- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
250,251,252

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - attaché ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

attaché

Auburn-systemet

K. Atterberg. P. D. A. Atterbom.

attaché [ata’le] (fr.), medhjælper, især ved
et gesandtskab, ofte til løsning af spec.
opgaver, f. eks. marinea, handelsa.
-attachere [-’Je’-] (fr.), knytte til,
ansætte (som medhjælp),
at’take (fr. attaque angreb), rytterangreb

med blanke våben.
’Attalos, tre konger af Pergamon: A
tta-los 1., reg. 241-197 f. Kr., slog gaiaterne
ved Sardes 239, støttede Rom mod
Makedonien. - Attalos 2., søn af A 1., reg.
159-138. - Attalos 3., reg. 138-33,
brodersøn af A 2., testamenterede
Pergamon til Rom.
’At’tar, Farid-ud-din (1119-1230), pers.
digter, skrev lyriske, didaktiske og episke
digte i sufisk ånd samt en saml. biogr. af
sufiske helgener. Hans berømteste værk
er det episke digt Mantiq-ut-tair
(fuglenes tale), hvori han i allegorisk form
fremstiller sufiens længsel efter opgåen i
guddommen,
atten’ta’t (lat. attentare forsøge), torsøg,

navnlig mordforsøg,
attention [ata’sjä] (fr.), opmærksomhed,
atten’tisme [-tar?-] (fr.), ventepolitik;
holdningen hos dem, der efter 1940
tøvede med at tage standpunkt i kampen
ml. frihedsbevægelsen og de tyskvenlige,
attenuation (lat.), fortyndelse, den
for-mindskning i en sukkerholdig vædskes
vægtf., der indtræder under gæring p.
gr. af, at en del af sukkeret omdannes til
alkohol og kuldioksyd. V. hj. af en
flydevægt kan a følges under gæringen. Har
stor bet. i øl- og spritfabrikationen.
•Atterberg [-bærj], Kurt (f. 1887), sv.
komponist, opr. ingeniør. Vandt med symfoni
nr. 6 den internat. Schubert-pris 1928.
Har skrevet operaer: Fanal (1934),
balletter: De Uldoge Jomfruer (1920),
symfonier: nr. 7 Sinfonia romantica (1943) m. v.
(Portræt).

’Atterbom, Per Daniel Amadeus
(1790-1855), sv. digter. Stud. 1805, rejse til
Tyskl. og Ital. 1817-18, prof. i filos. 1828.
i æstetik 1835. Hovedværker er den
natursymbolske digtsamling Blommorna
(1812, siden forøget) og de dram. eventyr
Fågel blå (fragment) og Lycksalighetens
ö (1824-27). Udviklingen deri fra
romantisk skønhedslængsel til rel. idealisme
forløber uden svækkelse af det lyriske
mesterskab. Udtryk for A-s ædle
humanisme er Svenska siare och skalder
(1841-55), afh. om ældre sv. litt. (Portræt).
’Attersee [-ze:] ei. Kammersee, 47 km2 stor
sø i Salzkammergut,Østrig. Største dybde
191 m. Yndet turiststed,
at’test (ad + lat. testis vidne), skriftlig
bekræftelse; atte’sta’ts,
eksamensbevis (især teol.).
atticisme [-’sis-], efterligning af den litt.
attiske sprogform (ca. 500 f. Kr.) i
senere antik tid.
’Atticus (egl. tilnavn »den attiske«, p. gr.
af A-s interesse for gr. kultur) (109-32
f. Kr.), rom. ridder og hist. forf., ven af
Sulla, Pompejus, Antonius, Brutus,
Oc-tavian og især Cicero, fra hvem vi har ca.
500 breve til A.
Attigny [ati’nji], fr. landsby ved Aisne;
i middelalderen residens for mero
vinger-og karolinger-konger.
’Attika (nygr. Attiké [ati’kji]), gr. halvø i
det østl. Mellemgrækenl.; omkr. 2500
km2. I oldtiden centrum for den gr.
kultur. Sydspids: Sünion. Bjerge: Helikön,
Pentelikön og Hymettös. Sletter ved
Athen, Eleusis og Marathön.
Bjergværker ved Laurion. Til A hører øen
Salamis. Hovedby: Athen med havnebyen
Piræus. Nu del af prov. Attiké kai
Voiötia (Attika og Bøotien; 6686 km2;

C. R. Attlee. D. F. E. Auber.

1 144 000 indb. i 1938; hovedstad:
Athen).

