- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
238,239,240

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Atalante ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Atalante

Athen

Ata’lante, i gr. mytol. en kvindeskikkelse
meget lig Artemis. Tvunget til ægteskab
ønsker hun en mand, der kan besejre
hende i løb, hvilket lykkes for
Hippo-menes.

Atalånte-strædet [-’landi], farvandet ml.

N-Eubøa og Bøotien i Grækenl.
Atal’ja (d. ca. 837 f. Kr.), judæisk
dronning, g. m. kong Joram. Deres søn kong
Ahazja dræbtes af Jehu, hvorefter A
udryddede alle tronarvinger for selv at
regere. Den mindreårige Joas holdtes dog
skjult og sattes senere på tronen ved en
revolution, og A dræbtes,
ata’ma’n (opr. tyrk.), russ. kosakhøvding;

røverhøvding (=po. og ukrainsk hetman).
a’taneflora (grønl. atane ved Atå
(stednavn)), kretacisk flora med løvtræer fra
Nugssuaq (Vestgrønland),
atanikerdluk
’kärtlukj, findested og
florabetegn. for danien-flora med [-løvtræer fra Nugssuaq (Vestgrønland),
atarak’si’ (gr., egl: uforstyrrethed),
ligevægt, sindsro. Hos stoikere og epikuræere
betegn, for den vises ubegrænsede
sindsligevægt under livets omskiftelser.
Ata’türk, Ka’mål (opr. ’Mustafa Ke’mål)
(atatürk: tyrkerfader) (1881-1938), tyrk.
statsmand. Af bondeherkomst; officer
under krigene efter 1911. 1919 leder f.
tyrk. nationalbevægelse vendt mod de
allierede og den svage reg. i
Konstantinopel; 1920 leder f. nationalforsaml. i
Ankara, slog grækerne 1921-23 og
opnåede en mere betryggende fred for Tyrk.
1923. S. å. valgt til tyrk. præsident.
Gennemførte vidtgående modernisering og
europæisering, styrkede industrien,
fremmede oplysning, med afstandtagen fra
tilvante muham. begreber. Opnåede ved
sit diktatoriske styre at genrejse Tyrk.
som Middelhavsmagt. (Portr. sp. 235).
’Ataulf, vestgoterkonge 411-15, g. m.
kejser Honorius’ søster Placidia, førte
vestgoterne fra Ital. til S-Frankr.
ata’visme (lat. atavi forfædre),
forfader-virkning, arv fra forfædre; betød i tidl.
arveteorier den »kraft«, der udgående
fra forfædrene betingede afkommets
lighed med disse. Tilsv. adjektiv:
ata-’vistisk.

’Atbara (eng. [’ätbara, ät’ba:r3]), biflod til

Nilen fra N-Abessinien (1200 km 1.).
’Ate, i gr. myt. personifikation af
menneskenes forblindelse og brødefulde
handlinger og den deraf opståede ulykke,
ate’bri’n, kemoterapeutikum mod malaria,
ate’isme (gr. dtheos uden gud),
livsanskuelse ei. rel., der er uden tro på Gud
ei. guddomsmagter, i Eur. bedømt som
kætteri, medens visse ortodokse rel. i
Indien og Østen har karakter af a.
atelier [atel’je] (fr.), værksted for
kunstnere, fotografer o. 1.
atel’la’ner (af Atella oskisk by i
Cam-panien), folkelige skuespil i det antikke
Ital. De optrædende fig. er faste typer,
dialogen er hyppigt improviseret, a
fortsættes senere af commedia dell’arte. I
Danm. betegn, for Carl Plougs
studenter-komedier fra ca. 1840.
a ’tempo (ital.), mus., i takt; anføres efter
en angivelse af tempoforskydning for at
tilkendegive, at man vender tilbage til
det opr. tempo,
ate’ro’m (gr. athéré grød + -om), godartet
svulst udgående fra hudens fedtkirtler,
ate’tose (gr. äthetos ikke fastsat),
uvilkårlige, langsomme, ureglm. finger- og
tå-bevægelser; skyldes oftest hjernelidelser
i barndommen,
athabaska [ä/o’bäska] ei. tinné (déné),
vidt udbredt sprogæt i N-Amer.; jægere
i Alaskas og V-Canadas nåleskove, tildels
med præriekultur (apache) og med
pue-blopåvirkning (navaho) i sydvestl. USA
og N-Mexico.
Athabaska [å^a’bäska], flod i
NV-Ca-nada, den østligste af Mackenzies 2
kildefloder; udmunder i ASøen (Lake A);
afløbet er Slave River til Store Slave Sø.
A’thalarik, østgoterkonge 526-34, i hvis
mindreårighed moderen, Amalaswintha,
styrede.

