- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
349,350,351

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - basilisk ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bastarderingshypotesen

Baton Rouge

bastar’de’ringshypotesen, den
hypotese, at artskrydsning kan føre frem til
nye arter; vigtig del af de mod.
nedstam-ningsteorier.
bastardmørtel, muremørtel, hvis
bindemiddel er kalk og cement, b er
stærkere end alm. kalkmørtel,
bastardnattergal, d. s. s. gulbug.
bastborere, zool., fællesbetegn. f.
typografen o. a. til slægten Tomicus hørende
barkbiller.

Bastei [-’stai], sandstensklippe ved Elben
i Sachsisk Schweiz; 170 m over Elben.
Bastholm, ubeboet ø i Lille-Bælt, ml.

Bågø og Årø, 0,06 km2.
Bastholm, Christian (1740-1819), da.
teolog. Stod opr. på Balles standpunkt, men
gled over i den yngre supranaturalisme.
Hans Gejstlige Talekunst (1775) var et
forsøg på at aktualisere prædikenen m.
h. t. formen. I samme ånd var hans
forslag til en ændret liturgi. Som hofpræst
havde han indtil 1800 stor indfl.
Bastia (ital. [-’i-a], fr. [-’tja]), fr. by på
østkysten afCorsica; 49 000 indb. (1946).
Vigtig handelsby; sardin- og koralfiskeri.
’Bastian, mandsnavn, af (St.) Sebastian.
’Bastian, Den Store, børnebog, en fri
da. bearbejdelse (1867) ved
handelsagent Simon Simonsen (1808-1879) af
Heinrich Hoffmanns »Struwwelpeter«
(1844).

Bastiat [bas’tja], Frédéric (1801-50), fr.
liberalistisk nationaløkonom. Hovedværk
Les Harmonies économiques (1850).
Bastien-Lepage [bastjæl’pa:3], Jules
(1848-84), fr. maler; skildrede
landalmuen i sin hjemstavn, Lorraine. Værker:
Høhøst (Louvre) og Landsbytiggeren
(1880. Glyptoteket),
bastille (fr. [ba’sti:j], da. [ba’stilja]), i
Frankr. egl. borg m. tårne; især om B
i Paris, bygget af Karl 5. ca. 1380 for at
holde pariserne i ro, efter 1700
statsfængsel; stod for pariserne som indbegrebet
af enevældig vilkårlighed i retsplejen.
Stormedes 14. 7. 1789, kommandanten
kapitulerede, men myrdedes af pøbelen.
Der var da næsten ingen fanger i B.
Nedrevet s. år. (111. sp. 349).

Bastillen i Paris.

basti’o’n (fr. af bastille), mil., fremspring
fra en hovedvold, hvorfra stormangreb
mod denne kan sideskydes. Ældre da.:
bolværk.

bastio’nae’rt rids, et i ældre tid brugt
fæstningsgrundrids, der muliggjorde
sideskydning fra fremspring, bastioner, af
ethvert stormangreb mod hovedvolden,
b er først anv. i Ital. i midten af 16. årh.
Bastogne [ba’stonj], belg. stationsby i
Ardennerne. Under v. Rundstedts
Arden-ner-offensiv omringedes ca. 10 000 amer.
i B 25. 12. 1944, men holdt ud trods
yderst hårde kampe; undsat 31. 12.
baston’nade (fr. af ital. bastone stok),

stokkeprygl (navnlig som straf).
Bastrup Sø, da. sø, ml. Farum og
Slangerup, Nordsjælland, afvandes afMølleåen,
0,3 km2.

Bastrup-tårnet, ruin af donjon fra omkr.
1100, v. N-siden af Bastrup Sø i N-Sjæll.
Det runde tårn af frådsten, har været
21 m i udvendigt tværmål; muren er
6,3 m tyk.
ba’su’n (lat. bucina horn (blæseinstru-

ment)) ei. trombone (ital.),
messingblæseinstrument, større end trompet og med
dybere toneomfang. Bygges i to former:
1) ventil-b, hvor man ved ventiler
ind-el. udskyder forsk, bøjler og derved
forandrer luftsøjlens længde, og 2) træk-b,
hvor man ved at trække røret ud og ind
forandrer luftsøjlens længde og derved
tonernes højde,
ba’suto, kvægavlende bechuanerfolk
indvandret til Basutoland i Brit. S-Afr. i
19. årh.s beg.
Ba’sutoland, siden 1868 brit.
protektorat, omsluttet af Den Sydafr. Union;
30 350 km2, 562 000 indb. (1936), deraf
1400 eur. De indfødte er basutoer; mange
(ca. 100 000) arbejder midlertidigt i Den
Sydafr. Union,
bat (eng.), boldtræ i cricket, bordtennis og
base-ball.

