- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
271,272,273

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - automobilforsikring ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

autoplastik

avestisk

flyvemaskine og bl. a. korrigere for evt.
kursafvigeiser. Atmosfærens
luftstrømninger bevirker, at flyveren ustandseligt
må rette maskinens kurs og flyvestilling,
a aflaster her piloten og betyder en
besparelse i flyvetid og brændstofforbrug,
da a reagerer hurtigere og sikrere end
et menneske. De mest udbredte a-typer
er enten hydraulisk ei. elektr. virkende;
fælles for begge er to gyroskoper, hvoraf
det ene betjener sideroret, det andet
højderor og balanceklapper. Impulserne fra
gyroerne omsættes til et mek. træk i
ror-fladernes styreliner. I den hydraulisk
virkende a udøves dette træk af
oliemotorer (servomotorer), i den elektr.
virkende a af små elektr. styremaskiner,
autopla’stik, med., operativ flytning af
hud ei. andre vævsdele fra et sted til et
andet hos samme patient,
autopolyplo’i’d (auto- + poly- + -ploid),
kaldes en plante rummende fl. end 2
kromosomsæt opnået ved fordobling,
uden at artskrydsning er sket.
autop’si’ (gr: selvsyn), iagttagelse, mods.

beretning; med., d. s. s. obduktion,
’autor (lat. auctor ophavsmand), forfatter,
autorisation (lat.), godkendelse,fuldmagt,
autori’se’re (lat. auctor ophavsmand),

godkende, erklære gyldig,
au’toritati’v (lat. auctoritas myndighed),
1) udgående fra myndighederne;
troværdig; 2) myndig; fremsat med myndighed,
autori’te’t (lat. auctoritas myndighed),
person ei. institution, der a) er udstyret
med myndighed, ei. b) opfattes som
forbillede.

autoritetstro, ukritisk tillid til en
autoritet.

autori’tæ’r (fr. af lat. auctoritas
myndighed), 1) d. s. s. autoritativ; 2)
diktatorisk; især i anv. i forb. a ståt,
statsord-ning, der ikke tillader polit, opfattelser,
der afvigér fra magthavernes,
auto’so’mer (auto—b -som), betegn, f. de
kromosomer i kromosomsættene, som er
parvis ens, mods. heterokromosomer, der
oftest er lig kønskromosomer,
auto’strada (ital. strada vej), vej, der
udelukkende er bestemt til bilkørsel; det
ital. navn fandt indpas, da den første eur.
a åbnedes 1922 fraMilano til Alpesøerne.
Af særlig bet. var de i Tyskl. under Hitler
anlagte strateg, a. I Danm. se motorveje.
’autosuggestion, individs suggestion af
sig selv.

autoto’mi’ (auto- + -tomi), den hos visse
dyr, f. eks. krabber, forekommende evne
til at afkaste et lem, når det er
beskadiget, når det gribes o. 1. og derpå
regenerere det pågældende lem.
’autotransformator, transformator, hvor
primær viklingen benytteren del af
sekundærviklingens vindinger ei. omvendt,
’autotransfusion, blodoverføring af eget
blod; f. eks. kan man i tilf. af blødning
i bughulen svampe blodet op, filtrere det
og sprøjte det ind i patientens blodårer.
Betyder mindre risiko end
heterotrans-fusion, hvor blodet tages fra et andet
menneske.

’autotransplantation, d. s. s.
autoplastik.

auto’tro’fe (auto- + gr. trofos nærende)
kaldes organismer, der udelukkende kan
leve af uorganisk stof. Grønne planter
og nogle bakterier er a, alle andre
he-terotrofe.

autoty’pi’ (auto- + -typi), fotomek.
reproduktionsmetode, der gør det muligt
at overføre et halvtonebillede, fot. ei. lign.
på metal til brug for trykning. Bill. fot.
gnm. et net (raster), som opdeler bill. i
punkter.

22 raster. 40 raster.

’autovaccination, behandling med
opslemning af dræbte bakterier af den art,
som har forårsaget sygdommen.
Autun [o’tö], østfr. by i dept.
Saöne-et-Loire; 14 000 indb. (1946). Romernes
Augustodunum; præget af talr. rom.
ruiner.

