- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
229,230,231

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Asquith ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Assyrien

Asquith

Gunnar Asplund. H. H. Asquith.

husets magt (1911). Ved krigsudbruddet
1914 kunne A samle alle om sig; 1916
styrtet af Lloyd George. Fra 1924 i
Overhuset {Earl of Oxford and A).
Asquith [’äskwi/>], Margot (1864-1945),

H. H. A-s hustru. Udg. 1932
selvbiografien The Autobiography of Margot Asquith,
der vakte opsigt ved sin åbenhjertighed.

as’sai (ital.), mus., meget.
Assam (eng. [ä’säm, ’åsåm], ind. Asama
[äsämå]), prov. i NØ-Hindustan omkr.
Brahmaputra; 137 300 km2; 10 205 000
indb. (1941). Hovedstad: Shillong. På
begge sider af flodsletten høje bjerge med
regnskov (Patkai Hills, Khäsi Hills).
89 % af indb. er bønder. Tedyrkning.
Nogen olieudvinding. Brit. 1826. - Til
Pakistan udskiltes 1947 Sylhet [sil’hæt],
ind. Srihatta [srihätta]; 12 000 km2;
2,7 mill. indb.
assa’ma’r (lat. assare riste + amarus
bitter), bittert smagende stof, der dannes
ved ristning ei. let brænding af
stivelse-holdigt materiale, f. eks. brød og korn.
as’saml, nyind. sprog, beslægtet med
bengali, tales i prov. Assam i NØ-Indien.
’Assandün [-du:n] (nu: Ashingdon [-[’älnj-dan]),-] {+[’älnj-
dan]),+} by i Essex, 0 f. London, hvor Knud
den Store i 1016 besejrede Edmund
Jernside.

Assar’haddon (guden Assur gav brødre)
(7. årh. f. Kr.), assyr. konge. Bragte
assyr. magt dens største udstrækning ved
erobring af Ægypten. Genrejste Babylon
efter Sankeribs ødelæggelse af staden,
assa’si’ner (fr., af arab. hashshäshin
hashish-spisere), muham. sekt i
For-asien, grl. af perseren al-Hasan
ibn-as-Sabbah 1090; ryddede i blind lydighed
mod stormesteren alle modstandere af
vejen og terroriserede den arab. verden,
til Hulagu 1256 erobrede a-s højborg
Alamüt i Persien,
assaut [a’so] (fr: angreb), træningskamp
i fægtning, hvorunder fægteren får
lejlighed til at udvikle sine individuelle
fægte-egenskaber.
’assegai’ (ei. [-’gai’]), kastespyd med
jernblad hos S-Afr.s kaffere,
assemblée [asö:’ble] (fr.), forsamling,
a nationale, nationalforsaml., brugt
om fr. grundlovgivende forsaml. 1789-91,
1848, 1871-75; i den fr. forfatn. af 1946
om lovgivende forsaml.
Assen [’asa], hovedstad i holl. prov.
Drente ved Nord-Vilhelms Kanal;
22 000 indb. (1947).
Assens, 1) købstad på vestkysten af Fyn;
4826 indb. (1945). Kirke »Vor
Frue« (15. årh.), statuer af
Peter Willemoes og Klaus
Berntsen; jernbane til
Tommerup, færge til Årøsund; 2)
fabriksby 6 km NØ f.
Mariager; 1556 indb. (1945). Cementfabrikker.
Assens amtsrådskreds, vestl. del af
Odense amt; 667 km2; 56 491 indb. (1945).
asser, ældre stavemåde for åser (israel.
stamme).

Asser (d. 1137), bisp i Lund 1089, Nordens

I. ærkebisp 1104, rigsforst. 1102 under
Erik Ejegods pilgrimsfærd s. m. Harald
Kesje; beg. bygningen af Lunds
domkirke, sluttede sig til Erik Emune under
borgerkrigen efter Knud Lavards mord.