’attika, i antik arkit. et brystværnsagtigt
murstykke over arkitrav ei. gesims;
halvstokværk maskerende taget.
’Attila, hunnerkonge 433-53, herskede
også over østgoter og langobarder,
terroriserede først Ø-Rom, fra 450 V-Rom,
standsedes 451 i slaget på De
Catalauni-ske Marker, hærgede N-Italien 452,
myrdet. Kaldt »Guds svøbe«,
’attila, magyarernes efter hunnerkongen
A opkaldte korte snorefrakke,
husarfrakke.

’Attis, frygisk guddom i en ynglings
skikkelse. En myte fortæller: A elskedes af
gudinden Kybele, som efter hans død
opnåede at A-s sjæl lever i fyrretræet,
’attisk, fra Attika; fin, åndrig; a salt

fint vid (= esprit),
attisk basis, søjlefod, bestående af en
hulet ring ml. to run- f
dede ringe (o: att. pro- <• • i
fil), hvilende på firkan- < ’
tet plade. I 1

attiske søforbund dannedes under
Athens ledelse af øerne i og stæderne ved
Ægæerhavet. 1. a (det deliske forbund)
dannedes af Aristides 477 f. Kr. og
opløstes efter Athens nederlag i den
peloponnesiske krig 404. - 2. a dannedes efter
Konons sejr over Sparta ved Knidos 394
og opløstes ved Kongefreden 387. - 3. a
dannedes 377 og mistede bet. efter
forbundsfællekrigen 357-55 f. Kr.
attitude [-’ty:Ö3] (fr.), holdning,
mimiskplastisk stilling ei. følelsesmæssig
indstilling over for noget.
Attlee [’ätli], Clement Richard (f. 1883),
brit. politiker. Studerede hist. og jura
i Oxford. 1905 sagfører, 1913-23 lektor i
sociologi. Major i 1. Verdenskrig. 1921
underhusmedi. (Labour Party), blev
Mac Donalds privatsekretær, 1924
understatssekretær i krigsmin., 1931
post-min. 1935-40 oppositionsleder i
Underhuset. Lordseglbe varer 1940-42 i
sam-lingsreg. og medl. af krigskabinettet.
Febr. 1942 vice-premiermin. og min. f.
Dominions; sept. 1943-45 Lord
Presi-dent og vice-premiermin. Delegeret på
San Francisco konf. apr. 1945. Deltog i
Potsdam-konf. juli 1945. Afløste 26. 7.
1945 Churchill som premiermin. A
repræsenterer den nat., moderat
socialistiske fagforeningsgruppe, hvis magt
sikredes ved kabinetsrekonstruktion okt.
1946. Søger udad at spille mæglerens
rolle, indad at skærpe partidisciplinen.
Udg. 1937 The Labour Party in
Perspec-tive. (Portræt).
At’tolico [-’to-] Ber/rørdo (1880-1942), ital.
diplomat. Finansekspert, prof.; 1930-35
ital. ambass. i Sovj., 1935-40 i Tyskl.,
fra 1940 ved Vatikanet,
attorney [s’tami] (oldn. attorner vende

til, beskikke) (eng.), d. s. s. solicitor.
attorney-general [s’tsmi’dsænarsl], den
ene af de to brit. kronjurister (den anden:
solicitor-general). Som regel
kabinets-medl., medl. af Underhuset, rådgiver for
dette og kronen i jur. spørgsmål.
Repræsenterer kronen i retssager hvor denne er
part.

attraktion (lat. attrahere tiltrække),
tiltrækningskraft; ting, der virker dragende
på folk.

at’trap (fr. attrape, egl: fælde), genstand,
der skal vildlede ved at ligne noget
andet; attra’pe’re, gribe,
attri’but (lat. attributum det tildelte). 1)
symbolsk tilbehør til en person ei. ting,
f. eks. Æskulaps slangestav, dødens le og
timeglas; 2) filos., egenskab, som forment-

C. Auchinleck. W. H. Auden.

ligt hører til en tings væsen og som derfor
må tilskrives den; 3) teol., egenskab hos
Gud; 4)gramm., underordnet gramm. led;
at1 tributi’v, underordnet; 5) i
heral-dikken anbringes a (f. eks. sværd, ankre,
faner o. a.) undertiden under ei. uden om
et våbenskjold, hentydende til vedk.
myndigheds ei. persons virke.

