Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Atalante ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
atomisme
attacca
12. 1946 til Sikkerhedsrådet at følge
Ba-ruchs princip, idet Sovj.s og Polens repr.
undlod at stemme. Sikkerhedsrådet
opfordrede A at fortsætte sit arb. - 29.3.1948
fastslog A-s flertal (Engl., USA, Frankr.),
ai det var unyttigt at fortsætte, da
enighed m. Sovj. var udelukket; maj 1948
vedtog flertallet at suspendere møderne.
FNs generalforsaml. sluttede sig 4. 11.
1948 til den amer. opfattelse, men A
skulle genoptage arb. Sovj., hvis
forslag om ødelæggelse af atomvåben
forkastedes, og som hævdede, at en
internat. kontrol m. atomenergi ville blive
amer. kontrol m. andre staters økon.
forhold, stemte mod.
ato’misme (gr.), atomlære, den antagelse,
at alle ting består af udelelige smådele,
atomer.
ato’mistisk psykologi ei. elementpsyk.,
(forældet) opfattelse, if. hvilken de
sammensatte bevidsthedstilstande er
samlinger af uanalyserbare
bevidsthedselemen-ter.
atomkerne, sædet for atomets masse og
positive ladning, a opdagedes 1911 af
Rutherford ved iagttagelse af
a-partiklers afbøjning ved deres passage gnm. stof,
hvorved tillige fandtes a-s omtrentlige
størrelse, der andrager ca. 10~12 cm. a er
opbygget af to slags lige tunge
kernepartikler: positivt elektriske protoner og
, uelektriske neutroner, idet der findes så
mange protoner, som svarer til atomets
elektronantal, samt så mange neutroner,
at det samlede partikelantal bliver lig
med stoffets atomvægt. Følgelig må alle
atomvægte være hele tal i forhold til
atomvægten af brint, hvis kerne blot
består af 1 proton, hvilket også stemmer
med erfaringen, når der tages hensyn til
isotopi. Antallet af protoner og neutroner
er for lettere kerner omtr. ens, medens
der for tungere atomer findes flere
neutroner end protoner. Ændres forholdet
ml. protoner og neutroner, bliver kernen
ustabil (radioaktiv).
atomkerneomdannelse, omdannelse af
en atomkerne af et grundstof til en kerne
af et andet grundstof, a beror på, at alle
atomkerner er opbygget af samme slags
partikler: protoner og neutroner, blot i
forsk, antal, så at en ændring i antallet
medfører en a og dermed en
grundstofforvandling. Den første a foretoges 1919
af Rutherford ved at bombardere
kvælstofkerner med a-partikler, hvorved der
dannedes en ilt- og en brintkerne. Større
udbytte giver protoner, deuteroner ei.
heliumkerner accelereret af
højspændingsanlæg ei. cyklotroner samt
bestråling med neutroner.
atommodel, forenklet forestilling om
atombygningen, anvendelig ved tilnær-
Natrium-atommodel.
mende beregninger. Særlig
betydningsfuld er Bohrs a, ifølge hvilken
elektronerne i et atom bevæger sig omkring
atomkernen i elliptiske baner med
forskellig ekscentricitet. a giver i mange
tilfælde tilstrækkelig tilnærmelse og større
anskuelighed end de eksakte teoretiske
beregninger,
atomnummer, et grundstofs nr. i det
periodiske system, a er lig med antallet af
elektroner i atomet og lig med
kerneladningen, d. v. s. antallet af positive
ele-mentarladninger i atomkernen,
atomspaltning og atomsprængning,
populære betegn, for
atomkerneomdannelser.
atomspektrum, spektrum af lys udsendt
af frie neutrale atomer. Hvert grundstof
har sit karakteristiske a bestående af et
større ei. mindre antal spektrallinier med
bestemte bølgelængder. Analyse af et a
giver mulighed for ved anv. af Bohrs
atomteori at bestemme energiindholdet
0*
242
og dermed anslagsenergien for atomets
stationære tilstande samt atomets
ioniseringsenergi,
atomstråle, skarpt afgrænset strøm af
neutrale atomer, som bevæger sig med
termisk hastighed i et højevakueret rum,
hvorved sammenstød med luftmolekyler
undgås, så at bevægelsen bliver retlinet,
a af metaller frembringes ved
fordampning fra smeltet metal og anvendes bl. a.
ved undersøgelser over grundstoffernes
spektre.
atomvægt, et tal, der betegner et atoms
relative vægt, idet iltatomets vægt af
praktiske grunde sættes til 16. a varierer
da fra 1,0078 (brint) til 238 (uran), a kan
bestemmes med stor nøjagtighed ved
vejning af mængdeforholdene ved kem.
omsætninger. For grundstoffer bestående af
fl. isotoper er a brudne tal, medens a for
enkelte isotoper er hele tal, som tillige
angiver antallet af partikler i atomkernen.
