- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
346,347,348

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - basilisk ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

basilisk

bastard

basi’lisk (gr. basiliskos lille konge), 1)
fabeldyr, som bærer en
krone; 2) (Basiliscus),
sydamer. krybdyr,
ejendommelige med høje
kamme på hovedet og
halen.

basin
’sænl (afledet af bombasin), svært,
tætvævet bomuldstøj, omtr. som barchent.
basipe’ta’l (basis + -petal2)), bot., mod
grunden søgende, midtpunktflyende (om
blomsterstande),
’basis (flertal baser) (gr.), grundvold, [-underdel; grundlag, forudsætning; arkit:
underbygning, fod, hvorpå en bygn. ei.
et bygningsled hviler, især søjle-b (sml.
attisk b); mil., udgangspunkt for mil.
foretagender (operativ b); metal-b,
hovedmetal i en legering, f. eks.
alumi-nium-b.

’basisfraktu’r, brud af kraniets basis.
Da undersiden af hjernen er sædet for
afgang af alle hjernenerverne, og de
vigtige centrer for åndedræt og
hjertevirksomhed ligger her, er b en særlig
farlig type af kraniebrud,
■ba’sisk (af base, kern.), 1) b reaktion,
kem. reaktion karakteristisk for baser;
2) med talangivelse (en-b osv.) om syrer
for at betegne basiciteten; 3) om salte,
der indeholder hydroksylgrupper.
basiske bjergarter (af base, kem.), de
kiselsyrefattige, overvejende mørke
erup-tivbjergarter (under 55% Si02).
’basismaling, måling af længden af
geodætiske linier, b over meget små afstande
kan ske v. hj. af Väisälä’s
interferensapparat. I alm. udføres b v. hj. af basistråde,
idet linien deles i 24 m intervaller, hvor
der i endepunkterne rejses pæle med
lodrette målebolte. Disse aligneres (stilles
på ret linie) v. hj. af et
alignementsinstru-ment ei. en teodolit. Højdeforskellene
bestemmes v. alm. nivellement.
Basis-tråden- danner under ophængningen en
kædelinie. Etalonnering af den sker v.
lign. ophængning i Väisälå’s
interferensapparat. Ønskes mindre nøjagtighed kan
b foretages med stålmålebånd,
’basisnarkose, delvis bedøvelse, i rgl.
med et sovemiddel, anv. for lettere at
bringe patienten i fuld bedøvelse med
æter, kvælstofforilte ei. lign.; nedsætter
narkosefaren,
’basistråde, i alm. 24 m 1. måletråde af
invar, anv. ved basismåling, b
udspændes v. hj. af 10 kg lodder og har i hver
ende en 8 cm 1., mm-inddelt målestok,
hvorpå aflæsningen foretages,
basj’ki’rer, opr. finsk-ugrisk, nu
tyrk.-talende (muhamedansk) folk af
mongolid race i S-Ural. Tidl. nomader, nu
til dels agerbrugere ei. arbejdere i Urals
industribyer. 842 000 b (1939).
Basj’ki’rien, ASSR i RSFSR, Sovj., i
SV-Ural; 140 500 km2; 3 145 000 indb.
(1939), deraf basjkirer. Hovedstad:
Ufa. Landbrug (korn, smør). Oliefeltet
Det Andet Baku.
basker, folkeslag ved det inderste af
Biscaya-bugten og i Pyrenæerne, taler
ikke-indoeur. sprog af usikker opr.
Hævdede særstilling under romerne, over for
maurerne og Karl d. Store; bevarede ved
Spaniens samling særrettigheder, for
hvis forsvar b 1830 sluttede sig til
carli-sterne. Krævede selvstyre efter
revolutionen 1931, støttede 1936
folkefronts-regeringen, men besejredes 1936-37 af
Mola.

baskerhue, blød, rund uldhue uden
skygge, opr. brugt af baskerne,
baskertromme, tambourin.
baskerville [’bäskavil], meget benyttet
skrift (antikva) i bogtryk, tegnet af den
eng. bogtrykker og skriftstøber John B
(1705-75), der udgav bl. a. Vergil,
Horats og Ariost.
basket-ball [’bä:skit’bå:ll ei. kurvebold,
amer., håndboldlign. spil, udført af 2
5-mandshold. Målet er et ca. 30 cm br.
åbent net, ophængt i en metalring i godt
3 m-s højde, b spilles 2x 20 min. med 10
min. pause.
Basket-Ball Forbund, Dansk, grl.

