- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
259,260,261

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - attaché ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Aurr

Australien

Vincent AurioJ. Jane A usten.

Aurr (oldn. aurr slam), i nord. rel. en
jordklump, mulden, anv. i det kultiske drama
jævnsides med Yggdrasil, træet.

Aursunden [’äursün:an], no. sø, N f.
Røros, 44 km2. Afløb til Glomma.

’aurum (lat.), guld.

ä usance [a y’zä:s] (fr.), efter alm.
forfaldstid (d.v.s. 30 dage).

Ausbruch [’ausbrut], ty. betegn, brugt i
Ungarn for Auslese.

Auschwitz [’aujvits], po. Oswiçcim [-[osj-•vjætsjim],-] {+[osj-
•vjætsjim],+} by i S-Polen SSØ f.
Katowice ved Wisla. Her fandtes 1939-45 en
stor ty. koncentrationslejr, hvor
nazisterne udryddede over 4 mill. mennesker,
især jøder og polakker.

auskultation (lat: lytten),
undersøgelsesmetode, ved hvilken man gnm. en
lytten ved legemets overflade søger at
komme til kundskab om normale ei.
sygelige forhold i organismens indre.
Anv. især ved undersøgelse af lunger og
hjerte. Ved direkte a lægger man øret
til den del af legemet, man vil undersøge,
ved indirekte a benyttes dertil
konstruerede hørerør ei. stetoskoper.

’Auslese [-le:za] (ty., egl: udvalg), i
Ungarn Ausbruch, betegner at en vin er
fremstillet af udsøgte, modne druer.

Au’sonius, Decimus Magnus (4. årh. e.
Kr.), rom. digter. Højtstående
embedsmand og lærer for kejser Gratian.
Talrige digte: Mosella om floden Mosel.

au’spicium (lat. af avis fugl + -spicere se),
i rom. rel. varsel, især fra augurerne.

Aussig [’ausixl, ty. navn på byen Usti
nad Labem, Cechoslov.

’Aust-’Agder [’äust-j, no. fylke fra
Skagerrak mod NV til Rogaland fylke; 9341
km2; 74 000 indb. (1946); omfatter især
nordligste og mellemste Setesdal og
Ni-delvas nedre løb. Agerbrug og fiskeri.
Hovedby: Arendal; andre købstæder:
Risør og Grimstad. Hed tidl. Nedenes
amt.

Austen [’å:stin], Jane (1775-1817), eng.
romanforf. Romaner: Sense and
Sensibi-lity( 1811, da. Forstand og Hjerte 1855-56),
Pr ide and Prejudice (1812, da. Stolthed
og Fordom, 1929), Mansfield Park (1814)
og Emma (1816). Skildrer den landlige
overklasses daglige liv med stor psyk.
indsigt i klar og mildt ironisk stil. (Portr.)

auste’nit, jernkulstof legering med under
1,7% kulstof. Dannes ved størkning som
forgrenede krystalskeletter, a er kun
stabil ved høje temp. (minimum 721° med
0,9% kulstof), men ved tillegering af
nikkel ei. mangan kan strukturen
bibeholdes ved alm. temp. Vigtig
gennem-gangsfase både i stål og støbejern.

’Austerlitz, cec’n. Slavkov, by i Mähren,
hvor Napoleon 2. 12. 1805 slog kejser
Frans af Østrigs og kejser Alexander af
Rusl.s forenede hære (Trekejserslaget).

Austin [’å(:)stin], hovedstad i Texas,
USA, ved Rio Colorado; 88 000 indb.
(1940). Handel med kvæg, korn og bomuld.

Austin [’å:stin], eng. bilfabrik (nær
Birmingham), grl. 1905 af Herbert Austin
(1866-1941), der byggede sin første bil
i 1885.

Austin [’å:stin], Frederick (f. 1872), eng.
komponist og operasanger. Har komp.
forsk, instrumentalværker, arrangeret
»Beggar’s Opera« af Gay til brug for
mod. opførelse.

Austin [’å:stin], John (1790-1859), eng.
retsfilosof. Hovedværk: Province of
Juris-prudence (1832), det betydningsfuldeste
værk i eng. retsfilos.

Au’stra’la’sien, geogr. benævn, for
Indonesien og Austr.

115

Australia,Commonwealth of
[’kåman-wæl/> 3v å:s’træilj3] (eng: det austr.
forbund), dominion inden for Det Brit.
Verdensrige, se Australien.