Auvergne [o’værnj], fr. bjergland i midtfr.
højland, mange vulkaner fra tertiær. På
højlandet fåreavl, i dalene kornavl.
Vel-udv. minedrift (kul, jern, bly). Ringe
industri. - Opkaldt efter de gall.
arver-ner; i middelald. grevskab, det meste til
kronen 1527; nu delt i dept. Cantal og
Puy-de-Döme.
Auwi, fork. f. August Wilhelm, ty. prins,
aux armes [o’zarm] (fr.), til våben.
Auxerre [D’sæ:r], fr. by i dept. Yonne;
24 000 indb. (1947); handel m.
landbrugsprodukter, kem. industri.
Auxerre-vin b’sæ:r], kendt
Bourgognevin.

auxili’æ’r ei. auksili’æ’r (lat. auxilium

hjælp), hjælpe-,
au’xi’ner (gr. aüksein vokse), vækststoffer,
der virker på planters vækst; de a, som
planter danner selv, kaldes hormoner,
auxo’kro’m (gr. aüksein vokse + -krom),
atomgruppe, der, når den forbindes med
et kromogen, har evnen til at binde det
farvede molekyle til uld, silke ei. evt. til
en bejdse.

Awaji [aßadsi], jap. ø ml. Honshü og

Shikoku; 565 km2; ca. 200 000 indb.
a’val (fr: veksel kaution), lidet anv.
fremgangsmåde, hvorved en person ved at
skrive sit navn på en veksel med tilføjelse
af »som a« ei. lign. går i kaution for en
vekselforpligtet.
Avaloki’teçvara [-Jv-] (sanskrit: Herren,
der skuer ned fra det høje), den vigtigste
af den nordl. buddhismes 5
Dhyäni-bodhisattvaer, verdensfrelseren,
lamai-stisk guddom.
Avalon [’ävslån], 1) i den kelt. myt. navn
på heltenes opholdssted efter døden;

2) ø i floden Brue, Cornwall, SV-Engl.;

3) Newfoundlands SØ-halvø med
hovedstaden St. John’s.

avance [a’varçsa] (fr: forspring), 1)
overskud, fortjeneste på et enkelt vareparti
ei. i en vis periode. Brutto-a er
forskellen ml. indkøbsprisen (inkl. de med
indkøbet direkte forbundne omkostn. som
fragt, told osv.), henh. fremstillingsprisen
på den ene og salgsprisen på den anden
side. Netto-a fås ved fra brutto-a at
trække salgs- ogadministrationsomkostn.;
- 2) forskudsbetaling; 3) tekn., den side
på stilleskiven i lommeure, hvortil
regulerings viseren skal drejes, når uret skal
gå hurtigere, mods. retard.
avancebegrænsning kan fastsættes af
myndighederne for under vareknaphed
o. 1. at beskytte forbrugerne mod
vare-åger. De siden 1940 i Danm. gældende
prislove indeholder alm. regler for a på
varer; nettoavancen må ikke overstige
den, der var sædv. før 30. 5. 1940. Lovene
giver endv. adgang til fastsættelse af
maksimalavancer og maksimalpriser,
avancement [avansa’mai?] (fr.),
forfremmelse; avancere [avarç’se’ra] (fr.), rykke
frem; forfremmes,
avantgarde [a’vai?-] (fr. avant foran), mil.,
styrke, som en fremrykkende hovedstyrke
har forude for at standse fjenden, granske
landet og sløre egen færd. - a anv. i forb.
a-parti, a-litt., a-teater o. 1. om
polit, og kunstn. retninger, der er ei.
menes at være forud i udvikling.
A’vanti (ital: fremad), ital. dagblad, grl.
i Rom, overflyttet til Milano, off. organ
for det socialist, parti i Ital.; 1912-14
red. af Mussolini. Ophørte 1926 efter
fascistisk aktion; genoprettet 1944 i Rom.
avant la lettre [ava la ’lætr(a)] (fr: før
bogstavet), aftryk af kobberstik o. 1.,
der tages, før pladen har fået indskrift,
signatur o. 1.
avantu’ri’n (fr. aventure tilfælde; kunstig
a fremkom ved et tilfælde), kvarts ei.
feldspat med talr. indesluttede
glimmer-el. jernglansblade, der giver et flimrende
skær. Smykkesten,
avanturinglas, gyldent flimrende
glasmasse; efterlign, af den ægte avan turin
opnås ved, at der i glasmassen er udkry-

