- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
244,245,246

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Atalante ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

atmosfærisk

Atomenergi-Kommissionen

ker hele kloden, og hvis tendens er at
bringe varm luft til polarområderne og
kold til ækvator,
atmo’sfæ’riske forstyrrelser,
sammenfattende betegn, for cykloner, storme,
tordenvejr o. 1.
atmo’sfæ’risk elektricitet, d. s. s.

luftelektricitet.
Atok’sy’l, stærkt giftigt arsenholdigt
middel mod afr. sovesyge,
a’tol’ (maldivisk) ei. ringrev, ringformet

koralø; omslutter en lagune,
a’to’m (gr. ätomos udelelig), den mindste
del, hvori et grundstof kan deles, når
grundstoffets egenskaber stadig skal
bibeholdes. Der findes lige så mange slags
a som der findes grundstoffer, d. v. s. 96,
og alle a for et bestemt grundstof er
kemisk identiske, a-s lineære udstrækning
er ca. 10"8 cm (0,00000001 cm), og deres
masse varierer fra 1,6 x 10~24 g for det
letteste til ca. 3,8 x 10_2Jg for de tungeste
grundstoffer, a er derfor ikke direkte
iagt-tagelige med sædv. metoder, hvorfor deres
eksistens tidl. kun blev antaget som en
hypotese for at forklare stoffernes kem.
sammensætning og omdannelser. I 20. årh. er
a-s eksistens fastslået ved direkte
iagttagelser med forfinede metoder, der tillige har
muliggjort opdagelse af partikler mindre
end a, hvorved grundlaget blev lagt for
atomfysikken, læren om a-s bygning. De
vigtigste led i denne udvikling var
opdagelsen af radioaktiviteten, elektronerne,
røntgenstrålerne, studiet af
grundstoffernes spektre samt Rutherfords opdagelse
af atomkernen i 1911, hvorved man fik
en række isolerede og tilsyneladende
uforenelige oplysninger om a-bygningen. I
1913-21 lykkedes det Niels Bohr ved
hjælp af kvanteteorien at forene alle
kendsgerningerne til en sammenfattende
teori for a-s bygning. Efter Bohrs
atomteori består ethvert a af en tung kerne,
som indeholder positiv elektricitet, og
hvorom der kredser lette negativt elektr.
elektroner, omtrent som planeterne
kredser omkring solen. Såvel atomkernen som
elektronerne er forsvindende af
udstrækning, ca. 10_12cm, i sammenligning med
hele a, som derfor for største delen
består af tomt rum. Antallet af elektroner
varierer fra 1 til 96 fra de letteste til de
tungeste a, og a-kernen indeholder et
tilsvarende antal positive
elektricitetslad-ninger. Under elektronernes kredsen
udsendes normalt ingen stråling, men de
yderste elektroner i a kan anslås til større
baner med større energiindhold, hvorfra
de atter kan springe tilbage til den
normale bane under udsendelse af
elektromagnetisk stråling i form af lys. Bohrs
a-teori kunne i vid udstrækning gøre rede
for alle grundstoffernes fys. og kem.
egenskaber som knyttet til elektronsystemets
yderste elektroner. Den nyeste udvikling
(1930-49) af atomfysikken vedrører
bygningen af atomkernerne,
atombombe, en bombe hvis uhyre
destruktive virkning beror på en
momentan frigørelse af atomenergi ved spaltning
(fission) af atomkerner af uranisotopen U
235 ei. af grundstoffet plutonium ved
bombardement med neutroner. Ved
kernespaltningen frigøres tillige nye hurtige
neutroner, der spalter nye atomkerner og
derved muliggør lavineagtigt forløbende
kædeprocesser. Ved fission af 1 kg
bombemateriale opnås samme energiudvikling
som ved eksplosion af 20 000 t trotyl.
Uranisotopen U 235 findes i naturen
blandet med den mindre spaltelige uranisotop
U 238 i forholdet 1:140. Da kun rent U
235 kan anv. i a, måtte den adskilles fra
U 238 i kostbare adskillelsesanlæg. der
dels var baseret på diffusion af
luftformige uranforbindelser gnm. porøse
skillevægge, dels på magnetisk afbøjning af
hurtige uran-ioner. Plutonium findes ikke
i naturen, men kan fremstilles af U 238
ved beskydning med neutroner, hvilket
foregår i reaktionssøjler. hvori
uranspaltningen er bragt til at forløbe som
kædeprocesser i et langsommere tempo end i
a ved, at der anvendes almindeligt uran
med det naturlige blandingsforhold af
isotoperne. Plutonium kan derefter skilles

127 244

fra uranet ved kem. metoder, a-s
konstruktion er ejendommelig derved, at
bombematerialet først er eksplosivt, når
det forefindes i en mængde, der er større
end en vis kritisk størrelse, idet
kædeprocesserne ellers går i stå på grund af tab af
neutroner gnm. overfladen. Affyringen fo-

Atombombe, skematisk.