Australian Antarctic Territory
[å:s’træiljan änt’a:ktik ’tæritari],
område i Antarktis ml. 45° og 160° ø. 1.
(bl. a. Enderby Land, Wilkes Land og
Kong Georg 5. Land), som det brit. rige
gør krav på (admin. under Austr. siden
1933). Ialt ca. 9,3 mill. km2. (Kort se
Antarktis).

Aus tralianCapital Territory [å :s’
træil-jan ’käpitl ’tæritari], forbundsdistrikt i
Austr., udskilt 1910 af New S-Wales,
2431 km2, 17 000 indb., inkl. Jervis Bay
(distriktets havn) S f. Sydney.
Hovedstad: Canberra.

Au’stra’lien (lat. Terra Australis
Sydlandet), eng. Australia [å:s’træilja], 1) den
mindste verdensdel: 9,0 mill. km2, 11 mill.
indb. (1947); 2) det brit. dominion
Com-monwealth of Australia, omfattende det
austr. fastland, med kystøerne
Tasma-nien, Kænguru-, Melvilleøen o. a., ialt 7,7
mill. km2 med 7,6 mill. indb. (1947).
Hovedstad: Canberra. A-s yderpunkter er:
Steep Point, 113°9’ ø. lgd., Kap Byron
153°39’ ø. lgd., Kap York 10°41’ s. br.,
Syd Kap på Tasmanien 43°39’ s. br.
Begrænsning: Torres Strædet, Arafura- og
Timor-søen, Ind. Ocean, Bass Strædet,
Tasman- og Koral-søen. Kysten har kun
to større indskæringer: Carpentaria
Bugten i N ml. Arnhem Land og Cape York
Halvøen og Store Austr. Bugt mod S.
Små indskæringer dannet ved
sænkninger giver gode havnemuligheder mod NV,
mod S ved bugterne Spencer, St.
Vincent og Port Phillip samt langs østkysten.
Dennes N-del spærres på 2000 km af
Store Barriere-rev med kun een større
åbning, Capricorn Channel. - Geologi. Fra
palæozoisk tid var A en del af det store
fastland Holonotis, men skiltes fra i me-

sozoisk tid, sidst fra Asien og Antarktis.
Det nuv. udseende fik A gnm.
forskydninger i tertiærtiden. - Terrænet er
ensformigt og deles naturligt i 1) de austr.
bjerge med Tasmanien: højere og lavere
liggende plateauer, dannet ved brud i
tertiær og furet af dybe, ofte maleriske
floddale. Vandskellet, Great Dividing
Range, danner en uregelmæssig bugtet
linie. Højest er De Australske Alper, hvor
Mt. Townsend når 2241 m og Mt.
Ko-sciusko 2236 m. Afrundede toppe,
U-for-mede dale osv. vidner om istidens
gletschere. Afvandingen sker ved Murray
og dens bifloder Murrumbidgee og
Dar-ling. Nordfor ligger Blue Mountains og
New Engl.-plateauet. I en frugtbar
sænkning omkr. Hunter Floden findes rige
kullejer. Tasmanien er først i
kvartær-tiden skilt fra A; 2) det austr. lavland:
i N Carpentaria Sletterne, i S det af
regnfloder (creeks) gennemstrømmede
bassin omkr. saltsumpen Eyre (t12 m) og
lavlandet omkr. Murray-Darling, A-s
længste flod. Undergrunden består her
af ørkensandsten, underlejret af porøse
lag, der muliggør udstrakte anlæg af
ar tesiske brønde (Great Artesian Basin);
3) det V-australske højland:
undergrunden af granit med guld
(Kimberley-Coolgardie), overlejret af smuldrende
sandsten, der ved forvitring danner store
ørkenflader i 300-600 m højde. - Klima.
Mod N tropisk med sommerregn; længst
mod S og på Tasmanien tempereret
kystklima med V-vinde afbrudt af vandrende
lavtryk, der giver nedbør til alle
årstider; det øvrige subtrop. Store
temp.-svingninger, især i det indre. Om
vinteren højt lufttryk i det indre med tørre
vinde mod kysten. Om sommeren lavt
lufttryk over indlandet, NV-monsun ved
N-kysten, Ø-vinde mod 0, S-vinde mod
S og V. Monsunskiftet giver sommerregn
modØ, rigeligst i bjergene, aftagende mod

Maalestok 1-.80.000.000 Udarbejdelse J.Humlum

Australien: plantegeografiske regioner. (Efter M. Vahl).
2ÖO 26l

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free