- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
262,263,264

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - australiere ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

australiere

autodafé

V. Det indre og NV-kysten regnfattig.
Temp. for koldeste og varmeste måned,
nedbørsmængder og -fordeling er:

Kol- Var-

nedbør

dest mest .__

i cm

Darwin...... 23,7° 29,1° 158,4

Sommerregn

Perth........ 12,8° 24,3° 84,6

Vinterregn

Brisbane..... 14,0° 24,5° 136,6

Især sommerregn

Sydney...... 11,3° 21,9° 122,8

Helårsregn

Adelaide..... 10,9° 23,4° 51,5

Mest vinterregn
Melbourne ... 9,3° 19,7° 64,7
Helårsregn

Hobart...... 7,6° 16,7° 59,2

Helårsregn

Plante- og dyreverdenen (jfr. det
plante-geogr. kort over A) bærer præg af A-s
tidlige isolation fra andre verdensdele.
Det tørre indre er busksteppe (Mulga
Scrub) med spredte, stivbladede akacier
ei. saltsteppe med tykbladede
chenopo-diaceer. Mod N afløses den af subtrop,
og trop. savanner, som mod 0 bliver
rigere på træer, skovsavanner. De hyppigste
træer er eucalyptus, proteaceer og mod
N palmer. I Victoria når Eucalyptus
amygdalina, verdens højeste træ, 160 m.
I SV findes subtrop, maki samt skove
med de værdifulde karri og jarrah
euca-lypter. På S-A-s bjerge og Tasmanien
findes temp. regnskov med træ- og
urteagtige bregner. Medens maki og
skovsavanne er vigtig korn- og kvægland, må
der i de indre savanner anvendes dry
farming ei. kunstvanding. Busksteppen
anv. til fåreavl. Nogle musearter og
dingoen er de eneste højer: pattedyr v. s.
af de indførte kaniner. Ellers dominerer
pungdyrene i talrige former tilpasset
enhver levevis: gravende (punghare),
springende (kænguru), klatrende
(pungaber), kødædende (pungmår),
frugtæden-de (pungbjørne) o. s. v. Desuden nævnes
de æglæggende myrepindsvin og næbdyr,
strudsefuglene: emuen og kasuaren samt
kakaduer og lungefisk.

Af den opr., primitive befolkning er
tasmanierne helt udryddede og af
australierne lever kun 48 000 fuldblods og
25 000 halvblods (1941). Den indvandrede
befolkn. er næsten helt eur., kun ca.
10 000 asiater, idet love vanskeliggør
indvandring for farvede folk. Alm.
skolepligt. De største trossamfund er d.
anglikanske og d. katolske kirke.
Nedenstående skema (gnstl. tal 1938-42) viser
befolkningens ulige fordeling med
tyngdepunkt i de frugtbare egne mod SØ:

Q Areal Befolkning

ötat i% i% pr.km2

New S-Wales.. 10,4 39,6 3,7

Victoria..............3,0 27,4 9,0

Queensland________22.5 14,4 0,6

S-Austr..............12,8 8,5 0,6

W-Austr............38,8 6,5 0,2

Tasmanien .... 0,9 3,3 3,7

N-Territory ... 17,6 0,1 0.01

Austr. Capital. — 0,2 1,0

Austr. fastland. 100,0 100,0 5,0

Bybefolkningen har stor overvægt,
især i de tætbefolkede egne: hele A 63,8 %,
Tasmanien (lavest) 51,5%, New S-Wales
(højest) 69,2% bybefolkn.

Mønt, mål og vægt: d. s. s. England;
det austr. pund (£A) har en fra det eng.
afvigende kurs. - Erhverv: Kvægavl. ’/
af verdens får græsser på A-s busk- og
saltstepper (96 mill. 1947). A leverer
’/, af verdensmarkedets uld;
produktionen 1945/46 var 425 mill. kg. I
kystegnene mod 0 holdes 14 mill. kvæg;
kødproduktion er vigtigst i Queensland,
mejeribrug mod SØ. Agerbrug bragtes v. hj.
af kunstig vanding og dry farming til
stærk stigning, men er gået tilbage under
2. Verdenskrig. Hvede dyrkes på
græsstepper og savanner mod SØ og SV;
1947/48: 4,5 mill. t. Eksporten er gået
tilbage under krigen. 1 kvægavlsegne
dyrkes græs- og grøntfoder, i mejeri-

