Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bedlam ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bei
Belgien
bei [bai’] (tyrk. bey ei. beg herre), tidl.
tyrk. titel.
Bei’d(h)ävi (d. ca. 1290), muham. teolog,
f. i Iran, forf. af en udbredt
Korankommentar.
beige [bæ:J] (fr.), gullig, lysebrun; også
betegn, for naturfarvede, gullige ei.
brunlige uldne stoffer.
beignetsdejg [bæ’njæ-] (beignet fr. af
kelt. bigne bule (efter slag)), tyk
pande-kagedejg, hvori fisk, kød, grønsager ei.
frugt dyppes før fedtkogningen.
Bei jer [’bæjar], Harald (f. 1896), sv. forf.
Tidl. mekaniker og skuespiller. Har udg.
fl. brede romaner, skematisk opbygget
om moralske problemer; Guds
ogärnings-man (1933, da. 1937), Joos Riesler (1939)
og Brita-bøgerne 1-3 (1940-43, da.
1941-44), en udviklingsroman, der belyser
standscirkulationen.
Beijeren [’bæiare(n)], Abraham van (1620
ei. 21-ca. 74), holl. maler. Har malet
nature-morte billeder med fisk i fint
afstemte grålige toner.
Beijerland [’bæiarlant], d. s. s. Hoeksche
Waard.
Beilstein [’bailftain], Friedrich Konrad
(1838-1906), russ. kemiker. Udgav
Handbuch der organischen Chemie
(1880-83), hvis senere udgaver stadig bærer hans
navn.
Beira [’bäirä], 1) portug. prov. S f. Douro;
24 573 km2, 1 894 100 indb. (1940); 2)
havneby i den portug. koloni
Moçambi-que, Østafr.; 13 000 indb. (1942).
Hovedhavn for Rhodesia og Katanga.
Beirut [be:’ru:t], fr. Beyrouth, hovedstad i
Libanon; 234 000 indb. (1943). Oldtidens
Bérytös. Syriens og Libanons bedste havn
Havnen i Beirut.
med stor eksport af sydfrugter, olivenolie,
huder, skind o. a. landbrugsprodukter.
Jernbane til Palæstina og Tyrkiet.
Olieledning fra Iraq. Opr. fønikisk by; ny
blomstring efter 1860.
Beitstadfjord [’bæi(t)stafjo:r], inderste
del af Trondheimsfjorden.
Beja [’bæ3ä] portug. by i prov. Alentejo,
130 km SØ f. Lisboa; 12 500 indb.
Béjart [be’3a:r], fr. skuespillerfamilie,
knyttet til Moliére og hans trup. Nævnes
kan Louis B (1630-78) og søsteren
Ar-mande B, (1645-1700), som 1662 blev
digterens hustru og spillede en række af
hans berømteste roller,
bejdsefarvestoffer, tjærefarvestoffer
fremstillet ud fra benzol, toluol, naftalin
og antracen, især anv. til farvning af uld.
Før farvningen underkastes rftaterialet
en bejdsning med metalsalte,
bejdser (ty. beizen, egl: lade bide, ætse),
vædsker af forsk, sammensætning,
hovedsagelig anv. til at forandre et stofs
overflade. Således 1) til at beskytte og
forskønne træ, 2) rense metaloverflader, der
skal emailleres, galvaniseres osv., 3)fjerne
kalk fra kalkede huder, 4) befri korn for
brandsporer, 5) gøre tekstiler
modtagelige for farvning m. m.
bejdsning, 1) behandling af
metalgenstande med svovl- ei. saltsyre til fjernelse af
oksyder, glødeskal osv., ofte tilsat en
inhibitor (sparbejdse), der nedsætter syrens
angreb på metallet, hvorved
.brintdannelse og dermed brint- ei. bejdseskørhed
undgås; 2) inden for landbruget d. s. s.
afsvampning,
bekendelseskirken (ty. die bekennende
Kirche), retning inden for den ev. kirke i
Tyskl., dannet efter nationalsocialismens
forsøg på gnm. »Deutsche Christen« også
at nazifiçere den ev. kirke, b afviste al
nazificering (også racemæssigt) og udd.
sine egne præster. En førende skikkelse
var Martin Niemöller.
bekendelsesskrift, teol., d. s. s. symbol,
bekendtgørelse, anordning fra en
statsmyndighed.
