- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
220,221,222

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - asfaltfernis ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

asfaltfernis

Askefis

15% jordolieasfalt. Bruges som slidlag på
kørebaner og — p. gr. af sin vandtæthed
— på flade tage.

asfaltfernis, en smuk glinsende fernis,
der fås ved opløsning af asfalt i terpentin-,
tjære- ei. mineralolie i forsk, koncentr.

’asfaltmacada’m, en blanding af
stenmateriale og asfaltbitumen, der anv. som
vejbelægning. Den har et relativt stort
hulrum, hvorfor den må forsynes med et
slidlag, a fremstilles som asfaltbeton.

asfaltsø, en asfaltforekomst på Trinidad,
fra hvis overflade der årlig v. hj. af hakker
udvindes over 200 000 t asfaltmateriale
mere end fra alle andre forekomster tils.

asfyk’si’ (a- + gr. sfyzein banke (om
pulsen)), pulsløshed, den tilstand forud for
døden, hvor livstegnene er næsten
udslukte, men livet dog kan kaldes tilbage,
a bruges oftest i bet. manglende iltning
af blodet ei. om kvælningstilstand
overhovedet.

■asfæ’risk (a- + gr. sfaira kugle),
linseoverflade, der mods. alm. linser ikke er
slebet efter en kugleflade.

Asger (oldn. Äsgeirr), nord. mandsnavn;
blev i da. til Esger, Esge og
sammenblandet med Asser.

Asgård, i nord. rel. gudegruppen asernes
hjem.

’Asgårdsrei (folkeetymologisk omdannelse
af Oskorei efter Asgård + no. rei ridt),
sydno. benævnelse på Den Vilde Jagt.

Ashanti (eng. [a’fänti, äjän’ti:]), fra 1901
del af det brit. koloniomr. Guldkysten.
A-folket er sudannegre.

Ashburton [’äjba:tn], 1) ca. 650 km 1.
flod i V-Austr.; 2) by i landbrugsdistrikt
på New Zealands sydø. Møllerier; ca.
12 000 indb.

Ashby-de-la-Zouch [’äJbid3la:’zu:J], by
i Midt-Engl., NØ f. Birmingham. Ashby
Castle er berømt fra Scott’s Ivanhoe.
6000 indb. (1939).

Ashe’ra [ale:-], kvindelig guddom i
Kanaan, symboliseres ved en hellig pæl ei. træ.

Asheville (’äjvil], by i Appalacherne,
USA, i vestl. del af North Carolina;
51 000 indb. (1940). Kursted.

Ashio [afio], jap. kobbermineby på
Midt-Honshü, N f. Tökyö.

Ashmore and Cartier Islands [’äjmå:r
ankai’tjæi ’aitandz], austr. territorium,
bestående af små øgrupper i Timor Havet
NV f. Austr.

ashmoüni [aj’mu:ni], den korteste og
ringeste ægypt. bomuldsort.

Ashton [’äjtsn], Frederick (f. 1906), eng.
danser og koreograf. 1930 med ved
starten af Sadler’s Wells-balletten, som nu er
bl. Eur.s førende ved de værker, A har
skabt som koreograf, bl. a. Facade (1931),
Apparitions (1936). Horoscope (1938) og
Symphonic Variations (1946).

Ashton under Lyne [’äjtan ’änds ’lain],
by i NV-Engl., 0 f. Manchester; 48 000
indb. (1939). Jernbaneknudepunkt.
Bom-ulds- og metalindustri.

’Asia (lat.), rom. provins fra 129 f. Kr.,
bestod af kongeriget Pergamon, som 133
f. Kr. testamenteredes Rom.

asi’a’tiske sprog. Flg. er de vigtigste i
Asien forekommende sproggrupper: 1)
indoeur. sprog i Persien (iransk),
Lilleasien (kurdisk; armensk) og Indien
(hindustani, bengali osv.); 2) semit,
sprog (arab. og hebr.) i Forasien; 3)
kaukasiske sprog i Kaukasus; 4) tyrk. sprog
over hele V-, Central- og N-Asien; 5)
mongolsk i Sibirien og Centralasien; 6)
ugriske sprog og samojedisk i V-Sibirien;

7) tungusisk i Sibirien og Manchuriet;

8) palæoasiatiske (hyperboræiske) sprog
i Ø-Sibirien med tilhørende øer; 9)
indo-kin. sprog i Kina, Tibet,
Himalaya-området, Bagindien; 10) mon-khmér i
Bagindien; 11) malajisk i Bagindien og
Indonesien; 12) dravidiske sprog i S-Indien;
13) kolariske sprog i østl. Forindien.

