Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
baculavæv
bageovne
sagen til, at bælgplanterne indirekte kan
binde luftens frie kvælstof.
•ba’culavæ’v (lat. baculum stav), d. s. s.
trædug.
Bacu’lites (lat. baculum stav),
ammonit-slægt fra kridtperioden, med stavformet
skal.
bad, 1) med., opr. var b knyttet til visse
naturlige kilder, som man har tilskrevet
helbredende virkning, og omkring hvilke
hele badebyerer vokset op.Med. b erlokale
ei. universelle b, der kan varieres ved
forsk. temp. og varighed og ved
tilsætning af forsk, stoffer (salt,
fyrrenåls-ekstrakt, kulsyre). Foruden kar-b og
douche anv. damp- og hedlufts-b,
slam-og tæppepakning; 2) kem., beholder med
vædske, hvori et objekt, der ønskes
opvarmet, kan nedsænkes. Opvarmningen
sker da ved varmeoverføring gnm.
b-vædsken. Hermed formindskes
brandfaren ved opvarmning af brændbare
stoffer, og der opnås en jævn
opvarmning. Alt efter den ønskede temp. anv.
f. eks. vandb, dampb, olieb ei. metalb.
Badajoz [baÖa’fo/>], sp. by ved Guadiana
nær grænsen til Portugal; 72 000 indb.
Gl. sp. grænsefæstning mod Portugal.
Ved fremstød sydfra erobrede Franco
14. 8. 1936 B og fik dermed forb. m.
nationalisterne i N-Span.; afgørende for
borgerkrigen.
Badakhshän [bädäf’Ja:n], landskab i
NØ-Afghanistan.
badeanstalt, kendtes allerede i oldtiden;
berømt er Diocletians termer i Rom.
Badene var dog her svedebade (sml.
badstue), der efter Roms undergang levede
videre i Orienten (tyrkiske bade), b
anv. også om svømmehaller og bygninger
1 forb. med friluftsbade.
Baden [’ba:dan], bad og kursted
(svovlkilder) i Aargau, Schw.; 10 000 indb.
(1941).
Baden [’boidsn], tidl. ty. land grænsende
til Frankrig og Schweiz; 15 069 km2;
2 518 103 indb. (1939). Hovedstad var
Karlsruhe. Hovederhverv: agerbrug;
bet. industri baseret på udnyttelse af
vandkraft. Historie. B kom i 1. årh. e.
Kr. under romerne; efter 200 erobret af
alemanner (sydl.) og efter 400 af franker
(nordl.). Gradvis voksende
markgrevskab under fyrstehuset Zähringen. 1803-16
v. fr. hjælp samlet storhertugdømme fra
Bodensøen over Basel langs Rhinen op
til Mannheim. Fikl 818 Tyskl.s mest
frisindede forfatn.; ind i Det Ty. Rige 1870-71,
republik 1918. Siden 1946 er Südbaden
et land i den fr. zone; resten af B er en
del af Württemberg-Baden i USA-zonen.
Baden (bei Wien) [’ba:dan bai ’vi:n],
kursted med mineralske kilder, S f.
Wien, Østr; 23 000 indb. (1946).
Baden [’ba’öan], Jakob (1861-1940), da.
bogbinder, udd. bl. a. i Leipzig og Paris;
vandt grand prix på en række verdens
udstillinger.
’Baden-’Baden, ty. by og kursted i
Schwarzwald; 33 000 indb. (1939). Varme
saltkilder. 1112-1706 Badens hovedstad.
Baden-Powell [’bæidn’pouæl], Robert
Stephensen Smyth, Baron of Cilwell (1857
-1941), brit. officer og grundlægger af
spejderbev. Officer i Indien, Afghanistan
og S-Afrika; forsvarede under
Boerkrigen byen Mafeking i 7 mdr.
(1899-1900) mod bet. overmagt; generalmajor
1900, generalinspektør for det brit.
kavaleri 1903-07, general 1908, adledes
1909, baronet 1920, peer 1929. Grl. 1908
spejderbev., hvis hovedorganisator og
overhoved han forblev indtil sin død.
