- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
280,281,282

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

baccalaureus

B, b, andet bogstav i det lat. alfabet; dets
form er lånt fra gr. ß.

B, autom.-kendingsm. 1) f. Frederiksborg
amt; 2) for Belgien.

B, kem. tegn for bor.

b ([7), mus., tonen et halvtonetrin under h.
B-dur har 2 b’er, b-mol 5 b’er.

B 93, fork. f. Boldklubben af 1893.

B 1903, fork. f. Boldklubben 1903.

B.A. [’bi: ’æi] (eng.), fork. f. Bachelor
of Arts.

Ba, kem. tegn for barium.

Ba’al (semit: herre), fællesnavn for de
opr. lokale mandlige
frugtbarhedsgud-domme hos oldtidens vestsemitiske,
ager-brugsdyrkende folk. B-s helligdomme
fandtes på høje og i lunde, en
tærskeplads udgjorde kultscenen, hvortil hørte
en masseba og en ashera, en sten og
træpæl, hellige symboler. B-kultens store
motiv var avlingsakten, naturens og
menneskers, ofte indgik den i gudstjenesten,
der havde ekstatisk karakter.

Ba’a’lat, hunkønsform til Ba’al, alm. i
kanaanæisk-syriske kulte, opfattet som
kvindeligt sidestykke til Ba’al.

Ba’al’bek (dalens herre), by i Syrien i
dalen V f. Antilibanon; ca. 4000 indb.

Ruiner af Bacchus-templet i Ba’albek.

Oldtidens Héliöpolis (gr: solby). Opr.
fø-nikisk solgudehelligdom. Rom.
kolonisering i kejsertiden; storslåede ruiner.

Bäb, egl. Bäb-ud-Din, porten til sandheden,
profetnavn f. Ali Muhamed (1821-50),
stifter af den pers.-eur. sekt babismen.

Ba’ba, Kap, Lilleasiens og Asiens
vestligste punkt (26° 0.1.), NV f. Izmir.

babas’sukager, oliekager, fremstillet af
frø af palmearten babassu. b virker
højnende på mælkens fedtprocent.

Babbitt f’bäbit], titel på roman af Sinclair
Lewis, bruges som betegn, for
gennem-sni tsamerikaneren.

babbitts metal [bäbits-] (efter den amer.
opfinder Isaac Babbitt (1799-1862)),
tin-antimon-kobber-legering, der bruges som
lejemetal.

’Ba’bel, hebr. form for Babylon.

’Babel, Isaak E. (f. 1894), sovjetruss. forf.,
som efter at have deltaget i borgerkrigen
i Budjonnyjs rytterarmé gengav sine
indtryk i noveller, karakteriserede ved et
ejendommeligt slangagtigt sprog og en
kras naturalistisk tematik.

Babel-Bibel striden, det røre, som
rejstes af et af den ty. assyriolog Friedrich
Delitzsch i 1902 holdt foredrag, hvori han
påviste, hvilke lån jøderne havde
modtaget fra babyl. rel. og kultur.

’Bab ei ’Mandeb (arab: tåreporten),
indløbet til Rødehavet ved Aden, 26 km
bredt; delt af øen Perim, der hører under
den brit. koloni Aden.

Babelsberg [’ba:balsbærk], slot i
Potsdam, bygget af Schinkel 1834 (nygotik).

’Babelstårnet (hebr. bab-el guds port),
et tårn, som menneskene ifl. l.Mos. 11
ville bygge op til himlen; Gud straffede
dem da m. en alm. sprogforvirring.
Ruiner af et trappeformet tårn v. et babyl.
Marduk-tempel kan have fremkaldt
fortællingen herom.

’Babenberg [’ba:bsnbærk], frankisk
familie, som 976-1246 var markgrever og
(fra 1156) hertuger af Østrig.

B

Bäber [’ba:bär] (mongolsk: tigeren), egl.
Za’hir-ved-’din Muhammad (1483-1530),
indisk stormogul. Ætling af Timur; fyrste
i Turkestan; erobrede efter 1500
Afghanistan og trængte videre til Indien, hvor
B erobrede Delhi 1526 og oprettede
stormogulernes rige. Erindringer (på tyrk.)
udg.