Békéscsaba [’be:ke:I-’tJob:>], by i
SØ-Ungarn; 52 000 indb. (1941). Handel med
landbrugsprodukter,
bekka’si’ner (fr. bec næb) (Ca’pella),
slægt af vadefugle med meget langt,
tyndt næb med følsom hud i spidsen,
brunlige farver, b er genstand for jagt og
anses for meget velsmagende. Hertil
enkelt bekkasin, horsegøg og
tredækker.
beklædningsmur, mur, der danner
begrænsning for en jordmasse, anv. ved
vej-og jernbaneanlæg, for at forhindre
ned-skriden af jordskråninger,
beknibe sig, søv., komme i klemme, kile
sig fast.
bekræftelsesed, 1) løfteed, 2) sigtelsesed.
Bel (babyl: herren), hebr. Ba’al, ofte anv.
navne f. guden Marduk.
Bel- (russ: hvid), anden stavemåde for
Bjel- (alm. i russ. stednavne).
Béla fbe:b], fire konger i Ungarn: Béla
3., reg. 1174-76, erobrede Dalmatien.
-Béla 4., reg. 1235-70, blev 1241 slået af
mongolerne, afværgede senere østr.,
mongolske og serbiske angreb. Indkaldte ty.
kolonister.
Be’lådsori (d. 892), arab. historieskriver,
som har skildret arabernes erobringer.
Bel-A’mi, roman af Maupassant (1885;
da. Smukke Ven 1898).
belastning, 1) byggetekn. På en bærende
konstruktionsdel er b de ydre kræfter,
der påvirker den. De altovervejende b er
egenvægten og nyttelasten, f. eks. trafik,
sne, møbler. På bropiller vindtryk, istryk
m. m.; 2) elektr., den effekt en elektr.
maskine kan afgive; måles i watt og er for
jævnstrøm lig voit x ampere og for
enfaset vekselstrøm voit x ampere x eos <p.
Ofte omtales strømstyrken som b, idet
spændingen gerne er konstant,
belastningsfaktor, forholdet ml.
middelbelastningen (f. eks. for et
elektricitetsværk) i et bestemt tidsrum og
maksimalbelastningen inden for samme
tidsrum.
belastningskarakteristik, en kurve,
der for en elektr. maskine viser
spændingens afhængighed af belastningen,
belastningsprøve af en
bygningskonstruktion foretages, hvis det p.gr. af fejl i
beregninger ei. udførelse kan befrygtes, at
konstruktionen ikke kan bære, hvad den
skal. b anv. dog også ved større ei.
vigtigere konstruktioner uden at en sådan
mistanke foreligger.
Belawan [ba’lawan], havneby for Medan
på NØ-Sumatra; ca. 45 000 indb.
Bel ’canto (ital: skøn sang), 1) den gl.
ital. sangmetode der fremelsker
toneskønheden fremfor det vokal-dramatiske
udtryk; 2) kbh. mandskor, stiftet 1906.
Belchen [’bælxan], 1414 m h. bjergtop i
Schwarzwald, Tyskl.
Beldenak [’bæla-j, tilnavn f. biskop Jens
Andersen (d. 1537).
’Beldringe [-ld-], hovedgård V f. Præstø,
fra 1774 i slægten Raben(-Levetzau)’s
eje. Bygn. fra 1561, fredet i kl. A.
Beldringe flyveplads, ca. 10 km NV for
Odense, anlagt af tyskerne under
besættelsen, overtaget af Min. f. Offentl.
Arbejder til brug for civil luftfart. I retning
NØ-SV findes en 2000 m 1. og 50 m br.
betonstartbane,
belejringspark, navn både for
artilleri-og ingeniørgods o. 1., som samles til en
belejring, og for stedet, hvor det lægges,
belejringsskyts, det svære skyts, der
væsentligst er bestemt til at anv. ved
belejring af fæstninger,
belejringstilstand. Erklæring af b ei.
undtagelsestilstand betyder, at en række
af de borgerne tilkommende rettigheder
suspenderes, så længe b består. Således
bliver ytrings-, presse- og
forsamlingsfrihed i reglen stærkt begrænset og
domsmagten udøvet af standretter uden
adgang til appel, b kan erklæres af de
nationale myndigheder ei. under krig af en
militærmagt, som holder fjendtligt
territorium besat.