Forf. til talr. bøger, bl. a. Scouting for
Boys (1908), hvori han optrækker
programmet for spejderbev. (Portræt).
badeovn, elektr., gas- ei. kulfyret
vandvarmer, der er sammenbygget med en
bruser.
Bad Lands [’båd ’ländz], tørre,
ufrugtbare landområder med dybt nedskårne
floddale umiddelbart 0 f. Rocky
Moun-tains i USA.
badminton [’badminton] (efter hertugen
af Beauforts gods, B-House, h/or det
spilledes 1. gang), boldspil af struktur
som tennis, men spillet m. fjeroold, på
mindre bane (13,40x6,10 m), med let-
R.St.S.Baden-Powell. Pietro Badoglio.
tere ketcher og højere net. Ca. 1925
indpas i Danm., som med de stærkeste
spillere og størst antal b-baner er førende
b-nation.
Badminton Forbund, Dansk (fork.
DBF), grl. 1930. 1948: 22 057 aktive.
7263 passive medl.
Badoglio [ba’doljo], Pietro (f. 1871), ital.
general. Generalstabschef 1919-21, 1925
-28, 1933-35; kuede 1928-33 de libyske
arabere, overtog 1935 ledelsen af
Abessi-nienkrigen efter de Bono, indtog maj 1936
Addis Abbeba. 1936-40 genf ralstabschef,
gik af efter nederlag i Albanien.
Regeringschef juli 1943 efter Mussolinis fald,
opløste fascistpartiet, indledede forhandl,
m. de Allierede og sluttede 3. 9. 1943
våbenstilstand (offentliggjort 8. 9.).
Erklærede okt. 1943 Tyskl. krig. Savnede,
skønt klart antifascist, tillid i de
demokratiske partier, fik mistillidsvotum efter
Viktor Emanuels foreløbige tilbagetræden
og gik af juni 1944. (Portr.).
badskær (baa omdannet af bart skæg +
skær klipper, skærer), person der i tidl. tid
virkede som baiber og læge (især kirurg).
Badstrup, tidl. skrivemåde for Bastrup,
badstue,et til dampbad anv. rum i
selvstændig bygn. ei. som del af beboelsesbygn.
Dampen fremkommer ved, at glødende
sten overhældes med vand. b kendes fra
middelalderen i de fem nord. lande og
Rusl., men er nu i Skandinavien sjældne
undt. i Fini. og N-Sv., dog forsøger man
fl. st. at genoplive den primitive b.
ba’dutspring, akrobatspring; komisk
halsbrækkende spring.
Baer [bæ:r], Karl Ernst van (1792-1876),
zoolog, ty. balter, virkede i Königsberg,
senere i St. Petersborg, grundlægger af
den mod. embryologi.
Baeyer [’bajar], Adolf von (1835-1917),
ty. kemiker, udførte grundlæggende arb.
inden for den org. kemi, bl. a. vedr.
farvestoffer og benzolets bygning.
Nobelpris i kemi 1905.
Baffin [’bäfin], William (1584-1622), eng.
polarforsker, søgte 1612-16
Nordvestpassagen, nåede 77D45’, udforskede
Baffin Bugten og Baffin Land.
Baffin Bugt, eng. B. Bay [’bäfin ’bæ:],
farvand ml. Grønland og Baffin Land,
mod S forbundet med Atlanterhavet
gnm. Davisstrædet, mod N gnm. snævre
sunde med Ishavet. Største dybde godt
5 km.
Baffin Land, eng. B Island [’bäfin’ailsnd],
canadisk polarø, jordens femtestørste ø;
522 125 km2; omgivet af Baffin Bugten,
Davis Strædet, Hudson Strædet, Foxe
Strædet, Boothia Golfen, Lancaster
Sound. Den østl. og nordl. del er et indtil
2 km højt firndækket bjergland af
ar-kæisk gnejs, enkelte steder tertiære
brunkullag ved kysten. Sydvestl. del
er lavland med unge marine aflejringer.
