- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
253,254,255

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - attaché ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Aubusson

augustinere

Aubusson [oby’so], lille fr. by i dept.
Creuse. Gobelin væverier (fra 16. årh.) og
kunstindustriskole.
Aucassin et Nicolette [oka’sæ e [-niko-’læt],-] {+niko-
’læt],+} berømt fr. »chantefable«,
kærlighedsfortælling på prosa og vers (13. årh.;
da. 1893).

Auch [of], fr. by i dept.Gers; 15 000 indb.

(1946). Bet. industri (tekstil, læder og
sprit). I romertiden en af Galliens
vigtigste byer. Ærkebispesæde fra 9. årh.

Auchinleck [å in’læk], Sir Claude (f.
1884), brit. general. Deltog i 1.
Verdenskrig (i Orienten). Senere i Indien. 1940
chef f. de brit. tropper i Narvik, siden f.
S-Engl.s forsvar. Afløste juli 1941 Wavell
som øverstkommanderende i Mellemste
Østen, jan. 1942 også i Iraq og Iran.
Ledede dec. 1941 kampen i Cyrenaica,
førte fra juni 1942 8. armé. Efter Tobruks
fald juni 1942 standsede A Rommels
offensiv v. ei Alamein; aug. sm. år afløst
af Harold Alexander ogMontgomery; juni
1943 øverstkommand. i Indien. 1946
feltmarskal. (Portræt sp. 252).
Auckland [’å:ktand], New Zealands
største by på N-Øen ved Hauraki-bugten.
Naturhavn. Industri. Opr. hovedstad.
Med sine 13 forstæder 282 000 indb.

(1947).

Auckland Øerne, ubeboede øer S f. New

Zealand, 608 km2,
au courant [oku’rä] (fr.), i løbende tid (til

forfaldsdag); gangbar; å jour.
Aude [o:d], 1) 223 km 1. fr. flod, fra
Pyrenæerne til Middelhavet; 2) fr. dept.
omkr. 1); 6342 km2; 269 000 indb. (1946).
Stor kornavl, vinavl. Hovedstad:
Carcas-sonne.

Auden [å:dn], Wystan Hugh (f. 1907), eng.
digter, nu amer. statsborger. Giver i
svært tilgængelige, undertiden dog meget
enkle, folkeviseagtige digte udtryk f. et
pessimistisk livssyn. Poems (1930), The
Dance of Death (1933), The Double Man
(1941) o. a. (Portræt sp. 252).
Audenarde [o’dnard], fr. navn på Ouden-

aarde (belg. by).
Audh [aud], urigtig stavemåde for Oudh i

Hindustan.
audi- (lat. au’dire høre), høre-,
audi’atur et ’altera ’pars (lat.), også

modparten skal høres,
audi’en’s (lat. au’dire høre), foretræde for

højtstillet person.
Audincourt-Valentigney [-[odæ’ku:rva-läti’njæ],-] {+[odæ’ku:rva-
läti’njæ],+} fr. industriby i dept. Doubs;
10 000 indb. Tekstil-, ur- og
maskinindustri.

audio- (lat. au’dire høre), høre-,
audio’gram’, hørekurve, optegnet efter
måling af hørelsen med et audiometer.
audio ’me’ter (audio- + gr. métron mål),
ap-parat, der v. hj. af elektr. svingninger
kan frembringe toner af variabel højde
og styrke. Benyttes f. eks. af ørelæger
til måling af hørelsen; i et audiogram vises
den laveste intensitet som hos
forsøgspersoner fremkalder fornemmelsen af en
lyd.

audi’o’nrø’r (lat. au’dire høre), ældre
betegn. for radioteknikkens elektronrør,
når de anv. til ensretning,
audition colorée [odi’sjäkolo’re] (fr:
farvehørelse), oplevelse af toner som
havende (ei. værende nært forbundet med)
farvekvaliteter,
’auditi’v (lat. au’dire høre), hvad der vedr.
hørelsen.

audi’to’rium (lat: høresal), 1)
forelæs-ningslokale; 2) den forsamling, der
overværer forelæsningen,
audi’tø’r (lat. auditor en der hører), jur.
udd. tjenestemand i hær og flåde, der
leder undersøgelsen i milit. straffesager.
Også inden for De Danske Statsbaner
findes en a, der undersøger sager vedr.
tjenstlige forseelser.
Audoux [o’du], Marguerite (1875-1937),
fr. forf., berømt for romanen
Marie-Claire (1910; da. 1911).
’Aue, ty. by i Sachsen; 25 000 indb. (1939).

