- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
316,317,318

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - banal ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bank

barbar

indførte siden brugen af checks, et nyi
omsætningsmiddel der blev af største
bet. f. pengeøkon.s gennembrud. Efterh.
består b-væsenet i de fleste lande af en
central-b med seddeludstedelsesmonopol
og uden større direkte forb. med publikum
samt en flerhed af b, oftest organiseret
som a/s.

Den moderne b (kreditb)
karakteriseres, mods. sparekasserne, ved sine
aktivforretn. og sin evne til at yde kredit
ud over de indsatte midlers omfang.
Dette muliggøres gnm. check-konti,
hvorved publikum kan trække på indsatte
midler ei. på kreditter stillet til rådighed
af b, medens b kun behøver at holde
dækn. for den del af disse beløb, som
forventes fordret kontant udbetalt, og
derfor kan udlåne resten, b-væsenets udvikl,
hænger nøje sammen med udvikl, af det
kapitalistiske samfunds kreditøkonomi;
ofte indtager storbankerne en økon. (og
evt. polit.) dominerende stilling
(»højfinansen«), - Den første da. b var den
såk. Kurant-b, grl. 1736, der som seddel-b
afløstes af Rigsbanken 1813, 1818
Nationalbanken. Fra ca. 1850 stiftedes de
første private da. b. Årene omkr. 1908
samt 1920-30 prægedes af talr.
b-sam-menbrud, hvoraf det største var
Landmandsbankens 1922-23.
bank, spil, 1) i hasardspil sum hvoraf
gevinsterne udbetales; b fremkommer v.
indbetaling af spillernes indsats og tab;
2) da. hasardspil,
bankbog, bog der udviser ejerens
(indskyderens) tilgodehavende hos den
udstedende bank, idet indskud, udbet. og
rentetilskrivn. indføres i b. Nærmere
regler om b findes i gældsbrevsloven af
1938, kap. 4.
banke, 1) d. s. s. bakke, 2) undersøisk,

jævn forhøjning på havbunden.
Banke, Jørgen (f. 1877), da.
biblioteksmand. 1920-46 konsulent i statens
bibl.-tilsyn, ihærdig agitator for bibl.ssagen,
især i landkommunerne. Talr. faglige og
skønlitt. publikationer.
Banke, Niels (f. 1907), da. embedsmand.
Søn af bibl.konsulent Jørgen B. Cand.
polit., kontorchef i prisdirektoratet 1944
-47, derpå underdirektør; lektor v.
Handelshøjskolen fra 1939. Deltog i
grundlæggelsen af Dansk Samling 1936;
deltog i modstandsbevægelsen (dæknavn:
kontorchef Høj), fra apr. 1945 medl. af
Danm.s Frihedsråd,
bankebyg,grove,delvis afskallede byggryn,
banke’rot (ital. banca rotta sønderbrudt
disk, idet den vekselerer, der ikke
opfyldte sine forpligtelser, fik sit pengebord
slået i stykker), ældre udtryk for fallit,
ban’ket [bar;-] (fr. banquette, egl: bænk),

1) off. festmåltid (ofte af polit, karakter);

2) tekn., vandret smal jordstrimmel til
beskyttelse af en skråning (foroven,
forneden ei. som afsats) mod skred. Ved
grænsen til vand ligger b oftest lidt under
daglig vande.

banketærskel (tvæt- ei. totærskel), et
stykke træ med håndtag, ofte smukt
udskåret, til bankning ved tøjvask
(tvætning ei. toning) i ældre tid.
bank holidays [’bä^k ’hålidiz], fra 1871
4 dage (2. påskedag, 2. pinsedag, 1.
mandag i aug. og 2. juledag) ud over
helligdagene, hvor bankerne, og derfor de
fleste forretninger, i Engl. holder lukket,
bankhæftelse, prioritet pålagt jorder,
tiender og bygninger ved Rigsbankens
oprettelse 1813 m. fortrinsret fremfor
alle andre hæftelser for at skaffe
Rigs-banken midler gnm. indbetaling ei.
forren tn. af b. Ved Rigsbankens overgang
til Nationalbanken 1818 ændredes b og
knyttedes til aktieret i denne, b
bortfaldt med aktiernes udløsn. 1936.
bankier [-’kje] (fr.), person, der driver

bankvirksomhed,
banking-teorien [’bårçkfr?-], nat.økon.
teori (i Engl. i 19. årh.), hævdede, mods.
currency-teorien, at mængden af
indløselige banksedler i omløb automatisk
tilpasser sig omsætningens behov,
således at seddeludstedelsens omfang,
forudsat indløselighed, er uden indflydelse
på prisniveauet,
ban’kivahønc (’Gallus ferru’gineus),

