- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
364,365,366

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bedlam ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

befrugtningsmembran behændighedsøvelser

køn ens, kaldes de isogameter, er de,
som de oftest er, uens, således at den
hunlige gamet er formet som et stort,
næringsrigt æg og den hanlige som en
selvbevægelig sædcelle (spermium ei.
spermatozo), kaldes de anisogameter.
Kønscellerne dannes i særlige organer
(hos dyrene: hunlige ovarier og hanlige
testikler, hos mos- og bregneplanter
hunlige arkegonier og hanlige antheridier,
hertil svarer på en måde blomsternes
frugtknuder og støvknapper, hvori
kimsække og støvkorn dannes).

Hos pattedyr, fugle, insekter, bløddyr
m. v. overføres sædcellerne fra hannen
til hunnen, hos padder, fisk, søstjerner
o. a. vanddyr gydes æg og sæd samtidigt
i vandet, og b foregår da frit heri. Hos
mos- og bregneplanter frigøres
sædcellerne og baner sig i en dugdråbe vej til
ægget, hos blomsterplanterne vokser

i. ?. 3. <r.

støvkornet, hvori de egl. sædceller
dannes, som et rør gnm. støvvejen til ægget,
hvorved sædcellerne passivt føres frem
til ægcellen, som befrugtes. Kun een
sædcelle kan forene sig med ægget, selv
om dette, som hos dyrene, omsværmes
af tusinder af spermatozoer. Når den
første sædcelle med sit hoved har banet
sig vej ind i æggets plasma (fig. 1 og 2),
forandrer dettes overflade sig lynsnart og
danner en uigennemtrængelig membran.
De to kerner smelter sammen (fig. 3).

Ved b sættes ægget i stand til at dele
og udvikle sig til kim. Det befrugtede
æg betegnes zygote og dets cellekerne
består af to gameters kerneindhold og
har derfor 2 gange disses kromosomtal
(fig. 4). Da kromosomerne er sæde
for de egenskabsbestemmende faktorer
(gener), vil det ny individ ved b have
modtaget lige stor arv fra begge
forældre. Kromosomtalsforøgelsen ophæves
senere for gameterne gnm. en særlig
reduktionsdeling (meiose). Alle
individets øvrige celler bibeholder ved
fortsatte celledelinger (mitoser) det dobbelte
(diploide) tal. b og meiose danner
overgangene ml. de to kromosomfaser.
Udvikler der sig egl. individer i begge faser,
tales om generationsskifte,
befrugtningsmembran, hinde, der
danner sig om det befrugtede æg, når
sædcellen er trængt ind.
befrugtningsstoffer, visse stoffer
(ter-moner og gamoner), der spiller en rolle
for kønscellernes bevægelighed og evne
til sammensmeltning hos visse encellede
organismer,
beg (lat. pix beg), sorte ei. sortbrune, i
kulden tungtflydende, rester fra
destillation af tjære, råolie o. 1. Anv. bl. a. til
imprægnering af tovværk, kalfatring af
skibe, som vejmateriale, bindemiddel i
kulbriketter m. v.
Bega’relli, Antonio (ca. 1479-1565), ital.
billedhugger. Virkede i Modena og Parma,
har udført Kristi Begrædelse (1544) i San
Pietro i Modena. Påvirket af Raffael.
Begås [’be:-], ty. kunstnerfamilie. 1) KarlB
(1794-1854), maler. Virksom i Berlin.
Har malet genrebilleder og altertavler,
men er mest kendt som portrætmaler.
2) Re inhold B (1831 — 1911), søn af Karl B.
Billedhugger. Virksom i Berlin.
Hovedværker: Neptun-Brønden foran slottet i
Berlin. Mindesmærker for Vilhelm 1. og
Bismarck.

begblende (ty. Blende mineral med
metalglans), d. s. s. uranbegmalm.
be’gi’ner (oldfr. begard tigger), kat.
samfund af enlige kvinder, som lever under
en vis regel; de har soc. opgaver, b
opstod ca. 1200; findes endnu i Holland og
Belgien.

be’gine-rå ei. ber’gine-rå, underste rå på

den agterste mast i en fuldrigger,
begitte (holl. begieten), overgyde, nemlig
halvtørre lervarer med flydende masseraf
andet ler for at forskønne overfladen (sml.
engobere).

begkul, sort brunkul, der kan poleres og

anv. som smykker.
Begna [’bæijna], no. elv fra Filefjell gnm.

