Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - barok ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
baroklin
Barteis
baro’kli’n (baro- + gr. klinein hælde).
Atm. er b, når de isobare flader danner
vinkler med de isoterme flader (teoretisk
med de flader, der kan trækkes gnm.
steder med samme tæthed),
baro’me’ter {baro- + -meter), apparat til
måling af luftens tryk. Det alm.
kvik-sølv-b er indrettet som ill. Et knap
1 m langt, bøjet glasrør er lukket i den
øverste ende äf den lange gren, mens den
korte gren ender i en
udvidelse, aben foroven. I røret
er der kviksølv, der er hældt
i b på en sådan måde, at der
er lufttomt over det i den
lange gren. Idet luftens tryk
umiddelbart virker på
kviksølvet i den korte åbne gren,
med et beløb af 1 kg pr.
cm2, presses kviksølvet op i
den lange gren i en sådan
højde, at søjlens vægt
netop afbalancerer luftens tryk.
Kviksølvsøjlens højde over
overfladen i den korte gren
er derfor et mål for luftens
tryk, der derfor ofte angives
i mm. For at få det virkelige
tryk omregnes højden af
kviksølvsøjlen til vægten af
den. b er forsynet med en
målestok, hvorpå
højdeforskellen ml. de to
kviksølvoverflader kan aflæses.
Kvik-sølv-b er meget følsomt for
uforsigtig behandling, stød
o. 1. Man har konstrueret
metal-b, der viser luftens tryk uden anv.
af kviksølv, de såk. anero’i’d-b.
Grundprincippet i disse er en flad, lufttom
metaldåse, hvis bund og låg er lavet af tynde,
fjedrende stålplader; når luftens tryk
ændres, vil bund og låg trykkes nærmere
ei. fjernes fra hverandre, eftersom
lufttrykket vokser ei. aftager, og disse ganske
små bevægelser kan forstørres på forsk,
måder, f. eks. i de alm. stue-b v. hj. af
et spinkelt vægtstangsystem. Dette
princip anv. i de fleste barografer. Aneroidb-s
trykangivelser kontrolleres ved
sammenligning med et kviksølvb. Det omtalte
vægtstangsystem bevirker, at aneroidb
let viser en lille smule forkert; dog er
det i de senere år lykkedes at forbedre
dem meget,
barometer-korrektion. Et barometers
visning vil, selv om lufttrykket er
uændret, ændres lidt, hvis temp. ændres,
ligesom andre ydre forhold kan have
indflydelse. Ved b (udligning efter meteor,
tabeller) søger man at eliminere sådanne
fejlkilder.
baro’me’trisk højdemåling,
højdemåling v. hj. af et barometer,
ba’ro’n, opr. vasal direkte under kongen,
senere den laveste klasse af den højere
adel. Da. adelstitel fra 1671. baron
[’båren], laveste klasse af den eng. adel
(peerage). Titel: Right Honourable.
Hustru: baroness [’bårenis],
baro’nesse, en barons hustru ei. datter,
baronet [’bärenit] (fork: Bart. ei. Bt.),
fra 1611 betegn, f. øverste klasse af den
eng. gentry. Fører titlen Sir efterfulgt af
fornavn.
baro’ni’, ejendom, der giver besidderen
barontitel.
Ba’ronius, Cæsar (d. 1607), ital. kat.
kirkehist., hvis Annales Ecclesiastici var
et modstykke til Vlacichs
Magdeburg-Centurier.
’baroreceptorerne (baro- + receptorer),
med., er sinus caroticus og aortaroden,
som indeholder sanseceller, der reagerer
på ændringer i blodtrykket med
nerveimpulser, der ledes til
centralnervesystemet, hvorfra en regulering af blodtrykket
kan foretages,
’barotermogra’f, kombineret baro- og
termograf.
Barquisi’meto [-kisi-], by i Venezuela,
300 km V f. Caracas; ca. 100 000 indb.
Handel med kaffe og kakao.
Barr, Kaj (f. 1896), da. filolog. Prof. i
iransk filologi v. Kbh.s Univ. 1945. Har
udg. og kommenteret pehlevi-tekster,
desuden Kurdische Dialekte (1939).
’Barrackpore (eng. [’bärskpå:]), by i
Bengalen, Hindustan, ved Ganges, ca.
