- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
232,233,234

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Asquith ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

assyriologi

astromanti

pals bibl. i Ninive (Enuma elish,
Gilga-mesh-eposet, salmer); selvst. assyr. litt.
bidrag er de assyr. love og
kongeindskrifter (om krigs- og byggeforetagender).
Kunst: Relief-plader fra palads-væggene
(krig, jagt, mytol. emner), dyre-kolosser
(værne-guddomme) fra portalerne,
seglcylindre. Religion: Hovedguddom er
Assur. Assyr. lære og ritus bygger på
babyl. (og derignm. sumerisk) grund,
men med Assur som afløser af Marduk
(babyl.) og Enlil (sumer.). Templerne
viser ofte en særlig assyr. type. Hertil
tavle: Assyrisk Kunst; kort se orientalsk
arkæologi),
assyriolo’gi’, videnskaben om oldtidens
Babylonien og Assyrien, kaldet således,
fordi de første, grundlæggende fund
gjordes i Assyrien. a-s grundlæggere er
irlænderen Edward Hincks (1792-1866) og
engl. H. Rawlinson; indførtes i Danm.
af Vald. Schmidt. Underafd. af a er
sumerologi og hittitologi.
Astaire [a’siæ:r], Fred (f. 1900), amer.
danser og filmskuespiller. Siden 1933
medvirket i en lang række danse- og
revuefilm, indtil 1939 med Ginger Rogers
som partnerske.
Asta’rot Kar’najim (hebr: Astarterne
med to horn), en i G. T. nævnt by i
Øst-jordanlandet.
A’starte, det fønikiske navn for en fra
alle oldtidens semitiske agerbrugsfolk
kendt moder- og frugtbarhedsgudinde,
også kaldet Ishtar og Atagatis, i hvis
kultus kærlighedslivet som naturens store
skabelsesproces var det ledende motiv.
Til A er legendarisk knyttet en
ynglingeskikkelse, Tammuz-Adonis, der
hjemfalder til dødsriget, hvorved livet
svinder fra jorden, men A henter ham fra
underverdenen, og alt spirer frem på ny,
det rel. symbol på afgrødens liv.
A’starte, slægt af små, brune muslinger
m. koncentrisk furede skaller, udbredt i
arktiske have samt i de køligere sydligere
dele af da. farvande (Østersøen),
a’startele’r, ret fedt gråbrunt ler fra øvre
miocæn med muslingen Astarte. Udbredt
i Jylland, anv. som teglværksier.
asta’si’-aba’si’ (gr. dstatein vakle +
a-ikke + basis trin, gang), gangforstyrrelse,
især hos hysterikere, som viser sig ved
en steppen på stedet under forsøget på
at stå og gå.
a’sta’t ei. astatine (gr. astatos ustabil),
eka-jod, radioaktivt grundstof, kem.
betegn. At, atom-nr. 85, atomvægt 211;
a er radioaktivt; fremstillet i 1940 ad
kunstig vej. Er ikke fundet i naturen,
aste’ni’ (gr.), oftest betegn, for sygelig
træthed.

asteno’pi* (gr. asthenés svag + -opi),

utydeligt syn p. gr. af træthed.
aste’risk(os) (gr: lille stjerne), tegnet *,
betegner i sprogv. en konstrueret,
ikke-overleveret form.
astero’i’der (gr: stjernelignende) ei.
småplaneter, en række legemer, der bevæger
sig omkr. Solen, i hovedsagen ml. Mars*
og Jupiters baner. Den største a, Ceres,
har en diameter på ca. 760 km ei. ca.
0,06 gange Jorddiameteren; de fleste a
har diametre ml. 10 og 100 km. Enkelte
a er, når de ses lysstærkest, af 6.-7.
stør-relsesklasse, de fleste er langt svagere.
Den første a opdagedes af Piazzi i 1801.
Nu kendes ca. 2000 a.
’asters (gr. astér stjerne), slægt af
kurvbloms tfam. Over 200
arter, a har både
randblomster og
skiveblomster, nødden med fnok.
I Danm. strand-a. Fl.
arter fra sydligere
områder dyrkes som
stauder.

