- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
292,293,294

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - bagepulver ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bain

bakterier

lingen; trængtes hurtigt i baggrunden
som moderat, guillotineret under
Ræd-selsperioden.
Bain Jbæinl, Alexander (1818-1903), eng.
psykolog. Udviklede i The Senses and
the Intelleet (1855) o. a. skrifter
associa-tionspsyk. teorier.
Bains [bÆ], fr. navn for badesteder med
mineralske kilder. B-en-Vosges og B du
Mont Doré.
Bai’ram (tyrk: fest), navn for de to årl.
islam, fester; 1) det store Kurbanb
(offerfest) i 12. måned; 2) den lille
Rama-danb ved slutn. af 9. måned af det
mu-ham. år.

Baird [bæad], John Logie (1888-1946),
skotsk radioing. B konstr. det første
brugelige fjernsynsapparat. Det af ham grl.
B-Television Ltd. samarb. med BBC fra
1929 vedr. regelmæss. fjernsynsuds. B er
tillige opfinder af apparatet noctovisor,
som gør det muligt at se i mørke ved hj.
af infrarøde stråler,
baisse [’bæ:sa] (fr.), nedgang i varepriser
ei. værdipapir-kurser. Den, der
spekule-rerå lab (en baissier [bæ’sje], baissist,
i eng. og amer. børssprog ofte bear (bjørn))
sælger varer ei. papirer til senere
levering, idet han regner med p. gr. af
prisfald at kunne købe dem billigere forinden,
baisseklau’su’l [bæ:sa-], aftale ved
leveringsforretninger om, at kontraktprisen
skal gælde, hvis markedsprisen på
leveringsdagen er den samme som ei. højere
end på kontraktdagen, men reduceres,
hvis markedsprisen ef faldet,
baj (oldfr.), også bay, bo], boy, også kaldet
nordisk klæde, er et af uld, kradsuld og
bomuld fremstillet løst, glatvævet stof,
der ved valkning og runing får lådden
overflade; bruges til trøjer, møbel- og
dekorationsstof o. a.
baja’derer, eur. navn af portug. opr. for
ind. tempeltjenerinder og -danserinder
ved Vishnu- og çivatempler.
bajads [-’jas] (ital.), opr. commedia
delP-arte-fig. (pagliaccio, egl. halmmadras),
en klovnagtig person i madrasstribet tøj;
senere komisk fig. v. gøglertrupper,
spasmager.

Bajadser, ital. I Pagliacci, opera. Tekst
og musik af Ruggiero Leoncavallo.
(Milano 1892, Kbh. 1893).
’Baj’er, Fredrik (1837-1922), da. fredsven.
Folketingsm. (Venstre) 1872-95,
agiterede for kvinders ligestilling m. mænd,
for skandinavisme, afholdssagen,
fredssagen. Arbejdede for en principielt
neutral da. udenrigspolitik, stiftede 1882
»Dansk Fredsforening«, 1891
verdens-fredsbureauet i Bern; ivrig for
interparlamentarisk samarbejde. Fik 1908
halvdelen at Nobels fredspris. (Portr. sp. 288).
Baje’sid, tyrk. Bayazit [-ja’zit], tyrk.
sultaner: Bajesid 1. Jilderim (lynet)
(1347-1403), søn af Murad 1., reg. 1389-1402,
fanget af Timur ved Ankara 1402.
-Bajesid 2., reg. 1481-1512.
Baj’kal-søen, største sø i Sibirien;
34 932 km2; største dybde: 1552 m.
Søen er en gravsænkning,
gennemstrømmes af Selenga-Angara. Tilstedeværelsen
af en sælart tyder på tidl. forb. m. havet,
bajonet [-’næt] (efter Bayonne, hvor b
først blev fremstillet), blankt våben, som
påsat geværet gør dette til et stødvåben,
bajonetfatning ei. swanfatning,
lampeholder til elektr. glødelamper, hvor
glødelampen fastholdes ved, at to små stifter
på dens sokkel drejes ind i to hakker på
holderen, så at lampen presses ind mod
to fjedrende kontakter i holderens bund.
bajonetknæ, forbindelsen ml. tagrende

og nedløbsrør (jfr. svanehals),
bajonetlås, forb. ml. to dele,
f. eks. to metalstænger, hvor
den ene skydes ind over den
anden, til et fremspring på den
ene går i bund i en
vinkelfor-met rille i den anden,
bajonetplanten (Sanse’viera),
der indbefatter fl. arter, som
hører til konvalfam., er
kendelig på de lange, smalle,
bajonetlign. rosetstillede blade.
Afrika. Dyrkes alm. som
stueplante. Formeres ved stiklinger
bestående af bladstykker.