Babeuf [ba’böf], François, kaldet Gracchus
(1760-97), fr. socialist, fremsatte
kommunistiske ideer under direk
torieregeringen, henrettet efter
sammensværgelses-forsøg.

Babinski [babæ’ski], Joseph François(1857
-1932), fr. neurolog. Talr. vidensk. arb.
om nervesygdomme. Opdager af B-s
tå-fænomen (en refleksbevægelse), der bruges
i med. til at påvise lidelser i rygmarv og
hjerne.

ba’bisme, pers.-eur. rel. sekt, stiftet 1844
af profeten Bäb, efter dennes henrettelse
1850 fornyet under betegn, behaisme og
bragt til Eur. af Bahä-ulläh (d. 1892). b
forener gl.-pers. rel. elementer med orient,
filosofi og moderne europ.
humanitetstan-ker, f. eks. pacifisme, internationalisme
osv. Stor udbredelse i N-Amer.

Babits [’bobi:tJ], Mihäly (f. 1883), ung.
digter; B er en formfuldendt lyriker, der
bl. a. har oversat Dante og Shakespeare
til ung.; han har desuden forf. en række
romaner, hvoraf den bekendteste er
Haldlfiai (dødens børn) (1927), der
skildrer det ung. samfund fra 1867 til 1919.

bablah, frugterne af forsk, arter Acacia,
der p. gr. af deres indhold af garvestof
benyttes til brun- og sortfarvning og ti)
garvning.

’Babrios (3. årh. e. Kr.), gr. digter.
Versificerede æsopiske dyrefabler.

baby [’bæ:bi] (eng.), spædt barn.

baby-car [’bæibi ’ka:] (eng. car vogn),
biler med små motorer (indtil ca. 20 HK).

’Ba’bylon (gr. Babylon,
assyrisk-babylo-nisk Bäb-ilu gudens (ei. gudernes) port),
hovedstaden i oldtidens Babylonien, ved
Eufrat, S f. Bagdad. Ty. udgravning
1899-1917 ved R. Koldewey. Det ældre
B er på få undtagelser nær utilgængeligt,
idet grundvandet er steget siden oldtiden;
det gnm. udgravn. kendte B er det fra
byens anden blomstring under det
ny-babyl. dynasti (Nebukadnezar omkr.
600 f. Kr.). Udgravne ruiner: 1)
Fæstningsværker. B havde to dobbeltmure
med grave foran (den indre grav gnstl.
ca, 40 m br.). Gnm. den indre mur førte
Ishtarporten, vel den prægtigste (om end
ikke den største) bl. B-s monumentale
bygninger. 2) Paladser. I den indre by lå
den såkaldte sydborg med
Nebukadne-zars tronsal, 52 x 17 m. På denne borgs
område lå måske »de hængende haver«.
I det ydre B lå den såkaldte nordborg,
hvis murværk imponerer ved både masse
(en mur måler 17 m i tykkelse) og tekn.
fuldkommenhed. Den rummede et
antikmuseum. 3) Helligdomme. Fl. af B-s 53
templer er genfundet. For det størstes
(Esagilas) vedk. har man dog kun kunnet
fastslå templets og dets sikkurrats mål.
4) Huse. Der fandtes på et enkelt sted
levninger af det gl. B-s beboelseshuse,
fra den nybabyl. tid et helt boligkvarter
med gader, torve og tempel. - Alexander
d. St. påtænkte at gøre B til hovedstad
i sit orient, rige; hans efterflg. forlagde
den til Seleukia mod SØ. Altid har der
ligget en by af bet. i denne egn, som var
(og er) et vigtigt knudepunkt for
handelen, således efter Seleukia K tesifon og
Bagdad.

