- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
361,362,363

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bedlam ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bedlam

befrugtning

Bedlam [’bædtem], populær fork. for
Bethlehem Royal Hospital, første eng.
sindssygehospital i London; opr. kloster
(grl. 1247) forordenen Bethlehems
Stjerne; fra ca. 1402 sindssygehospital.
Bedloe Island [’bædlo: ’ailandj ei. Liberty
Island, lille ø i New Yorks yderhavn.
Upper Bay, med Frihedsstatuen.
Bednyj [’bjædnij] (russ: fattig), Demjan,
pseud. f. Jefim A. Pri’dvorov (1883-1945),
sovjetruss. forf., som især efter
revolutionen 1917 gjorde sig bemærket ved sine
hvasse satiriske digte,
bedrageri. For b straffes if. straffelovens
§ 279 den, som for at skaffe sig ei. andre
uberettiget vinding, retsstridigt
fremkalder ei. udnytter en vildfarelse og
derved bestemmer en anden til en handling
ei. undladelse, hvorved der påføres denne
ei. nogen for hvem handlingen ei.
undladelsen bliver afgørende, et formuetab.
Straffen er fængsel indtil 2, i
gentagelsestilfælde indtil 3 år. Er forbrydelsen af
særlig grov beskaffenhed, ei. er et større
antal forbrydelser begået, kan straffen
stige til fængsel i 8 år. Begrebet b var
tidl. væsentlig mere omfattende end efter
gæld. straffelov, som har udskilt en række
særl. forbrydelser af det tidl. b
(skyldnersvig, mandatsvig m. fl.).
Bedre Byggeskik, landsforening, stiftet
1915. Formål: fremme af bedre
byggeskik på landet i Danm.; dette søges nået
bl. a. ved tegnehjælp til ubemidlede
bygherrer, gratis kursus for
bygningshåndværkere, opførelse af gårdtyper til
praktisk demonstration og udg. af et årsskr.
med eksempelgivende bygningstegninger,
bedriftsråd, udvalg v. de enkelte
(fortrinsvis industr.) bedrifter, hvorignm.
arbejdere og evt. funktionærer kan få en
vis indflydelse på bedriftens ledelse.
Bevægelsen for b voksede frem under og
efter 1. Verdenskrig; i Rusl. blev efter
revolutionen b fagbevægelsens
grundlæggende organer og udfører nu et
omfattende fagl., polit., og kulturelt arb. I
andre eur. lande indførtes under pres af
den revolutionære udvikl, forsk, former
for b, men de tabte hurtigt deres bet.
uden at væsentl. resultater var nået.
Under 2. Verdenskrig opstod på ny en
b-bevægelse, som i fl. eur. lande (særlig
Engl.) førte til dannelse af lign. udvalg,
ofte med hovedvægt på fremme af
produktionen. Sådanne b kaldes evt.
pro-duktionsudvalg ei. -komiteer. En anden
udviklingsgren af b er samarbejdsudvalg
- som i Danm. fra 1947 - med repr. for
både arbejdere og arb.givere. Tilslutn.
til b-tanken har fra arbejderside mest
været bestemt af ønsket om bedre at
fastholde opnåede fagl. resultater, evt.
at udnytte en revol. stemning; mens
tilslutn. fra arbejdsgiverside overv. har
bundet i ønsker om at opnå øget
produktion og roligere arbejdsforhold, evt.
tillige at svække mere klassebetonet
arbejderaktivitet.
Bedsted, 1) tidl. stavemåde for Bested;

2) landsby 10 km 0 for Løgumkloster,
bedstemand, ueksamineret styrmand i

mindre skib.
bedu’i’ner (arab. badåwi ørkenboere),
Forasiens og N-Afr.s arabisktalende nomader.
Bçdzin [’bædzjin], ty. Bendzin, 1940-45
Bendsburg, by i SV-Polen i Slçsk N f.
Katowice, 28 000 indb. (1946). Zink- o. a.
metalindustri. Nær byen zinklejer,
bedækning ei. okkultation, astron., det
fænomen, at Månen under sin
banebevægelse træder foran en planet ei.
fiksstjerne. Bestemmelse af tidspunkter for
b-s indtræden er af bet. for fastlæggelse
af Månens bevægelse,
bedækning, benævn, for parringen hos

huspattedyr.
bedækningstid, den årstid, hvor
bedækningen norm. finder sted. For kvæg og
svin strækker b sig over hele året.
bedøvelse, forbigående ophævelse af
organismens bevidsthed, følelse og evne til
vilkårlige bevægelser, fremkaldt ved
tilførsel af kem. stoffer (jfr. lokalbedøvelse,
narkose, narkotika.)
Beebe [>bi:bi], Charles William (f. 1877),
amer. zoolog og opdagelsesrejsende.
Leder af talr. vidensk. ekspeditioner; især

292 293

kendt for sin dybhavsforskning i den af
ham selv konstruerede bathysfære,
hvormed han 1934 nåede 920 m u. h. Derom
Half Mile Down (1934).

