- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
277,278,279

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - automobilforsikring ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Axevalla

azyma

’Axevalla [’aksa-] (nu: 1Axvall), sv. borg
i Västergötland (nær Skara), nu ruin.
Erobret 1389 af dronning Margrete,
brændt af bønderne 1469.
a’xil’ (lat. axilla), armhule,
’axis (lat: akse), den anden halshvirvel,

om hvis tap atlas drejer sig.
Axminster [’äksminsta], by i Devonshire,

SV-Engl.; 2400 indb. (1939).
axminster-tæpper, efterligninger af
orient. tæpper. Håndvævede a har et
grundvæv af bomuld ei. lærred med en
håndknyttet luv af uld i mange farver; ved
maskin vævede a dannes luven af
chenille-tråd. a tilvirkedes i Axminster 1755-1835;
industrien flyttedes til Wilton, 80 km
ØNØ f. Axminster.
axo’lotl (azteksprog: vandets tjener)
(Am’blystoma ti’grinum), nord- og
mel-lemamer. halepadde, kan forplante sig
i larvetilstand; meget anv. som fysiol.
forsøgsdyr.
Axtorna, by i Halland, hvor Daniel
Rantzau 20. 10. 1565 slog overlegen sv.
hær.

aye-aye, eng. stavemåde f. ai-ai.
Ayer [æa], Alfred (f. 1910), eng. filosof.
Har bl. a. skrevet Language, Truth, and
Logic (1936) og The Foundations of
Empiricai Knowledge (1940). Antimetafys.,
logisk empirist.
Ayr [æa], 1) grevskab i SV-Skotl.; 2931
km2; 322 000 indb. (1947). Kendt for
iit kvæg. 2) Hovedstad i 1) SV f.
Glasgow. Tekstil-, læder- og kem. industri.
Skibsværfter. 44 000 indb. (1947).
ayrshirekvæg [’æajia-j, rødbroget skotsk
malkerace, har bl. a. haft nogen bet. for
dannelsen af kvægracer i Sv. og Fini.
Tidl. også noget anv. i Danm.
Azalea [-’sa-] (gr. azaléos tør; mange
arter vokser på tørre steder), underslægt

af Rhododendron, hører hjemme i
N-Amer. og Asien. Låve buske med store,
smukke blomster. Fl. arter dyrkes som
prydplanter på friland ei. i koldt hus.

azaleamøl (GraciHaria azale’ella), lille
broget møl. Larverne minerer i
azaleablade.

aza’li’n [asa-] ei. asale’i’n, blandet
farvestof, der gør fot. plader følsomme for
rødt og gult lys.

Azana (y Diaz) [a’/>anja], Manuel (1880
-1940), sp. politiker. Radikal; krigsmin.
efter revolutionen 1931, førstemin. okt.
1931—sept. 1933. Præsident apr. 1936,
opgav kampen mod Franco efter
Barcelonas fald, fratrådte 28.2. 1939.

azande [-’zanda] ei. niam-niam,
hamitisk-blandet, agerbrugende bantufolk i
NØ-Congo; tidl. kannibaler og slavejægere.

Aza’zel, et i forsoningsdagens ritual (3.
Mos. 16) forekommende navn, vistnok
en ørkendæmon.

Azerbåidjån [a:zärbai’dö3:n] ei. [-d3u:n],
provins i V-Iran omkr. Tabriz; ca.
105 000 km2, ca. 1,5 mill. indb., der taler
et tyrkisk sprog. - Historie. Efter
eng.-russ. overensk. 1907 øvede Rusl.
hoved-indfl. i A til ca. 1918, atter efter besætt.
1941. Nov. 1945 rejste sovj.-venl.
Tudeh-parti selvstyrekrav for A, hvad Iran
lovede efter international krise 1946, men
dec. 1946 undertrykte Iran
selvstyrebevægelsen.