Baby’lo’nien, oldtidsrige, navn efter
hovedstaden Babylon. B havde i to
perioder stormagtsstilling: 1) under 1. babyl.
dyn. (gl. babyl. tid 1900-1700), hvortil
Hammurabi hørte; B omfattede under
ham: Sumer, Akkad, Assur, dele af
Mesopotamien og Elam. Dets herredømme
betød semitternes endelige sejr over sume-

rerne i landet; 2) under det nybabyl. dyn.
(625-538 f. Kr.), grl. af Nabopalassar,
der 625 besteg tronen i Babylon og 612
afsluttede et næsten 100-årigt assyr.
herredømme i B ved erobring af Ninive
(s. m. mederen Kyaxares); under
Nebukadnezar oplevede det nybabyl. rige en
strålende, men kortvarig blomstring m.
Hammurabitiden som bevidst forbillede;
det omfattede da Babylonien, Assyrien,
Syrien, Palæstina, Elam (?).M1. disse
perioder beherskedes landet af en kassitisk
overklasse, der havde grebet til, efter at
Babylon var bukket under foret hittitisk
overfald, senere, mer ei. mindre
effektivt, af de assyr. monarker; de fleste af
disse viste respekt for B med dets
kulturelle position; for en enkelt (Sankerib)
trådte den i skyggen for det polit,
fjendskab, og han ødelagde hovedstaden.
-Babylonske kongers indskrifter adskiller
sig fra de assyr. ved ikke at udmale
deres krigerske bedrifter. Nebukadnezar
taler således næsten udelukkende om sine
enorme byggearbejder. Hammurabis Lov
har en litt. fortale og efterskrift. Fra alle
perioder er bevaret talr. jur.-økon.
dokumenter. I gl. babyl. tid udformedes også
de (væsentlig assyr. overleverede) store
digtninge om verdens tilblivelse og
indretning (Enuma elish) og om heroen
Gilgamesh’ sejrrige færd og tragiske
skæbne. Store områder af religionen er
sumerisk, i babyl. iklædning;
hovedguddommen, Marduk, dog babyl. Myter,
legender og ritus overtoges af assyrerne,
hvorfor de er kommet til os i assyr. form.
Af B-s kunst kender vi især den nybabyl.
arkit., Ishtar-porten og hovedguden
Mar-duks pragt-tempel Esagila. (Hertil tavle,
samt kort under orientalsk arkæologi).

baby ’lo’niske cylindre, d. s. s.
seglcylindre.

baby’lo’niske fangenskab ei. ek’si’let,
judæernes tvangsophold i Babylonien
efter kong Nebukadnezars erobring af
Jerusalem 597 og 586 f. Kr. Perserkongen
Kyros gav i 538 f. Kr. de deporterede lov
til at vende tilbage til Jerusalem. I
eksilet havde judæerne måttet undvære
tempelkulten, til gengæld lagde de så meget
mere vægt på Skriftstudiet, overholdelse
af sabbaten, omskærelse og de vigtigste
renhedslove, så at de kunne bevare deres
særpræg i de fremmede omgivelser. En
repræsentant for denne åndsretning er
profeten Ezekiel, der virkede i eksilet og
blev den eftereksilske menigheds
åndelige fader.

baby’lo’niske skøge, i Joh. Åb.
smædenavn for verdenshovedstaden Rom.

baby’lo’nisk matema’tik. Man kender
fra Babylonien fl. hundrede
kileskrifttekster af mat. indhold stammende fra ca.
2000 til ca. 300 f. Kr. De viser bl. a. en
højt udviklet regneteknik, der kan
jævnføres med vor egen og er baseret på det
i Babylonien opfundne
seksagesimalsy-stem (60-talsystem). En del indeholder
tabeller (multiplikation, reciprokke tal,
kvadrat- og kubiktal m. fl.), de øvrige
mat. opgaver ofte i systematisk orden,
delvis med løsningerne, fortrinsvis af
algebraisk indhold (ligninger af 1., 2. og
højere grad med en ei. fl. ubekendte). Fl.
geom. sætninger, deriblandt Pytagoras’,
var allerede kendt i Babylonien.

Bacar’di (navn efter destillatøren,
fabrikanten), 1) varemærke for en spec.
Cubarom, 2) cocktail, bestående af B 75 %,
citronsaft 121/, %, syropgomme 121/s %.

Bacäu [ba’kau], by i Rumænien ved
Siretui NNØ f. Bucuresti; ca. 35 000 indb.
Nær B rige oliekilder.

bacca’laureus (mlat. (fra keltisk)
bacca-laris forpagter), fr. bachelier, eng.
bachelor. Opr. en riddersvend før
ridderslaget, en yngre kannik. Ved universiteter
(dog ikke i Danm.) betegn, for laveste
akad. grad.

127 280

281

108

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free