Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - bagepulver ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bakterio- balance
let aflange b (kokkerne) deles i
stafylokokker, streptokokker, pneumokokker og
sarcina; til de ikke sporedannende stave
hører strålesvampgruppen (herunder
difteri- og tuberkeibacillen), coli-,
salmonella-, dysenteri- og pasteurellagruppen,
pest-, kighoste- og
kalvekastningsbacil-len. De vigtigste sporedannende stav-b
er den aerobt voksende miltbrandbacil,
høbacilgruppen og de anaerobe klostridier
(herunder bl. a. pølsegift- og
stivkrampebacillen). Til de skrueformede b hører
syfilismikroben, de b, som fremkalder
tilbagefaldsfeber og Weils sygdom og
forsk, mund-b. Vibrioner er skrueformede
b, som falder hen i stykker, der kun
udgør en halv vinding (»kommabaciller«);
hertil hører koleravibrionen og mange
uskadelige vandbakterier, b findes i de
øvre jordlag, i vand, i luft og på
overfladen af alle mulige genstande, hos dyr og
mennesker bl. a. på mundens og svælgets
slimhinder og i stor mængde i
tarmkanalen. Det indre af sunde væv hos planter,
dyr og mennesker er som regel frit for b.
F.fter deres næringskrav kan b deles i
autotrofeog heterotrofe b. Som
energikilde benytter de autotrofe b iltning af
forsk. uorg. stoffer: brint, svovlbrinte,
nitrit, til dels under lysets medvirkning;
den således indvundne energi benyttes til
omdannelse af kulsyre til org. kulstofforb.
Mange b kan benytte både autotrofe og
heterotrofe ernæringsmåder. De
heterotrofe b kan inddeles videre efter deres
kvælstofkrav; enkelte b kan udnytte frit
kvælstof; af de øvrige kan nogle nøjes med
ammoniumsalte, medens andre kræver
forsk, kombinationer af aminosyrer,
vitaminer og vitaminlign. stoffer. Nogle b
angriber særlig proteinstoffer, andre særlig
kulhydrater, alkoholer, glykosider og org.
syrer. De enkelte b-arter og -grupper
karakteriseres dels ved det udvalg af
stoffer, de er i stand til at angribe,
dels ved omdannelsesprodukterne, f. eks.
indol, ammoniak, eddikesyre, mælkesyre,
smørsyre. Nogle b danner farvestoffer;
andre fremkalder kem. processer, som er
ledsaget af lysudvikling. M. h. t. forholdet
over for luftens ilt kan man skelne ml.
aerobe b, som kun kan vokse i berøring
med atm. luft, obligat anaerobe b, som
kun kan vokse i iltfri ei. iltfattige
omgivelser, og fakultativt anaerobe b, som
kan vokse både under aerobe og anaerobe
betingelser, b-s forhold over for temp.:
Over for afkøling, selv til meget låve
kuldegrader, erb som regel meget resistente.
Der gives b, som kan vokse ved temp.
under 0° (kryofile ei. psykrofile b); de
fleste af de b, som forekommer hos dyr
og mennesker, vokser bedst ved temp. i
nærheden af 37° (mesofile b), medens
ydergrænserne fbr væksten ligger meget
forsk.; termofileb vokser bedst ved temp.
omkr. 50°. De fleste ikke-sporedannende
b dræbes ret hurtigt ved temp. over 60°,
hvorimod b-sporer tåler kogning i
kortere ei. længere tid; ved ophedning i
autoklave til 120-130° dræbes de dog hurtigt.
Også over for kem. desinfektionsmidler er
sporer bet. mere resistente end de
ikke-sporeholdige former. Ved stærk og
langvarig lyspåvirkning dræbes mange b ;
virksomst er de ultraviolette stråler.
Gnm. deres kem. virkninger spiller b
en meget stor rolle både i naturens og i
menneskets husholdning. Ved forrådnelse
og gæring nedbryder de stofferne i døde
planter og dyr samt i dyrenes
tarmudtømmelser og urin til ganske simple forb.,
som kan udnyttes af planterne. I
fødemiddelindustrien, særlig mejeribruget,
tager mennesket direkte b i sin tjeneste,
idet bestemte mælkesyre-b er nødvendige
ved fremstilling af smør, ost o. a.
mælkeprodukter; på den anden side er
forråd-nelses-b årsag til den ringe holdbarhed af
mælk og kødvarer. - Et mindretal af
samtlige b-arter er i stand til at trænge
ind i planter, dyr og mennesker og
fremkalde sygdom, evt. død. Nogle af disse
patogene b formerer sig livligt i
organismen, medens andre bliver på det sted,
hvor de er kommet ind, men herfra kan
den øvrige organisme beskadiges ved
overgang af b-s toksiner i blodet. Orga-
nismen bes vater b-s angreb, dels ved ai
visse celler direkte angriber b, dels ved
dannelse af antitoksiner o. a. antistoffer,
bakterio-, d. s. s. bakteri-.
