Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - asfaltfernis ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
askegrav
Asquith
sidst vinder prinsessen og det halve
kongerige. Askepot er det tilsv. kvindelige
væsen.
askegrav, rummet under risten i en
dampkedels fyrrum, hvor asken falder ned.
askenäz [-’na:ts], navn på et folk mod nord,
l.Mos. 10, 3. I middelalderen udlagdes a
som Tyskl., derfor kaldes jøderne i
Mellem- og Østeur. aske’nazim, mods.
se-fardim.
askeonsdag, onsdag efter fastelavn, på
hvilken de bodgørende mødte i kirken i
»sæk og aske«.
Askepot, heltinden i det kendte eventyr
om pigen, som flygter for en forelsket
prins og siden genkendes på sin sko.
Navnet er et sidestykke til Askefis.
Askerc [’alkærts], Anton (1856-1912),
slovensk digter og dramatiker, gav
udtryk for sit folks nat. frihedslængsler.
Askersund [-’sünd], sv.købstad (fra 1643),
Närke, ved Vättern; 2300 indb. (1949).
a’skese (gr. dskésis, opr: øvelse, især
atleternes), sjælelig anspændelse gnm.
tilsidesættelse af de naturlige livskrav; et
vigtigt moment i de individualistiske
frelsesreligioner.
a’ske’t (gr.), en, der øver askese,
a’ske’-tisk, afholdende.
Askja [’asgja], Islands største vulkan
(1510 m h.), sydøstl. ödåöahraun; fl.
kratere, mange fumaroler. Største udbrud
29. 3. 1875.
Askle’piades fra Prusa (gr. Asklépi’ddés)
(1. årh. f. Kr.), gr. læge, indførte den
vidensk. lægekunst i Rom, hvor man
hidtil havde været henvist til
folkemedicinen.
A’sklepios (gr. Asklépi’ös), i gr. rel. opr.
en gud for thessaliske stammer, allerede
i forhist. tid udviklet til spec. orakel- og
lægeguddom med tilknytning til
Apollon. I Epidauros lå den berømteste
A-helligdom, hvor ruiner af templer, bade,
liggehaller osv. samt votivgaver til A
er fundet. A-dyrkelsen blev først
indført i Athen o. 420 f. Kr.
Asklund [-lünd], Erik (f. 1908), sv. forf.
Har i romaner og prosaskitser søgt at
opfange det flimrende storstadsliv; Frukt
(1922), Fanfar med fem trumpeter (1934).
ask og embla, i det nord. kultiske drama
to trægenstande, hvormed der foretages
et hieros gamos; i mytens genfortælling
to tørre træstammer, som Odin, Vile og
Ve finder og gør til mand og kvinde,
menneskeslægtens stamforældre.
’Askov, da. landsby, V f. Vejen; 632 indb.
(1945).
Askov Folkehøjskole, da.
folkehøjskole i Askov v. Vejen, grl. 1865 som
fortsættelse af højskolen i Rødding. 1878
blev vinterskolen omdannet til en »ud-
Erik Henningsen: På Askov Højskole.
1903. Frederiksborg.
På talerstolen Ludvig Schrøder, t. h.
derfor fru Appel, fru Schrøder, H. Nutzhorn,
Jacob Appel, prof. Poul la Cour, H. F.
Feilberg og Poul Bjerge.
videt højskole«, og 1879 indførtes
efterårsmøder for tidl. elever og egnens folk.
Forstandere: 1865-1906 Ludvig
Schrøder, 1906-28 Schrøders svigersøn Jacob
Appel (1910-13 og 1920-24 Ingeborg
Appel), fra 1928 J. Th. Arnfred. Kendte
lærere: bl. a. folkloristen H. F. Feilberg
og fysikeren Poul la Cour.
Askov Forsøgsstation under Statens
Forsøgsvirksomhed i Plantekultur, grl.
1885. Hovedopgave: forsøg med
staldgødning og kunstgødning samt
staldgødningens og ajlens opbevaring og anv.
Askov-Nääs sløjd, sløjdsystem
udformet af Søren Meldgaard (1850-94),
der efter kursus på Nääs 1886 blev
sløjdlærer på Askov.
’Askø’,da.ø i Smålandsfarvandet; 2,8 km2;
238 indb. (1945).
’Askøy [-öi], no. ø, NV f. Bergen; 89 km2;
7599 indb. (1946).