Valdres til Tyrifjord.
begolie, æterisk olie, fås ved destillation
af tjære med kaliumkarbonat; benyttes
som indgnidningsmiddel i med.
be’go’nie (navn efter en guvernør på San
Domingo i 17. årh. M. Bégon), slægt af
skævbladfam. Urter ei. halvbuske med
skæve (uligesidede), tit prægtigt farvede
blade. Særkønnede blomster med 4- ei.
5-talligt bioster. 800 arter fra troperne.

Man skelner ml. blad- og blomster-b,
de førstnævnte formeres ved
bladstiklinger. Blomster-b er enten stængel-b,
der blomstrer om vinteren, ei. knold-b,
der visner om vinteren, men skyder frem
igen om foråret fra den underjord, knold,
b er alm. potteplanter, der findes i en
mængde former, som langt overgår
stam-arterne i farvepragt,
begpap ei. begpapir, groft papir,
overstrøget med stenkulstjære; vandtæt,
begravelse, religionshist.; b har opr. det
formål at bringe den døde ud over
opløsningen (den dødes beredelse), at give
den døde sjæl et sted, hvor den kan
bo (b-akten) og at bringe den døde i det
rette forhold til de efterlevende, så han
ikke skader dem (ofre og ritualer). Ofte
slutter sørgetiden med en dødsfest af mere
aktiv og fremadvendt karakter; jur.;
forud for b skal dødsattest og skifteretsattest
forevises præsten; ved mord, selvmord ei.
ulykke kræves attester udstedt af
kredslæge og politi. Skal ligbrænding foregå
kræves politiets påtegning på attesten.
Regulativ for behandling af lig er udstedt
af Justitsministeriet, b kan være kirkelig
ei. borgerlig (også for folkekirkemedl.);
præsten har pligt til at foretage
jordpåkastelse, men ikke til at holde tale.
Forsk, uautoriserede ritualer findes,
begravelse, i bogtryk overspringelser af

et ei. fl. af manuskriptets ord.
begravelseshjælp ydes 1) af
begravel-seskasser, 2) som del af sygekassernes
obligatoriske ydelser, 3) af
ulykkesforsikringen m. v. og 4) som særhjælp,
begravelseskasse, forening, der alene
har til formål at sikre medl.
begravelseshjælp. Undergivet tilsyn efter lov af
1940. S. å. ophævedes sygekassernes
selvst. b.

begreb. I logikken kaldes enhver
veldefineret genstands, egenskabs- ei.
relations-betegn. et (klart) b. b-indholdet er de i
definitionen indeholdte bestemmelser
(»mærker«), b-omfanget er samlingen af
de genstande ei. fænomener, som har
mærkerne og derfor »falder ind under«
b. - I psyk. kaldes enhver
betydnings-el. genstandsbevidsthed et b.
begrebsrealisme, skolastisk teori om,
at almenbegreberne (universalierne), f.
eks. hunden, har en særlig art eksistens
(subsistens) uafhængig af enkelt-tingene
og af de menneskelige bevidstheder,
begske, jernske for flydende beg. Anv. ved
begning af nådderne i et skibsdæk, for
at gøre det vandtæt,
begsten, vandholdige glasagtige
dagbjergarter.

Begtrup [’bæk-], Bodil(f. 1903),da.
kvindesagsforkæmper og diplomat; filmscensor
1939-48, form. f. Danske Kvinders
Nationalråd 1946-49. Virksom inden for soc. og
humanitært arb. Medl. af da. delegation
til Folkeforb. 1938 og til FN fra 1946, form.
f. FNs kommission til forbedring af
kvindernes samfundsmæssige stilling. Medl. af
komm. vedr. menneskerettigheder 1948.
Da. gesandt i Island 1948. (Portræt).

