Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Asquith ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
astrometri
ataksi
Dronning Astrid. Kcmäl Atatürk.
astrome’tri’ (astro- + -metri), gren af
astronomien, som beskæftiger sig med
bestemmelse af himmellegemernes steder
på himmelkuglen. De vigtigste
astrome-triske instrumenter er meridiankredsen
samt astrografer indrettet til optagelse
af fotografiske plader, hvorpå
himmellegemernes relative steder kan udmåles,
astrono’mi’ (astro- + -nomi), den
erfaringsvidenskab, der bygger på
iagttagelser af himmellegemerne, a omfatter den
sfæriske a, herunder matematisk geografi
og astron. navigation, endv. den celeste
mekanik, astrofysikken og stellar-a.
a bygger på astrometri, astrofotometri og
astrospektroskopi. Ved astron.
iagttagelser benyttes en del spec. instrumenter,
bl. a. linse- ei. spejlkikkerter med spec.
hjælpeinstrumenter, som mikrometer,
fotometer, spektrograf. Iagttagelserne
udføres dels visuelt, dels fotografisk (se
astro-fot.), evt. v. hj. af fotoceller. Vort nuv.
astron. verdensbill. opfatter Solen som
centrallegeme for det såk. solsystem.
Solen er et himmellegeme af samme art som
fiksstjernerne og tilhører et af ca. 100
milliarder fiksstjerner bestående
stjernesystem, mælkevejssystemet. Uden for
mælkevejssystemet findes analoge
stjernesystemer, hvoraf millioner kan
iagttages. Den moderne a har sine rødder i den
græske a. Fremragende repræsentanter
for denne er Aristarchos (3. årh. f. Kr.),
Hipparch (2. årh. f. Kr.) og Ptolemæus
(2. årh. e. Kr.). Efter 2. årh. e. Kr.
skete kun få fremskridt over tusind år,
men den græske a bevaredes af araberne
og dannede grundlaget for den’nye
udvikling der begyndte i Eur. i 15. og
især 16. årh. Kopernikus’ fremsættelse
af sit heliocentriske verdenssystem (1543)
og Tycho Brahes reformation af
observa-tionsastronomien førte til en storartet
udvikling af a. Keplers, Galileis og
Newtons indsats revolutionerede den celeste
mekanik, der efter tyngdelovens
opdagelse, navnlig i 18. og 19. årh.
udvikledes til høj fuldkommenhed. Kikkerten
blev indført i astronomien af Galilei
(1609). Astrometrien nåede ved arbejder
af Rømer, Bradley, Bessel, F. W. Struve
o. a. en stadig højere præcision. I 19.
årh. blev astrofotometri, astrofotografi og
astrospektroskopi vigtige grene af
a.Udviklingen i 20. årh. præges af store
tekniske forbedringer i de astron.
kikkerter og hjælpeinstrumenter samt af
fremskridt inden for astrofysikken, muliggjort
ved atomfysikkens udvikling,
astro’no’misk centralsted, vidensk.
bureau, som sørger for, at meddelelser
om nyopdagede himmellegemer og
observationer af disse når ud til alle
interesserede. Det første a oprettedes i 1882 i Kiel.
Nu varetages dette arbejde af det under
den internat, astron. union sorterende
centralbureau for astron. telegrammer i
Kbh. i samarb. med et a for Amer. på
Harvard Observ.
astronomisk efterretningstjeneste,
den internationale, varetages af
astron. centralsted.
astronomiske instrumenter,
instrumenter til undersøgelse af
himmellegemerne. a er først og fremmest kikkert,
dernæst meridiankreds, astrograf,
fotometer, spektrograf. (Se tavle a samt de
enkelte artikler),
astronomiske koordinater, størrelser,
der angiver et himmellegemes sted. I
astron. benyttes en række polære, henh.
retvinklede koordinater. Stedet på
himlen i forhold til horisont og meridian an-
gives ved de a: højde og azimut, i forh.
til ækvator og meridian ved deklination
og timevinkel. Til beskrivelse af det
rumlige sted i solsystemet benyttes i alm.
retvinklede koordinater i forh. til et
koordinatsystem med Solen i Origo og
akse-retningen givet ved verdensaksen og
retningen til forårspunktet.
astronomiske stedbestemmelser,geod.,
bestemmelser af geogr. længde og bredde
v. hj. af fiksstjerner, evt. andre
himmellegemer. a udføres v. hj. af passage- ei.
