- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
319,320,321

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - banal ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Barbara

bariumplatincyanur

’Bar’bara, kvindenavn (gr.); opkaldelse
efter helgeninden B, skytshelgen for
artillerister.

Barba’resk-staterne (ital. barbaresco,
afledn. af berber), ældre navn på
Atlaslandene og Tripolis. Særl. anvendt for
perioden ca. 1500-1850, hvor fyrsterne
i Algier, Tunis og Tripolis drev sørøveri
mod Middelhavshandelen og anvendte
fangne kristne søfolk til slavearb. Adsk.
stater, bl. a. Danm., købte sikkerhed for
skibene v. tributbetaling.

’Barbari, Jacopo de (ca. 1440-ca. 1515),
ital. maler og kobberstikker. Virksom i
Venezia; senere i Tyskl. og Nederl. Har
bl. a. malet bibelske billeder. Også kendt
under navnet Jakob Walch.

Barba’rossa (ital: rødskæg), kejser
Frederik l.s tilnavn.

Barba’rossa, Chaired’din (arab. Khair
ed-Di n Khizr) (d. 1546), sørøverfyrste i
N-Afr. Beherskede fra 1520erne Algier
og Tunis, kæmpede som sultanens vasal
og Frankr.s forbundsfælle mod Karl 5.

’barbe (lat. barbus skæg) (’Barbus), artsrig
slægt af karpefisk, udbredt over Afr. og
S-Asien. Adskillige holdes som
akvariefisk.

Barberen i Sevilla, opera af Rossini.
Tekst efter Beaumarchais (Rom 1816,
Kbh. 1822).

Barbe’rini, ital. adelsslægt, der i 17. årh.
havde stor indflydelse i Rom (Urban 8.
var en B); byggede Palazzo B.

Barbe’rino, Andrea (ca. 1370-ca. 1431),
ital. forfatter af ridderromaner.

barbérmaskine, apparat til barbering v.
hj. af bladformede ei. roterende,
tromle-el. skiveformede knive; den alm. b blev
opfundet 1901 af amerikaneren King
Camp Gillette (1855-1932); den elektr.
b er en tør-b, der drives ved elektricitet.
Den første brugbare elektr. b fremkom
i 1931.

barbette [bar’bæt] (fr. af Barbara
skytshelgen for artillerister), fast pansertårn,
over hvis overkant en drejelig kanon kan
skyde.

Barbey d’Aurevilly [bar’bædarvi’ji],
Jules (1808-89), fr. forfatter, katolik,
reagerede heftigt mod naturalismen, skrev
noveller Les Diaboliques (1874) og
romaner Le Chevalier des Touches (1864).

barbi’tu’rsyre C^H^^Nt (lat. usnea
bar-bata skæglav + urinsyre), farveløst,
krystallinsk, cyklisk stof, ureid af malonsyre,
fås af urinstof og malonsyreester.
Grundstammen for en lang række sovemidler,
f. eks. dial og veronal.

Barbizonskolen [-’z3-] ei.
Fontainebleau-skolen, betegn, for en kreds af fr. malere,
som søgte den mest umiddelbare kontakt
med naturen i skovene ved landsbyen
Barbizon og slottet Fontainebleau, nær
Paris. Hertil hørte: Th. Rousseau, Diaz de
la Pena, Corot, Millet og Daubigny.

B arbo ur [’ba:b3], John (ca. 1320-95),
skotsk digter. Skrev The Bruce (omkr.
1375), Skotl.s nationalepos, om kong
Robert Bruce.

Barbuda [ba:’bu:d3], brit. ø i nordl. del
af De Små Antiller; 161 km2; 1000 indb.
(1946).

Barbusse [bar’bys], Henri (1874-1935),
fr. forfatter. Verdensberømt for sin
pacifistiske krigsroman Le feu (1916; da.
Ilden 1919), udgav 1919 bogen Clarté,
der gav navn til Clarté-organisationen;
stiftede antifascist, liga i Paris; døde som
æresborger i Moskva.

’Barca, indtil 880 m h. kalkstensplateau
ved kysten af Cirenaica, N-Afr.

