Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - banal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
banal
Bang
ba’na’I (fr.), hverdagslig, forslidt.
Ba’nana (fr. [-’na]), handelsplads i Belg.
Congo ved Congos munding.
ba’na’nfiuer (Droso’philidae), fam. af
små fluer (3-4 mm),
hvis larver lever i
rådne vegetabilier o. 1.
P. gr. af deres
frugtbarhed, og fordi de
meget let holdes i
kulturer, er b blevet de
mest anv. forsøgsdyr
inden for den mod.
arvelighedslære og biol.
Under kontrol er i
laboratorierne ops tåe t
talr. mutanter, hvis
arvelighedsforhold kendes. Den alm. art
har fire kromosompar, der ret nøje er
kortlagt m. h. t. genernes indbyrdes
beliggenhed. I larvens spytkirtler er
kromosomerne meget store og af
ejendommelig stribet struktur. Adskillige arter
i Danm.
ba’na’nplante (’Musa ei. ’Pisang), slægt
af pisangfam., meget store, flerårige
urter med en »stamme«, der er dannet af
de anselige,
skruestillede blade, hvis
bladplader har en
kraftig midtstreng
og svage sidestrenge.
Blomsterstanden et
aks, udgående fra
den korte rodstok;
ved grunden af akset
kun hun-, midtpå
tvekøns- og øverst
hanblomster; derfor
sidder frugterne,
bananer, som er bær,
kun ved grunden af
akset. Bananen, der
er aflang, har inden for den sejge skal et
melstofrigt kød, der mod modningen
bliver sukkerholdigt og indeholder de
talrige frø. Disse mangler dog hos de
dyrkede former. 80 arter i det trop.
Australien, Asien og Afrika. For frugtens
skyld dyrkes fl. arter; kulturen er gl.,
har været kendt i oldtiden. Af en art fås
manila-hamp (af karstrengene), af andre
udvindes en slags mel, vigtigt for
trope-beboerne. (b-mel indeholder ca. 78%
stivelse og 5-6% sukker). Bladene bruges
til tækning. Et par arter (M. ensete og
M. coccinea) er prydplanter.
Eksportområderne ligger især på den vestl.
halvkugle, navnlig i Mellemamer.s østl.
kystegne og Vestindien, hvor arbejdet i
plantagerne udføres af negre. Dertil kommer
sydl. Mexico, Colombia og Bras. (staterne
Säo Paulo og Rio). Eneste betydende
eksportlande på østl. halvkugle er De
Canariske Øer og Formosa.
Verdenseksporten androg 1938 ca. 2,5 mill. t; heraf
eksporterede Jamaica 403 000 t, México
314 000 t og Guatemala 219 000 t. Avlen
iMellemamer. og Vestindien samt
handelen i USA beherskes af United Fruit
Company (amer.), hvoraf Fyffes er et
datterselskab. Ca. ’/« af importen faldt
på USA. Eur. aftog over ’/s-
bananstik, elektr. kontaktprop (navn
efter formen).
banan ædere (Muso’phagidae), fam. af
gøge, store, fasanlign. fugle, frugtædere,
kun Afr.
Ba’na’tet, lavland ml. Tisza, Mureç og
Donau, til 1920 ung., derpå delt ml.
Rum., Jugoslav, og Ungarn. B var tidl.
ung.-kroatisk militærdistrikt v. den tyrk.
grænse med en bån som øverstbefalende.
ba’nau’sisk (gr. bdnausos en, der driver
simpelt håndværk, egl: ovnarbejder),
håndværksmæssig (nedsættende) om
kunstudøvelse.
’banco (ital: disk i bank), ældre betegn,
for omsætningsmidler skabt ved
bankvirksomhed (f. eks. Hamborger b i 18.
-19. årh.).
’Banco, Nanni di (ca. 1373-1420), ital.
billedhugger. Hans bedste arbejde er
den siddende statue af evangelisten Lukas
i domkirken i Firenze (1408-15) og
relieffet Madonna della Cintola over Porta
della Mandorla på domkirken. B var
med til at indføre Renæssancen i Toscana.
band (oldnord. bann forbud) ei.
ekskommunikation, udelukkelse af kirken. If.
kanonisk ret enten lille b (udelukkelse
fra sakramenterne) ei. stort b
(anathe-ma; udelukkelse af menigheden). I
Danm. efter Reformationen væsentlig
kun det første,
band [bånd] (eng.) orkester. Ordet anv. i
engelsktalende lande især om
militær-og danseorkestre, i Danm. om mindre
jazzensembler.
’banda, lyshudet, rimeligvis
hamitblan-det negerfolk ved øvre Chari, Fr.
Ækva-torialafr.
bandage [-’da:fc] (fr.), med., betegner
som regel et støtteapparat, oftest af gips
ei. læder, hvormed man f. eks. holder et
knoglebrud på plads ei. støtter en ikke
belastningsdygtig ekstremitet,
bandagist [-’Jist] (fr.), fremstiller af
bandager, brokbind o. 1.
Bandai-san [barjdaisaT?], 1820 m høj jap.
vulkan på N-Honshü.
’Bandak, no. sø, vestl. Telemark; 29 km2;
indgår i B-Nordsjø-Skien kanalen
(15 sluser),
ban’dannos (hindustani bandhnu betegn,
f. spec. farvemetode), fine, ostindiske
silkestofler med påtrykte mønstre; nu
også d. s. s. foulards.
Bandar Shåh [bändär ’lo:h] (Berider Shåh)
by i N-Iran ved Kaspihavets SØ-hjørne;
havn og endestation for den transiranske
bane; ruteskibe til Sovj.