’Asti, ital. by i
Piemonte, 50 km ØSØ f.
Torino; 49000 indb. (1936).
Vinhandel,
astigma’tisme (a + gr.
stigma prik), 1) fys.,
af-bildningsfejl ved linser
ved skrå passage af lysstrålerne, a viser sig
ved,atetpunkt ikke afbildes som e t skarp t
punkt, men som en cirkulær ei. aflang
plet ei. som et kort liniestykke, alt efter

Strandasters.

afstanden fra linsen. For fot. objektiver
kan a ophæves ved sammensatte
linsesystemer (anastigmater) og for briller
ved at bruge konkavkonvekse ei.
konvekskonkave brilleglas (punk talglas).
2) med., bygningsfejl i øjet, hvorved
hornhinden ikke er krummet som et
kugleafsnit, men stærkere i eet plan, svagere
i det andet, a afhjælpes med cylindriske
ei. toriske brilleglas,
’astma (gr: åndenød), anfaldsvis
optrædende kortåndethed. Der er to forsk,
arter: 1) bronkial a er en selvstændig
sygdom, der skyldes anfaldsvis
optrædende, krampagtige sammentrækninger
af musklerne i de fineste
luftrørsforgre-ninger, ledsaget af slimhindekatarr. Den
skyldes oftest allergi og kan fremkaldes
af mange forsk, stoffer (græspollen,
hus-støv, fjer, melstøv o. a.). Den har
undertiden sammenhæng med bronkitis og
emfysem, ligesom neurasteni kan
medvirke. Anfaldene viser sig som åndenød,
ved hvilken navnlig udåndingen er
besværet. Behandlingen er meget forsk.
2) kardial a skyldes lungeødem ved
svigtende hjertefunktion.
Aston [’ästsn], Francis William
(1877-1945), eng. fysiker; prof. i Cambridge.
Fik 1922 Nobel-prisen i kemi for
undersøgelser af isotoper med den af ham
konstruerede massespektrograf.
Astor [’ästar], USA-millionærfam. Beg.
m. ty. slagtersøn John Jacob A
(1763-1848) fra Walldorf, Baden, millionær på
pelshandel. Fcrmuen øgedes af efterk.
ved grundspekulationer og hoteldrift
(Waldorf-Astoria, New York).
Astor t’ästa], Nancy Witcher, Lady, f.
Greenwood (f. 1879 i Virginia), brit.
politiker, 1906 g. m. viscount Waldorf A.
Blev 1919 1. kvindelige underhusmedl.
Kendt for sin slagfærdighed og sine soc.
interesser. Støttede i 1930erne
Chamber-lains politik.
Astor-Library [’ästar ’faibræ:ri], bibliotek
i New York, grl. 1849 som offentl. bibl.
ved testamentarisk donation fra den
amer. millionær John Jacob A. Nu en
del af New York Public Library,
astra’ga’l (gr. astrdgalos halshvirvel),
1) med., d. s. s. talus; 2) arkit. dekorativ,
halvrund liste markerende enderne af et
søjleskaft. Lesbisk a: perlestav.
a’stra’gel (Astragalus) (gr. astrdgalos
hals-hvirvel, hentyder til
frugtens form), slægt af
ærteblomstfam. med
finnede blade. I Danm.
sød a (A. glycyphyllus)
i skovrande og krat,
dansk a (A. danicus)
på strandenge og
græsbakker. (111. rød a).
’Astrahan [-fan], by i RSFSR, Sovj., i
Volgas delta; 254 000 indb. (1939).
Omladehavn for trafikken på Volga og
Kaspi-havet (tømmer, korn, olie); havnen er
tilfrosset dec.-marts; jernbaner mod N
og SV. Stort fiskeri; hermetik- og
trævareindustri. Fra 13. årh. under
tatarerne. Russ. fra 1557.
A’straia (gr. a’stér stjerne), gr. rel., Dike.
’astrakan (efter astrahan-fåret, der
avledes omkr. Astrahan), krøllede sorte ei.
grå lammeskind. Kom tidl. kun fra
Rusl. og Polen. Højt vurderet som
pelsværk. Efterlignes i plysstoffer med langt
flor af angorauld og ved særlig behandling
af kaninskind,
a’stra’l (gr. dstron stjerne), stjerne-,
a’stra’llegeme, i okkultismen den
tredie-laveste af menneskets (formentl.) 7
bestanddele.

a’stra’lly’s, 1) sydlys, lysfænomen på den
sydl. halvkugle svarende til nordlys på
den nordl.; 2) ældre betegn, for
Mælkevejens lys.

a’stra’lolie, belysningspetroleum med

højt flammepunkt,
astra’lo’n, polyvinylklorid-formstof
(plastic).

a’stra’lånder, stjerneånder, dæmoner.
A’strantia (gr. dstron stjerne), bot.,
stjerneskærm.

a-streng, mus., den streng, der på et
strygeinstrument er stemt i tonen a
(kammertonen). På viola den højeste

streng, på violin den næsthøjeste.
Violoncellens a er en oktav under
kammertonen.