athanasi’a’nske symbol, den tredie af

de fælleskirkelige trosbekendelser.
Feilagtigt tilskrevet Athanasios (d. 373), men
først fra 6. årh. Består af en trinitarisk

Akropolis i Athen.

og en kristologisk del. a gør antagelse af
bestemte trossætninger til saligheds vilkår.

Atha’nasios den Store (ca. 293-373),
gr. kirkefader, biskop i Alexandria 328.
Førte mod arianerne det nikænske
tre-enighedssyn til sejr.

A’tharva’veda (sanskrit atharvan
ildofferpræst, mager + veda åbenbaring), den
fjerde af de 4 gl. ind. Vedaer, en samling
af tryllesprog og kulttekster til mindre
ritualer, væsentlig fra hjemmets og
familiens kultus.

Athelstan [’ä/)3tstsn], angelsaksisk konge
924-40, søn af Edvard 1; slog danskerne
ved Brunanburh 937. Hos A blev den
no. konge Håkon (Adelsteinsfostre) og
den fr. Ludvig 4. opfostret.

Athen [a’te’n], gr. Athénai [a’/>inæ],
Grækenlands hovedstad; 393 000 indb. (1938),
inkl. forstæder 0,5 mill. Vigtig handelsby
med ret bet. industri (silke, tæpper o. a.
tekstilvarer, tobak, mel, træ-, læder- og
jernvarer). Byens havn er Piræus, 8 km
S f. A. A er Grækenlands kulturcentrum
med univ., museer, biblioteker, teatre
m. v. Tæt N og 0 f. Akropolis ligger de
gl. bykvarterer (før 1834 kun ca. 300
huse), medens de nyere kvarterer
strækker sig i alle retninger fra det gl.
centrum.

Det gamle Athen. Spor af forhist.
bebyggelse. Akropolis var i mykensk tid
befæstet med kyklopisk mur, der
omsluttede borganlæg af type som Mykenes.
Byen bredte sig på sletten. Borgklippen
var fra beg. af 1. årtus. væsentlig
forbeholdt gudernes helligdomme, men
bevarede strategisk bet. til 1834. A blev
ødelagt af perserne 480 og 479 f. Kr.
(nu kun ringe rester af ældre bebyggelse),
men hurtigt genopført. De lange mure,
som forbandt A med havnestaden
Piræus, sløjfedes midlertidigt 404 f. Kr.
efter Spartas sejr. A blev plyndret af
Sulla 86 f. Kr., af herulerne 267 e. Kr.
Sidenhen har dels tyrkernes og
vene-zianernes kampe, dels frankernes og
tyrkernes ombygninger skadet resterne af
det gl. A. Nu 3 hovedcentrer for
monumenter fra oldtiden: 1) Akropolis, hvor
ruinerne af de i 5. årh. f.Kr. opførte templer
Parthenon, Erechtheion og Nike-templet
samt den monumentale portbygning
Pro-pylæerne er restaureret. 2) Gravpladsen
uden for den gl. Dipylonport med dens
mange gravmæler. 3) Det af amerikanerne
i 1931-40 udgravede torv (gr. agora), med
dets offentlige bygninger som rådhuset
og Prytaneion.