1947; 1948: ca. 200 aktive medl.
Baskiske Provinser, sp. Provincias
Vascongadas [baskåi?’gaöas], samlingsnavn

for de sp. prov. Ålava, Guiptizcoa og
Vizcaya; omfatter et bjergrigt område
ved den inderste del af Biscaya-bugten
og er kernen i det af baskerne beboede
område. Producerer jernmalm.
Sammen med Navarra udgør B et sp.
landskab, Vascongadas y Navarra; 17 633
km2, 1 325 000 indb. (1940). Overvejende
mod Franco 1936, slået ned ved Molas
offensiv 1937.
baskisk sprog, et isoleret sprog, der
nutildags tales af ca. en halv mill.
mennesker i Pyrenæerne i Fr. og Sp. Talrige
dialekter.

Baskuntjak [-’tjak] Søen, 124 km2 stor
saltsø i Sovj., 0 f. Volgas delta;
saltudvinding (300 000 t årlig).
Basnæs, hovedgård S f. Skælskør. Ofte
gæstet af H. C. Andersen. Nuv. bygning
opført i 1846 af J. B. Scavenius,
basnøgle, mus., f-nøglen, placeret på
nodesystemets 4. linie, som an- .
givelse for placeringen af tonen f. ’
’Basra, Iraqs vigtigste havneby, ved
Shatt al ’Arab nær dens munding i Den
Iranske Bugt; ca. 150 000 indb.; bane til
Bagdad; flodtrafik på Tigris. Stor
eksport af olieprodukter og dadler, der
dyrkes nær B.
basrelief [’bareljæf] (fr. bas lav), lavt
relief.

Bas-Rhin [ba’ræ], fr. dept. i Alsace; 4786
km2; 673,000 indb. (1946). Hovedstad:
Strasbourg,
’bassa (ital: dyb), mus., angiver i forb.
med 8va (ottava), at de derved betegnede
noder skal spilles en oktav dybere end
noteret.

’Bassai, lat. Bassæ oldgr. tempel i do-

risk stil ved Figaleia i Arkadien;
påbegyndt ca. 450 f. Kr. af Iktinos, fuldført
ca. 420 og indviet til Apollon.

Bas’sano, Jacopo da Ponte, kaldet B (1518
ei. 19-92), ital. maler; f. i Bassano (40 km
N f. Padova). Elev af sin fader Francesco
B (o. 1475-1540) og påvirket af Veronese
og Tintoretto. Har malet landskaber med
bibelske figurer, scener af dagliglivet, ofte
i effektfuld belysning og med mørke
skyggepartier, kraftfulde portrætter m. m.
Også hans 4 sønner og fl. medl. af slægten var
malere. Mandsportræt (kunstmus., Kbh.).

Bassano: En Kardinal (Budapest).

Bassein [bä’si:n], burm. Pathein,
havneby i Burma V f. Rangoon; ca. 60 000
indb. Riseksport.

Basselin [bas’læ], Olivier (15. årh.), fr.
digter fra Vire i Normandiet. Tilskrives
muntre viser kaldet Vaux-de-Vire efter
hans hjemstavn (Vire-dalen) (heraf
måske ordet vaudeville).

basse-lisse [ba:s’Iis] (fr. bas lav (d. v. s.
vandret) + lisse vævning), vævemåde,
ved hvilken gobeliner ei. tæpper
fremstilles på vævestol med vandret kæde;
især brugt ved gobelinvævning, f. eks.
i Aubusson, fordi man kan lægge
kartonen med forbilledet under kæden;
mods. haute-lisse, hvor kæden står lodret.
’Bassermann, Albert (f. 1867), ty.
skuespiller. 1890-95 ved Meininger
Hofthea-ter, 1899-1915 ved Deutsches Theater
og Lessing-Theater i Berlin, siden ved
forsk, scener. Blev hos Otto Brohm og
Reinhardt en fremragende
karakterskuespiller. Deb. 1911 på film.
Gæstespillede efter 1933 (i Kbh. 33) mest
uden for Tyskl. 1937-46 i USA, hvor han
har medvirket i fl. film. 1946 atter i
Tyskl.