Astrid (oldn. dss gud + friör skøn), nord.

kvindenavn, da. form Estrid.
Astrid (1905-35), belg. dronning, datter af
hertug Carl af Västergötland; g. m.
Leopold 3. 1926. Omkom ved
automobilulykke i Schweiz. (Portræt sp. 235).
as’ tril’der (E’strilda m.fl.), fællesbetegn. for
forsk., små, oftest prægtigt farvede
væverfugle, hyppigt m.rødt næb. Afrika, Austr.
’astro- (gr. dstron stjerne), stjerne-,
’astrofotografi’, fotografi anv. i
astronomien. Anbringer man i en astron. kikkert
en fot. plade i objektivets brændpunkt
(okular benyttes ikke), kan man optage
fot. af de himmellegemer, kikkerten er
rettet imod. Eksponeringstiden er i
reglen så lang, at kikkerten må følge
himlens daglige omdrejning for at opnå
skarpe billeder. Derfor er kikkerten
ækvatorealt opstillet og forsynet med urværk,
d. v. s. at hele instrumentet kan drejes
om en akse parallel med verdensaksen
med en drejningshastighed svarende til
en hel omdrejning pr. stjernedøgn.
Eksponeringstiden varierer fra en brøkdel af
et minut til fl. timer. Ved længere
eksponeringer må kikkerten styres v. hj. af
en styrekikkert, der er parallel med den
fot. kikkert og fast forbundet med denne.
Man styrer da ved at indstille en stjerne
på det trådkors, der ses i styrekikkertens
okular, og ved derefter v. hj. af
kikkertens finbevægelser regulere denne, så at
stjernen forbliver nøjagtig på trådkorset.
Undertiden benyttes til styringen et med
den fot. kikkert forbundet styreokular,
a benyttes ved undersøgelser af Solens,
Månens og planeternes overfladestruktur,
ved bestemmelser af fiksstjerners
positioner, lysstyrker og farver, ved
undersøgelser af galaktiske tågers og galaksers
struktur samt i forb. med spektrografer
ved undersøgelse af himmellegemers
spektre. Ved a er undersøgelser af
himmellegemer, der er lyssvagere end de
svageste visuelt synlige, mulige, a har den
store fordel, at kun selve den fot.
optagelse behøver at foregå ved kikkerten
og kræver klart vejr. Udmålingen af de
fot. plader foregår i laboratorier til
enhver tid.

’astrofotome’ter, instrument til måling

af himmellegemers lysstyrke,
’astrofotometri’, læren om bestemmelse
af himmellegemernes lysstyrke. Visuel
a foregår ved, at to himmellegemers
lysstyrker ei. lysstyrkerne for et
himmellegeme og en kunstig lyskilde
sammenlignes, idet det stærkeste lys svækkes
måleligt f. eks. med et nicolprisme
(Zöllners astrofotometer) ei. en
neutralglas-kile, indtil øjet iagttager
lysstyrkelighed. Ved fotografisk a af udstrakte
himmellegemer udmåles den fot. plades
sværtning som mål for lysstyrken. Ved
fot. a af fiksstjerner benyttes som
kriterium for lysintensiteten forsk, mål for
det lille stjernebilledes sværtning og
diameter, som kan bestemmes med specielt
hertil konstruerede mikrofotometre.
Fotoelektrisk a sker v. hj. af fotoceller,
idet fotostrømmen er et mål for
intensiteten af det lys, der falder på fotocellen,
’astrofysik, den del af astronomien, som
beskæftiger sig med himmellegemernes
fys. og kem. egenskaber,
astrogno’si’ (astro + gnosi), stjernelære.
astro’gra’f (astro- + -graf), kikkert til
optagelse af astrofotografier, i reglen med
relativt stort synsfelt,
astro’la’bium (astro- + gr. lambanein
tage), et i oldtiden benyttet instrument
til måling af himmellegemers højde over
horisonten, bestående af en lodret ring
med gradinddeling og en i forh. til denne
bevægelig ring med en sigteindretning,
astrola’tri’ (astro- + -latri), rel. dyrkelse

af stjernerne,
astrolo’gi’ (astro- + -logi), kunsten af
himmellegemers stilling (formentl.) at
kunne forudsige menneskers skæbne ei.
andre jordiske begivenheder; astro ’lo’g,
stjernetyder,
astroman’ti’ (astro- + -manti),
stjernetydning.

127

233

108

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free