Maskin- og tekstilindustri.
’Auenbrugger, Joseph Leopold
(1722-1809), østr. læge, opfandt perkussionen til
unders, af brystet (1761).
’Auer von Weisbach, Carl Freiherr (1858-

1929), østr. kemiker, studerede de sjældne
jordarters kemi og opfandt i 1885
gas-glødenettet (a-belysning), der muliggjorde
gasbelysningens konkurrence med ei. lys,
1900 osmium (Osram-)glødelampen, 1904
a-metallet af cerium og jern, anv. til
gas-og cigartændere.
Auer, Leopold von (1845-1930), ung.
violinvirtuos. Elev bl. a. af Joachim. Levede
1868-1917 i Rusland, siden 1918 i New
York som pædagog.
’Auerbach [-bat], Berthold (1812-82), ty.
forf. Skrev en rk. populære, idylliske
landsbynoveller; især kendt er
Schwarz-wälder Dorfgeschichten 1-2 (1843).
Auerbachs Keller, en vinstue i Leipzig,
der blev berømt gnm. Goethes »Faust«,
’auerbelysning, den i 1885 af den østr.
kemiker Auer v. Weisbach opfundne
gas-belysningsmetode, hvorefter man lader
en gasflamme bringe et fint net af
tho-rium- og ceriumoksyder i glødning,
hvorved et intensivt lys opstår.
Auerstedt [’auarltæt], ty. landsby NØ f.
Weimar, hvor preusserne blev slået af
Davout 14. 10. 1806.
auf Wiedersehen [auf’vi:dsrze:n] (ty.),

på gensyn, farvel,
’augias-stald, betegn, for et sted, hvor der
hersker stor urenlighed. Som et af de 12
arbejder rensede Herakles kong Augeas’
umådelige kostald ved at lede en flod
gnm. den.

Augier [o’3je], Emile (1820-89), fr.
dramatiker; realistiske samtidsskuespil, der
hævder respekten for familien imod
romantikernes »store lidenskab«. Hans
bedste værk er Le gendre de M. Poirier
(1854).

au’git (gr. augé glans), vigtigste mineral af
pyroxengruppen, grønlig sort med
glasglans. Udbredt bestanddel af eruptiver,
især de basiske,
augi’tit, feldspatfri basalt, væsentlig
bestående af augit.
aug’men’t (lat: forøgelse), sprogv., betegn,
for en forstavelse, der på græsk og
sanskrit forekommer i visse fortidsformer af
verbet.

augmentation (lat.), forøgelse; mus.,
forlængelse af en mus. frase ved fordobling
af nodernes værdi.
Augsburg f’auksburk], ty. by i Bayern,
V f.München; 186 000 indb. (1939).
Vigtig handels- og industriby,
trafikknudepunkt. I senmiddelalder og 16. årh. ty.
finanscentrum (Fuggerne). Rigsstad
1276-1803. Ca. 25% ødelagt i 2. Verdenskrig,
’augsburgske ’interim (lat. interim i
mellemtiden), foreløbig overenskomst i
Augsburg ml. ty. lutheranere og kat.
1548; ophævet ved den augsburgske
reli-gionsfred 1555.
Augsburgske Konfession, de
evang.-lutherske kirkers vigtigste
bekendelsesskrift, forf. af Melanchthon og forelagt på
rigsdagen i Augsburg 1530, hvor det
forkastedes af det kat. flertal; er ret
forsonlig over for romerkirken og understreger
det fælles trosgrundlag, men går ubetinget
ind for retfærdiggørelsen af tro. Blev
be-kendelsesskr. for den da. kirke ved
Reformationens indførelse,
augsburgske religionsfred, sluttet i
Augsburg 1555 ml. katolikker og
lutheranere, der skulle være ligeberettigede i
Tyskl.; folkets rel. skulle følge fyrsten
(dog med udvandringsret) efter reglen
»Cujus regio, ejus religio«.
au’gu’rer (lat. augures; af avis fugl), et
rom. præstekollegium, der tog varsler af
lyn og torden og af fuglenes flugt og skrig,
au’gust (efter kejser Augustus), i vor
kalender årets 8. måned (31 dage). Da. navn
høstmåned. - meteor. Den 3.
sommermåned, årets varmeste ei. næstvarmeste;
temp. gnstl. faldende, men så langsomt,
at det som regel skjules under tilfældige
temp.-variationer. Middeltemp. er i
Danmark omkr. 14-16°, temmelig meget
nedbør, ofte i tordenbyger, hvorfor
antallet af dage med nedbør alligevel ikke
bliver større end 14-17.
’August, kurfyrster af Sachsen. August 1.
(1526-86), reg. 1553-86, broder til Moritz
af S., svoger til Fred. 2. afDanm. Ledende
bl. ty. protest, fyrster, imødekommende