N- og Ø-kysten er en fjord- og
skærgårds-kyst. Fra luftbase v. Frobisher Bay (anlagt
1942) forb. til baserne på Grønland,
bag [bäg] (eng: taske), i golf den taske
(ca. 90 cm h.), hvori køllerne bæres,
bagage [ba’ga:Js] (fr.), rejsegods,
oppakning.
bagaksel på en bil overfører motorkraften
til baghjulene og er i alm. omgivet af et
rør, bagbroen, der er fast forbundet med
differentialhuset og overfører bilens vægt
til hjulene. Der skelnes ml. 3 akseltyper:
halvflydende b, hvor lejerne for b
er anbragt således, at b er udsat både for
vridningogbøjning; trekvartflydende
b, hvor en væsentlig del af
bøjningspå-virkningerne overføres direkte til bag-
Jens Baggesen.
Fredrik Bajer.
broen, så at b foruden vridning også er
udsat for en ringe bøjning; helflydende
b, hvor b kun udsættes for vridning,
medens alle bøjende kræfter optages af
bagbroen.
Bagamoyo [ba:ga’måiou], lille havneby
på Østafr.s kyst over for øen Zanzibar.
Missionscentrum og udgangspunkt for
talrige opdagelsesrejser (Burton, Speke,
Grant og Stanley),
baga’tel’ (fr.), ubetydelighed,
bagbord, skibs venstre side, når man
agter-fra ser ret forefter; om natten afmærket
med rødt lys.
’Bagdad, arab. Baghdad, Iraqs hovedstad,
omtr. midt i landet ved Tigris; ca.
mill. indb. Vigtigt trafik- og handelscen-
Rester af den gamle fæstning.
trum med flodhavn, baner til Tyrkiet,
Basra (B-banen) og Iraqs oliefelter; veje
bl. a. til Tehrån og Damaskus. Vigtig
lufthavn. Univ. - B havde størst bet.
som hovedstad for de abbassidiske
kaliffer fra 762 til 1258, da erobr, af Hulagus
mongoler; derpå i tilbagegang. Tyrkisk
1638-1917. Hovedstad i Iraq fra 1921.
’bagdad (tidl. bagda’li’n), let gardinstof af
bomuldsgarn i lærredsbinding, mønstret
med figurkæde ei. -skud.
Bagdad-banen, jernbanen fra Istanbul
(Haydarpaça) over
Konya-Adana-Alep-po-Mosul til Bagdad (2632 km) og
derfra til Basra (567 km) v. Den Persiske
Bugt. B, der blev påbegyndt i 1873,
videreført m. ty. kapital 1903-18 og
fuldført 1940, ligger på Tyrkiets, Syriens
og Iraqs territorium. Ty. kapitals
indflydelse over anlægget af B bidrog før
1. Verdenskrig til ty.-eng. spænding,
bagda’li’n, tekstil, tidl. navn på bagdad.
bagdækning, en af arrieregarden udskilt,
bag denne gående dækningsstyrke.
bageevne, de egenskaber, der gør msl
egnet til brødbagning, f. eks. at dejgen
hæver sig i rette grad. b beror bl. a. på
melets glutenindhold, b kan forbedres
f. eks. ved tilsætning af kaliumbromat,
der hæmmer de proteolytiske enzymers
nedbrydning af glutenet.
’Bagenkop, stations- og havneby på S-
Langeland; 701 indb. (1945).
bageovne i industrien er i alm. rør- ei.
kanalovne, der kan opvarmes med alm.
brændsel, olie ei. gas. Også elektr.
opvarmning vinder indpas i Danm.
Ovn-temp. ligger fra ca. 210 til 2703 C. I
rørovne benyttes til overføring af varmen
vand- resp. dampholdige rør af stål, hvis
ene ende stikker ind i fyret, mens den
anden strækker sig ind over og under
herderne (de flader, på hvilke brødet
bages). I kanalovnene stryger
forbrændingsprodukterne fra fyret gnm. murede
kanaler omkr. herderne. I brødfabrikkerne
benyttes store udtræksherder, der løber
på ruller og automatisk kan hæves og
sænkes ved påsætning og aftagning af
brødene. Endelig anv. kontinuerlig drift
i 20—40 m 1. kædeovne med en vandrende
herd af kæder ei. trådnet.
127 286
287
108
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