Asiatisk Kompagni, da. handelsselskab,
grl. 1732 til afløsning af det 1729 opløste
Ostindiske Komp. Støttet til vidtgående
monopoler, toldbegunstigelser og navnlig
hjulpet ved Danm.s neutralitet under
stormagtskrigene, havde A indtil 1807
stor handel på Indien og især Kina. Efter
krigen 1807-14 søgte A forgæves at
genoptage Kinafarten. Opløst 1843.

’A’sien er den største verdensdel og rummer
over halvdelen af jordens befolkning; ca.
44,2 mill. km2; ca. 1250 mill. indb. A
hænger mod V sammen med Afr. (ved
Suez-tangen) og med Eur. Grænsen mod
Eur. er ikke skarp. Størstedelen af A er
folketomt, og under 10% er opdyrket.
I N og NØ-Sibirien er klimaet over store
strækninger for koldt hertil; et højt
bjerg-kædebælte går fra Eur. over Tyrkiet,
Kaukasus, Pamir og Himalaya til
Bagindien og Øst-A og danner s. m.
verdens største steppe- og ørkenområde fra
Arabien og Tyrkiet til Tibet og Mongoliet
en folketom barriere fra V til 0 af
vekslende bredde. Når A alligevel har dobbelt
så stor folketæthed som verden som
helhed, skyldes det, at enkelte områder
(Indien, Java, Østkina og Japan) har en
enorm folketæthed, til trods for, at den
dominerende erhvervskultur ikke er
industri (som i V-Eur. ei. Ø-USA), men
kun helagerbrug, baseret på
selvforsyning.

Terræn. Det store V-Ø-gående
bjergkædesystem (med verdens højeste punkt,
Mt. Everest (8880 m) i Himalaya)
skiller A i en nordl. (russ.) og en sydl.
(brit.-uafhængig) del. De bedste
kontaktmuligheder ml. disse dele ligger i Iran og
Ø-Kina, hvor passage N-S ikke volder
større vanskeligheder. N f.
bjergkædebæltet er V-Sibirien det største lavland
(Ø-Sibirien er et plateau- og bjergland).
S f. bjergene findes de største lavsletter
ved Eufrat-Tigris, Indus, Ganges, nedre
Yang-tze-kiang og Hwang-ho.

Klima. N-Sibirien har polarklima med
sommertemp. under 10°. Temp. klima
med lang, oftest streng vinter har resten
af Sibirien, Turan, næsten hele
Lilleasien, Kaukasien, Armenien,
Centralasien, N-Kina med Manchuriet og Japan
N f. Tökyö. Subtrop, klima med kort,
mild vinter og varm sommer har
Lilleasiens V- og S-kyst, Den Arab. Halvø,
Iraq, S-Iran, Induslandet, S-Kina og
S-Japan. Trop. områder med stadig
sommer er Bagindien, Forindien og
Indonesien. Særlig ringe nedbør får de af
bjerge omgivne højsletter (Sin-kiang,
Tibet, Mongoliet, Erans Højland,
Anatolien), de egne, hvor passaten ikke
afløses af en sommermonsun (Arabien), og
de egne, hvor temp. altid er lav
(N-Sibirien). Særlig stor nedbør træffes på
bjergskråninger, som om sommeren er udsat for
varme fugtige V-monsunvinde fra havet
(Western Ghäts i SV-Indien, Himalaya
og andre bjerge i SØ-Asien). Trop.
varmetordenvejr giver enorme regnmængder

1 Indonesien og på Malacca og om
sommeren i For- og Bagindien samt
SØ-Kina. Egnene ved Middelhavet har mest
regn om vinteren, medens resten af
S-og Ø-Asien har mest regn om sommeren.

Plantevækst. Den naturlige
plantevækst rummer alle afskygninger af
tundra, skov, savanne, steppe og ørken.
(Se det plantegeografiske kort over A).

Befolkning. En linie fra Calcutta til
Kaukasus danner grænse ml. A-s 2
store befolkningsgrupper. N for denne
linie finder man hovedsagelig den
mongolide, S derfor den europide racegruppe.
Den mongolide racegruppe deles igen i

2 underafdelinger: ungmongoler og
gam-melmongoler. N- og Mellem-A-s
nomadefolk, tunguser, jakutter, ostjakker,
vo-guler m. fl., samt langt den overvejende
del af Kinas og Japans befolkning hører
til den ung-mongolide race, mens den
gl.-mongolide race bebor Bagindien og
Sundaøerne med udløbere til øerne i
Stillehavet. De europide folk findes i 2
grupper: 1. indoaustralierne; 2. en yngre
befolkningsgruppe omfattende
armeniere, iranere, delvis inderne samt de
semitisk talende arabere. Endelig findes
negride elementer i Indien (dravider),
på øerne N for Sumatra og på
Filipiner-ne (negrito), ligesom melanesierne
tilhører den negride racegruppe.

