Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - bagepulver ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Balkan Bjergene
ballonspærring
og ved Maritsa utilstrækkelig til skov,
hvorfor græssteppe her er dominerende
plantevækst. Ved kysterne af
Adriaterhavet, Middelhavet og i Det Gr. Øhav
når vinterens middeltemp. ikke under 5°,
og klimaet er subtropisk med varm, tør
sommer og regntid om vinteren og dertil
svarende maki ei. stedsegrøn skov.
Balkan Bjergene (bulg. ’Stara Plani’na),
600 km 1. Ø-V-gående bjergkæde i
Midt-Bulg., der har givet navn til hele halvøen.
Højeste punkt 2385 m.
Balkanententen [-an’tarçdsn],
sammen-slutn. 1934 ml. Jugoslavien, Rumænien,
Grækenl.. Tyrkiet til garanti af
bestående grænser. Skulle holde bulg. krav
i skåk, men brød sammen 1940.
balkanfilologien, studiet af de på
Balkanhalvøen talte sprog, især af de
efterhånden opståede fællestræk hos de
opr. ikke ei. kun fjernere beslægtede
sprog.
Balkankrigene 1912-13, 2 krige ml.
Tyrkiet og de kristne Balkanstater. Okt.
1912 angrebes Tyrkiet af Grækenland,
Bulg., Serb. og Montenegro. Særlig ved
bulg. indsats sprængtes tyrk.
hovedstyrke (Kirk Kilise okt. 1912, Adrianopel
marts 1913); fred i London maj 1913.
Østr. hindrede Serb. vejen til havet ved
at oprette Albanien; Serb. forlangte
kompensation fra Bulg. i Makedonien,
og da Bulg. afslog, forenedes
Serb.-Grækenl. mod Bulg., der samtidig
angrebes af Rumænien og Tyrk. og aug.
1913 måtte bøje sig ved freden i
Bucuresti. Tyrk. beholdt Adrianopel,
Rumænien tog sydl. Dobrudsja fra Bulg.,
der beholdt vestl. Thrakien m. adgang til
Ægæerhavet; Grækenland og Serbien
delte Makedonien.
Balkanpagten, traktaten, der 1934
samlede Balkanententens lande.
’Balke, Peder (1804-87), no. maler;
fantasifulde, virtuose og dramatiske
marine-og måneskinsbilleder.
balkon [-’kDi?] (fr. af oldhøjty.W&o bjælke),
åben udbygning på ind- ei. udvendig
side af en mur, forsynet med rækværk
og båret af konsoller, søjler ei. 1. I teater
er b det nederste etagegalleri.
bal’lade (ital. ballata lille dans), 1) litt.,
fra 12. årh. brugt i Ital. om kort lyrisk
dansevise (af provençalsk opr.), siden i
Frankr. om lign. poesi, men i Engl. og
Skotl. mest om episk-lyriske viser.
Allerede i 6. årh. fandtes dog episke fr.
danseviser under navnet b, og herfra
stammer den eng. og ty. b ; genren rigest
udviklet i Danm. (folkevisen), især i
12.-13. årh. Fra Percy’s udg. 1765 af
eng. b udgår nyere b-digtning (Bürger,
Goethe, Schiller, Oehlenschläger m. fl.);
intet skarpt skel ml. b og romance. En
moderne da. fornyer af b-genren er Nis
Petersen. 2) mus., opr. (14. og 15. årh.)
den af instrumenter ledsagede dansevise;
har senere antaget forsk, former: 1) i
tiden omkr. 1800 en gennemkomp. sang
af handlingsbevæget indhold, f. eks.
Schuberts Erlkönig, 2) omkr. 1850 et
korværk med sagnagtigt indhold, f. eks.
Gades Elverskud, 3) omkr. 1840-50 en
instrumentalkomposition af en vis
indholdsmæssig eventyragtig karakter (Chopin).
Ballarat [’bäta’rät], opr. guldmineby i
Victoria, Austr., nu tekstil- og
landbrugsindustri. 40 000 indb. (1947, som i 1852).