stalliseret talr. små krystaller af kobber,
jernglans ei. kromioksyd.
l’Ävare [la’va:r] (fr: den gerrige),
komedie af Moliére (1668).
a’va’rer, tatarisk folk, som i 7.-9. årh.
terroriserede omverdenen fra Ungarn, til
Karl den Store slog dem 796.
a’va’rer, hovedfolk bl. lezghierne i
Dagestan, Kaukasus,
ava’tära (sanskrit: nedstigning), i ind. rel.
en guddoms inkarnation på jorden, spec.
Vishnus 10 a i forsk, væsener.
A. V.C. (fork. f. automatical volume
Control), automatisk styrkekontrol ved
radiomodtagere. Tjener til at give konstant
lydstyrke uanset fading.
Avdejenko [-’jæn-ko], Aleksandr (f. 1909),
sovjetruss. forf., bekendt ved sin smukke
selvbiogr. bog Jeg Elsker (1934; da. 1936),
som er skrevet i en ved farverig
folkelighed forfinet socialistisk-realistisk stil.
avdp., fork. f. avoirdupois.
’ave (lat.), vær hilset; hil!
Avebury [’æibsri], megalitmindesmærke i
Wiltshire, Engl., af samme type som
Stonehenge.
Aved [a’væd], Jacques André Joseph
(1702-66), fr. maler. Har arbejdet s. m. Boucher
og Chardin. Livfulde portrætter.
Aved’øre, landsby og militær lejr SV f.

Kbh., ml. Hvidovre og Brøndbyvester.
Aveiro [ä’väiru], portug. by i prov. Beira,

60 km S f. Porto; 11 000 indb.
Avellaneda [aßæ\]a.’næ<ba],A.F.de, pseud.,
hvorunder en ellers ukendt forf. 1614
udgav en falsk fortsættelse af Cervantes’
»Don Quijote«.
Avel’lino, ital. by i Campania, 50 km 0

f. Napoli; 29 000 indb. (1936).
Ave Maria (lat: vær hilset, Marie), kat.

bøn til Jomfru Maria.
A’vena (lat.), bot., havre.
Ave’narius, Richard (1843-96), ty. filosof.
Grl. i Kritik der reinen Erfahrung (1888
-90) »empiriokriticismen«.
Avenches [a’vä:J), ty. Wiflisburg, by i
Vaud, Schweiz (1600 indb.), oldtidens
A’venticum, opr. helvetiernes hovedstad,
senere rom. koloni. Den antikke bymur
delvis bevaret.
Avenol [av(3)’nal], Joseph (f. 1879), fr.
nationaløkonom. Generalsekretær i
Folkeforbundet 1933-40.
Aven’ti’ner-bjerget (ital. Monte Aven-

tino), den sydligste af Roms syv høje.
aventu’ri’n, d. s. s. avanturin.
avenue [a’vny] (eng. [’ävinju:]) (fr. venir

komme), bred, beplantet gade.
average [’ävarids] (eng.), gennemsnit; i
sport, f. eks. en kricketspillers gnstl.
score ved gærdet. Mål-a afgør i tilfælde
af pointlighed to holds indb. stilling.
Aver’nakø’, da. ø, S f. Fåborg; 6 km2;

338 indb. (1945).
A’verno-søen, ital. Lago d’Averno, ital.
kratersø i De Flegreiske Marker, 15 km
V f. Napoli. Ansås i oldtiden for nedgang
til Underverdenen.
Aver’roes (egl. Ibn-Rüshd) (1126-98),
arab. filosof og læge. Fremsatte en af
nyplatonismen og Aristoteles påvirket
opfattelse. Mente i øvrigt at filos. i ren
form fremstiller den samme sandhed,
som rel. i billedlig-allegorisk form
fremstiller for det brede folk (»den dobbelte
sandhed«),
a’vers, d. s. s. advers.
A’versa, sydital. by 12 km N f. Napoli;
normannernes første ital. koloni (1029);
37 000 indb. (1936).
aversion (lat. avertere vende bort), uvilje,
afsky.

aver’te’re (lat. advertere vende
(opmærksomheden) imod), annoncere,
bekendtgøre v. avertissement.
Aver’ ti’n, tr ibrom ætylalkohol, Cßr3 C’H2OH,

anv. i med. som anæstetisk middel,
avertissement [-’mai?] (fr: underretning),
1) d. s. s. annonce; 2) mil., varsel; vink;
indledning til udførselskommandoord;
stundom udførselskommando.
’aves (lat. avis fugl), i systematikken navn

for fugle.
A’vesta, parsernes hellige skrift.
Avesta [’«:-], sv. købstad (fra 1919),
Da-larna, ved Dalälven; 7100 indb. (1949).
Aluminium- og jernvarefabrikation.
a’vestisk, det oldøstiranske sprog, hvori

127

272

108

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free