Erhvervskultur. I A træffes jordens
ældste højkulturområder. Allerede
oldtidens sumerer brugte plov; jernets
udnyttelse menes at være begyndt i
Lilleasien. Det vildtrige nåleskovsbælte, der

strækker sig tværs gennem Sibirien,
bebos af jægerfolk, hvoraf mange holder
hjorde af rener og faktisk er
rensdyrnomader. Ved Ø-kysten og langs de
store floder spiller fiskeri en hovedrolle,
og man kan her tale om fiskerkultur. S
f. nåleskovene strækker stepper sig fra
Middelhavet til det egl. Kinas grænse.
Også her er nomadisme hovederhverv
(får, heste, kameler, hornkvæg,
yakokser), men den optræder i
vekselvirkning med agerbrug, der drives på steder,
hvor nedbøren er tilstrækkelig, ei. hvor
kunstvanding er mulig i i øvrigt
regnfattige områder (Iraq, Induslandet,
Fer-ganabækkenet). Mod S og 0 forsvinder
nomadismen; folketætheden er så stor,
at kun intensivt landbrug kan opretholde
befolkningen. Indien har et stort antal
kulturplanter, mens risdyrkning er
kulturens grundlag i Kina, Japan,
Bagindien, Indonesien. Mens Japan kulturelt
bygger på arv fra Kina, og Bagindiens
kultur delvis er et produkt af kin. og
ind. påvirkning, er Indonesiens kultur i
højere grad lokalt udformet, om end
også her stærke påvirkninger fra
fastlandet gør sig gældende. Pletvis træffes
jægere og samlere bl. Bagindiens og
Indonesiens primitiveste og mest isoleret
boende folk. Industrikultur træffes i
Japan, dele af Østkina og Forindien,
samt i Sibirien (Ural og Kuzbass), ellers
kun i ringe grad, bortset fra de store
havnebyer. (Hertil farvekort).

’a’sier (pers. ätschär blandet), navn på de
store frugter af visse agurksorter.

asiet [a’sjæt] (fr.), lille tallerken.

A’sine (gr. A’siné), gr. oldtidsby ved
Nav-plionbugten på Peloponnes. Omtales i de
homeriske digte. Udgravet af sv.
ekspedition 1922-30.

A’sinius ’Pollio (75 f.-5 e. Kr.), rom.
statsmand, konsul 40, tilhænger af
Cæsar, Antonius og Augustus, beskytter af
Vergil. Skrev en tabt historie om
borgerkrigen ml. Cæsar og Pompejus.

’A’sir, landskab i Arabien N f. Yemen;
del af Saudi-Arabien.

Asjhabad [ajfa’bat], hovedstad i
Turkmenistan, Sovj.; 127 000 indb. (1939);
oaseby; silke- og bomuldsindustri. Store
ødelæggelser v. jordskælv okt. 1948.

ask (’Fraxinus ex’celsior), olietræfam.,
er et stort træ
med mods.,
u-ligefinn. blade,
sorte knopskæl,
uanselige
blomster i klaser,
vinget nød.
Løvspring omkr. 1.
6. a vokser bedst
på næringsrig,
muldet, dybgrundet, fugtig jord med livlig
salpetersyredannelse samt i nogenlunde
læ. Ved plantning benyttes 3-4-årige
planter, som sættes på 1 X 1 m ei. lidt mere.
Bevoksningerne tyndes ofte lOårgamleog
derefter med få års mellemrum.
Omdriften er sædv. 60-80 år. - a producerer
meget værdifuldt gavntræ
(redskabs-skafter, vogntræ, årer, skier m. m.). En
art, manna-a (F. ornus) fra S-Eur.,
og varieteter af den alm. a er
prydtræer i haver.

’Askalon, en af de 5 filisterhovedbyer,
identisk med ruinerne ’Asqalän ved
Middelhavet.

a’ska’nierne (efter borgen Askanien ved
Aschersleben), ty. fyrstehus, grl. af
Albrecht der Bär, i Brandenburg til 1320,
i Sachsen til 1423, i Anhalt til 1918.

’askari (arab: soldat), indfødte, hvervede
tropper i Østafr. og Forasien.

aske, den ikke brændbare rest som
efterlades ved et stofs forbrænding i luft ei.
ilt. a består fortrinsvis af oksyder,
karbonater, fosfater, silikater og sulfater.
Ved såk. a-bestemmelse inden for den
kem. analyse bestemmer man forholdet
ml. vægten af a og vægten af den
forbrændte stofmængde, a-bestemmelsen
kan give værdifulde oplysninger om et
stofs renhed og kvalitet.

’Askefi’s, ’Askeladden, -pisker, -puster, egl.
den, der ligger i asken. I no. eventyr navn
på den yngste, foragtede broder, der til

127

221

108

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free