universalinstrument, evt. en mod.
teodolit. Længdebestemmelse, der er en
bestemmelse af tidsforskel, kræver nøjagtig
tidsoverføring. Dette kan ske ved
kontrol af lokale ure v. hj. af
radio-tidssignaler ei., som det i de senere år er udført
i Danm. af Geod. Institut, v. hj. af
radioudsendelser af sek.-slagene fra et fast
hovedur. Breddebestemmelser udføres som
polhøjdemålinger efter Horrebow’s
metode, idet der altid observeres stjernepar,
hvor de to stjerner kulminerer lige efter
hinanden og med samme zenitdistance
henh. mod N ei. S. Til a slutter sig
azimutbestemmelser, hvor man v. hj. af
Polarstjernen bestemmer det astron.
azimut af en geod. linie.
astronomisk sted, sted på
himmelkuglen, der bestemmer et himmellegemes
retning. Det a angives ved astron.
koordinater.
astronomisk tegn, d. s. s. kalendertegn.
astrospektrografi, se astrospektroskopi.
astrospektrosko’pi’ (astro- +
spektro-+ -skopi), den gren af astronomien, hvis
genstand er himmellegemernes spektre.
Til dannelse af disse benyttes
astrospek-troskoper af forsk. type. Anbringes et
prisme foran et kikkertobjektiv
(objektivprisme), vil hver stjerne i kikkertens
felt afbildes ved et spektrum i
brændpla-nen. Anbringes en fot. plade i
brændpla-nen, kan spektrene fotograferes. Med
store objektivprismer benyttet i forb. med
astrografer med stort felt kan op til fl.
tusind stjernespektre optages ved en
enkelt eksponering. Skarpere spektre og
nøjagtigere resultater opnås ved benyttelse
af en spal te-spektrograf, hvormed
stjernespektre optages et ad gangen. Dette
instrument består af en smal spalte anbragt
i en astron. kikkerts brændplan, på
hvilken den stjerne, der skal iagttages,
indstilles, en kollimatorlinse, som gør de fra
spalten kommende stråler parallelle og
sender dem gnm. et ei. fl. prismer ei. mod
et gitter, samt en kameralinse, der
modtager lyset fra prismerne ei. gitteret og
afbilder et spektrum af stjernen på en
fot. plade. Undersøgelser af
himmellegemernes spektre har givet detaillerede
oplysninger om disses fys. og kem.
egenskaber. Fiksstjernerne har kontinuerte
spektre gennemtrukket af mørke
absorptionslinier. Ved nøjagtige bestemmelser af
bølgelængderne for sådanne linier og
sammenligning med de ved
laboratorieundersøgelser bestemte bølgelængder for
grundstoffernes karakteristiske spektrallinier
har man kunnet identificere over to
tredjedele af de på Jorden kendte
grundstoffer i Solens og stjernernes spektre
(spektralanalyse). Undersøgelser af
lysfordelingen i spektret og især af de forsk,
absorptionsliniers styrker har ført til
kendskab til de fysiske forhold i Solens og
stiernernes atmosfærer.
Astruc [a’stryk], Jean (1684-1766), fr.
læge, beskæftigede sig med kilderne til
Mosebøgerne, står som kildehypotesens
ophavsmand (se Mosebøgerne).
Astrup, Nicolai (1880-1928), no.
landskabsmaler; navnlig karakterfulde
motiver fra Vestlandet.
A’stu’rien, sp. A’sturias, sp. landskab ved
Biscaya-bugten, sammenfaldende med
prov. Oviedo. A er et regnrigt, skovklædt
bjergland med bet. prod. af kul, jern- og
zinkmalm. Historie. A var den del af
Span., der senest blev erobret af romerne
(22 f. Kr.). Støttepunkt for vestgoterne
efter arabernes erobring af Span. fra 711.
Befolkn. i A bekæmpede 1936-37 Franco,
men bukkede under for Molas offensiv.
A’styages (gr. Asty’dgés) (d. 549 f. Kr.),
sidste mederkonge, styrtet af Kyros.
Asuncién [-’sjon], hovedstad i Paraguay,
ved den sejlbare Rio Paraguay; 172 000
indb. (1945).
’asura, i ind. rel. opr. betegn, for visse
guddomme, f. eks. Varuna. Senere navn
for gudernes modstandere, dæmonerne.