’Asserbo’, tidl. kloster N f. Frederiksværk.
Opr. under Esrum, fra ca. 1163 en kort
tid kartheuserkloster; derefter ladegård.
I 17. årh. tilføget af flyvesand, ruiner
udgravet 1849 af Fred. 7. Jorden nu
beplantet m. den 500 ha store A Plantage.
Asser Rig (d. i 1140erne), søn af Skjalm
Hvide, deltog i oprøret efter Knud La-

127

vards mord og opdrog dennes søn
Valdemar. Byggede Fjenneslev kirke; grl.
Sorø kloster, hvor han blev munk.
asser’to’risk (lat. asserere knytte),
hævdende, forsikrende. En a dom er en dom,
der hævdes som værende sand (til forsk,
fra blot mulig ei. nødv.).
as’sessor (lat: bisidder), tidl. dommer i
de kollegiale retter samt under
enevælden visse medl. af regeringskollegierne.
assibilation (lat. ad. til + sibilare hvisle),
udvikling af hvislelyd, f. eks. ved den sv.
forskydning af k og g foran
fortungevokaler: Känna [’tlæna], jfr. da. kende,
assig’nan’t (lat. assignare anvise), den,
der udsteder en anvisning (assignation);
assig’na’t, den, der skal udbetale en
anvist sum; assigna’ ta’r, den, der skal
modtage en anvist sum.
assignater [asin’ja’tar] (fr. assigner
anvise), pengeanvisninger under fr.
revolution, opr. med dækning i kirkegodserne
og rentebærende. Senere alm. papirpenge,
efterh. værdiløse ved inflation,
assimilation (lat. assimilare gøre lig med),
1) psyk., sammensmeltning af nye
indtryk med gamle. 2) sprogv., en sproglyds
påvirkning af en anden sproglyd (oldn.
hanpr > da. hamp; oldn. binda > da.
binde [’bena] af oldn. binda). Hvor de
to lyde er skilt ved mellemliggende lyd,
tales om fjern-a, f. eks. [Jær’Jan’t] for
[sær’Jan’t] (sergeant). 3) fysiol., opbygn.
i organismer af simplere forbindelser til
mere sammensatte, mods. dissimilation.
Ved a bindes energi,
assimi’le’re (lat.), ligedanne; optage
(i sig).

Assiniboine River [s’sinabåin ’rivar],
950 km 1. canadisk prærieflod, udmunder
ved Winnipeg i Red River; sejlbar for
små fartøjer.
Assisi [-’sizi], ital. by i Umbrien, nær
Perugia (ca. 22 000 indb.). Frans af A
fødtes og døde her. Hans gravkirke
(1228-53) er i gotisk stil.
Assi’sten’shuset (lat. assistere hjælpe),
anstalt i Kbh., der giver lån mod
hånd-pant, grl. 1688, fra 1753 underlagt
Sø-kvæsthuset; 1947-48 udgjorde udlån og
fornyelser: 17 215 065 kr.
Assi’sten’s Kirkegård (egl:
hjælpekirkegård), Nørrebro, Kbh., anlagt 1760,
nu ca. 28 ha. H. C. Andersen, Rasmus
Rask og Søren Kierkegaard er begravet
på A.

assi’ste’re (lat.), hjælpe; assi’sten’t,
medhjælper; assi’stance [-arçsa] (fr.),
hjælp.

’Assmannshäuser [-hoyzar], en
mousserende vin fra Assmannshausen i
Rhindalen.

Associated Press [3’so:liæ:tid ’præs],
fork. A. P., største amer. pressebureau;
grl. 1900; hovedkontorer i New York,
London.

association (lat. ad til + sociare forbinde),
1) psyk., forb. ml. bevidsthedsdannelser
(især forestillinger), som viser sig ved,
at den ene genfremkalder (reproducerer)
den anden, f. eks. hvis de tidl. har været
oplevet samtidigt. 2) I kemien taler man
om a, når atomer, molekyler ei. ioner
slutter sig sammen til større molekyler
ei. ioner, f. eks. associerer brintioner sig
med vand til hydroksoniumioner H30+.
association fodbold [ssousi’æilsn-] (efter
The Football Association), eng. betegn,
for den i Danm. og de fleste andre lande
anv. form for fodbold, mods. Rugby,
associationspsykologi, den af den eng.
psykolog David Hartley (1705-57) grl.
teori, if. hvilken de komplicerede
bevidsthedsfænomener er dannede ved
association ml. usammensatte psyk.
elementer.

’associati’v regel (lat. ad til + sociare
forbinde), regneregel, der udsiger, at når
3 tal skal adderes, fås samme resultat,
hvad enten man adderer det tredie til de
to førstes sum ei. de to sidstes sum til det

første; og tilsv. for produktet. I formler

(a + b) + c = a + (b 4- c) og
(ab)c = a(bc).
associé [aso’sje] (fr.), deltager, medejer af

en virksomhed,
associ’e’re [-si-] (lat. ad til + sociare
forbinde), forene; a sig, slutte sig sammen.