Beecham [’bKtfamj, Sir Thomas (f. 1879),
eng. kapelmester. Har gnm. sin rige
musikervirksomhed i London haft stor bet.
for eng. musik.

Beecher Stove, Harriet, se Stove, H. B.

beefeaters [’bi :fi: taz] (eng:
oksekødædere, d. v. s. de, der spiser kød hos en
anden (deres herre)), livgardister m.
vagttjeneste i Tower. Øgenavn f.
englændere.

beefsteak [’bi:fstæik] (eng.), helt, riststegt
filetstykke ei. mørbradstykke af okse.

Beeken [’be’kan], Hartman (1743-81),
da. billedhugger; har bl. a. udf. en buste
af Johs. Ewald (1780; glyptoteket.)

Beel [be:l], Louis (f. 1902), holl. polit.
Kons. indenrigsmin. i Gerbrandys
eksilregering fra febr. 1945, fortsatte under
Schermerhorn; efter kons. valgsejr leder
for kons.-soc.dem. min. 1946-48.

Be’elzebul [-s-] (hebr: husherren); i N.T.
dæmonernes fyrste; kan føres tilbage til
en gl. kanaanæisk guddom.

’Beenfel’dt, Frederik Ludvig Christian
(1741-1801), jydsk godsejer
(Serritslev-gård ved Horsens). Affattede 1790
protestadresse fra jyske godsejere mod
bondefrigørelsen, skarpt imødegået af reg.

Beer [be:r], Jakob Liebmann, d. s. s.
Meyerbeer, Giacomo.

Beerbohm [’biaboum], Max (f. 1872),
eng. teaterkritiker, forfatter og
karikaturtegner.

Beer-Hofmann [be:r’ho:f-], Richard,
(1866-1945), østr.-jødisk forfatter. B-s
mest kendte drama er den nyromantiske
tragedie Der Graf von Charolais (1904).

Beers [be:rs], Jan van (1821-88), flamsk
digter; bl. a. Gedichten (1884-85).

Be’er’sjeba, by ved Judas S-grænse,
kendt allerede fra patriarkhistorierne.

Beery [’bi:ri], Wallace (1889-1949), amer.
filmskuespiller. Har siden 1913
medvirket i over 500 film, spændende fra farcen
til karakterkomedien, bl. a. i »Grand
Hotel« (1932), »Middag Kl. 8« (1933),
»Viva Villa« og »Skatteøen« (1935).

Beethoven [’be:tho:van] ei. [-fan],
Ludwig van (1770-1827), ty. komponist, f.
i Bonn, søn af en musiker, hvis farfar
var indvandret fra Holl. Optrådte 1778

1. gang ved koncert, cembalist i
hoforkestret og akkompagnatør i teatret 1783,

2. hoforganist 1784. Flyttede 1792 til
Wien for at studere under Haydn.
Udsendte tre klavertrioer op. 1, 1795. Levede
i Wien som fri kunstner, delvis af en
apanage. 1798 begyndende døvhed, der
1819 var blevet total. Komp. bl. a.
operaen Fidelio (opr. Leonore) (1805-14) m.
4 ouverturer, balletten Prometheus (1801),
musik til skuespil som Goethes »Egmont«,
Kotzebues »Athens Ruiner« og »Kong
Stefan«, 9 symfonier (nr. 1 i C, nr. 2 i
D, nr. 3, Eroica, i Es, nr. 4 i B, nr. 5,
kaldet Skæbnesymfonien, i c, nr. 6
Pastorale i F, nr. 7 i A, nr. 8 i F, nr. 9 i d, med
slutningskor over Schillers ode »An die
Freude«, 5 klaverkoncerter (nr. 1 i C,
nr. 2 i B, nr. 3 i c, nr. 4 i G, nr. 5 i Es),
ouverturerne Coriolan, Namensfeier og
Zur Weihe des Hauses, violinkoncert i D,
fantasi for klaver, kor og orkester, to
romancer for violin m. orkester,
kammermusik (10 violinsonater, 5
violoncelsonater, 8 klavertrioer, kvintet for klaver
og blæsere, 16 strygekvartetter,
strygekvintet, septet m. v.), 38 klaversonater
og adsk. mindre klaverstykker, Missa
solemnis, messe i C, gejstlige og
verdslige korværker og sange. (Portr. spalte 360).

Beetle [bi:tl], handelsnavn for
urinstof-for-maldehyd-formstoffer.