bakterio’fa’g (bakterio- + -fag), virus,
som beskadiger ei. ødelægger levende
bakterier, forekommer bl. a. i tarmen,
bakteriolo’gi’ (bakterio- + -logi), læren
om bakterier,
bakterio’lo’gisk krigsførelse, tilsigtet
spredning af smittestof bl. fjendens
tropper ei. civilbefolkning (forbudt efter
overenskomst i Geneve 1925).
bakteriose, fællesnavn for
bakteriesygdomme hos planter,
bakterio ’stase (bakterio- + -stase),
standsning af bakteriers vækst og formering,
fremkaldes af mange antiseptiske midler,
bakteriu’ri’, forekomst af bakterier i
urinen.
bakteriæ’mi’ (bakteri- + -arni), tilstand,
i hvilken bakterier i større mængde findes
i blodet og giver anledning til sygdom.
’Baktrien, satrapi i Perserriget omkr.
hovedstaden Bak trå (nu Balkh), ca.
250-130 f. Kr., uafh. under gr. konger.
Ba’ku, hovedstad i Azerbajdzjan, Sovj.,
ved Kaspihavet på S-kysten af halvøen
Apsjeron; 809 000 indb. (1939). Hovedby
i Sovj.s mest produktive oliefelt (15 mill.
I. Stafylokokker. 2. Streptokokker. 3. Sarcina. 4. Pneumokok. 5. Gono- eller
meningo-kokker i hvidt blodlegeme. 6. Streptobacillus casei. 7. Pestbaciller. 8. Kighostebaciller.
9 .Kalvekast ningsbaciller. 10. Tyfusbacil med svingtråde. 11. Difteribaciller. 12.
Tuberkelbaciller. 13. Grenet mæ’kesyrebakterie. 14. Miltbrandbaciller. 15. Pølsegiftbakterie. 16.
Stiv-krampebacil. 17. Koleravibrioner med svingtråde. 18. Weil-spirokcete. 19. Syfilis-spirokate.
20. Tilbagefaldsfeber spir ok æte.
Baku. Kirov Boulevard.
t 1940); havn, jernbanecentrum;
olieledninger til Batumi (1717 km) ved
Sortehavet. Alsidig industri (olieraffinaderi,
fødevarer, boremateriel).
Baku, Det Andet, oliefelt i Sovj. N f.
Kaspihavet; udbygget i 1930erne. Største
felt S f. Ufa.
ba’kuba ei. bushongo [-’lorçgo], fællesnavn
for fl. bantufolk i Congo ml. floderne
Kassai og Sankourou, bl. a. stammerne
bambala, bakete, bangongo. Grundede et
rige med handelsforb. mod N og S.
Agerbrugere, dygtige vævere, fremragende
billedskærere. (111. se tavle Negerskulptur).
Ba’kunin, Mihail (1814-76), russ.
anarkist. Under studier i Tyskl., Frankr.,
Schweiz (Hegel) i forb. m. Marx og
Proud’hon; dødsdømt for deltagelse i
revolution i Dresden 1849, udleveret 1851
til Rusl., flygtede efter
Sibirien-fangen-skab 1857-60 til London. B-s anarkisme
førte 1872 til hans eksklusion af 1.
Internationale og skarp konflikt m. Marx. Grl.
1869 den anarkistiske Alliance de la
démocratie socialis te.
bal’ (fr. balle kugle), betegn, for kuglen i
billard, cricket m. m.
bal’ (fr. fra vulgærlat. ballare danse),
selskabelig sammenkomst med dans.
BAL, fork. af British-/Inti-Lewisite,
middel mod giftgas.
Bala’kirev [-ref], M. A. (1837-1910), russ.
komp. og pianist. Orkesterværker
(symfoniske digtninge: Russia og Thamor),
sange og klaverstykker.
Bala’klava, lille havneby på S-Krim S f.
Sevastopol. Under Krimkrigen
udmærkede eng. kavalleri sig
v. B 25. 10. 1854.
bala’lajka, russ.
guitarinstrument med
trekantet lydkasse,
balance [ba’lai7S3](lat.6ü
to gange + lanx
vægtskål), ligevægt. I
bogholderi: 1) en på
grundlag af bogføringen
udarbejdet opstilling over
aktiver og passiver; 2) d.
s. s. råbalance og/el. Balalajka.
295
292
293 295
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