A’smara, hovedstad i Eritrea i Østafrika;
140 000 indb. (1940), deraf 45 000
italienere. Moderne by, 2347 m o. h.; jernbane
til havnebyen Massaua.
Asmild’kloster, hovedgård lige 0 f.
Viborg, grl. kort efter 1170 som kloster
for augustinernonner. 1906 købt af
Viborg by; delvis udstykket, bl. a. til
landbrugsskole (indviet 1908) med
sommerkursus for skovfogedelever og til
eksercerplads.
Asmo’dæus, dødbringende dæmon,
omtalt i Tobias Bog 3, 9.
as-mol, moltoneart med grundtonen as
og |7 for tonerne f, g, a, h, c, d og e.
Paralleltoneart til Ces-dur.
Asmus, mandsnavn, opstået af Erasmus.
Asmussen, Johannes .Robert Ifirenfelt
(f. 1903), da. kemiker, prof. v. Danm.s
Tekniske Højskole fra 1944, leder af
Dansk Tex tilforsknings Institut.
Asmussen, Svend (f. 1916), da.
jazzmusiker i internat, klasse. Dannede 1933 sit
første ensemble. Siden 1938 optræden i
film, 1943 i revuer s. m. søskendeparret
Neumann.
Asniéres-sur-Seine [a’njæ :rsyr’sæ :n],
nord ves ti. forstad til Paris; 72 000 indb.
(1946). Parfumeindustri, skibsværfter
m. v.
Asnyk [’asnik], Adam (1832-97), po. filos.
lyriker og dramatiker; deltager i
opstanden 1863.
Asnæs, 1) halvø på V-Sjælland, S f.
Kalundborg Fjord; 2)stationsby
påNV-Sjæl-land (Holbæk-Nykøbing S. banen); 1024
indb. (1945). Industri,
’asocia’l [-s-] (a- + lat. ’socius fælle),
uforstående over for samfundets krav.
å son goüt [asä’gu] (fr.), efter sin smag.
Asov, anden stavemåde for Azov.
asp (’Populus), poppel, slægt af pilefam.
med brede langstilkede
blade. Særbo;
blomsterne i rakler, kapsler
med hårede frø
(vind-spredn.). Vildtvoksende
i Danm. er bævreasp
(P.tremula), især i Ves
t-jyll.Veddet anv. til
tændstikker. Mange arter er
plantet,f.eks.
sølvpoppel (bladenes
underside hvidfeltet),
pyramidepoppel (stejlt opstigende grene),
k anadisk poppel (hegnstræ, der stynes),
gråpoppel (godt lætræ,
hurtigvoksende). I nyeste tid forsøges i da. skovbrug
forsk, krydsninger med meget stor
produktion.
asp (’Aspius ’rapax), indtil 1 m 1.
karpefisk, i Vänern o. a. sv. søer.
aspara’gi’n, aminoravsyremonoamid,
farveløse krystaller. Forekommer i forsk,
planter, f. eks. bælgplanter; først erkendt
i asparges.
asparges [a’spar’s] (As’paragus), slægt af
konvalfam. 100 arter. Grønne grene,
skælformede blade, bær. Vild a (A.officinalis)
vokser vildt enkelte steder i Danm.
Dyrkes på a-bede, dvs. de unge skud tvinges
til at vokse op gnm. et ca. 25 cm tykt
jordlag. Disse blege skud stikkes
(afskæres) (inden Skt. Hansdag) og spises.
Andre arter er stueplanter.
A’spasia (gr. Aspa’sia) (d. 410 f. Kr.),
hetære fra Milet, blev i Athen Perikles’
elskerinde, midtpunkt for den periklæiske
kreds af forf. og kunstnere,
a’spekt (lat. aspectus udseende), gramm.,
modsætningen ml. perfektiv og
imperfek-tiv aktionsart.
a’spekter (lat. aspectus udseende), astron.,
forsk, stillinger af Solen, Månen og
planeterne i forh. til hinanden. De vigtigste
a er opposition, der betegner en
længde-forskel på 180° fra Solen, konjunktion,
hvor længdeforsk. fra Solen er 0°, samt
kvadratur, hvor den er 90°. - I
astrologien tillagdes a særlig betydning.
Aspelin [-’li:n], Gunnar (f. 1898), sv.
filosof. Har særlig beskæftiget sig med
idé-hist. og hist. filos.; Historiens problem
(1926) og Samhällsåskådningar och
partier (1931).
Aspelin [-’li:n], Johan Reinhold
(1869-1915), fi. arkæolog, grundlægger af det
arkæol. studium i Fini.