Aswån, off. stavemåde for Assuan.
a’sy’l (gr. dsylon det ukrænkelige),
opholdssted for 2-7 års børn. hvis forældre
er på arbejde. Opstået i eng.
industricentre fra 1816. Det første da. a grl.
1828. a var overfyldte og havde ikke
pædag. udd. personale. Nu næsten helt
afløst af børnehaver,
a’sy’lret, en stats ret til på sit territorium
at yde en udlænding et tilflugtssted og
beskyttelse mod krav om udlevering for
politiske forbrydelser,
’asymmetri’ (a- + symmetri), manglende
symmetri.
asymmetricentrum, den plads i et
asymmetrisk molekyle, hvor den
asymmetriske karakters årsag befinder sig.
’asymme’trisk ’kulstofato’m,
kulstofatom, hvortil der er bundet fire forsk,
atomer ei. atomgrupper. Indeholder et
molekyle et a, er der mulighed for optisk
isomeri.
asymp’tote (gr. asymptötos som ikke
falder sammen). Dersom en kurve (f. eks.
hyperbel) sender en gren ud i det
uendelige, således at denne gren nærmer sig
ubegrænset til en bestemt ret linie,
kaldes denne linie for a til kurven,
a’syndeton (gr. asyndetos uforbundet),
betegn, for sideordning af ord ei.
sætninger uden den normerede brug af
bindeord ml. opregningens sidste 2 led, mods.
polysyndeton.
asyner’gi’ (a- + syn- + gr. érgon arbejde),
manglende evne til at samarbejde
muskelbevægelserne,
a’synjer, i nord. rel. gudegruppen asernes
kvinder.
’asynkro’n (a- + synkron), ikke samtidig,
asynkron motor, den alm. anv., mest
3-fasede, vekselstrømsmotor. I a
inducerer stators drejefelt de nødv.
spændinger, således at rotor danner et elektr.
afsluttet kredsløb uden tilledninger.
Spændingen induceres, sålænge
rotorbeviklingerne ikke roterer synkron med
stators drejefelt, da de ellers ikke ville
skære gnm. kraftlinierne. Rotor vil altid
rotere med et mindre omløbstal, det
asynkrone, der er 3-5 % under det
synkrone; differencen kaldes »slippet«, a
kan ikke anv. ved alm. tofaset
vekselstrøm, men f. eks. ved trefaset, idet denne
danner et magnetisk drejefelt, hvis
omløbstal pr. minut, det synkrone
omløbstal, nu er givet ved
frekvens
n, = 60 X -:-;-
antal polpar
asysto’li’ (a- + gr. systole
sammentrækken), mangelfuld systolisk
sammentrækning og udtømmelse af hjertet.
Asyflt [ä’sju:t], by ved Nilen i
Mellemægypten; 89 000 indb. (1947). Her
opstemmes flodens vand til overrisling af
Nildalen og Faiyüm-lavningen.
’Aså’, da. stationsby og udskibningssted S
f. Sæby, Vendsyssel; 1137 indb. (1945).
Endestation for banen Ørsø-A.
At, kem. tegn for astat ei. astatine.
at, fork. f. atmosfære i bet.tekn. enhedf.tryk.
Atå [a’ta:] (grønl. dets (landets) underdel),
grønl. stednavn, bl. a. 1) udsted på
østkysten af Arveprinsens Ejland; 2)
lokalitet på Nugssuaqs sydkyst, findested for
planteforsteninger.
Ata’cama, ørken i N-Chile med rige
salpeterlejer.
Ata’cama-graven, gravsænkning i østl.
Stillehav, 7635 m dyb. 200 km mod 0
når Andesbjergene 6500 m. Stigning 1 :14.
Atahualpa [-’walpa] (d. 1533), inkakonge
i Peru 1525-32, stredes m. sin fætter
Huåscar om magten; lod 1532 Pizarro
slippe ind i riget, fangedes 1532 i byen
Cajamarca. Søgte forhandl, m. Pizarro,
fik Huåscar dræbt, søgte at købe sig fri,
men henrettedes ved kvælning af Pizarro.
atak’si’ (gr. uorden), manglende evne til
at udføre normale, reglm. og lige
bevægelser af arme og ben ei. til at holde
kroppen J ligevægt.
127
236
108
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