Atuagagdliutit [-’gad-] (grønl: noget at
læse), ill., grønl. månedsblad, grl. 1861,
udgår fra Godthåb, bringer
underholdende og belærende stof.

’ Atum ei. Tum, ægypt. solgud;
guddomme-liggørelsen af den nedgående sol; afbildes
som menneske.

ATV, fork. for Akademiet for de Tekn.
Videnskaber.

aty’pi’ (gr. a- ikke + typos slag, præg),
modsætning til det typiske, især anv. i
medicinen. - ’atypisk, hvad der falder
uden for en vis type.

Au, kem. tegn for guld (lat. aurum).

aubade [o’bad] (fr. aube morgenrøde),
troubadourens morgensang til den
tilbedte; mods. serenade.

aubain [o’bæ??] (fr.), kødgratin.

Aubanel [oba’næl], Théodore (1829-86),
provençalsk digter; félibre-bevægeisens
betydeligste lyriker.

Aube [o:b], 1) 248 km 1. biflod til Seine;
2) fr. dept. omkr. 1); 6026 km2; 235 003
indb. (1946). Vigtigt agerbrugsområde
(hvede, havre og vin). Hovedstad:
Troyes.

l’Aube [lo:bj (fr. dagblad, organ for MRP;
grl. efter befrielsen af G. Bidault, der som
udenrigsmin. benyttede det som talerør.
Oplag 1948: 100000.

’Aubeck, Albert /frogh (f. 1881), da.
elek-troing. 1917 prof. i
stærkstrømselektro-teknik ved Danm.s Tekn. Højskole.
Formand for Da. Standardiseringsråd 1935,
i elektricitetsrådet 1936, præsident i Da.
Elektrot. Komité 1947.

Auber [o’bæ:r], Daniel François Esprit
(1782-1871), fr. operakomponist, elev af
Cherubini. Skrev bl. a. Bruden (1829,
Kbh. 1831), Fra Diavolo (1830, Kbh.
1831), Murmesteren (1825, Kbh. 1827),
Den Sorte Domino (1837, Kbh. 1839) og
Den Stumme i Portici (1828, Kbh. 1830),
hvilken sidste ved en opf. i Bruxelles 1830
gav signalet til den opstand, der førte til
Hollands og Belgiens adskillelse. (Portr.)

aubergine [obær’3in] (fr.), d. s. s. ægplante.

Aubervilliers [obærvi’lje], nordl. forstad
til Paris; 53 000 indb. (1946).

d’Aubigné [dobi’nje], Théodore-Agrippa
(1552-1630), fr. forf. og politiker; ivrig
protestant, ven af Henrik 4.
Hovedværker: det store digt Les Tragiques (1616, da.
1872) og den satiriske roman Les aventures
du Baron de Foeneste (1617).

Aubin [o’bæ], lille fr. by i dept. Aveyron;
7500 indb.; stenkulsgruber, jernindustri.
I omegnen bet. fåreavl.

d’Aubrac, Monts [modo’brak], vulkansk
bjergkæde i det midtfr. højland. Når i
Mailhebiau 1471 m. Fåreavl.

Aubri’etia (efter fr. maler Aubriet, d.
1743), blåpude, slægt af korsblomstfam.
Flerårige, låve urter med tæt vækst.
Yndede stenhøjsplanter. 13 arter.
Hjemmehørende i Italien og V-Asien.

Aubry [o’bril, Octave (1881-1946), fr.
forfatter og historiker. Har i bøger som Le
roi de Rome (1932; da. Kongen af Rom,
1933) stræbt at forene hist. kildeforskning
med kunstnerisk indfølingsevne.

Auburn-systemet [’å:barn-] (efter
fængslet Auburn i staten New York),
fængselssystem, hvorefter fangerne om natten
anbringes i celler og om dagen, under
tavshed, beskæftiges i fælles arbejdssale.

250

2SI

2S2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free