Historie. A-s ældste historie (ionernes
indvandring, A-s grundlæggelse, Attikas
samling om A og kongetiden) er mytisk.
I 7. årh. f. Kr. afløstes kongedømmet af
årligt valgte archonter og adelsrådet
Areo-pagos. De forgældede småbønder blev
kilden til langvarig social uro (Kylons
mislykkede diktaturforsøg, Drakons
kodifikation af sædvaneretten). 594 f. Kr. gav
Solon som archont en ny forfatning, hvor-

ved Folkeforsamlingen fik mere magt,
heliasternes nævningedomstol og de 400’s
råd indførtes, således at mellemklassen
fik stærkt forøget magt på adelens
bekostning. Den sociale uro fortsatte dog,
indtil Peisistratos 561 blev tyran, fulgt

528 af sønnen Hippias. Under dem kom
den voksende handel og en begyndende
ekspansion til at aflaste
befolkningstrykket, og klassemodsætningerne
formindskedes. 510 fordreves Hippias og med
Kleisthenes sejrede en demokratisk
forfatning: Areopagos mistede næsten al
magt til et nyoprettet råd på 500 mand,
archonternes kompetence indskrænkedes,
og 487 blev de udtaget ved lod i st. f.
valg. En ny territorialinddeling i 10 fyler
brød adelsslægternes magt. Ved
ostrakisme kunne personer, der var farlige for
demokratiet, forvises. A hjalp 499 de
ioniske byer i Lilleasien i opstanden mod
Persien og blev derfor selv angrebet år
490, men afværgede faren ved slaget ved
Marathon. I de flg. år skabte
Themi-stokles den athenske flådemagt, der havde
hovedandel i sejrene over perserne ved
Salamis 480 og ved forbjerget Mykälé
over for Samos 479. Resultatet var, at
A 477 trådte i spidsen for det deliske ei.
attiske søforbund, der omfattede næsten
alle Ægæerhavets øer og kystbyer og
som indtil freden med Persien 449
befriede alle gr. byer under perserne.
477-404 var A Grækenlands førende ståt:
søforbundet blev efterh. et athensk
imperium, al handel østfra gik over A-s
havnestad Piræus, og
handelsindtæg-terne og forbundsfællernes skatter skabte
en overordentlig velstand i A, der tillod
et enormt kulturelt opsving.
Demokratiet udvikledes videre under Perikles,
der 461-429 var A-s egl. leder. Hans
forsøg på at vinde herredømmet over
fastlandsstaterne glippede dog 446 efter
lange krige, og den peloponnesiske krig
431 -04 gjorde en ende på A-s førerstilling.
Søforbundet blev opløst, og A blev
spartansk vasalstat (de 30 tyranner 404-03).
Demokratiet genoprettedes dog snart, og
ved den korinthiske krig 395-87 genvandt
A sin fulde uafhængighed. Under
Kalli-stratos genopstod søforbundet 377, men
ved forbundsfællekrigen 357-355 rev de
vigtigste forbundsfæller sig løs. A havde
i 4. årh. først støttet Theben mod Spartas
overmagt, og under Demosthenes søgte
det i forbund med Theben at hindre
Makedoniens ekspansion, men led
nederlag ved Chæronea 338, hvorefter A blev
makedonsk vasal. 197 trådte Rom i
Makedoniens sted, men A bestod dog som
kulturelt centrum, til kejser Justinian

529 e. Kr. lod filosofskolerne lukke. I
13. årh. kom A under frankiske fyrster,
1458 under tyrkerne, 1835 blev A
hovedstad i kongeriget Grækenland.

Athen, kbh. gymnastikforening, stiftet
1917; adsk. Danm.mestersk. i hold- og
enkeltmandsgymn. 1948: 221 medl.

127

240

108

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free