mod kejseren; ortodoks lutheraner med
skarp afvisning af reformerte og
krypto-kalvinister. - August 2. (den Stærke)
(1670-1753), reg. u. navnet Frederik A.
1., 1694-1733; 1697 valgt til konge af
Poten mod at blive katolik. I krig m. Karl
12., tvunget til fred 1706 (Altranstädt).
Genvandt Polen efter 1709, afhængig af
Rusl. Byggede Zwinger i Dresden. Havde
et utal af elskerinder og uægte børn.
-August 3. (1696-1763), konge af Polen
1734-63; kurfyrste af Sachsen 1733-63,
her kaldet Frederik A. 2.; søn af August
2.; først herre i Polen efter po.
tronfølgekrig 1733-35. Led nederlag i preuss,
syvårskrig; afhængig af Rusl. og af sin
yndling Brühl.

Au’gusta, kvindenavn til mandsnavnet
August (lat. Augustus).

Au’gusta, navn på fl. byer fra oldtiden,
opkaldt efter rom. kejsere ei. kejserinder,
f. eks. de nuv. Aosta og Augsburg.

Au’gusta (tidl. Agosta), havneby på
Siciliens østkyst; 20 000 indb. (1936). I
søslaget ved A (Span. og Frankr. mod
Holl.) 1676 faldt admiral Ruyter.

Augusta [a’gästs], 1) by i Georgia, USA,
ved Savannah River; 66000 indb. (1940);
2) hovedstad i Maine, USA; 19 000
indb. (1940).

Augu’stana, d. s. s. Augsburgske
Konfession.

Augustans [å’.’gästanz] (augu’sta’nere), de
eng. digtere fra beg. af 18. årh. Navnet
hentyder til kejser Augustus’ tid, den
romerske litt.s blomstringstid.

Au’gustenbor’g, 1) flække på Als, ved
A Fjord NØ f. Sønderborg; 1502 indb.

Augustenborg Slot.

(1945); 2) tidl. hovedgård og slot i 1),
grl. 1651 af hertug Hans d. y.’s sønnesøn
Ernst Günther, indtil 1848 stamsæde for
de augustenborgske hertuger. 1852-64
samt efter Genforeningen 1920 da.
statsejendom. Siden 1929 sindssygehospital.
Nuv. hovedbygn. fra 1770-76, bygn. i
ydre slotsgård fra henh. 1733 og 1764.
»palæet« i parken fra ca. 1780; alle
fredede i kl. A. Omkring slottet
opvoksede flækken A.
augustenborgske fyrstehus,
efterkommere af Hans d. yngres sønnesøn Ernst
Günther (d. 1689). Som øvr. grene af
sønderborgske fyrstehus havde a ikke
polit, magt; men hvis Frederik 3.s
efterkommere uddøde på mandssiden, var a
nærmeste mandlige sidelinie og ville
således få ret til de dele af monarkiet, hvor
Kongelovens bestemmelser om kvindelig
arvefølge ikke gjaldt. Hertug Frederik
Christian (d. 1814) mente, at a i så
tilfælde havde ret til Sønderjyll. og
Holsten; det samme hævdede sønnen
Christian August i skrift i 1837. Derved blev
a naturlige ledere i slesvigholstenske
bevægelse og bidrog til at rejse kampen
1848. a-s arvekrav blev et hovedpunkt i
striden om Sønderjyll.; havde a ret,
måtte grænsen ved Frederik 7.s død
lægges ved Kongeåen; havde de uret, som
alle i Danm. mente, lå grænsen ved
Ejderen. Efter nederlaget 1850-51 måtte
Christian August (mod erstatning for
sine godser) for sig og sin slægt love ikke
at modsætte sig da. tronfølgeordn.;
alligevel søgte hans søn Frederik at
overtage Hertugdømmerne 1863, men blev
efter Danm.s nederlag helt
udmanøvreret af Bismarck. Frederiks datter Victoria
ægtede kejser Vilhelm 2.
augu’sti’nere, streng tiggerorden,
opkaldt efter Augustinus (d. 430), stiftet
1256. De kvindl. a sætter sig i forb. m.
Augustinus’ søster Perpetua. Første
kloster 1177 i Venezia.

127 253

254

108

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free