20 km N f.Calcutta, med eur. villakvarter;
garnison. Ca. 20 000 indb.
barra’cuda (Sphy’raena barra’cuda), mere
end meterlang, vestindisk havfisk af
pilgeddernes fam. Meget kraftigt
tandsæt, skal kunne bide et menneskes ben
over i eet bid.
barr age [-’ra:Ja] (fr. barrer spærre),
spærring; dæmning over flod; mil., spærreild.
Barrande [ba’rä:d], Joachim (1799-1883),
fr. palæontolog, levede mest i Böhmen,
hvor han indgående undersøgte de ældre
palæozoiske aflejringer og deres fauna,
som han beskrev i Systéme silurien du
centre de la Boheme 1-22 (1852 ff).
Barranquilla [baran’kija],Colombias
vigtigste havneby i Rio Magdalenas delta.
224 000 indb. (1947). Fra B kan
floddampere sejle ad Rio Magdalena til
strømhvirvlerne ved Honda NV for
Bogota.
Barr as [-’ra:s], Pauli 1755-1829), fr.
politiker. Opr. jakobiner; general, bidrog til
Robespierres fald 1794; medl. af
Direk-toriet 1795-99 (ledende fra 1797),
fjernedes af Bonaparte, som han havde
hjulpet frem.
Barrault [ba’ro], Jean-Louis (f. 1911),
fr. (film)skuespiller. Gennembrud i filmen
»Puritaneren« (1937), senere bl. a.
Carné-filmen »Paradisets Børn« (1944).
Tilhørte opr. Théåtre Français, men brød
1946 ud og blev leder af Marigny-teatret,
hvor han under indflydelse af Gordon
Craigs teorier samt v. sin
mimisk-påvir-kede kunst har skabt sig en førende
position. (Portr. sp. 321).
barre, undersøisk sand- (ei. dynd-)aflej-
ring i mundingen af flod ei. bugt.
barre, 1) i møntvæsen og handel med ædle
metaller stang- ei. prismatiske stykker
guld og sølv; 2) gymnastikredskab: 2
parallelle, vandrette stænger (3 m 1.)
med 42 cm indb. afstand, hver båret af
2 lodrette opstandere,
barre en hest betyder i ridesporten at slå
en hest med en kæp (tynd bom)
overfor-el. bagben, når den i et spring lige har
passeret forhindringens højeste punkt og
endnu svæver i luften. Hesten barres
selv om den ikke har rørt ved
forhindringen for at få større sikkerhed for,
at den kan passere forhindringerne
fejlfrit. Der barres kun umiddelbart før
indridning til konkurrence,
barret [’bärel] (eng.: tønde) (fork: bbl.),
eng. rummål af varierende størrelse. Eks:
I Engl. f. øl 1 b = 36 imperial gallons
= 163,65 i; i USA f. benzin 1 b = 42
amer. gallons = 158,98 1.
Barren Grounds [’båren ’graundz],
Canadas ufrugtbare, tyndtbefolkede
område NV f. Hudson Bugten.
Barres [ba’ræ:s], Maurice (1862-1923), fr.
romanforfatter og journalist. Opr.
udpræget jeg-dyrker, senere glødende
nationalist. Fremragende stilist og politisk
agitator.
’barresroe, runkelroe, der i 1853
indførtes i Danm. fra Frankrig. Indtil ca.
1935 en af de vigtigste da.
runkelroe-former, men ved at blive erstattet af
mere tørstofrige fodersukkerroer.
Frø-forbrug 1935: b = 82%, fodersukkerroer
7 %, sukkerroer til foder 11 %.
Frøfor-brug 1940: b = 46%, fodersukkerroer
42%, sukkerroer til foder 12%.
Barrie t’bäri], James Matthew (1860-1937),
eng. dramatiker og romanforf. Romanen
Margaret Ogelvie (1896). Talr. skuespil og
eventyrkomedien Peter Pan (1904).
barri’ere (fr.), skranke; hindring; den
skråtstillede træbeklædning, der bl. a.
af sikkerhedshensyn findes langs væggene
i et ridehus,
barriereport, mil., planke- ei.
bjælkeport i palisadehegn ei. ældre skansers
strube.
barri’kade (fr. barricade, af barrique
tønde), improviseret forskansning i en
gade.
barrister [’bärista] (eng. bar (rettens)
skranke), eng. sagfører, der er berettiget
til at procedere for de højere domstole
(mods. solicitor).
