- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
256,257,258

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - attaché ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Augustinus

l’Aurore

Augu’stinus (354-430), den
vesterlandske kirkes største teolog, f. i ægteskab
mellem en hedning og en kristen og først
døbt efter sin omvendelse som voksen.
Som ung påvirket af klassisk filos., siden
af manikæismen og især af
nyplatonis-men. Døbt 387, kort efter biskop i N-Afr.,
hvor han især bekæmpede donatisterne
og siden pelagianismen. Hans teologi, der
er bestemt af den ubetingede syndighed
og Guds frie nådevalg (prædestination),
findes i afslebet skikkelse i hele
middelalderens teol.; det samme gælder hans
opfattelse af kirken som hierarkisk
frel-sesanstalt, hvilende på embedet og
sakramenterne. Varig bet. fik A ved at
sammensmelte den kristne tanke om
Guds selvhengivende kærlighed (agape)
med nyplatonismens om den søgende
kærlighed (Eros),og hans skrift De
Civi-tate Dei (om Guds ståt) blev
middelalderens vigtigste kirkepolitiske bog.
Hans Conjessiones er intime
selvafsløringer.

Augu’stinus (d. 604), angelsaksernes
apostel; benediktinermunk, som 596 af
Gregor 1. sendtes til Engl. som missionær.

augustlovene, gruppe af da. love, 6.-7.
8. 1914, der p. gr. af 1. Verdenskrigs
udbrud gav justitsministeren ret til at
udstede eksportforbud og
indenrigsministeren ret til at regulere varepriser og lade
staten overtage varelagre. Grundlag for
den radikale regerings kontrol med
erhvervslivet, bortfaldt 1919-20.

augustmeteorer, stjerneskudssværm, der
iagttages hvert år omkring 12. aug., d. s.
s. Perseiderne ei. St. Laurentii tårer. A
udstråler fra et punkt i stjernebilledet
Perseus.

Au’gustus (lat: den ophøjede), Octavians
æresnavn fra 27 f. Kr., derefter kejserlig
titel, som genoptoges af Karl d. St. og
bestod til det ty.-rom. riges opløsning 1806.

Au’gustus (63 f.-14 e. Kr.), rom. kejser
(27 f.-14 e. Kr.),
Cæsars søsterdattersøn,
hed opr. Octavius,
dernæst ved Cæsars
adoption 44
Octavian, indtil senatet 27
gav ham æresnavnet
A. A-s vej til arven
efter Cæsar gik gnm.
omskiftelser og
borgerkrig, april 43 slog
han sm. m. senatet
Antonius ved
Mode-na, sm. år dannede han

2. triumvirat sm. m.
Antonius og Lepidus
og deltog 42 i sejren
ved Filippi over
se-natsgeneralerne Brutus og Cassius, 41
besejrede han
Antonius’ broder Lucius.
40 blev Antonius hans
svoger, 36 blev
Sex-tus Pompejus og Lepidus fjernet fra
skuepladsen, 31 blev Antonius slået ved
Actium, og A var eneherre i Rom. A
erobrede Dalmatien, Ægypten, Møsien,
Pannonien, Rhætien og NV-Spanien,
mens erhvervelsen af Germanien ml.
Rhinen og Elben gik tabt ved Varus’
nederlag 9 e. Kr. Indadtil organiserede A
kejserdømmet med hensyntagen til
republikkens institutioner. G. m. 1) Clodia,

2) Scribonia, som fødte datteren Julia, og

3) Livia. A-s mangel på sønner medførte,
at Julias mænd og sønner efter tur
udpegedes som tronfølgere, til sidst
Tibe-rius, Livias søn af 1. ægteskab og Julias

3. mand.

Au’gustus’ forum, det 2. i rækken af
Roms kejserfora. Støder op t. Ø-siden af
Cæsars forum. Omgivet af høj mur.

’August ’Wilhelm (fork. Auwi)
(1887-1949), ty. prins, 4. søn af Wilhelm 2.
Sluttede sig 1930 til nationalsocialisterne,
gruppefører i SA, rigsdagsmedl. 1933, men
fik ikke indflydelse. Maj 1948 dømt til
21/- års fængsel; 40 % af hans formue
konfiskeredes.

au hasard [o a’za:r] (fr.), på må og få,
på lykke og fromme.

