- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
214,215,216

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - arminianere ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

arvehyldingen

arvesynd

arvehyldingen 18. 10. 1660, højtidelig
ceremoni på Slotsholmen i Kbh., hvor
Fred. 3. hyldedes som arvekonge,
arvejord. Efter gl. da. ret (før D. L.) var
den jord, som en ægtefælle erhvervede
ved arv ei. ejede ved ægteskabets
indgåelse, vedkommendes a og holdtes uden
for formuefællesskabet,
arveklasser. De slægtninge, som er
arveberettigede efter en person, inddeles i
5 klasser efter nærheden af slægtskabet.
Så længe der findes nogen person i en af
de nærmere klasser, kan ingen i en
fjernere klasse arve. Den afdødes ægtefælle
arver s. m. 1. og 2. klasse, men udelukker
de 3 sidste klasser fra arv.
arvelader, person, der efterlader sig en
arv.

arvelig belastning, udtryk for en
persons chance for at have fået anlægget til
en arvelig, men måske ikke manifesteret
sygdom, bestemt i henh. til arvprognosen,
arvelighed, det biol. fænomen, at der
med forældrenes kønsceller til afkommet
overføres stoffer af specifik natur, der
leder individets udvikling og fremkalder
ligheder og forskelle. Ved ægte a har
disse stoffer, gener, deres plads i
cellekernernes kromosomer; ved
cytoplas-matisk nedarvning udgøres det
prægende element af ei. findes i
kønscellernes cytoplasma, celleslim; ved falsk
arv overføres fremmedelementer, f. eks.
smitstof, og præger afkommet på særlig
måde. Kårfremkaldte forandringer
kaldes modifikationer og er erhvervede
egenskaber, der ikke videreføres til afkommet,
da ændringerne ikke berører kønscellerne.

Den moderne a-forskning beg. omkr.
1900, da Correns, de Vries og Tschermak
uafh. af hinanden gnm. krydsningsforsøg
fandt frem til de samme love, som Gregor
Mendel 35 år før havde påvist for
egenskabernes nedarvning. Disse love, som
nu nærmere formuleredes, kaldtes de
Mendel’ske love, ligesom vedk.
videnskabs-gren kaldtes mendelisme. Til grund for
de ny opdagelser lå den alm. iagttagelse,
at individernes egenskaber meget ofte
opfører sig som enheder, således at f. eks.
en plantes blomsterfarve kan veksle uafh.
af frøets farve, stænglens højde, bladenes
form osv. Det simpleste tilf. foreligger da,
når to individer er ens m. undt. af een
karakter, f. eks. blomstens farve: rød
modsat hvid. Hvis afkommet efter en
bastard ml. sådanne to individer er
rød-blomstret, da betegnes rødt som
herskende ei. dominerende over hvidt, der
er vigende ei. recessivt.

Skema (sp. 215-216) viser nedarvningen
af brun øjenfarve (dominerende) og blå
(recessiv) hos mennesket. Skemaet
redegør for anlægspræget ei. genotypen, d. v. s.
de tilstedeværende gener, og for
fremtoningspræget ei. fænotypen, d. v. s.
individets aktuelle øjenfarve. Skemaet
omfatter 4 generationer, I-IV. Krydses to
forsk, individer, betegnes de gerne med
P = pa’rentes (: forældre), medens Fi og
F2 osv. betegner første og anden
filial-el. afkomsgeneration. Den sidste vil gerne
spalte i forsk, typer i simple talforhold.
Skemaet omfatter 5 tilfælde:

1) Brun X brun, begge ensdobbelte ei.
homozygotiske, giver brunt afkom.

2) Blå x blå giver blåøjet afkom.

3) Brun x blå, begge ensdobbelte, giver
en uensdobbelt ei. heterozygotisk
F,-generation uden spaltninger.

4) Fi X F, (begge uensdobbelte) giver
i Fj 3 brune : 1 blå.

5) Tilbagekrydsning af Ft til den vigende
type giver 1 brun : 1 blå.

Den skildrede spaltning i 3 brune til
1 blå betegnes som monofaktoriel.
Undersøges to egenskabspar, der ikke er
koblede, vil den bifaktorielle spaltning blive
som 9 (med to dom. egenskaber): 3 : 3
(hver med een dom. og een rec.) : 1 (med
de to rec. egenskaber). En egenskab som
den nævnte er monome’r, d. v. s. bestemt
af eet faktorpar. Bestemmes den af to
ensvirkende, kaldes den dimér,
bestemmes den af flere, polymer-, negerracernes
sorte hudfarve er eks. herpå. Gener kan
samarbejde om en egenskab; sådanne
gener kaldes komplementære. Genernes

Nedarvning af brun og blå øjenfarve hos mennesket.

virkemåde er på det nærmeste ukendt.
De er meget stabile og forplanter sig
uændrede fra generation til generation.
De kan dog undergå ændringer, der
kaldes mutationer. Herved opstår nye alleler
og dermed muligheder for arvelig
variation.