Belém, 1) [ba’lÆi], vestl. bydel i Lisboa,
med kirke- og klosterbygning (1499) til
minde om Vasco da Gamas rejse, samt
Belémtårnet.
fæstning (Belémtårnet) fra 1520; 2)
[be’léi] ei. Para, hovedstad i staten Parå,
Brasilien; 318 000 indb. (1939); ved
Amazonas-Tocantins’ munding; havneby
for hele Amazonlandet; udførsel af
paranødder, kautsjuk, tropiske træsorter,
belemni’tella (lat. formindskelsesform af
Belemnites), slægt af belemnitter fra øvre
kridt. B mucronata er ledefossil for
øvre senon.
belem’nitter (Belemnites) (gr. bélemnon
kastespyd), uddød gruppe af
tiarmede blæksprutter med indre,
hyppigst cigarformet, kompakt
kalkskal (rostrum, såk.
vættelys). I en kegleformet
fordybning i dennes forende var en
kamret, tragtformet, tyndvægget
skal (phragmocon) der fortsatte
i et tyndt blad (proostracum).
I reglen er kun rostrum bevaret.
Vigtige ledeforsteninger fra jura
og kridt,
bel esprit [bælæ’spri] (fr.),
skønånd, åndrig person,
beletage [-e’ta:j3] (fr.), 1. sal i
hus, hvor stuen.er forholdsvis lav
og i plan med terrænet (parterre).
Belfast [bæl’fäst] (i Engl. [’bæffa:st]),
hovedstad i Nordirland. 444 000 indb.
(1938). Centrum for Irlands
lærredsindustri. Store skibsværfter. Jern-, bomulds-,
sukker- og whiskyindustri. Univ.
Belfort [be’foir], 1) fr. departement;
608 km2, 87 000 indb. (1946); 2)
hovedstad i 1); 37 000 indb. (1946). Vigtig
fæstning, maskin- og tekstilindustri.
Befæstet af Vauban 1686. Belejret 3. 11.
1870-16. 2. 1871. Erobret af tyskerne 18.
6. 1940, befriet 20. 11. 1944.
’belga, belg. møntenhed, indført 1926 =
5 francs.
belger, gallisk stamme 1) ml. Seine og
Rhinen, besejret af Cæsar 57 f. Kr.; 2) i
Hampshire, besejret af Claudius 44 e. Kr.
’Belgica-ekspeditionen,
polarekspedition under ledelse af Gerlache, 1897-99.
Belgien, fr.: Belgique, flamsk: Belgié
[’bælyia], kongerige i V-Eur. 30 500 km1;
8 452600 indb. (1948), 277 pr. km2,
næsttættest befolkede land i Eur. B er delt i 9
prov.: Oost-ogWest-Vlaanderen,
Antwerpen, Brabant, Hainaut, Liége, Limburg,
Luxembourg og Namur. Største byer:
Bruxelles (hovedstad), Antwerpen, Liége,
Charleroi og Gent. Den 65 km lange lige
klitkyst er uden naturlige havne; bag
denne ligger et marskbælte. Det indre er
et bølgeformet lavland, som V f. Schelde
er leret og frugtbart, men som mod NØ er
sandet (Kempen). Hinsides Maas og
Sam-bre ligger det låve bjergplateau
Ardennerne. - B har tempereret kystklima.
Bruxelles: jan. 3° C, juli 18° C; årl.
nedbør 860 mm; i Ardennerne er klimaet
noget strengere. - Befolkning. Landet er
tosproget. Mod N og V bor flamlænderne
(53 %), som taler en nederl. dialekt, mod
S og SØ vallonere (45 %), som taler en fr.
dialekt; hertil kommer godt 1%
tysktalende i prov. Liége og Luxembourg. Næ-
292
293
367
[-Belem-nit.-]
{+Belem-
nit.+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