Beets [be:ts], Nicolaas (1814-1903), holl.
forfatter. Hans betydeligste værk
Ca-mera Obscura (1839, senere udvidet) er
trods påvirkning fra eng. humorister
ægte holl. ved dets realist, skildr, af
hjemlig natur og borgerliv.

befalingsmand, fællesnavn for enhver
med mil. grad kendetegnet fører og leder
af menige.

befaren, da. sessionsvedtegning for 18
måneders fart som sømand med mindst



2 rejser uden for området
Tessel/Lindes-nes—Kalmar/Darlowo (Rügenwalde).
beffroi [bæ’frwa] (fr.), i alm. klokkestol,
-stabel. Fra omkr. 1200 også navn på de
flanderske byers stormklokketårne, der
er fritstående ei. forb. m. rådhuset,
befolkningshygiejne, d. s. s. eugenik.
Befolkningskommissionen af 1935,
nedsat af socialmin. for at behandle
befolkningsproblemer i alm.; har ikke virket
siden 1939. B har udsendt betænkninger
om børnehaver m. m., huslejerabat til
børnerige familier, moderens rettigheder
i anl. af fødsel, seksualoplysning m. v.
Arbejdet har ført til lovgivn. om
mødre-hjælpsinstitutioner og om boliger for
børnerige familier,
befolkningslære, læren om
befolkninger, omfattende b-statistik, b-teori og
b-politik.

befolknings- ’optimum, det folketal, som
med en given produktionsteknik og en
vis mængde jord og kapital giver højest
gennemsnitlig indkomst pr. indbygger,
befolkningspolitik, et lands
bestræbelser for at påvirke befolkn.udviklingen:
ægteskabs- og børnelovgivn., hygiejniske
foranstaltn., boligpolitik m. m.
befolknings-pro gnose, et forudberegnet
skøn over en befolknings
sammensætning efter køn, alder, ægtestand o. 1. på
grundlag af bestemte forudsætninger om
dens fremtidige dødelighed, fødsels-,
vielses- og vandringshyppighed. b har
navnlig bet. for planlægning af byggearbejder
(beboelsesejendomme, skoler,
alderdomshjem, sygehuse) og udd. af specielt
personel (lærere, læger, sygeplejersker),
befolkningsstatistik, talmæssig
opgørelse dels af en befolknings størrelse
(folketallet) og dens sammensætning efter
køn, alder, ægtestand, erhverv,
hjemsted o. 1. kriterier, dels af de ændringer
heri, der bl. a. fremkaldes gnm. fødsler,
dødsfald, vielser, skilsmisser og
vandringer. Oplysningerne tilvejebringes gnm.
folketællinger og registrering af de nævnte
ændringer. Den teoretiske b er læren om
de virkninger en given dødelighed,
fødsels-, vielses- og vandringshyppighed har
på en befolknings sammensætning og
omfatter bl. a. læren om stationære og
stabile befolkninger,
nettoproduktions-tallet og befolkningsprognoser,
befolkningsteori, læren om de følger,
navnlig for samfundets økon. tilstand,
som ændringer i befolkningens størrelse
og sammensætning medfører, b er bl.
a. behandlet af Malthus i »On the
Principles of Population« (1798), hvori »den
jernhårde lønningslov« er udviklet, som
senere er imødegået af Karl Marx og i
nyeste tid af Gunnar Myrdal.
befolkningsudveksling, som regel om
udveksling af nationale mindretal i to
stater for at skabe klar nationalgrænse
og afskaffe konflikt. De medl. af
mindretal, der ikke ønsker at opgive deres
nationale egenart, tvinges til at tage ophold
i den ståt, de føler sig knyttet til.
Græsktyrk. b i 1920erne fjernede gl.
nationalkonflikt ml. de 2 lande, men skabte soc.
vanskeligheder m. h. t. de overflyttede
lilleasiatiske grækere. Po.-sovj. b efter
2. Verdenskrig. I Danm. har man
gennemgående taget afstand fra da.-ty. b
i Sønderjyll.
befordringsvæsenet, 1804-1912 en
for-retningsgren under postvæsenet til
befordring af rejsende, bl. a. ved diligencer
og ekstraposter ført af postilloner i rød
uniform med posthorn. Poststyrelsen
benævntes 1889-1916 Generaldirektoratet
for Post- og B.
befragter, 1) betegn, i fragtaftaler for den,
med hvem rederen har sluttet kontrakt,
og for hvis regning skibet fragtes; 2)
stilling på rederi- ei. skibsmæglerkontor,
befragtning, indgåelse af kontrakt om
forsendelse af varer med andenmands
skib.

befrugtning ei. fertilisation, i biol. den
proces, hvorved en kim (embryo) skabes,
b består i forening (syngami) al en
hanlig og en hunlig kønscelle (gamet) (for
dyr påvist 1824, for planter 1854), og
sammensmeltning (karyogami) af
gameternes kerner. Er gameterne af de to

363

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free