230

asso’nan’s (lat. assonare klinge med),
klanglighed, gentagelse af vokal ei.
tvelyd inden for en ei. fl. sprogtakter,
stundom lydmalende (onomatopoietisk)
virkemiddel. Især betegn, for vokal- ei.
halvrim i ældre litt., f. eks. folkeviserne
(hænge - brænde, hund - brud).
’Assos, gr. oldtidsby i landskabet Mysien
på Lilleasiens V-kyst. Ruiner af dorisk
tempel fra 6. årh. med relieffrise.
ASSR, fork. f. Autonom Socialistisk
Sovjetrepublik, selvstyrende republik inden
for en af de 16 unionsrepublikker i Sovj.
Assu’an, off. Aswån, by ved Nilen i
S-Ægypten; 25 000 indb. (1947). Her byg-

Assuan-dæmningen.

gedes 1898-1902 den 1930 m 1. og nu
53 m h. A-dæmning over floden. Den
kan i Nildalen opstemme en 300 km 1.
sø med 5500 mill. m3 vand. A hed i
oldtiden Syene. Oldtidsgrave og stenbrud
fra faraonisk tid.
as’sumptio (lat: optagelse), i d. kat.

kirke udtryk for Marias himmelfart.
’Assur, 1) ældste hovedstad i oldtidens
Assyrien. Ruiner ca. 100 km S f. Ninive
på Tigris’ V-bred ved Qal ’a Sharqät.
Udgravet af ty. ekspedition 1903-10. 2)
Assyriens krigerske hovedguddom,
assurance [-’rarçsa] (fr.), forsikring; -

assurere, forsikre, sikre,
assuranceekspert ei. havariagent,
nautisk ei. tekn. tillidsmand for
assuranceselskaber ved besigtigelse af skader på
skib og ladning,
assur an ’dø’r (fr.), person, der driver for-

sikringsforretning, også fors.-agent.
Assur’banipal (guden Assur er skaber af
sønnen) (d. 626 f. Kr.), den sidste af
Assyriens store konger. Forbund med Gyges
af Lydien. Erobrede Susa i Elam.
Berømt er A-s bibl. i Ninive og reliefferne
i hans palads (A-s løvejagt).
Assurnasir’pal (guden Assur er en
beskytter af sønnen) (d. 859 f. Kr.), assyr.
konge i 9. årh. f. Kr. Talr. indskrifter
viser ham som den hårdeste i rækken af
ubarmhjertige assyr. konger. Palads med
værdifulde relieffer i Kelach.
Assur-u’ballit (guden Assur gav liv)
(omkr. 1360 f. Kr.), assyr. konge; lagde
grunden til det assyr. storrige, var med
til at bringe Mitanni-riget til fald og
anerkendtes af Amenhotep 4. som
ligemand.

as’sy’rere, kristen befolkningsgruppe, opr.
bosat i nordl. Iraq, betragter sig som
efterkommere af oldtidens a. Efter langvarige
kampe m. araberne i Iraq 1935-36 bosat
i Syrien v. Folkeforbundets mægling.
As’sy’rien, oldtidsrige i V-Asien. Det
begyndte som bystaten Assur omkr. 2000
f. Kr. Udvidedes v. hensynsløs dygtighed
hos dets konger til i 7. årh. at omfatte
Babylonien i S, Elam i 0, Mesopotamien
og dele af Armenien (Urartu) i N, Syrien,
Palæstina og Ægypten i V. I ældre assyr.
tid, 1700-1100 (Amärna-brevene),
betingedes udvidelsen af A-s herredømme
af nedkæmpelsen af Mitanni ved
hitti-tiske og assyr. regenter (bl. a.
Salmanas-sar 1.); i yngre assyr. tid, begyndende
ca. 1100 havde A sin første helt store
konge i Tiglat-Pileser 1. Under
Assur-banipal (d. 626 f. Kr.) nåede A sin højeste,
men kortvarige blomstring som polit, og

kulturel magt. — A-s hovedstæder: Assur,

Ninive, Kelach og Sargonsborg
(Korsa-bad). Racemæssigt var assyrerne
semitter med armenoidt islæt (ei. omvendt),
kulturelt lærlinge af sumerer og
baby-Ioner (kileskriften). Store dele af sumer.
og babyl. litt. er kendt gnm. Assurbani-

108

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free