Bat’a [’batja], Tomas (1876-1932), £ech.
skotøjsfabrikant. Omkom v. flyveulykke.
Grl. 1894 i Zlin i Ø-Måhren B-værkerne,
der blev verdens største skotøjsfabrik
(1936: 48000 arbejdere; kapacitet 250000
par på de cech. fabrikker). Ca. 10
fabrikker i andre lande. De Cech. fabrikker
nationaliseredes i 1945.
Bataan (amer. [ba’ta:n], filip. [bata’an]),
halvø V f. Manila på øen Luzon bl.
Filipinerne. Ved S-spidsen fæstningen
Corregidor på en lille ø. B forsvaredes
mod jap. angreb 1942 af amer. tropper
under Mac Arthur, fra febr. 42 under
Wainwright; kapitulerede 9.4.1942.
Hundreder af fanger omkom af tørst og
mishandling under efterflg. transport til
koncentrationslejr (»B-dødsmarchen«);
ansvarl. jap. general Masaharu Homma
henrettet 3. 4. 1946. Generobret af amer.
16. 2. 1945.
bataille (da. [-’talja], fr. [-’ta:j]) (fr.),

kamp, slag, træfning.
Bataille [ba’ta:j], Henry (1872-1922), fr.
dram. forfatter; i sin tid berømt for
moderne samfundsstykker.
bataillon (da. [-tal’jo’n], fr. [-ta’jö]) (fr.),
hæres mindste selvstændige
fodfolks-afdeling. b deles i kompagnier,
b-indde-ling bruges også ved fæstnings- og
kystartilleri, ingeniører og trænled.
’batak, malayfolk i b-landet omkr.
Toba-søen, Sumatra; agerbrugere, dygtige
vævere og billedskærere med litt. i
gl.-javansk skrift. Åndetro, lejlighedsvis
kannibalisme.
Batalha [bä’tcrljä], portug. by i prov.
Estremadura, 100 km N f. Lisboa; kendt
for sit prægtige dominikanerkloster
Mo-steiro de Santa Maria da Vitöria (14.
årh.); ca. 6000 indb.
Batangas [-’tarçgas], by på Midt-Luzon,

Filipinerne; 41 000 indb. (1930).
ba’ta’ter er stængelknoldene af den til
snerlefam. hørende Ipomæa batatas. b,
der findes i stort antal ved hver plante,
vejer fra 1-5 kg pr. stk. og anv. på samme
måde som kartofler. Dyrkes alm. i
mange trop. lande. Smager ret sødt og
kaldes derfor også »søde kartofler«,
ba’ta’ver, germansk folk ml. Rhinen og
Waal, rom. forbundsfæller fra Augustus;
gjorde år 70 oprør under Civilis.
Ba’tavia (efter det Oidgerm. folk
bata-vemé), 1) lat. navn på Holland; 2) by
på V-Javas N-kyst, hovedstad i Holl.
Indien; 471 000 indb. (1940), deraf
40 000 eur. Hovedhavn for Holl. Indien.
Grl. af Holl. 1619. Besat af Jap. 6. 3.
1942-28. 9. 1945.
Ba’ta’viske Republik, Nederlandene
som fr. vasalstat efter 1795, opr. m. fri
forfatn., autoritært ændret under
Napoleon, der 1806 omdannede B til
kongeriget Holland (1806-10).
Bateman [’bæitman], Henry Mayo (f.
1887), eng. tegner, f. i Austr.;
humoristiske bidrag til den periodiske presse,
bl. a. »Punch«.
Bates [bæits], Herbert Ernest (f. 1905),
eng. forf. af romaner og noveller, Country
Tales (1940) o. a.; skildrer især
provinsmilieuer.