Barritskov, hovedgård SSØ f. Horsens
nævnt fra 1261, 1804-1913 del af stam-
John Barrymore. Lionel Barrymore.
huset Rosenkrantz (Ryegård). Ny
hovedby gn.
Barrow [’bärou], irsk An Bearrbha, 160 km
1. flod i SØ-Eire; udmunder i Waterford
Harbour.
Barrow in Furness [’bärouin’famis],
industriby i NV-Engl. ved Irske Hav; 67000
indb. (1948). Jern- og stålindustri,
skibsbyggeri (spec. u-både). Rutefart til Belfast,
barrowister [bäro’wi-], den første
principielle frikirkedannelse i Engl., stiftet
af H. Barrowe (henrettet 1593).
Barrow Strait [’båroi’stræ:!], stræde ml.
Canadas polarøer; forbinder Lancaster
Sound med Melville Sound.
Barry [’bäri], kulmineby i S-Wales, SV
f. Cardiff; 42 000 indb. (1948). Stor
dokhavn, kuleksport.
Barry [’bäri], Charles (1795-1860), eng.
arkitekt. Parlamentsbygningen i London
(1840-60) i gotiske stilformer,
barrygge (Gymnoit’formes), med karper
og maller beslægtede fisk uden rygfinne,
sydamer. Hertil den såk. elektriske ål.
Barrymore [’bäremo:r], amer.
skuespiller-fam. Maurice B, egl. Herbert Blythe
(1847-1905), f. i Indien, 1875 til USA.
G. m. Georgia B (1856-93). Deres børn:
a) Lionel B (f. 1878), ved filmen siden
1908, i de senere år i karakterkomiske
roller som »Du kan ikke tage det med
dig« (1938) og »Det er herligt at leve«
(1947); b) Ethel B (f. 1879); c) John
B (1882-1942), startede som
Shakespeareskuespiller, fra 1920 ved filmen, f.
eks. »Grand Hotel« (1932), »Middag
Kl. 8« (1933) og »Romeo og Julie« (1936).
Sidstnævntes datter er DianaB (f. 1921).
bars (’Labrax ’lupus), 20-40 cm 1.
aborrefisk, ved Eur.s V-kyst, ikke sjælden i da.
farvande.
Bar’sac, lille fr. by i dept. Gironde;
berømt Bordeaux-vin.
’Barsebäck, sv. herregård, SØ f.
Landskrona. Hovedbygn. fra ca. 1500,
ombygget 1889. Tilh. slægten Hamilton,
barsel (glda. bar(n)søl), bet. opr. gilde i
anledning af et barns fødsel ei. dåb.
barselfeber, puerpe’ra’lfeber (febris
puer-peralis), infektionssygdom opstået gnm.
fødselslæsioner. Meget forsk, forløb fra
let feber til langvarig højfebril tilstand,
der særlig tidl. ofte tog et dødeligt
forløb. Modarbejdes ved gennemført
renlighed og anv. af sterile utensilier ved
fødslen. De nye midler, spec. penicillin,
synes at være af bet. virkning over for b.
barselflåd ei. lokkier, afsondring fra
livmoderen i barselsengen,
barselseng (puerperium), det tidsrum,
kvinden ligger til sengs efter en fødsel
(8-10 dage). I dette tidsrum går
kønsorganerne, spec. livmoderen, tilbage i
størrelse. Kvinden bør behandles med
sterile utensilier m. h. t. den dagl.
renselse af de ydre kønsdele. - Den såk.
b-gymnastik kan forebygge bl. a.
åre-betændelse.
Barselstuen, komedie af Holberg, 1.
opførelse 1723, 1. tryk 1724, 2. tryk
(forkortet) 1731.
barsvælg ei. guldnælde (’Lamium
g’ale-’obdolon), art af læbeblomstfam., har gule
blomster og tit hvid- ei. vioietplettede
blade. Alm. i vore løvskove.
Bars’ø’, ø i Lillebælt NØ f. Åbenrå; 2,8
km2; 64 indb. (1945).
Bart., fork. f. baronet.
Bartas [bar’tais], Guillaume de Salluste du
(1544-90), fr. digter, forf. til et digt om
skabelsen (La création du monde). 1
’Barteis, Adolf (f. 1862), ty. forf. os
litt.historiker. B-s meget omfattende’
292
293
325
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