’Aukrust fåukrüst], Olav, (1883-1929), no.
forf. Højskoleforst. Udg. 1916 det store
dunkle digt Himmelvarden (på landsmål),
en kristelig-mytol. naturforklaring; A har
øvet betydelig indflydelse på senere
lands-målsforf.
auksili’æ’r, d. s. s. auxiliær.
auktion (lat. auctio forøgelse (af bud)),
en salgsform, ved hvilken de varer, som
skal sælges, forefindes på stedet og
udbydes stykke for stykke v. opråb t. de
på stedet forsamlede købere og normalt
overlades den, der byder højest, a er en
vigtig omsætningsform i
verdenshandelen m. ikke standardiserede råvarer som
uld, huder, skind, te osv. I Danm.
afholdes reglm. a over fisk, frugt,
gartneri-produkter (mest v. hj. af holl. ur) m. v.
Den koncentration af efterspørgselen, som
a bevirker, udnyttes v. salg af varer,
hvis markedsværdi er vanskelig at
konstatere, såsom antikviteter,
kunstgenstande, hittegods m. v. (jfr. tvangs-a),
auktio’na’rius (lat.), den, der leder en

auktionshandling.
auktions-bridge, (ældre) form for bridge,
hvor det vundne antal trick tæller, selv
om meldingen var lavere,
auktionsholder, person som
erhvervsmæssigt modtager varer til bortsalg ved
auktion i dertil bestemte lokaler.
Virksomhed som a kræver næringsbrev,
auktionsleder, en af justitsmin.
beskikket person, der skal afholde frivillige
offentl. auktioner, med visse undtagelser.
En a kan også drive erhverv som
auktionsholder,
’aula (lat. af gr.), opr. 4-sidet gård i oldgr.
huse, senere kejserens audienssal; nu
en gnm. fl. etager gående fest- ei.
forsamlingssal i skoler o. 1.
aulaskole, skolebygning, hvor
klasseværelserne (især faglokalerne) ligger rundt
om en hal (aula).
Au’lén, Gustaf (f. 1879), sv. teolog. 1913
-33 prof. i dogmatik i Lund, 1933
biskop i Strängnäs. Har haft stor bet. for
moderne kons. teol. i Sv.; bl. hans
skrifter er Dogmhistoria (1917); Den
allmänne-liga kristna tron (1923).
Aulestad [’äulasta], Bjørnstjerne
Bjørnsons gård i Østre Gausdal, NV f.
Lillehammer; nu nationalejendom.
Aulie [’äuli], Reidar (f. 1904), no. maler.
Repr. for den soc. kunst i No. Ofte
groteske og bitre emner, udført i
træsnit-lign. teknik.
Au’lin, Tor (1866-1914), sv. violinist og
komp., 1889 koncertmester ved
hofkapellet, lejlighedsvis dirigent. Har skrevet
højromantiske værker, herimellem 3
violinkoncerter.
’Aulis (gr. Au’lis), gr. oldtidsby i Bøotien
ved nuv. flække Vathy. Udfartssted f.
det gr. togt mod Troja.
au’lös, et oboagtigt musikinstrument fra

den gr. oldtid.
Aulum, tidl. skrivemåde for Avlum,
a ’una ’corda (ital.), mus., på een streng,
d. v. s. med dæmper (pedal) der på
klaverinstrumenter forskyder klaviaturet
således at (opr.) hver hammer kun
anslår een streng,
au naturel [o naty’ræl] (fr.), efter naturen;

uden særlig tilberedning.
Auning, ældre skrivemåde for Avning.
Aunis [o’ni:s], gl. fr. provins; nu del af

dept. Charente. Berømt vinavl.
’Aun jetitz-kulturen [-ts-],
Mellemeuropas ældste bronzealderkultur, samtidig
med nord. stenalders slutn.speriode;
opkaldt efter gravfund i Aunjetitz (cech.
Unétice), nær Praha.
’Aunus-næsset, fi.navn på området ml.

Ladoga og Onéga,
au premier risque [o pre’mje risk] (fr.,
egl: på første risiko), klausul på forsikr.,
hvorefter forsikr.-ydelsen fuldt ud
dækker alle skader inden for det
maksimumsbeløb, forsikr.summen angiver; har særl.
bet. ved ansvarsforsikr.
aur., isl. fork. f. aurar.
’aura (lat: luftning), 1) med., momentan
fornemmelse af lys, lugt ei. a. forud for
et epileptisk anfald; 2) okkult., en for
særligt »sensitive« personer synlig
(formentlig) udstråling, der omgiver
mennesket f. eks. som glorie.