2Ö2

bæltet majs, langs Queenslands kyst
desuden sukkerrør, ananas, mod S oranger
og vin, på Tasmanien æbler. Kunstig
vandet jord anv. især til korn, grøntfoder
vin og frugthaver. Minedriften er bet.:
14,7 mill. t kul (1947), 29,1 t guld (1947),
sølv, bly og kobber. - Industriens
produktionsværdi overstiger samtlige andre
erhvervs og er efter 2. Verdenskrig i stærk
stign. Den er lokaliseret i de store
byer mod SØ og beskæftiger 3I, mill.
arbejdere (1942), deraf 1/8 i metalindustrien;
derefter følger tekstil- og
landbrugsindustrien. - Handel. Eksporten (især til
Engl. og USA) omfatter navnlig
landbrugsprodukter, importen (især fra Engl.
og USA) navnlig maskiner og
tekstilvarer. Skibsfarten besørges mest af brit.
skibe. A-s flåde er kun 353 000 NRT
(1947). Jernbanenettet (45 000 km) lider
under de forsk, staters forsk, sporvidde.
På de transkontinentale ruter ændres
dette forhold nu. 1947 fandtes 1 mill.
motorkøretøjer. - Flyveruter ml. de store
byer samt fra Sydney over Indien til Eur.

Forfatning. Commonwealth of
Austra-lia, der fra 1901 er et dominion i Det
Brit. Verdensrige, består af
forbundsstaterne New South Wales, Victoria,
Queensland, South Australia, Western
Australia og Tasmanien, territoriet
Northern Territory og forbundsdistriktet
Australian Capital Territory (med
hovedstaden Canberra) samt tilhørende
kolonier og formynderskabsområder.
Lovgivende magt hos forbundsparlamentet,
bestående af den brit. konge, repræs. v.
generalguvernør, et Senat og et
Repræsentanternes Hus. I hver forbundsstat findes
en guvernør og ligeledes to kamre. Den
udøvende magt er hos generalguvernøren,
i forbundsstaterne hos guvernøren.
Territorierne har færre repræs. og rettigheder
i forbundsparlamentet end
forbundsstaterne. I praksis ligger magten hos
regeringerne. Alm. valgret for mænd og kv.

Historie. A opdagedes af hollænderne
i 17. årh., virkelig udforskning af A-s
omfang fra 18. årh. af Engl., særlig Cook,
der 1770 tog østkysten i besiddelse f.
Engl. Eng. kolonisation beg. 1788
(Bo-tany Bay v. Sydney), især ved
deportation og anlæg af forbryderkolonier i New
South Wales, senere alm. emigration,
fra 1851 hidlokket af guldfund. Der
udvikledes selvstyrende kolonier: New
South Wales, herfra udskilt Victoria 1851,
Queensland 1859, Syd-A, Vest-Aog
Tasmanien. Beg. kin. indvandr, standsedes
i hovedsagen fra 1888. Efter forhdl. ml.
kolonierne dannedes 1901 (efter
vedtagelse af Commonwealth Aet i London
1900) Commonwealth of A. Ved
storbyernes fremvækst opstod, især fra
1880-erne, stærkt arbejderparti, der
gennemførte vidtgående sociallovgivn.,
beskyttelsestold (1907), men svækkedes v.
delinger. 1917-29 og under 1930ernes krise
lå magten hos borgerl. samlingsreg.:
Hughes 1917-23, Bruce 1923-29, Lyons 1932
-29, Menzies til 1941. Efter kort min.
Fadden, aug.-okt. 1941 dannedes
ar-bejderreg. under Curtin, død 1945, derpå
under Chifley. A deltog i begge
verdenskrige; flk 1919 tidl. ty. kolonier på Ny
Guinea samt Bismarck-øerne og
Bou-gainville som mandatområder; under 2.
Verdenskrig søgte A nøje mil. samarbejde
m. USA (USA-tropper til A marts 1941,
austr. tropper under Mac Arthur som
øverstkomm.). Valg sept. 1946 gav
Arbejderpartiet 43 mandater af 74.
au’stra’liere, Australiens indfødte
befolkning, som er karakteriseret ved mørk
lød, lokket hår, langskallet hoved, træk
som viser slægtskab med europiderne;
legemshøjde varierende, a regnes for at
være den mennesketype, der af alle
nulevende racer står den opr. fællesform
for menneskeslægten nærmest. -
Erhvervs-kulturelt er a jægere og samlere.
Mændene driver jagt med boomerang, kastestok,
spyd, net, kvinderne indsamler rødder,
frugter og smådyr ved hj. af gravestok.
Redskaber har omtrent op til vor tid
været forarbejdet af sten og træ. Forskelle
i materiel kultur gør sig gældende ml.
N og S: dragten er et forklæde af skind,

