
arvelader og arving, i andre tilf. kan
arveladeren på egen hånd bestemme
sådan afkortning,
arvefæste, form for fæste, hvor, mods.
alm. fæste, fæsterens arvinger fortsatte
fæstemålet,
arvefølge, arveklassernes rækkefølge,
arvegang, en egenskabs forekomst i forsk,
generationer. Med dominerende a, hvor
egenskaben bestemmes af et domin. gen,
vil egenskaben optræde i hver
generation, gnstl. hos halvparten af individerne;
med recessiv a vil den givne egenskab
ofte ses at springe en ei. fl. generationer
over.

arvegård, i det nazistiske Tyskl. gård,
der var så stor, at den kunne ernære en
familie, dog højst 125 ha. a kunne ikke
afhændes ei. pantsættes uden samtykke
af en særlig myndighed
(arvegårds-retten), og skulle gå i arv til en enkelt
af bondens slægtninge. Arvefølgen var
nøje reguleret i loven. En person, der
havde jøder ml. sine forfædre omkr. år
1800 ei. senere, måtte ikke eje en a.
Arvehygiejnisk Kartotek, et på
Arve-biol. Inst. i Kbh. beroende kartotek over
personer og slægter med arvelige
sygdomme. I 1948: ca. 120 000 personer
registreret.

127 211

212

108

Dansk
ingefær.

Rød arve.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free