Barcelona [barl>æ’bna], nordøstspansk
by vedMiddelhavskysten; 1 130 000 indb.
(1945). B er Spaniens næststørste, med
forstæder Sp.s største, by; betydeligste
havne-, handels- og industriby, et
vigtigt jernbaneknudepunkt og
luftfartscen-trum. Univ. og andre højere
læreanstalter. Historie. I 9. årh. hovedstad i det
frankiske markgrevskab B, 1135 til
Aragonien. Midtpunkt i Cataloniens rejsning
efter 1641, med Østr. u. Sp. Arveflg.krig
til 1714. I 19. årh. stærk arbejderuro
(anarkistisk-syndikalistisk), centrum f.
katalanske selvstyrebevægelse, fra
1931-32 hovedstad i Catalonien. Kapitulerede
til Francos tropper 26. 1. 1939.

’barchent [-kæn’t] (arab. bar rakän groft
uldstof), alm. betegn, for tætte kiper- ei.
atlasvævede bomuldsstoffer af grove ei.
mellemfine garner og mere ei. mindre
ruede. I middelalderen blev b vævet med
hørkæde og bomuldsskud.

Barclay’s Bank Ltd. [’ba:kliz ’bärçk
■limitid], eng. storbank, grl. 1896.

Båröardalur [’bauröarda:lør], dal i
N-Isl., gennemstrømmet af Skjålfandafljöt.

bardehvaler (Mystaco’ceti), underorden
af hvaler, mangler tænder, ganefolderne
udviklet som barder, trekantede
hornplader, der hænger som kulisser parvis
ned fra ganen. Lever af småfisk,
krebsdyr o. 1., som sies fra ved bardernes hjælp.
De fleste b er meget store, adskillige arter
i alle oceaner. Genstand for omfattende
fangst.

’Bar’denfleth [-flæt], Carl £mil (1807-57),
da. politiker. Amtm., knyttet til Fred. 7.,
som B før og efter tronbestigelsen 1848
tilskyndede til at give fri fori’atn. som en
uomgængelig nødvendighed (B selv kons.).
Justitsmin. marts 1848-51, min f. Slesvig
1851-52.

Bardenfleth, Gunnar (f. 1889),
kammerherre, kgl. kabinetssekretær fra 1936.

barder, kelternes digtere og sangere.
Bardedigtn. dyrkedes indtil 12. årh. i
Irland og Wales og hyldede i lyrik og
fortællinger fyrster og krigere (Arthur).

bar’de’ring (fr.), ombinding af kød med
tynde spækskiver.

Bar’dia, militær havn og befæstet
grænsestation i Libyen (Cirenaica) på grænsen
til Ægypten, 110 km 0 f. Tobruk. Den
ital. fæstn, erobredes 5. 1. 1941 af Wavell
m. svære ital. tab, tabtes atter 12. 4. s. å.
Kapitulerede til Auchinleck 2. 1. 1942,
atter tabt juni s. å. Erobret af engl.
13. 11. 1942 efter
el-Alamein-gennem-bruddet.

Bar’ditus, udtryk i Tacitus’ »Germania«,
sandsynligvis germ. krigsråb, i 18. årh.
sat i forb. med barde (digter), hvorefter
Klopstock skrev Bar’dieten [-di:-],
lyriske kordramer.

Bärdossy [’ba:rdofi], Laszlo von
(1890-1946), ung. diplomat. Jan. 1941
udenrigs-min., april s. å. tillige førstemin., overtog
nordl. Jugoslavien, erklærede 22.6.
Sovj. krig; gik af marts 1942. Henrettet
som krigsforbryder.

’Bardowick [-vik] (tidl. Bardowiek), ty.
landsby i Hannover; 2500 indb. (1939).
Indtil 1189 en af Nordtyskl.s rigeste
handelsbyer; afbrændt af Henrik Løve.

Bardsey [’ba:dzi], eng. ø ud for
Caernar-von-halvøen, Wales. Klosterruin og
kirkegård, hvor 20 000 munke fra hele Engl.
er begravet.

bar’du’ner, hampe- ei. ståltove, der
afstøtter mastetoppen, b anv. tidl. til
af-støtning ml. flyvemaskinens dele. b
fremstilles ofte af stålstænger med
strømlinie-tværsnit.

Barea [ba’ræa], Arturo (f. 1897), sp.
forfatter, deltog i borgerkrigen ved
radiopropaganda (»den ukendte stemme fra
Madrid«), senere landflygtig i Engl. Har
i trilogien The Forge, The Track, The
Clash (1940, 1943 og 1944; da. Smedjen,
Den Blodige Vej, Oprøret 1946-47)
skildret sp. kolonikampe og borgerkrigen.
(Portræt).

barége [ba ’ræ :J] (efter byen Baréges [- ’ræ:3]
i Pyrenæerne), fint, gazeagtigt lærreds- ei.
drejervævet stof, der anv. til balkjoler
m. m. b vævedes opr. helt af uld.