’Bajæ, det gl. Roms mondæne badested,
nær Napoli; bet. ruiner af villaer,
templer m. v.

bak ei. baksdæb, forreste del af øverste
skibsdæk, oftest hævet over dette som
et mindre dæk for sig.
baka-bombe (jap. baka dum), amer. navn

for de jap. jinrai raketbomber.
Bakchi’ader (efter stamfaderen Bdkchis),

det gl. Korinths adel.
Bake’lit, det i størst mængde fremstillede
formstof. Opfundet 1909 af den amer.
kemiker Leo H. Baekeland (1863-1944)
(deraf navnet). Det er et
fenol-formaldehyd-kondensationsprodukt (fenoplast). Ved
kondensation i alkalisk vædske
gennemløber produktet 3 stadier: resol (flydende,
letsmeltelig masse), resitol (uopløseligt
og usmelteligt, men stadig blødt ved
ophedning), ved yderligere ophedning resit;
på resit-stadiet er produktet
fuldstændig uopløseligt og usmelteligt. Ved
kondensation i sur vædske fås et produkt
novolak, der er smelteligt og opløseligt;
anv. som schellakerstatning. B blandes
inden færdigkondenseringen med
fyldstoffer og formes f. eks. ved
varmpresning til mangfoldige nyttegenstande spec.
for elektroteknikken. Som bindemiddel
anv. B i laminater (f. eks. krydsfinér,
splintfrit glas). Af fenol-aldehydharpiks,
fyrreharpiks (abietinsyre) og glycerin fås
olieopløselige fenoplaster, der kan
benyttes til fede lakker.
Baker [’bæ:kar], Josephine (f. 1906), fr.
revykunstnerinde af negerblod, f. i USA.
Deb. 1925 i Paris, hvor hun fik succes på
sin skønhed, charme og groteske,
uhæmmede dans. Turneer i Eur. og USA, i Kbh
1928 og 1946. Har medvirket i fl. film.
Baker [’bæika], Sir Samuel (1821-93),
eng. opdagelsesrejsende, opdagede 1864
Albert Søen i Afr.
bakhshish [ba"Ii:I] (pers.), drikkepenge;

bestikkelse.
Bakin, Kyokutei (1767-1848), Japans mest
berømte romanforfatter, skrev
hist.-ro-mantiske romaner; hans hovedværk er
Hakkenden (historien om de otte hunde)
(1841).

bakka’na’l (af bacchanalia), drikkelag,
bak’kan’ter, anden stavemåde for
bac-chanter.

bakke (eng. back bevæge (sig) tilbage), sov.,
1) lade maskinen gå mods. af frem, slå
bak, 2) b fyret, dæmpe ilden under
kedlen, 3) b et sejl, få vinde ind på dets
forside, 4) b op, rette (mandskabets)
mad an.

bakke, afrundet forhøjning i et lavland.
I Danm. oftest opstået ved indlandsisens
og smeltevandets virksomhed, f. eks.
morænebakkeland, fladbakke, eller ved
floderosion f. eks. falsk bakke,
bakke, lille, lavt drivhus, hvis glasflade

dannes af aftagelige drivbænkvinduer,
bakkebremse (ty. Backe kind, kæbe),
bremse, der virker ved friktionen ml.
klodser (bremsebakker, bremsesko) og en
roterende tromle (bremsetromle, bremseskål).
Bakkegrund, grund S f. Amager på

Bornholm; 5 m u. havet,
bakkegrus, tekn. betegn, for diluvialgrus;

anv. til beton, vejbelægning o. a.
Bakkehus, Gamle, Danm.s ældste
åndssvageanstalt (Frederiksberg), grl. af 1855
lægenJ.R. Hübertz (1794-1855).
Bakkehuset, K. L. og Kamma Rahbeks
bolig under deres ægteskab 1798-1829
og litt. samlingssted af stor bet. Fra 1925
litt.hist. museum, Frederiksberg. (111. sp.
294).

bakkeland, ujævnt, bakket lavland,
bakkemarmor, se marmorere,
’bakkenbarter (ty. Backe kind + Bart
skæg), kindskæg (især kortklippet) ned
foran øret. Kom i brug ca. 1796 og bares
især i 19. årh.s 1. halvdel,
bakker (ty. Backe kind, kæbe), 1) tekn.,
kæber, hvorimellem et arbejdsstykke
fastspændes. Skære-b er de skærende
dele i gevindskæreværktøjer.
’Bakker, Piet (i. 1897), holl. forfatter. Har
skrevet rejseskildringer og romaner som
Ciske de Rat (1943; da. Frans 1943) og
Ciske groeit op (1944; da. Frans vokser
op 1944) og Cis de man (1946; da.
Frans bliver Mand 1946).