Azerbajdzjan [azerbaj’d3an], unionsrep.
i Sovj., ved den østl. ende af Kaukasus;
85 000 km2; 3 210 000 indb. (1939).
Hovedstad: Baku. 60% af indb. er
azer-bajdzjanere (et tyrkisk-talende folk). Til
A hører Nahitjevan og Nagorno-kara-

127

bahernes autonome område. Kun i
bjergene er nedbøren tilstrækkelig til skov,
medens busksteppe dominerer de lavere
egne, så at markerne her må kunst,
vandes. Der dyrkes hvede, byg, ris, majs,
bomuld, vin, frugt, tobak m. m.
Kvægavlen er vigtig i bjergene, hvor også
skovene udnyttes. I A ligger Sovj.s
største oliefelt på halvøen Apsjeron ved byen
Baku (1940: 15 mill. t olie). Industrien
behandler olien, landbrugsprodukterne
og skovenes tømmer; endv. er der
jern-og tekstilindustri. - Historie. Under Iran
til 1813; omstridt under russ. revolution;
sovjetrep. 1920, tilslut. Den
Transkauka-siske Føderation 1922; unionsrep. 1936.
a’zi’d [-s-] (fr. azote kvælstof), salt af
azoimid. Mange a er eksplosive, f. eks.
blyazid.

azilien (da. [asi’ljæ?;]), periode i V-Eur.s
palæolitikums slutn., karakteriseres ved
hjortetakharpunspidser, mikrolitter og
malede rullesten. Opkaldt efter
fundstedet Azil i Pyrenæerne,
’azimut (arab. as sumut veje). Et
himmellegemes a er vinklen ml. meridianens
plan og vertikalplanen gnm.
himmellegemet, i astron. målt fra syd med viserne
på et ur fra 0° op til 360°.
azimu’ta’l-kvadrant, instrument til
måling af himmellegemers azimut og
højde, benyttet af Tycho Brahe.
Azincourt [azæ’ku:r], fr. landsby i dept.
Pas-de-Calais, berømt for Engl.s sejr over
franskmændene 25. 10. 1415.
a’zi’ner [-s-] (fr. azote kvælstof), ældste
gruppe af syntetiske tjærefarvestoffer i
talr. nuancer af rødt, violet, blåt. a er
afledet af visse organiske baser
indeholdende en 6-leddet heterocyklisk ring.
Ved indførelse af en auxokrom gruppe
fås farvestofrækkerne eurhodiner og
eurhodoler. Herunder hører safraniner,
induliner og nigrosiner, anilinsort osv.
azione ’sacra [atsi’one-] (ital., egl: hellig
handling), mus., forløber for oratorium,
az o far vest offer [’a:so-] (fr. azote
kvælstof), den største og mest alsidigt
anvendelige gruppe syntetiske farvestoffer
(azo-forbindelser). a fås ved en behandling af
aromatiske primære aminer i sur
opløsning med natriumnitrit (diazo’te’ring)
efterfulgt af en såk. kobling med aminer
i neutral ei. sur opløsning ei. med fenoler
(naftoler) i alkalisk opløsning. Efter deres
egenskaber ved tekstilfarvningen
inddeles de i: 1) basiske a (til bomuldsfarvning
efter forudgående bejdsning med
tannin-brækvinstenbejdse ei. med katanol);
2) sure a, der kan underinddeles i a)
ega-liseringsfarvestoffer (til uldfarvning),
b) valkefarvestoffer (til uld; tåler
valk-ning), c) substantive bomuldsfarvestoffer
(såk. »saltfarver« til bomuld uden bejdse;
herunder benzidinfarvestoffer), d)
kro-meringsfarvestoffer (til uld; til opnåelse
af vaskeægthed m. m., efterbehandles i
krombad, ei. metalkomplekset forefindes
i farven); 3) bejdsefarvestoffer (til uld og
bomuld efter behandling med
metalbejdser); 4) pigment- og udviklingsfarver,
der ikke trækker på taverne, men
dannes på disse ved førnævnte
koblingspro-ces; herunder hører de såk. isfarver ei.
naftol-AS-farvestoffer og de nyere:
Rapidecht-, Rapidogen- og
Rapidazol-farvestoffer (I. G. Farbenindustrie).
azoforbindelser [’a:so-] (fr. azote
kvælstof), organiske kvælstofholdige forb.,
der indeholder to kvælstofatomer, der er
dobbeltbundne til hinanden, f. eks.
azo-benzol C6#5 .N:N. CåH5. De vigtige
azofarvestoffer er andre eks. på a.
azoi’mi’d [aso-] (fr. azote kvælstof + -imid),
kvælstof br intesyre, N3H, farveløs, skarpt
lugtende, eksplosiv vædske, a er en svag
syre, hvis salte kaldes azider.
azoisk [a’so’-J (a + gr.zöonlevende væssn),

d. s. s. arkæisk.
Azolla [-’s-], små, fritsvømmende trop.
vandbregner, som ofte benyttes som
akvarieplanter.
Azo’ma’n [aso-], krampefremkaldende
stof, anv. hovedsagelig ved behandlingen
af sindssygdomme,
azoosper’mi’ [aso-o-] (gr. äzoos uden
liv-+ sperma sæd), med., mangel af
spermatozoer i sædvædsken.