’ballast (bar tom + last), 1) søv., dødvægt
(sand, sten ei. vand) indladet i skib uden
ladning til sikring mod kæntring. 2)
jer nb., det under svellerne i
jernbanespor anbragte materiale, som skal virke
trykfordelende og vandafledende samt
hindre længde- og sideforskydninger af
sporet. På hovedbaner anv. knuste sten
på 30 x 70 mm, på sidebaner og i
stationernes sidespor grus.
ballastpenge, skibsafgift til havn, når
der losses ei. indtages ball&st.
balle, hos husdyr hovens og klovens
bageste elastiske parti lige under
kode-bøjningen.
balle, 1) 1 b papir er = 10 ris å 20 bøger
å 24 ark skrivepapir ei. 25 ark trykpapir.
2) 1 b flæsk er = 4 flæskesider (m.
vedhængende bove og skinker), indsyede
i hessian for eksport (norm. 100-120 kg).
Balle, Nicolai Edinger (1744-1816), da.
teolog og biskop. Ligestillede tro og
fornuft. Som Sjællands biskop (fra 1783)
stod han med front mod den yngre
supranaturalisme og den radikale
kirkeopløsning. Skrev en rationaliserende
Lærebog (1791) og udgav
Evangelisk-Kristelig Salmebog (1798). Udrettede
meget for skolevæsenet. (Portr. sp. 299).
balle’rina (ital.), danserinde. Prima b,
første danserinde.
balle’rune, juleleg ei. legestraf: slag i
ryggen.
’Bal’lerup, stationsby NV f. Kbh.
(Frede-rikssund-banen); 2949 indb. (1945).
ballet [-’laet] (fr. fra ital. ballare danse),
kunstdans knyttet til teatret. Kunstdans
af mimisk-plastisk-dramatisk karakter
allerede kendt i oldtiden, ofte med stærkt
burlesk indslag, b som moderne begreb
opstod ved de ital. renæssancehoffer,
nåede sin første kulmination ved hoffet
i Versailles, hvor konger og adel deltog.
Efterhånden overtog professionelle b. I
det 18. årh. førte Noverre b som
mimiskplastisk kunstart ind i fastere baner, i
det 19. årh. kulminerede den romantiske
ballet ved operaen i Paris. I Rusland
nåede b ved årh.s slutning en teknisk
blomstring. I det 20. årh. bragte Fokins
arbejde med den rusS. b, som Diaghileff
1909 førte til Vesteur., til internat,
revolution i b-s verden. I Tyskl. udformedes
i årh.s første fjerdedel den fri
ekspressionistiske dans, en ny form for b
opstod, opr. inspireret af Duncans teorier,
men bragt til blomstring af betydelige
mimisk-plastiske kunstnere, som søgte
en ny form uafhængig af den klass.
b-teknik.
I Danm. fandt b sit hjemsted ved
Det Kgl. Teater. Allerede i 18. årh.
ydedes fremragende b-kunst under Galeotti,
i det 19. årh. skabte Aug. Bournonville
den da. b-s traditioner. I vort årh. er
et nyt højdepunkt nået under Harald
Lander. Fra 1920ernes slutning har den
da. b optrådt i udlandet, især Engl.,
Frankr. og USA.
’Ballin, Albert (1857-1918), ty.-jød.
forretningsmand; fra 1899 direktør f. Hapag.,
ivrig for ty. handelsekspansion.
Balling, da. stationsby NV f. Skive;
525 indb. (1945).
Balliol College [’bæiljal ’kåtid3] (eng.),
et af Oxford univ.s ældste colleges (grl.
ca. 1260).
bal’list (lat. bal(l)ista af gr. ballein kaste),
romersk
kastemaskine, med
hvilken der
udslyngedes meget store
pile, undertiden
også sten.
balli’stik (gr.
ballein kaste), læren
om pro jektilets
bevægelse. Medens
den indre b er
læren om
projektilets bevægelse
inde i
skydevåbnets løb, er den
ydre b læren om projektilets bevægelse
efter at det har forladt skydevåbnets
munding.