Bateson [’bæits(s)n], William
(1861-1926), eng. arvelighedsforsker. Skrev
Materials for the Study of Variation (1894)
og Mendel’s Principles of Heredity (1902).
Arbejdede bl. a. med problemet kobling

ml. egenskaber. Skabte betegn, genetik
for den moderne arvelighedsforskning.

Bath [ba:f>], eng. by ved (Lower) Avon,
SØ f. Bristol. 77 000 indb. (1948). En af
Engl.s smukkeste byer. Kursted med
varme, radiumholdige kilder. Gotisk
domkirke. Ruiner fra rom. tid. Glansperiode
i 17. årh.

bathmetal [’ba:/>-] (efter byen Bath),
prinsmetal, kobber-zink legering
(17-45 % zink, evt. tilsat antimon).

batho’litter (gr. båthos dybde -f lit ho s
sten), mægtige uregelmæssige
forekomster af eruptivbjergarter, fortsættende
nedad til ukendt dybde.

bath-ordenen [’ba:p-] (eng. bath bad; de
nyoptagne riddere blev badede), eng.
orden; sandsynligvis stiftet 1399, nuv.
organisation 1859. Består af en civil og
en militær afd., hver på 3 klasser.

Båthory [’ba:tori], fyrsteslægt i
Transsil-vanien i 15.-17. årh. S tefan B (1503-86),
konge i Polen 1574-86 (se Stefan B).

Bathurst [’bä/>a(:)st], hovedstad i den
brit. koloni Gambia, V-Afr.; 24 000 indb.
(1944).

bathy- (gr. bathys dyb), dybde-, dyb-.

ba’thybius (bathy- + gr. bios liv), en
formodet urorganisme, beskrevet fra store
havdybder i 19. årh. Viste sig ved
nærmere undersøgelse at være uorganiske
udfældninger ved konservering af
bundmateriale.

bathy’ge’ne (bathy- + -gen1)) kaldes
aflejringer, opståede i dybt vand
(100-900 m).

bathype’la’gisk (bathy- + gr. pélagos
hav) kaldes organismer, der lever frit i
vandet, men på store dybder.

bathy’sfære (bathy- + sfære), hul
stålkugle til dybhavsundersøgelser. b, der
kan rumme 2 personer, er forsynet med
kvartsvindue, telefon og lyskaster.
Kon-str. i 1930 af den amer. biolog William
Beebe og bl. a. benyttet af ham i 1934
til biol. unders, i 920 m dybde ved
Bermuda Øerne.

Batignolles, Les [le bati’njol], nordvestl.
bydel i Paris.

ba’tik (malajisk), en fra Java stammende
metode til farvning af bomuldstøj, som

males med en smeltet blanding af voks
og harpiks. Når tøjet derefter dyppes i
farve, trænger denne kun ind der, hvor
vokset ikke ei. ufuldkomment beskytter
tøjet.

ba’tist (efter den første fabrikant af b,
franskmanden Baptiste (13. årh.)), let,
tyndt, men tæt, lærredsvævet stof af
yderst fint garn.
Batley [’bätli], industriby i Midt-Engl.,
SV f. Leeds; 40 000 indb. (1948). Centrum
for uldindustri (spec. kradsuld),
’batman, stærkt varierende iransk og tyrk.

vægt; d. s. s. maund.
bato’me’ter (gr. båthos dybde + -meter),
dybdemåler til store havdybder baseret på
sammentrykning af et vist rumfang luft.
båton [ba’tä] (fr: stok), 1) mil.,
marskalstav; 2) i heraldikken betegner b
séne-stre [se’næstre] (fr: venstre stav), at
våbnets første modtager var uægte født;
3) mus., taktstok.
Ba’toni ei. Bat’toni, Pompeo (1708-87),
ital. maler. Påvirket af Correggio.
Virksom i Rom. Har malet portrætter, rel.
og mytol. billeder m. m. Den
sentimentale og stærkt overvurderede Bodfærdige
Magdalene regnes for hans hovedværk.
Baton Rouge [’bätn’ru:3], hovedstad i
Louisiana, USA, ved Mississippi Floden.
35 000 indb. (1940). Dyb havn; pipe line
til Louisianas oliefelt. Univ. (ca. 10 000
stud.).

Trækbasun.

292

293

349

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free