263

mod S bæres skindslag i den kølige
årstid. Til dels skyldes forskellene kulturlån
fra Melanesien; således bruges mod N
bue og pil samt både af udhulede
træstammer til forskel fra andre egnes
primitive barkkanoer. I ejendommelig
modsætning til den materielle kulturs
primitivitet står de meget komplicerede
religiøst-sociale skikke. - I vor tid har
a-s levekår undergået betydelige
forandringer i de koloniserede egne, hvor
a er blevet bofaste, beskæftiges som
fårehyrder, går eur. klædt og har
erhvervet eur. redskabskultur. (111. se tavle
Menneskeracer),
aus’tra’lnegre, fejlagtig benævnelse for

australierne,
australo’i’de folk, fællesbetegn. for
australiere og nogle sydasiatiske folk
(indoaustraliere), der på gr. af visse
antropologiske lighedspunkter synes at udgøre
en særskilt, primitiv type inden for den
europide racegruppe.
Au’stra’lske Alper, eng. Australian
Alps [åis’træiljsn ’alps], Austr.s højeste
bjerge (Mt. Townsend 2241 m), på
grænsen ml. New S-Wales og Victoria.
Består af granit og foldede skifre,
au’stra’lske sprog, de sprog, der tales
af den opr. austr. befolkn.; a synes alle
at være indbyrdes beslægtede,
au’stra’lsk sovesyge, populær betegn.

for epidem. hjernebetændelse.
Au’stra’løerne, d. s. s. Tubuaiøerne.
Au’stra’sien ei. ’Austrien, den østl.,
overvejende germ. del af Frankerriget.
’Austria, ny-lat. navn på Østrig,
’austromarxisme, den særlig af det østr.
soc.dem. hyldede form for marxisme, et
mellemstandpunkt ml. det ty. soc.dem.
og kommunismen; udformedes i beg. af
20. årh. i tilslutn. til Kautsky af bl. a.
Otto Bauer, Max og Friedr. Adler og
Rud. Hilferding.
austro’ne’siske sprog, d. s. s. malayo-

polynesiske sprog.
Austråt [’äu-] (Østråt), no. herregård
NV f. Trondheim, omtalt hos Snorre; i
16. årh. hovedsæde for sidste no.
storadelsslægt (Niels Henrichsen og Inger
Ottesdatter); senere til da. adelsslægt
Bjelke, der opførte nuv. bygn. (1654-56),
restaur. efter brand 1916.
Austvågøy [’äust’vå:göi], no. 0 i Lofoten;

526 km2; ca. 8032 indb. (1946).
autar’ki’ (gr: selvtilstrækkelighed), 1)
polit., selvstyre, uafhængighed; 2) økon.,
en stats evne til selvforsyning af sine
borgere; 3) rel., Guds ei. gudernes liv og
virksomhed uden interesse ei. behov for
menneskene,
aut - aut (lat.), enten - eller,
au’ten’tisk (gr. authéntés ophavsmand),
fra pålidelig kilde, fra de pågældende
myndigheder,
autentisk fortolkning, senere
lovbestemmelse, udsagn om hvorledes en
ældre bestemmelse skal forstås.
’Autere, Hannes (f. 1888), fl. billedhugger;

træskulpturer m. motiver fra almuelivet.
Auteuil [o’tö:j], vestl. bydel i Paris, ved

Boulogneskoven.
Au’thentica (gr.-lat: autentiske
(optegnelser)), en lat. overs, af Justinians på
græsk affattede Novellæ, d. v. s. de nye
love i hans »Corpus Juris Civilis«; 2)
visse middelalderlige kejsergivne love,
indføjet i »Corpus Juris Civilis«.
auti’ge’ne (gr. authigenés opstået på
stedet), kaldes bjergbestanddele, der er
opstået i de omgivelser, hvor de nu findes,
f. eks. mineralerne i eruptiver,
’auto- (gr. autos selv), selv-, egenhændig,
’auto, flertal autos (egl: handling), dram.
digtning af rel. karakter i ældre sp. og
portug. litt. De betydeligste digtere i
genren er portugiseren Gil Vicente og
spanieren Calderon,
’autobiografi’ (gr.), selvbiografi,
autochthon [ok’to’n] (auto- + gr. chthön
jord), anv. i samme bet. som autigen,
men ofte spec. om kullag, der er dannede
af planter, der har vokset på det sted,
hvor kullagene nu findes,
autoda’fé (portug: troshandling),
eksekution af kættere, som var dømt af
inkvisitionen (især i 16. og 17. årh.), a
indledtes med en procession.

264

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free