Bakkehuset.

bakkesand, tekn. betegn, f. diluvialsand;

anv. til beton og mørtel m. m.
bakkestjerne (E’rigeron), slægt af
kurv-blomstfam. I Danm. er bitter b (E.
acer) alm. på tørre bakker, og canadisk
b (E. canadense), der er indslæbt fra
N-Amer., breder sig stadig, især i
sandjords-egne. Et par udenl. arter (asterslign.
stauder) dyrkes i haver,
bakketidsel (Car’lina vul’garis), art af
kurvblomstfam., en lav og stiv urt med
fligede ei. tandede blade, forsynet med
lange, tynde torne. Kurvene rødgule. Ret
aim. i Danm. på tørre skrænter. Andre
arter stenhøjsplanter,
bakkeøer, landstrækninger i Vestjylland,
der ligger højere end hedesletterne og helt
er omgivet af disse.
Bakony-bjergene [’bakonj],
skovbevok-set højdedrag i Ung. NØ f. søen Balaton.
Højeste punkt 713 m.
Bakst, Léon (1866-1924), russ. maler og
grafiker, hvis stil er påvirket af
Jugendstil og har et noget dekadent præg. Kendt
for teaterdekorationer og -kostumer,
bakteri- (gr. baktérion lille stav), bakterie-,
baktericid [-’si’ö] (bakteri- + -cid),
bakteriedræbende,
bakteriedyrkning. De fleste bakterier
kan dyrkes på kunstige
næringssubstra-ter: af disse kan nævnes de syntetiske
substrater, som er sammensat af kem
veldefinerede stoffer, og
bouillon-pepton-substraterne; ved tilsætning af agar
ei. gelatine kan fremstilles faste
substrater. Til det flydende ei. faste substrat
kan yderligere sættes blod, serum ei.
andre særlige næringsstoffer, som tjener dels
til at fremme væksten, dels til
undersøgelse af, hvilke stoffer bakterier er i stand
til at omdanne og udnytte. Disse
omdannelser sker ved enzym virkning, dels in trå-,
dels ekstracellulært,
bakteriefarvning. Bakterier kan
iagttages dels ufarvet, dels efter farvning med
basiske farvestoffer, f. eks.
metylenblåt. En del af dem kan desuden farves
efter Grams metode. Visse bakterier, bl. a.
tuberkelbacillen, samt bakteriers sporer
er syrefaste, d. v. s. at de vanskeligt
optager farve, men også vanskeligt afgiver
den igen, selv ved behandling med
stærke syreopløsninger.
bakteriefiltre, filtre med så små porer, at
bakterier holdes tilbage. De mest
benyttede b fremstilles af uglasseret porcelæn,
infusoriejord ei. asbest; de anv. bl. a.
til fremstilling af toksiner,
virusopslem-ninger og bakteriol. næringssubstrater.
bak’te’rier (gr. baktérion lille stav),
meget små, encellede organismer, som i alm.
regnes til planteriget. I tværmål er de
oftest under 1 ß. b har ingen velafgrænset
kerne; de formerer sig antagelig alene ved
tværdeling, uden kønsprocesser. Hurtigt
voksende b kan fordoble deres antal
hvert 20. minut, b kan være runde, ovale,
stav-, skrueformede ei. uregelmæssige.
Stavformede b kan vokse ud til lange
tråde; strålesvampgruppens b danner
tillige forgreninger ei. vinkelvækst. Nogle b
indeholder korn af forsk. art. Mange b er
bevægelige v. hj. af svingtråde: nogle
omgiver sig med en kapsel. En del af de
stavformede b danner sporer, som er runde
ei. ovale, stærkt lysbrydende legemer.
Inddelingen af b kan ske dels på
grundlag af deres form, dels ud fra deres
næ-ringskrav og de stoffer, de kan omdanne;
ved den finere inddeling, navnlig af
patogene b, spiller seroreaktioner en stor
rolle. Inden for med. og vet.med.benyttes
morfologien som middel til den groveste
inddeling. De kugleformede nogle af de

292

293

294

[-Bajonetknæ.-]

{+Bajonet-
knæ.+}

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free