’Aspendos, oldtidsby i Pamfylien i
Lilleasien.
Asper’gillus (lat: vievandskost,
hentyder til konidies tandens form),
vandkandeskimmel, slægt af skimmelsvampe, der
findes på fugtige plantedele, syltetøj,
brød. A o’ryzæ benyttes i Japan til
fabrikation af risvin og soja-sauce. A
fumigatus kan angribe lungerne m. m.
asperma’tisme (gr.), med., sædmangel.
’Aspern, tidl. landsby N f. Wien nu;
Wiens lufthavn. Historie. Ved A og
Esslingen kæmpede Napoleon 21.-22. 5.
1809 uafgjort mod østrigerne under
ærkehertug Karl. General Lannes blev her
dødeligt såret.
A’sperula (lat. asper ru), slægt af
krap-fam. 80 arter. I Danm. A odora ta
(skovmærke). I haver er fl. arter alm.
prydvækster.
Asperup, station på nordvestfynske bane;
667 indb. (1945), inkl. Båring.
Asphodelus [-’fo-] (lat. fra gr.), slægt af
liljefam. I Odysséen omtales
underverdenens a-enge, som sjælene svæver over.
aspic [a’spik] (fr.), stivnet sky tilsat
leverpostej, fisk, grønsager o. a.
Aspi’distra (gr. aspis skjold + dstron
stjerne), slægt af liljefam. med
lancetformede, stive blade. A elatior anv. som
stueplante.
aspiration (lat. aspirare ånde til), udtale
af en sproglyd med efterfølgende h-lyd,
som f. eks. p, t og k på da. Aspirerede
konsonanter kaldes aspi’rata.
aspirationspsykrometer, psykrometer
til bestemmelse af luftens fugtighedsgrad
forsynet med en lille urværk-dreven
blæser (aspirator) til indsugning af luften.
aspirationstermometer, termometer,
som v. hj. af en aspirator suger den luft,
hvis temp. skal måles, hen omkr.
termometerbeholderen.
aspi’rator (lat. aspirare ånde til), apparat
til frembringelse af en luftstrøm ved
sugning.
aspi’re’re (lat. aspirare ånde til), udtale
m. pust; stræbe efter; as pi ’ran’ t, person
der forbereder sig til en stilling.
Aspi’ri’n, d. s. s. acetylsalicylsyre.
’aspis (gr: øgle), snogefigur, der spiller en
stor rolle i middelalderens dyresymbolik,
jfr. Davids Ps. 58, 5.
’Asplund [-lünd], Gunnar (1885-1940), sv.
arkitekt. Gnm. alle A-s arbejder går
samme umiddelbare kontakt med
naturen. A havde sit egl. gennembrud med
Sthlm.s-udstillingen 1930, men havde før
den tid udf. mange arb., bl. a. Sthlm.s
stadsbibl. (1927). Af senere arb. skal
nævnes Göteborgs nye rådhus (1937),
skovkrematoriet i Sthlm. (1940) og smst. nämdhus
og stadsarkiv, der begge var under arb.
ved A-s død. (Portræt sp. 229).
’Asplund [-lünd], Karl (f. 1890), sv. forf.,
dr. phil. i kunsthist. Debut med
Studentrum (1912), en saml. studenternoveller.
Modnet af en personlig sorg opnåede A
et lyrisk gennembrud med Klockbojen
(1925); har endv. udg.
kunstnermonografier om A. Zorn (1921), /. Arosenius
(1928) og Carl Eldh (1943).
Aspromonte [-’mon-], indtil 1958 m h.
bjerggruppe, hvormed Appenninerne
ender på den sydital. halvø Calabrien.
Aspropötamos [-’po-], i gr. folkesprog
navn på floden Achelöos.
Asquith [’äskwi/>], Anthony (f. 1902), eng.
filminstruktør. Udd. i Hollywood, 1927
tilbage til Engl. Deb. 1928; har iscenesat
bl. a. »Pygmalion« (1938), »Fransk uden
Tårer« (1939), «Han kom som en
Fremmed« (1942).
Asquith [’äskwi/>], Herbert Henry
(1852-1928), brit. politiker. 1886 i Underhuset,
støttede Gladstone i Home-Rule sagen.
Indenrigsmin. 1892-95. Gik over til
imperialismen; mod toldbeskyttelse. 1905
finans-, 1908 premiermin. Gennemførte
aldersrente (1908), indskrænkn. af Over-
127
227
108
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