regår derfor ved, at bomben indeholder to
stykker bombemateriale, der hver er lidt
mindre end den kritiske størrelse, og som
bringes til eksplosion ved at de føres
sammen til eet stykke, der overskrider den
kritiske størrelse, a-s virkninger beror
dels på en enorm trykbølge, der
ødelægger bygninger, og dels på en intensiv
varmestråling, der antænder brande, hvortil
kommer en gennemtrængende
kortbølgestråling med dræbende virkninger. - a
blev udviklet 1940-45 i USA under enorm
arbejdsmæssig og økon. indsats (2
milliarder $).

mi lit. Prøvebomber blev nedkastet i New
Mexico 16. 7. 1945. a blev anv. 6. og
9. 8. 1945 mod Hiroshima og Nagasaki.
Nye prøvenedkastninger blev foretaget
1. 7. og 25. 7. 1946 (Bikini) og sommeren
1948 i Stillehavet. Ved Bikini sprængtes
2 a, een over og een under vandet for
at studere bombernes virkninger på forsk,
udlagte mål, mest ældre krigsskibe; 2
skibe sank og 17 andre beskadigedes; det
interessanteste var, at radioaktiv stråling
fra prøveeksplosionerne nåede USA og
gjorde sig gældende med påviselig styrke
i Jøbet af en uge (ca. 6000 km fra Bikini),
atombombe-læsioner. Ved
atombombens eksplosion frigøres foruden
bevægel-sesenergi tillige elektromagnetisk
strålingsenergi, radioaktivitet, der
frembringer dybtgribende beskadigelser af
organismen. Atombomben er herved, i
modsætning til de sædvanlige højeksplosive
bomber, et biologisk krigsvåben. a er dels
rent mekaniske læsioner, dels virkning på

alle organismens væv, især lever og
knoglemarv, hvilket medfører døden i løbet af
kort tid.

atomenergi, egl. atomkerneenergi, er den
energi, der under visse omstændigheder
kan frigøres ved atomkerners omdannelse
til andre atomkerner. Da alle atomkerner
er opbygget af de samme partikler, der blot
forefindes i forsk, antal, kan en
grundstofforvandling foretages ved at ændre på
dette antal ved beskydning med forsk,
partikler. Ved visse atomkerneprocesser
forbruges energi, ved andre frigøres
energi, men i alle tilfælde er
energiomsætningen pr. atom millioner af gange større end
ved kem. processer, hvor det ikke er
atomkernerne, men atomernes ydre elektroner,
der medvirker. Der kendes et stort antal
atomkerneprocesser, der udvikler a, men
som ikke kan anvendes til praktisk
udvinding af a, fordi processerne ikke kan
forplante sig videre til andre atomkerner
som kædeprocesser. Kun for een art
kerneprocesser - fissionen af urankerner
-kan iværksættes kædeprocesser, fordi der
ved fissionen tillige løsrives neutroner,
som kan videreføre processen. For at
opretholde kædeprocesserne må disse
neutroner gøres langsomme, før de rammer
andre atomkerner, hvilket opnås ved at
lade neutronerne støde sammen med lette
atomkerner i et bremsestof, f.eks. grafit
ei. tungt vand. a kan udvindes i
reaktions-søjler, bestående af stænger af uran
omgivet af grafit. Energien fremkommer som
varmeenergi, ved at brudstykkerne af de
spaltede urankerner slynges fra hinanden
med stor hastighed, hvorefter de ved at
bremses af det omgivende stof opvarmer
dette. De hidtil byggede reaktionssøjler er
kun benyttet til fremstilling af plutonium
til atombomber, medens varmeenergien
ledtes bort med kølevand. De største
reaktionssøjler i USA har en
energiproduktion på 1 000 000 kilowatt. For tiden
arbejdes på udvikling af atomkraftværker,
hvor varmeenergien kan omdannes til
elektrisk energi v. hj. af
varmekraftma-skiner. Trods det ringe stofforbrug - 1 kg
uran giver samme energi som 3000 t kul
- får kraftanlæggene store dimensioner,
især på grund af den nødvendige
strålingsbeskyttelse. der kræver metertykke
betonmure. Strålingen er dels neutroner,
dels stråling fra de stærkt radioaktive
urankernebrudstykker.

Atomenergi-Kommissionen (eng.
Ato-mic Energy Commission [a’tåmik ’ænad?>i
ka’mijanj), udvalg under FN nedsat efter
generalforsaml.s beslutn. af 24. 1. 1946,
efter at USA-eng.-canadiske forhdl. nov.
1945 var endt m. forslag om at stille
atomenergi-anvendelsen under FNs
kontrol. 12 medl., hvoraf Alex. Cadogan
(Engl.), Baruch (USA) Henri Bonnet
(Frankr.), Gromyko (Sovj.). Ved 1. møde
14. 6. 1946 (Hunter College, New York)
foreslog Baruch, at atomenergien skulle
beherskes af en særlig
atomudviklingsauto-ritet (ADA); i herhenhørende afgørelser
måtte den omstridte vetoret ikke kunne
bruges; Sovj. gik mod dette. Efter
behandl. i arbejdsudvalg indstillede A 30.

O ak Ridge-laboratoriet, der både producerer U 235 til atombomber og isotoper.

245

108

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free