- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
265,266,267

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - australiere ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

autodestruerende projektiler

automobil

Autografer af Christian 4., L. Holberg, S. Kierkegaard, Niels Bohr.

autodestru’e’rende projektiler
(selvødelæggende p.) anv. ved beskydning af
luftmåi over eget område; når a har
passeret målet uden at ramme, springer de
af sig selv i den nedadgående del af banen,
således at de ikke ved anslaget mod
jorden kan gøre skade,
autodi’dakt (auto- + gr. didaktös lært),

selvlært person,
autofo’ni’ (auto + -foni), fornemmelsen
af ved visse ørelidelser at høre sin egen
stemme unormalt stærkt,
autoga’mi’ (auto- + -garni),
selvbefrugtning. Adjektiv: auto’ga’m.
auto’ge’n skæring ei. flammeskæring af
jern udføres v. hj. af en skærebrænder
med en forvarmeflamme, der opheder
det til glødning, og en dyse m. en
ilt-stråle, der forbrænder det; a under vand
udføres m. en særl. skærebrænder,
auto’ge’nsvejsning (gr. autogenés
selv-opstået), ældre betegn, for
flammesvejsning.

auto’gra’f (auto- + -graf), kendte
personligheders håndskrift ei. underskrift. (111.).
autogra’fi’ (auto- + -grafi), mek.
mangfoldiggørelse af håndskrifter, tegn. m. m.
autografsamlinger, samlinger af
berømte personligheders manuskripter,
breve ei. blot navnetræk. Største da.
samling er den da. romanists N. C. L.
Abrahams’ (1798-1870), 1878 erhvervet
af Det Kgl. Bibliotek,
autogummi skal udligne hjulenes stod
mod vejbanen og forøge friktionen ml.
hjul og vej ved bremsning, a er delt i
dæk og slange. Dækket består af en
stræk-lærreds-»kasse«, som er opbygget af fl.
stræklærredslag og udvendig beskyttet
ved et sammenhængende lag af
vulkaniseret gummi, der er særligt tykt på den
bane, som løber på vejen. Denne
»slidbane« er mønstret for at modvirke
udskridning. Inde i dækket ligger slangen,
der ved indpumpet, komprimeret luft
udspiles og derved giver dækket den rette
form og hölder det fast på hjulfælgen.
Den tekn. udvikling har for at
tilfredsstille kravet om en bedre kørsel ført til
en forøgelse af dækkets og slangens
volumen og en større bredde på slidbanen
samtidig med, at lufttrykket i slangen
formindskes,
auto’gyro (auto- + gr. gyros kreds) ei.
gyroplan, spec. flyvemaskinetype,
konstrueret af spanieren Juan de la Cierva.
a har motor og propel, der tilvejebringer

fremdrivningskraften. Bærefladerne er
erstattet af en vandret rotor, som består
af tre lange og smalle bæreplaner, der er
hængslet til en omtrent lodret
omdrej-ningsaksel. Motoren er kun ved starten
koblet til rotoren for at bringe denne op
på det tilstrækkelige omdrejningstal.
Derefter holdes rotoren i gang alene af
fartvinden under a-s bevægelse gnm.
luften enten trukket af
fremdrivnings-propellen ei. under glidning med
tyngdens påvirkning som eneste drivkraft.
Da rotoren giver tilstrækkelig "bærekraft
selv ved ringe flyvehastighed, behøver a
kun kort start- og landingsbane (ca.
20 m). På nyere typer findes ingen
ror-flader, idet a-s styring foretages alene
ved manøvrering med rotorakslen. Alt
efter dennes hældning kan a foretage
ligeudflyvning ei. bringes til at stige,

glide, svinge ei. krænge. Flyvehastighed
og lasteevne er ret ringe smlg. med alm.
flyvemaskiner med tilsv. motorstyrke og
egenvægt.

’autohypnose, hypnotisk’ tilstand
fremkaldt af den hypnotiserede selv.
’autoinfektion, infektion med bakterier,

som findes i vedk.s egen organisme,
’autointoksikation, forgiftning af
organismen m. stoffer, der under sygelige
tilstande dannes i organismen selv, f. eks.
ved uræmi, acidose, icterus ei. gnm.
in-toksikation fra mavens ei. tarmens
indhold.

’autokatalyse, form for katalyse, hvor
katalysatoren er en af selve processens
reaktionsprodukter. En autokatalytisk
forløbende proces foregår derfor i beg.
langsomt, men reaktionshastigheden
stiger efterh. med processens fremadskriden.
autoke’fa’le (auto- -f gr. kefalé hoved),
kaldes de ortodokse kirker, især på
Balkan og i Orienten, som er selvstændige
over for patriarkatet i Konstantinopel,
auto’klave (auto- + lat. c lav is nøgle),
en luft- og damptæt lukket, tykvægget
beholder; anv. i den kem. industri, hvor
et stof skal ophedes over kogepunktet og
de derved opståede dampe ikke må
undvige ei. hvor en reaktionshastighed skal
øges ved højtryk, a kan konstr. til meget
høje tryk indtil 15 000 atm.; materialet
må være yderst modstandsdygtigt, f. eks.
rustfrit specialstål. a er forsynet med
termometer, manometer og sikkerhedsventil
og evt. med omrører. - Mindre a anv. i
med. til sterilisation af instrumenter,
for-bindsstoffer m. m. - a er opfundet af D.
Papin (se Papins gryde); princippet er
det samme i dampkogere til husholdning,
auto’kra’t (auto- -f -krat), selvhersker. -