292

brun og gullig vild høne, rød kam.
Stamform til tamhønen. Indien,
bankning, tekn., den for hurtige eksplosion
af luft-brændstof-blandingen i
forbrændingsmotorer. Banjcefasthed betegner
brændstoffernes, isfcr benzinens evne til
ikke ved selvantænding at forbrænde i
forbrændingsmotoren. Den er afhængig af
brændstoffets molekulære opbygn. og
tilsatte inhibitorer, måles i oktantal.
Bank of England [’bårçk av ’i»jgland],
Engl.s centralbank, grl. 1694 som privat
a/s, nationaliseret 1946.
bankpolitik, disciplin i nationaløkon.,
behandler bankforhold og i forb. hermed
penge- og valutaforhold,
bankrate ei. bankdiskonto,
centralbankens off. diskonto,
bankseddel ei. banknote, i daglig tale
pengeseddel, et af en bank (nu i alm.
landets centralbank) udstedt gældsbevis,
der lyder på en rund sum at betale på
anfordring til ihændehaveren.
Banks Halvøen [bärçks], på østkysten

af New Zealands sydø.
Banks Land, eng. Banks Island [’bärçks
’ailand], den vestligste af de canad.
polarøer med kul og sandsten fra kultiden;
forholdsvis lav og derfor ikke nediset,
’banksolaveksel, veksel, som
nationalbanken udsteder på sig selv.
Banks Øer [bärjks], nordligste
(vulkanske) øer bl. Ny Hebriderne,
banktilsynet, admin. under
bankinspektørens ledelse statens tilsyn m. bankerne ;
oprettet 1919, ændret 1930.
ban’kø’r (fr. banquier vekselerer), den, der
i hasardspil hölder banken og således
spiller mod alle de andre deltagere.
Bann (gl.ty: bud), den kgl. myndighed i
Tyskl. i middelalderen; den straf, som
overtræderen af det kgl. bud ifaldt, især
dens hårdeste form, udelukkelse af
samfundet. Jfr. Acht (»Acht und Bann«).
Bann [bän], 137 km 1. flod i Nordirland;

løber gnm. Lough Neagh.
’ban’ner, egl. en på tværstang hængt fane
ei. mærke. Senere kun fane. Styrke
stillet af en lensmand.
Bannockburn [bänsk’bam], skotsk
landsby tæt S f. Stirling, hvor Robert 1. slog
Engl. 1314.
Banque de France [bä:kda’frä:s],Frankr.s
centralbank og fra 1848 eneste seddelbank,
grl. 1800. Privat a/s under statskontrol
til 1945, da den nationaliseredes.
Banskå Bystrica [’banska: ’bistritsa],
ty. Neusohl, slovak, by, Cechoslov.;
15 000 indb. (1930). Tændstik- og
papirindustri.

’bantam, vægtklasse i 1) boksning
50,8-54 kg, 2) brydning 52,5-56 kg, 3)
vægtløftning (ikke internat, anv.) indtil 55 kg.
’banteng (Bos banteng), vildtlevende,
grårød okseart, Bagindien, Sundaøerne,
tamform på Bali.
Banting [’båntirj], Frederick Grant
(1891-1941), canad. fysiolog, fremstillede 1922
s. m. den canad. fysiolog Charles Best
(f. 1899) på Macleod’s labor. i Toronto
insulin. Nobelprisen imedicin 1923 s. m.
Macleod.