Den Hellige Families Kirke i Barcelona.

Arturo Barea. J.-L. Barrault.

Bareilly (eng. [ba’ræili]), ind. Bareli
[bäre:li:], by i United Provinces,
Hindustan, 0 f. Delhi; 193 000 indb. (1941).
Jernbanecentrum med industri.
’Barents, Willem (ca. 1550-97), nederl.
opdagelsesrejsende, forsøgte at
gennem-sejle Nordøstpassagen, opdagede 1594-97
Bjørnøya, Spitsbergen og Novaja Zemlja.
’Barents-havet, den del af Ishavet, der
ligger ml. N-Eur., Svalbard og Novaja
Zemlja.

ba’ret, blød, flad hue med skygge ei.
udstående puld. Anv. af fornemme mænd og
kvinder i 16. årh., ofte prydet med
perler og fjer. En sort b er en del af den eng.
advokats embedsdragt.
Barfleur [bar’flö:r], fr. badested på Co-

ten tin-halvøen.
’Barfo’d, Børge (f. 1909), da.
nationaløkonom. 1947 prof. i driftsøkonomi ved
Århus Universitet.
Barfod, Frederik (1811-96), da. historiker.
Grundtvigsk; ivrig skandinav; udg. 1863
Fortællinger af Fædrelandets Historie.
Rigsdagsmand 1848-69.
Barfod, Aage (f. 1878), departementschef
i undervisningsmin. og administrator ved
kunstakad. fra 1933. Udgiver af skolelove.
Barfoed, Per (1890-1939), da. journalist
og visedigter, broder til Viggo B.
Red.-sekretær ved »Berl. Tid.«, skrev under
mærket »Bror Mika« aktuelle viser i
»B. T.« og viste sig i P.
Sørensen-Fug-holms digte (udg. samlet 1942) som en
fremragende parodist.
Barfoed, Viggo (1895-1948), da.
journalist, broder til Per B; 1918 v.»B. T.«,
1926 ved »Dagens Nyheder«, fra 1934 ved
»Berl. Tid.«. Skrev under mærket
»Ærbødigst« hver dag på vers humoristiske
kommentarer til aktuelle foreteelser.
Barfoed, Aage (f. 1879), da. forfatter, især
af hist. romaner. Operateksten Leonora
Christina (1926) (musik af Siegfried
Salomon).

’barfred (mnly.berchvrede beskyttet sted),
middelalderlig betegn, f. tårne af vidt
forsk, art: forsvarstårne af træ ei. sten,
boligtårne (donjon), tårn i bymur.
’Bari, ital. by i Apulien ved
Adriaterhavet; 253 000 indb. (1947). Havne-,
handels- og fiskerby. I 11.-12. årh.
vigtigt handelscentrum,
bari’ba’l (’Ursus ameri’canus), amer.
landbjørn, lidt mindre end den brune
bjørn, ret alm. i N-Amer.
’ba’riske vindlov ei. Buys-Ballots lov,
udsiger, at på den nordl. halvkugle blæser
vinden med det høje lufttryk bagud til
venstre, på den sydl. halvkugle med det
høje tryk bagud til højre. Fænomenet
skyldes Jordens rotation,
’barium (gr. barys tung), grundstof,
sølvhvidt metal, kem. tegn Ba, atom-nr. 56,
atom vægt 137, vf. 3,7, smp. 850°, valens
2. Forekommer især i mineralerne
tungspat (sulfat) og witherit (karbonat) og
kan fremstilles af disse, b tilhører
jordalkalimetallerne, er nær beslægtet med
kalcium og angribes ligesom dette af vand
under dannelse af hydroksyd. Enkelte
b-forb. har fundet anv., f. eks.
b-perok-syd og b-sulfat. b-atomer absorberer
røntgenstråler stærkt. Opløselige b-forb.
er meget giftige,
bariumoverilte, d. s. s. bariumperoksyd.
bariumperoksyd, Ba02, brintoveriltes
bariumsalt, fås af bariumoksyd ved
ophedning i kuldioksydfri ilt. Anv. til
fremstilling af brintoverilte,
bariumplatincyanur, bariumplatocyanid,
BaPt(CN\, 4H20 • 4H20, gulgrønne
krystaller, der fluorescerer, når de rammes af

292

293

321

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free