arvelighedsforholdene hos
mennesket adskiller sig ikke principielt fra de
hos planter og dyr fundne. Egenskaberne
bestemmes ligesom dér af gener, der
hos mennesket har deres pladser i
kønscellernes 24 kromosomer og kropcellernes
48. Genernes antal kan skønsmæssigt
regnes til 10 000, hvoraf kun virkningen
af et fåtal er kendt. Om en given
egenskab er arvelig ei. ej, bestemmes ofte ved
iagttagelse af tvillinger, idet enæggede
tvillinger rummer de samme gener og
derfor for det meste udvikler sig helt ens,
medens toæggede tvillinger udviser lige
så mange forskelle, som søskende i alm.
Forskelle iagttaget hos enæggede
tvillinger kan alm. betragtes som ikke-arvelige,
medens man stort set kan sige, at det er
arvelige egenskaber, der præger
mennesker under ens kår. Gennemgående vil
dominerende egenskaber i en slægt
optræde i hver generation og gnstl. hos
halvdelen af personerne (se skema til
arvelighed), medmindre det drejer sig om
en egenskab, der præger hele racen. Blå
øjne er en vigende egenskab og
fremkommer kun, når genet herfor ved
forening af to ens kønsceller kommer i
dobbelt dosis (homozygotisk). Egenskaber
af denne vigende kategori vil oftest
optræde springvis i en slægt. Ved indgifte
mangedobles chancerne for vigende
geners sammentræf og egenskabernes
manifestering. Er sådanne egenskaber af
svækkende karakter, vil indgifte medføre
svækkelse (degeneration). En del
egenskaber hos mennesket følger kønnet på
ejendommelig måde, idet deres gener har
plads på X-kromosomet og følger dettes
arvegang. Da manden kun besidder eet
X, vil gener heri kunne manifestere sig
uhindret, medens recessive X-bundne
gener skal være til stede i dobbelt dosis
hos kvinden for at kunne hævde sig. Af
denne grund kan anlægget til f. eks.
blødersygdommen være skjult til stede
hos kvinden, som da giver egenskaben
i arv til halvdelen af sine sønner. En del
egenskaber har et forsk, udtryk hos de
to køn, om end arvegrundlaget er det
samme: dyb stemme hos manden, lys
stemme hos kvinden (og drenge). Ved
kønsbestemmelsen hemmes ensidigt det
ene af de to mulige køn hos det enkelte
individ. I tidens løb vil der i store sam-

fund opstå nye arveanlæg gnm.
mutation, men isoleres mindre
individgrupper, stammer, vil disses individer blive
ensartede og særprægede gnm. såk.
racedannelse. Racerne vil i nogle egenskaber
adskille sig absolut, medens de i andre
blot udviser statistiske forskelle, idet
generne viser forsk, hyppigheder.
Forhold af denne art undersøges af
populationsgenetikken. Eugeniske ei. såk.
race-hyg. indgreb har i menneskesamfund til
opgave at hindre uønskede arvetyper i at
formere sig.
arveløs. Efter da. ret har en arvelader
ingen adgang til at gøre en tvangsarving
a. Derimod kan han ved testamente
fratage sine andre arvinger den arv, som
ellers ville tilkomme dem efter loven,
medmindre han har forpligtet sig til ikke
at gøre dette. Ved visse grove
forbrydelser imod arveladeren skal ei. kan
arvingen dog have forbrudt sin arveret,
arvepagt, aftale om arveforhold.
Dispositiv a: aftaler ml. arvingerne
indbyrdes om fordelingen af en endnu ikke
falden arv er ugyldige efter da. ret.
Re-nuntiativ a: afkald på arv, der
meddeles arveladeren, er derimod gyldig.
Akkvisitiv a: uigenkaldelig
indsættelse af en arving er forpligtende, når
arvingen underrettes om dispositionen.
Konservativ a: arveladerens løfte om
ikke at ændre en bestående arveadkomst
følger samme regler som akkvisitiv a.
arveprins, prins, der er arveberettiget til
tronen, især den nærmeste tronfølger,
hvor kongen ikke har nogen søn (a
Frederik, broder til Christian 7.; a
Ferdinand, broder til Christian 8.).
Arveprinsens Ejland, vestgrønl. ø, 0 f.
Disko, adskilt fra fastlandet ved Atåsund;
660 km2, højeste punkt 810 m. På
vestsiden ligger Ritenbenk, på østsiden
udstedet Atå.
arvepro’gnose, forudbedømmelse af en
persons ei. hans afkoms chance for at få
en arvelig sygdom, når denne er
konstateret hos forældre ei. slægtninge. Den
rene a bygger på deMendel’ske love for
egenskabers nedarvning. Den empiriske
a udtrykker chancen procentisk. Når
begge forældre er fundet åndssvage, da
er den erfaringsmæssige chance 83-94 %
for, at et åndssvagt barns senere søskende
bliver åndssvage. Er forældrene fundet
sunde, er den tilsv. chance 13-18 %.
ar’ver’ner, på Cæsars tid gallisk stamme

i Auvergne.
arvesynd, i dogmatikken betegn, for
menneskets synd som en nedarvet
fordærvet-hed, som hindrer det i at gøre Guds vilje,
a forbindes ofte med arveskylden, der

127 214

108

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free