Bandar Shåhpür [bändärfo:h’pu:r]
(Ben-der Shahpur), by i SV-Iran ved Den
Iranske Bugt; endestation for den
trans-iranske bane; fiskerihavn.
’Bandasøen, farvandet S f. Molukkerne.
’Banda Øerne, lille holl. øgruppe S f.
Molukkerne; 42 km2; ca. 13 000 indb.
Højeste punkt: vulkanen Goenoeng Api
(520 m).
Ban’dello, Matteo (1484-1561), ital. forf.
Udmærket novellist. Lope de Vega såvel
som Shakespeare og de Musset har hentet
emner fra hans noveller,
banderilleros [-ri’ljæros], sp. tyrefægtere,
der tirrer tyren ved at stikke småspyd
(banderillas) i dens nakke,
bande’role (fr.), 1) lansefane; 2) bånd m.
forklarende indskrift på gl. kunstværker;
3) stempelpligtig papirstrimmel, som skal
klæbes på visse varer (cigaretter, vin m.
fl.), der er pålagt forbrugsafgift
(banderoleskat).
Bandholm, ladeplads og badested på
N-Lolland; 839 indb. (1945). Endepunkt
f. Maribo—B-banen.
’bandikuter (telugusprog pandi svin +
kokku rotte), d. s. s. punggrævlinger.
Bandi’nelli, Bartolommeo, kaldet Baccio
[’bat:Jo] (1493-1560], ital. billedhugger.
Har bl. a. udført Adam og Eva i Palazzo
Bargello (museo nazionale) i Firenze,
ban’dit (ital. bandito, egl: landsforvist),
røver.
Bandjermasin [-d33r’masin], største by
(havn) på Holl. Borneo; ca. 70 000 indb.
’Bandoeng [-dur;], by i bjerglandet på
V-Java; ca. 175 000 indb. Byggemåden er
stærkt holl. præget. Radiostation.
Kininfabrik.
bando’le’r (sp. bandolera, egl: lille bånd),
skulderrem med føringsmiddel til våben,
patroner, håndgranater o. 1.
bando’lé’rvin, en god rødvin fra
Provence.
ban’dura (gr. pandüra et strengeinstru-
ment), ukrainsk lutagtigt
strengeinstrument med oval lydkasse, hvælvet
bund og fladt låg med rundt lydhul i
midten. I Rusl. kendt siden 15. årh.
bandy [’bändi], fra Engl. stammende
boldspil på isbane; af struktur som
fodbold ; spilles af 2 11 -mandshold på skøj ter,
med krumme stokke og lille, beviklet
korkbold. Til Danm. 1895, men ringe
udbredelse.
bane, tekn., den arbejdende, ofte plane
ei. hvælvede del af hammer, ambolt o. 1.
værktøj.
banebestemmelse, astron., bestemmelse
af et himmellegemes rumlige bane ud
fra iagttagelser af dets løb på
himmelkuglen.
banegård ei. jernbanestation, det sted på
en jernbanelinie som danner forb. ml.
jernbanen og trafikanterne og rummer
driftsanlæggene, f. eks. til ordning og
henstilling af tog, behandling af
lokomotiver m. v. Der skelnes ml. 1) person-b
(person- og rejsegodstrafik), 2)
opstillings-, drifts-ei. depot-b (ordning af
persontog), 3) go d s -b (afsendelse og
modtagelse af stykgods og vognladningsgods),
4) ranger-b (omrangering af godstog),
5) lokomotiv-b (hensætning,
behandling og udbedring af lokomotiver og
motorvogne), 6) special-b (kvægtorvs-,
havne-, fabriks-, færge-b osv.). I
storbyer og på store jernbaneknudepunkter
er de anførte b-typer ofte lokalt adskilt
fra hinanden således, at f. eks. person-b
og gods-b findes så nær byens centrum som
muligt, medens opstillings-b, ranger-b
og lokomotiv-b lægges ud i forstæderne
ei. omegnen. (111. sp. 311-312 f. n.).
banegårdsbreve, alm. brevforsendelser,
der ønskes udleveret på banegården straks
ved togets ankomst. Forsendelsen
påtegnes tydeligt »banegårdsbrev« samt
3 lodrette streger og adresseres til en
banegård.
banelegeme, jordlegemet og bygværker,
hvorpå jernbanesporene er udlagt.
banepakker er ved de da. jernbaner
ilgodssendinger indtil 25 kg, befordret
uden fragtbrev. Som kvittering for fragt
sættes jernbanefrimærker på b.
Baner [-’ne:r], Johan (1596-1641), sv.
general. Bidrog til sejren ved Breitenfeld
1631; efter 1634 ledende for sv. styrker
i Tyskl., fortsatte trods underlegenhed
kampene i Brandenburg-Pommern,
sejrede 1636 v. Wittstock i Brandenburg.
banerømmer, foran lokomotivets
forreste hjulpar, tæt over skinnerne anbragt
konstruktionsdel, som skal hindre, at
genstande, der ligger på sporet, kommer
ind under hjulene.
Banff [bämf], grevskab i NØ-Skotl.; 1631
km2; 52 000 indb. (1947).
Bang, /Inton Christian (1840-1913), no.
teolog; meget
produktiv og grundig,
men ikke ganske
upartisk kirkehistoriker;
1893-95 kirkeminister
(Højre), siden biskop
i Kristiania.
Bang, Arne (f. 1901),
billedhugger og
keramiker (stentøj),
arbejder nu for
Holmegårds Glasværk.
Bang, Bernhard L. F.
(1848-1932), da. ve-
3IO
311
312
Bananflue, hun.
Københavns Hoved-og Bodsbanegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