’Bantis sygdom, lidelse, beskrevet af d.
ital. læge Guido Banti (1853-1925).
Hovedsymptom er miltsvulst
(splenome-gali). Der optræder desuden anæmi,
leverlidelse, mavetilfælde, gulsot og askites.
’bantu, afr. sprogæt, udbredt ml. en bugtet
linie i N fra Cameroon til N for Mombasa
og en linie langs Oranje-floden i S;
omfatter de grupper af negre, der bruger
roden -ntu som betegn, for menneske i
forb. med pluralpræfikset ba-;’ bantu:
menneskene.
Banville [bä’vil], Théodore de (1823-91),
fr. digter, elev af Th. Gautier, formens
skønhedsdyrker.
’ban’zai [-z-] (jap., egl: 10000 år), leve!
hurra!

’baobabtræ (Adan’sonia), en slægt af
silkebomuldstraeernes fam.; afr.
savannetræ, meget tyk og lav stamme, veddet
let og blødt. Frugterne spiselige. (IH.
sp. 318).

bap’tisme (gr. baptizein døbe), kirk.
anskuelse, som forkaster barnedåb og
kræver dåb efter et bevidst trosgennembrud.
bap’tister (gr. baptistés døber), kristent

293

samfund, der forkaster barnedåben.
Hyppigt på Reformationstiden. De nuv.bgår
tilbage til et eng. samfund fra 1611 og
er især udbredt i Engl. og Amer. I Danm.
siden ca. 1840. Nu ca. 7000 b i Danm.
-b har ingen formuleret bekendelse, men
vil i alt holde sig til skriften. Dåb sker
ved neddykning. I missionen har b gjort
en meget stor indsats,
bapti’sterium, dåbskapel; som regel ved
de gl. hovedkirker og mest S f. Alperne.

Baptisterium. S. Giovanni in Fonte.

Ravenna.

Bar [ba:r], gl. hertugdømme v. Meuse, 1301
delv. under fr. overhøjhed, i 15. årh.
indlemmet i Lorraine,
bar (gr. båros tyngde), abs. enhed for tryk;
i fys. er 1 bar = 1 dyn pr. cm2, i meteor,
er 1 bar = 10® dyn pr. cm2, hvilket på
det nærmeste er = lufttrykket ved
barometerstanden 750 mm; 1/1000 deraf
kaldes 1 millibar,
bar (eng. bar skranke), udskænkningslokale
for spirituøse drikke, som gæsterne i alm.
indtager siddende på høje taburetter v.
en høj skranke; 2) i angelsaksiske lande
spec. a) den skranke, som i retssalen
skiller dommersædet fra den øvrige del af
salen; b) sagførerstanden som helhed.
Bar, Karl Ludvig von (1836-1913), ty.
retslærd, især kendt for sit forf.skab inden for
internat, privatret og strafferet.
’Barabbas (aramæisk: Abbas’ søn), den
røver, jøderne forlangte frigivet i st. f.
Jesus, da Pilatus tilbød en fange,
ba’rak (fr.), bygning af let materiale, til
midlertidig brug, f. eks. soldater-b,
hus-vilde-b, sygehus-b.
ba’ran’ker (russ. baran væder), skind af

ufødte lam.
Båråny [’ba:ro:nj], Robert (1876-1936),
ung. ørelæge, prof. i Uppsala
1917;Nobel-pris i medicin 1914for undersøgelserover
ørelabyrintens funktion.
Barbados [ba:’bæidouz], brit. 0 bl. de
Små Antiller; 430 km2; 195 000 indb.
(1946), d. v. s. 500 pr. km2, den tættest
befolkede af alle de Små Antiller. B er
opbygget af kalk, højeste punkt er 350 m.
B ligger i det trop. passatbælte;
hovedsagelig sommerregn. Befolkn. er negre,
der dyrker sukker og bomuld.
Hovedstad: Bridgetown. B er kronkoloni med
folkevalgt forsaml. Eng. siden 1625.
barbadossyge, elefantiasis, opkaldt efter

den vestind. 0 B.
bar’ba’r (gr.bdrbaros udlænding (egl: som
taler uforståeligt)), uciviliseret person;
umenneske; barba’ri’, råhed,
grusomhed, uvidenhed; bar’ba’risk, råt,
grusomt.

Baobabtræ.

316

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free