279 108

Azorerne [a’so’-], portug. Arquipélago dos
Açores (høgeøerne), portug. øgruppe i
Atlanterhavet, lidt nærmere Eur. end
Amer. på det sydl. Portugals bredde;
omfatter 9 øer og nogle holme (Terceira,
Säo Jorge, Graciosa, Pico, Fayal, Flores,
Corvo, Säo Miguel, Santa Maria) og er en
portug. prov.; 2304 km2, 278 000 indb.
(1940). (Kort se Afrika). Vigtigste byer:
Angra do Heroismo, Horta og Ponta
Delgada. Hovedstad: Angra do Heroismo
på Terceira. A er af vulkansk oprindelse
og har haft flere udbrud og jordskælv
siden opdagelsestiden. Ved kysten er
mid-deltemp. for febr. ca. 14°, for aug. ca.
22°. Nedbøren falder til alle årstider. De
udyrkede strækninger dækkes af skov og
krat, bl. a. kanarisk laurbær. Beboerne,
som overvejende er af portug.
afstamning, lever af agerbrug (batater, ananas,
tobak, oranger, grønsager) og fiskeri.
-Historie. A kendtes af karthagerne, men
var ubeboede, da de 1432-53 besattes af
Portugal. Okt. 1943 tillod Port., at USA
og Engl. indrettede militærbaser på A.
Baserne overgik 1946 til Port.

azoto’bacter (fr. azote kvælstof + gr.
baktérion lille stav), en kvælstofbindende
bakterieslægt, a chroo’coccum er alm.
udbredt i alkaliske og neutrale
agerjorder. I H. R. Christensens såk.
a-prøve anv. til bestemmelse af jordens
kalktrang.

azoto’me’ter [aso-] (fr. azote kvælstof +
-meter), et i rumfangsenheder (ml)
inddelt glasrør, der anv. ved kvantitativ
bestemmelse af frit kvælstof. Under
opsamlingen af kvælstof er a fyldt med en
vædske, der absorberer evt. andre
luftarter, hvorefter man aflæser det rumfang
vædske, der er fortrængt af kvælstof.

Azov [a’zof], sovj. by ved Dons udmunding
i DetAzovske Hav. Aerobredes 1696 fra
tyrkerne af Peter d. Store, tabtes atter
1711, fra 1739 varigt til Rusl.

Azovske Hav, del af Sortehavet, NØ f.
Krim; største dybde: 13,5 m. Tilfrosset
dec.-marts. Står gnm. strædet ved Kertj
i forb. med Sortehavet. Meget fiskerigt.

az’te’ker [as-], kulturfolk med nahuasprog
iMexicos højland, a trængte ind
iMexico-dalen og grl. 1325 byen Tenochtitlån på
øer i Texcocosøen. De skabte et erob-

Ruiner af aztekisk by, New Mexico.

ringsrige med klassedelt samfund, hvor
præster og krigere var toneangivende.
Majsagerbrug med kulturlån fra tidl. i
dalen boende folk (tolteker, chichimeker),
imponerende skulptur og arkitektur med
mægtige tempelpyramider, hvor rituel
menneskeofring foregik; håndværk
(vævning, turkismosaik, guldsmedekunst) i
byerne i forb. med handel på
Atlanter-og Stillehavskysten, a-riget gik til
grunde ved spaniernes erobring 1519-21,
og Tenochtitlån sløjfedes.
Efterkommerne udgør nu et vigtigt element i
højlandets landbefolkning,
azulejos [ajm’lætos] (sp. (fra pers.) azul
blå), mauriske fajancefliser til
rumbeklædning.

azur [a’su’r] (pers. läzhuward, samme ord
som lasur sten), mørkeblå mineralfarve
(f. eks. smalte, ultramarin); benyttes også
som betegn, for visse organiske
farvestoffer.

azurit [asu’rit] (efter azur), kobberlasur.
’azyma (gr.), usyrede (brød), d. s. s. hebr.
mazzot.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free