’Aton (ægypt: solskive (som himmellegeme
og guddommeligt væsen)), af Amenhotep
4. i hans forsøg på en rel.-fornyelse på
grundlag af solkulten antaget som den
højeste og eneste anerkendte gud. Som
solgud fremstilledes A som solskiven,
hvorfra der udgik stråler endende i
hænder, der undertiden holdt livstegnet,
’atona’l (gr. a- ikke + tönos tone, egl:
spænding), mus., ikke tonal, a musik
bevæger sig frit på alle den diatoniske
skalas toner uden at følge de love, der ellers
gælder for tonal musik,
ato’ni’ (gr.a- ikke + /d«o.vspænding),
slaphed i musklerne p. gr. af manglende tonus.
Ato’pha’n(gr. a-ikke + lat.tofus (tuf) sten)
ei. Cinkophen, fenylkinolinkarbonsyre,
lægemiddel, virker smertestill, ved gigt;
anv. ved anfald af urinsur gigt, da den
øger udskillelsen af urinsyre. Anv. gnm.
længere tid kan give leverbeskadigelser,
-’ator (pi.- a’torer) (lat. endelse), betegner
den, der udfører den handling, som
udtrykkes i det tilsvarende udsagnsord (eks:
organisere, organisator),
å tout prix [atu’pri] (fr.), for enhver pris.
A’trato, Rio, 665 km 1., sejlbar flod i
Colombia ml. Kystcordilleren og
Vestcor-dilleren, udmunder i Urabå-bugten i Det
Caraibiske Hav.
•atre’ba’ter, i oldtiden gallisk stamme
omkring Arras.
atre’si’ (gr. a- ikke + tetrainein
gennembore), i med. abnorm tillukning af en
kanal.
’Atreus [-öu’s](gr. A ’treus), gr. sagnkonge i
Mykene, fader til Agamemnon og
Mene-laos. Slægtens skæbne er behandlet af de
gr. tragikere fra 5. årh. f. Kr.
Atreus’ skatkammer, stor og prægtig
forhist. kuppelgrav (ca. 1300 f. Kr.),
sikkert en fyrstegrav, neden for Mykenes
borg. (111. se kuppelgrav).
248
A’triderne, Atreus-sønnerne Agamemnon
og Menelaos.
’a’trieflagren og atrieflimren.
Normalt følger forkamrene (atrierne)
hjertekamrenes bevægelser, således at begge
trækker sig sammen ca. 70 gange i min.
Ved a er denne forb. afbrudt, og
forkamrene trækker sig uregelmæssigt sammen,
ved atrieflagren med en hastighed af ca.
300 gange i min., ved a.-flimren af ca. 500.
’a’trium (lat.), i oldtidens italisk-rom.
privathus opr. familiens opholds- og
soverum m. arnen under en røgåbning i taget,
siden snarest et forrum til de egl.
værelser, formet som en delvis overdækket
gård m. søjlegange og i midten
regnvandsbassin (impluvium). (111. se nedenf.)
’a’trium (lat.), anat., hjertets forkammer,
’a’trium-hus, i moderne bet.
eenfamilie-hus med fire længer omkr. lille gård ei.
have.
atro’fi’ (gr. a- ikke + tro fé ernæring), svind
af organer som muskler, kirtler ei. dele af
nervesystemet.
’Atropa (gr. dtropos uafvendelig; planten
indeholder en farlig gift), gr. navn for
galnebær.
atro’pi’n, alkaloid, ester af tropasyren
med tropin, forekommer især i Atropa
belladonna. Fysiol. virksom på fl. måder:
virker bl. a. lammende på det
parasym-patiske nervesystem, derigennem bl. a.
pupiludvidende og hemmende på
kirtel-sekretionen.
ATS (fork. f. Auxiliary Territorial Service),
den brit. kvindearmé, dannet sept. 1938,
fra 1941 m. fuld mil. status. Aldersgrænse:
17\/2-43 år. Indbefattede indtil juni 1939
også kvinder m. tjeneste inden for RAF
(derefter WAAF). 1943: 200 000 medl.
Navnet ændret febr. 1948 til Women’s
Royal Army Corps (WRAC).
Atsuta [’ats(u)ta], havnekvarter i Nagoya,
Midt-Honshü, Japan,
at’tacca (ital: tilknyt), mus., betegn, at
et efterfølgende musikstykke skal spilles
umiddelbart efter det foregående.
WMWåfM
Atrium i Casa del Fauno, Pompei.
249
Atombombeeksplosion 25.7.1946. Bomben eksploderede under vandet. I baggrunden
Bikini-atollen. I farvandet krigsskibe o. a. fartøjer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