Bodil Begtrup. Holger Begtrup.

Begtrup, Holger (1859-1937), da.
højskolemand og folketaler. Cand. theol.,
lærer ved Askov 1882. Grl.
Frederiksborg højskole 1895 og ledede den til 1925.
Har bl. a. udg. Grundtvigs Udvalgte
Skrifter (1904-1909) og Det Da. Folks Hist. i
19. Årh. (1909-1914). (Portræt).

Begtrup-Hansen, Knud (f. 1882), da.
politiembedsmand, 1919 politiinspektør
v. statsppl., 1938 vicepolitichef, fra 1941
konstitueret rigspolitichef.

Begtrup Vig, bugt S f. Mols (0 f. Århus).

begyndelsesforretning, skifterettens
be-siddelsestagelse af samtlige effekter i et
bo, der skal underkastes skiftebehandling.

Behaim [’be:-], Martin (1459-1507),
geograf, f. i Nürnberg, fremstillede en
Jordglobus. Gnm. B blev
Regiomonta-nus’ soltabeller tilgængelige for de
søfarende og benyttedes på de store
opdagelsesrejser til astron. navigation.

beha’isme, den af Bahä-ulläh fornyede
babisme.

Beham [’be:-], 1) Barthel (1502-40), ty.
maler og kobberstikker. Hører til de såk.
»Kleinmeister« i Nürnberg. Genrescener
og ornamentstik i tilknytning til ital.
kunst. 2) Hans Sebald (1500-50), ty.
maler og kobberstikker, broder til 1). Scener
fra bøndernes liv m. m. under påvirkning
af Dürer.

behaviorisme [bihæivio’risma] (amer.
behavior adfærd, opførsel), moderne psyk.
retning, grl. af J. B. Watson, if. hvilken
psyk. må baseres på objektivt
kontrollerbar iagttagelse af organismers adfærd
uden hensyn til deres subjektive
oplevelser.

’behenolie, ikke tørrende, fed olie fra
frøene af træet Moringa aptera (arab.
behmen, deraf oliens navn), der dyrkes i
trop. og subtrop, lande. Anv. bl. a. til
macerationsprocessen til udvinding af
æteriske olier af blomster.

Behistun, ældre navneform f. Bisutun.

behov, psyk., mangeltilstand ved en
organisme, som denne selv føier som savn,
uro, spænding m. v., og som den søger at
afhjælpe ved stræben. Ofte opfattes b
som en slags psykiske »kræfter«, der
sætter organismen i bevægelse. - I økon.
teori den psyk. baggrund for al
efterspørgsel.

’Be’hrend, William (1861-1940), da.
musikhistoriker. 1922 musikanmelder ved
Berl. Tid. Skrev bi. a. 111. Musikhist. 2
1905, N. W. Gade (1917) og Beethovens
Klaversonater (1923).

’Be’hrens, Johan (f. 1904), da. maler;
dekorationer i »Stærekassen«, Zool. Have,
Nørrebros Teater; i øvrigt spec. havne- og
skibsbilleder.

’Behring, Emil von (1854-1917), ty. læge,
grl. 1890 s. m. japaneren Shibcisaburo
Kitazato (1852-1931)
serumbehandlingen. Indførte senere vaccination mod
difteri med toksin-antitoksinblandinger.
Nobelprisen for medicin 1901.

Behrman [’bæ:rm3n], Samuel Nathaniel
(f. 1893), amer. dramatiker. Forfinede
komedier f. eks. Brief Moment (1932),
Biography (1933, da. Farlige Minder
1942).

Behterev [’bæfteref], Vladimir
Mihailo-vitj (1857-1927), russ. nerve- og
sindssygelæge. Arbejder o ver lokalisationen af de
forsk, centrer i hjernen. General Bases of
Human Reflexology (1926).

behæftelse, gældsforpligtelse, som hviler
på en ejendom.

behændighedsøvelser, gymn.
springøvelser uden redskab, f. eks. hovedspring,
kraftspring, saltomortale.

292

293

364

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free