Basses-Alpes [ba:’zalp], fr. dept. ved
den ital. grænse; 6988 km2; 83 000 indb.
(1946). Hovedstad: Digne.
Basses-Pyrénées [ba:spire’ne], dept. i
SV-Frankr.; 7712 km2; 416 000 indb.
(1946). Hovedstad: Pau.
bas’set-horn (ital. ’corno di bas’setto),
forældet træblæseinstrument af
klarinettypen, men med toneomfang f-c.
’bassiafedt, fedt fra frøene af de i Indien
og Afr. voksende træer af slægten Bassia
(Sapotaceæ); herunder hører mahua-,
illipé- og sheasmør. b anv. på stedet som
spisefedt; i øvr. til lys- og
sæbefremstilling.

bassin [ba’særç] (fr.), større vandbeholder
ei. -område, navnlig kunstigt anlagt,
f. eks. svømmeb, havneb.
’basso con’tinuo (ital: fortløbende bas),

d. s. s. generalbas.
bassoon [ba’su:n], eng. betegn, for fagot,
’basso osti’nato (ital: hårdnakket bas),
kort basmotiv, der stadig gentages med
nyt mus. stof i overstemmerne.
Bass Rock [’bäs’råk], 100 m h. klippeø
ved mundingen af Firth of Forth, Skotl.
Sulen ruger her.
Bass Strædet [bäs], det ø-rige sund ml.
Austr. og Tasmanien, 224 km bredt.
Opdaget 1797-98 af George Bass (d. ca.
1812).

bast, 1) i daglig tale betegn, for seige
plantetrævler, der fås af bark, især af lind,
poppel, pil og akacie. Anv. til opbinding
af planter, til kurve, måtter m. m.
2) bot., betegn, for langcellet styrkevæv
i plantestængler med afstivende betydn.
De lange celler kaldes taver og anv. tekn.
i spindeindustrien, f. eks. taver af hør,
hamp, jute; 3) i jagtsproget den hårde
hud, der beklæder hjortevildtets takker,
indtil disse er helt udviklede, hvorefter
b tørrer ind og fjernes ved fejning.
Bast, ægypt. gudinde, til hvis ære der
fejredes store karnevalslignende fester;
fremstilles med kattehoved; af grækerne
sidestillet med Artemis.
Bast, Anton (1867-1938), da. præst,
1920-26 skand. metodistbiskop, ledede omfatt.
filantropiske virksomheder, men idømtes
1926 fængselsstraf for ulovlig admin.;
afsat som biskop; præst for en fri kreds.
Bast, Jørgen (f. 1894), da. journalist, fra
1914 medarb. ved de berlingske aviser,
udsendt korrespondent i en række lande.
Har bl.a. skrevet En Konge Valgte - (1937),
To Krige - men Ikke Eet Skud (1939),
Mænd, der Skabte Freden (1945) og Italien
(1946).

’basta (ital.), det er nok! stop!
’basta (sp. basto), klør es i l’hombre.
ba’stan’t (ital. bastante fyldestgørende),

meget solid,
ba’star’d (ital. basto pakæsel af blandet
afstamning), uægte barn. I biol. d. s. s.
hybrid (krydsning ml. menneskeracer og
ml. arter ei. varieteter af dyr og planter),
b-s afkom udviser gerne stor variation,
større, jo mere forældrene har afveget
fra hinanden. Størst variation giver
slægts- og artsbastarder, de første er
meget sjældne. Sådanne b ml.
fjernt-stående er gerne lidet frugtbare ei. helt
sterile, men ofte kraftige (f. eks. muldyr).
Denne særegne livskraft betegnes ofte
heterosis (b-yppighed). b med fordoblet
kromosomtal kendes fra planter og har
sikkert dannet udgangspunkt for mange
nulevende arter.

292

293

346

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free