’Aurajoki [-joki], 65 km 1. fi. elv,
udmunder ved Turku.
aura’mi’n (aurum + amiri) gult, basisk,
lidet ægte, difenylmetanfarvestof; anv.
til farvning af tekstiler, papir m. m.;
endv. som antiseptikum.
Aurangäbäd (eng. [aurarçgs’bäd, -’ba:d]),
indisk by i Hyderabad 0 f. Bombay;
51 000 indb. (1941). I 17. årh. hovedstad
for stormogulen Aurangzeb; gravmæle
for hans hustru.
’Aurangzeb (pers: tronens pryd) (1618
-1707), stormogul i Delhi 1658-1707.
Sønnesøn af Akbar. Gav stormogulriget
dets største udstrækning (det meste af
N- og Ml.-Indien), kæmpede forgæves
mod mahratterne og Deccan. Som ivrig
muhamedaner var A i konflikt med
hinduerne.

au’ran’tia, heksanitrodifenylamin, gult
farvestof, der angriber huden; anv. i
fotogr. og som brisant sprængstof,
aurar f’öyrar] (fork. aur.), flertal af eyrir

(isl. mønt (øre)),
’aurea medi’ocritas (lat: den gyldne

middelvej), citat fra Horats’ oder.
Aureli’an(us), rom. kejser 270-275,
fordrev goterne fra Møsien, men prisgav
Dacien, generobrede Palmyra, byggede
mur om Rom.
’aureus [-re-us] (lat. aurum guld), den
antikke rom. guldmønt; ved vor
tidsregnings beg. = 25 denarer = 1/40 pund.
au revoir [or(s)’vwa:r] (fr: på gensyn),
farvel.

auri- (lat. aurum guld), guld-,
Auric [o’rik], Georges (f. 1899), fr. komp.
og musikkritiker, elev af V. d’Indy. Hans
stærkt impressionistisk farvede værker
omfatter balletter, orkester- og
klavermusik.

Aurich [’aurix], ty. by i Niedersachsen
ved Ems-Jade kanalen; ca. 10 000 indb.
Jernbaneknudepunkt, handel med
landbrugsprodukter. Siden juni 1947
garnisonsby for den da. brigade i Tyskl.
au’riga (lat.), vognstyrer v. væddekørsler

i oldtidens Rom.
Aurignacien (da. [orinja’Jærç]), første
periode i V-Eur.s yngre palæolitikum.
Opkaldt efter fund af skeletter og redskaber
(1852) i den franske landsby Aurignac
[ori’njak], dept. Haute-Garonne. A
tilhører beg. af sidste istid,
aurignac-racen [ori’njak-] (efter
landsbyen Aurignac, hvor de første fund blev
gjort 1852) er den ældsteog mest primitive
(nu uddøde) race, der direkte tilhører den
nulevende menneskeart. Især kendt fra
skeletfund ved Combe Capelle i
S-Frankrig og Brno i Mähren. Karakteriseret
ved knap middel højde, ret spinkel
knoglebygning, langt og ret højt kranium og
velformet hageparti,
au’rikel (auris øre), navn for den dyrkede
kodriver Primula auricula. Anv. også,
mindre rigtigt, om andre primulaarter.
Aurillac [ori’jak], fr. by i dept. Cantal;
22 000 indb. (1946). Handel med kvæg
og oste m. v. Under 1. Verdenskrig lejr
for sønderjyske krigsfanger,
’auri- og ’auroforbindelser, guldforb.,
hvori guld optræder henh. tri- og
monovalent.

Auriol [or’jol], Vincent (f. 1884), fr. polit.
Sagfører, journalist, socialistisk
deputeret fra 1914; finansspecialist.
Devaluerede francen som finansmin. under Blum
1936-37; justitsmin. 1937-38, stemte
1940 mod Pétain. Interneret 1940-43,
okt. 1943 til London. Ledende under fr.
forfatningsforhandl. 1945-46, form. f.
nationalforsaml.; jan. 1947 fr. præsident.
Arb. for socialist, forståelse m. de
demo-kratisk-borgerlige partier. (Portr. sp. 259)
auripig’men’t (auri -f- lat. pigmentum
farve), As^S^, kraftigt gult mineral med
perlemorsglans. Forekommer på gange
og som vulkansk sublimationsprodukt.
Au’ror a (lat: morgenrøde), i rom. mytol.

morgenrødens gudinde.
l’Aurore [Io’ro:r] (fr: morgenrøde), 1) fr.
morgenavis i Paris, grl. 1897 af G.
Clemenceau. 1 A offentliggjorde Zola sit
an-klagebrev over Dreyfusdommen. Ophørt;
2) fr. morgenavis i Paris, grl. 1941 som
illegalt blad i tilknytn. til det
radikalsocialist. parti. Oplag 1948: 381000.

127



114 108

Augustus (Rom).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free