Balli’stit ei. nitroglycerinkrudt, en
røgsvag krudt-sort, der væsentlig består af
nitrocellulose gelatineret med
nitroglycerin (Nobel, 1888).
ballon [-’br?] (fr.), luftfartøj lettere end
luft uden mekanisk fremdrivningskraft.
b består af et kugleformet hylster, fyldt
med en luftart (varmluft, brint, lysgas
ei. helium), der er lettere end den
omgivende atm. og derfor giver b en vis
opdrift. Varmluftb (montgolfiéren) blev
opfundet 1782, men fortrængtes hurtigt
af brintb (charliéren), som opfandtes s.
år. b-hylsteret består af
gummiimpræg-neret, tætvævet lærred. Man skelner ml.
friballoner og standballoner
(lænkeballoner). - Frib er en kugleb, bestående
af b-hylster med appendiks, ventil,
sprængklap, b-net, b-kurv, ballast, anker
og slæbeline. Appendiks er hylsterets ned-
advendeftde åbning, der benyttes ved
fyldning og, hvis gassen under opstigning
Ballist.
Friballon.
udvides stærkt, tillige som
udstrømnings-åbning. Ventilen, der sidder øverst på
hylsteret, benyttes, når b skal dale, og
gas derfor lukkes ud. Sprængklappen,
der ligeledes sidder øverst på hylsteret,
tjener til hurtigtømning ved landing,
b-nettet, af tovværk, omslutter b og samles
nedtil i en krans, hvori b-kurven
ophænges. b-kurven, hvori fører og evt.
passagerer opholder sig, er af
vægthensyn oftest fremstillet af spanskrør og
vidjer forstærket med asketræslister;
ballasten, sække med sand, ophænges i
reglen udenpå b-kurven. Samme sted
ophænges slæbeline og anker, der
benyttes under landing. - Foruden til
b-farter benyttes kugleb stationært, som
mil. observationsstade ved bl. a.
artilleri-observationer. Som st an db blev den
dog efterhånden fortrængt af spec. typer
som f. eks. drageb, der er aflang og
bagtil forsynet med stabiliseringsfinner.
Fortøjningskablet er befæstet til drageb
således, at denne ligger skråt i luften.
Vindens tryk på undersiden af b forøger
derved opdriften. - Under begge
Verdenskrige har drageb med held været anv.
som spærreb, som - bærende et net af
stålvirer - har ydet en ret effektiv
beskyttelse af sårbare mål (byer,
fabriksanlæg) mod angreb af dykbombere og
andre lavtflyvende maskiner. - Til
vi-densk. brug har man udviklet spec.
frib-typer, bl. a. stratosfæreb, der benyttes
ved udforskning af højere luftlag.
ballondæk, automobildæk, der har større
dimensioner og oppumpes med tilsv.
mindre lufttryk end alm. dæk. b giver
blødere kørsel, men noget større rullende
modstand end alm. dæk.
ballonfart, opstigning og befordring med
ballon. I begyndelsen foretoges b kun
som folkeforlystelse og sport. Senere tog
man b i videnskabens tjeneste, men som
egl. befordringsmiddel har ballonen
aldrig kunnet gøre sig gældende, da den
ikke er styrbar. Den første b, hvor
mennesker medfulgte, foretoges i Frankr.
nov. 1783 med en af brødrene
Mont-golfier fremstillet varmluftballon. Dec.
s. å. foretog den fr. prof. Charles en to
timer lang b med en af ham selv konstr.
brintballon og jan. 1785 besejredes Den
Eng. Kanal. - Efter årh.-skiftet tog den
vidensk. b et kraftigt opsving takket
være tekniske forbedringer samt atm.,
meteor, og fysiol. undersøgelser. I
indeværende årh. er foretaget fl. opstigninger
til stratosfæren. Højderekorden er ca.
22 000 m. Med ubemandet ballon er
nået ca. 26 000 m. - I Danm. har b
næsten udelukkende formet sig som sport,
den første opstigning fandt sted 1806
(russ. ballon og fører), den første da. b
foretoges 1811, i 1889 etableredes en mil.
ballonpark. Danm. har to gange været
repræsenteret ved det internat.
Gordon-Benne t-ballonstævne.
ballon-klyver, stort stagsejl af let
sejldug. Anv. i lystfartøjer, dels som klyver,
dels som spiler.
ballonspærring, opstilling af
spærreballoner omkr. byer og andre mål for
292
293
304
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