autokra’ti’, selvhersken, enevælde,
auto’kro’mplade (auto- + gr. ehröma
farve), farverasterplade t. farvefot. Ml.
glas og emulsion er lejret farvede
stivelseskorn. Farvevirkningen opstår v.
sammenspil ml. sværtningen og
stivelseskornene. Viser kun farvegengivelse v.
gen-nemfaldende lys.
auto’kto’n, anden stavemåde for
au-tochton.

auto’lyse (auto- + -lyse), selvopløsning,
henfald af celler og væv uden påvirkning
af bakterier ei. udefra kommende
giftstoffer.

auto’ma’t (gr. autömatos selvbevægende),
mekanisme, der udfører sine funktioner
uden synlig styring udefra. Bruges nu
især om forsk, udleveringsapparater og
om mekanismer, der fungerer uden
menneskers direkte indgriben, i
elektroteknikken om selvvirkende
maksimalafbrydere.

automatcafé, café, hvor salget af
varerne helt ei. delvis sker gnm. automat,
automa’ti’ (gr. autömatos selvbevægende),
betegn, for det forhold, at et organ
arbejder »af sig selv«, uden påvirkning fra
centralnervesystemet; eks: hjertet,
auto’ma’tisk (gr.), selvbevægende.
Bevægelser og handlinger siges at foregå a,
når de foregår reflektorisk, uden viljens
indflydelse, a refleks, påvirkning af et
nervecentrum gnm. stoffer i blodet,
automatisk kobling, jernbanetekn., form

for centralkobling,
automatisk pilot, d. s. s. autopilot,
automatisk styring af flyvemaskine, se
autopilot.

automatiske våben, fællesbetegn. f.
rekylgeværer og maskinpistoler,
maskingeværer og maskinskyts.
automa’tisme (gr. autömatos
selvbevægende), en tilstand, hvori en person
foretager forsk, handlinger, undertiden ret
komplicerede, uden klar bevidsthed
derom og ofte uden bagefter at kunne
erindre dem.
automatskrift, skriftlig meddelelse uden
viljemæssig tilskyndelse ei. bevidstheds-

kontrol. Evnen til a træffes især hos
hysteriske personer. Indholdet af det
meddelte er i alm. fortrængte erindringer
m. m. Anv. i psyk. til udforskning af
underbevidstheden,
automatstål, der skal kunne bearbejdes
ved hurtigdrejning i automatdrejebænke,
er stål legeret med relativt meget svovl
og fosfor, hvorved drejespånen bliver
sprød og kort.
automattelefon, telefonapparat, der
tilsluttes andre apparater udelukkende ved
brug af mek. hjælpemidler,
automo’bi’l (auto- -f lat. mobil is
bevægelig), bil, motorvogn, et selvbevægeligt
køretøj, der drives ved mek. kraft, men
ikke løber på skinner. Da den ty. tek-

Ford, Super de Luxe, 1946.

niker Nikolaus Otto (1832-91) havde
opfundet den firetakts gasmotor, var
grundlaget for det moderne a tilvejebragt.
Hans kompagnon Gottlieb Daimler
konstruerede 1885 en 4-takts benzinmotor
og indbyggede den i en tohjulet cykle;
han solgte senere sit patent til de fr. fabr.
Peugeot og Panhard & Levassor.
Foruden Daimler var Karl Benz i
Mannheim en af a-s foregangsmænd. De første
a i Danm. blev bygget i 1887 af fa. Brems
i Viborg og af ing. Hammel i Kbh.
Hammels a var udstillet i London i 1892.
Det moderne a består af et understel
- chassis - og et karosseri, der er
fastgjort på chassiset, dog har mange mindre
biler nu selvbærende karosseri, d. v. s. at
karosseriet er bygget af sammensvejsede

Studebaker Coupé, 1947.

stålplader og formet således, at aksler,
hjul m. m. kan anbringes på karosseriet.
Karosseriformerne er ofte bestemmende
for biltypernes navne, a-motoren er
hyppigst anbragt fortil. -Motorkraften
overføres gnm. een ei. fl. leddede aksler
(kardanaksler) og et differentiale til de
drivende hjul - enten baghjul
(baghjulstræk) ei. forhjul (forhjulstræk).
Forhjulene er anbragt på korte hjultappe, der
hver for sig er drejelige om lodr. stillede
tappe på den ikke drejelige foraksel. Ved
en passende stangforbindelse overføres
rattets drejning gnm. en udveksling til
forhjulene. Affjedringen sker oftest ved
blad- ei. spiralfjedre komb. med
støddæmpere. En nyere form er den såk.
individuelle affjedring, der tillader større

Omnibus, 1947 (Reo).

127

119

108

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free