- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
370,371,372

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belgien ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Belgien

Udarbejdelse: J. Humlum

Maalestok 1:2 250 000

sten alle er katolikker. - Mønt: 1 belga =
5 francs, 1 franc = 100 centimes. Mål og
vægt: Metersystemet. - Erhverv. 17% af
befolkningen er beskæftiget med
landbrug, 6% med minedrift og 42% med
industri og håndværk. Landbruget er højt
udviklet; 35% af B er agerjord. Jorden
er delt i små brug; havre, hvede og rug er
de vigtigste kornarter (udbytte 1946
henh.: 469 000 t, 336 000 t og 221 000 t).
Derudover stor kornimport. Kartofler og
sukkerroer dyrkes alm., og i Flandern er
hør en vigtig afgrøde; endv. dyrkes tobak,
cikorie, humle m. v. Husdyrholdet er
mindre end Danm.s (1947: 304 000 heste,
1 652 000 stk. hornkvæg, 217 000 får og
geder, 839 000 svin, ca. 4 mill. høns (1935:
24 mill.). 18% af B er skov, mest i
Ardennerne og Kempen. Største delen af
træ-forbruget må indføres. Bjergværksdrift.
Kul er Bs vigtigste mineral; det findes
langs Sambre og Maas i Limburg og i
Borinage. Produktion i 1938: 30 mill. t,
1947: 24 mill. t. Omkr. Liége findes
høj-ovnsanlæg for udsmeltning af importeret
jernmalm (især fra Lorraine).
Stålproduktionen er stor (2,9 mill. t 1947), endv.
udsmeltning af zink, bly, kobber og tin.
- Industri. Tekstilindustrien har fra gl.
tid haft betydn. i B og forarbejder uld
(Verviers m. fl. byer), bomuld (Gent), hør
(Flandern) og kunstsilke (Tubize).
Glasindustri er veludviklet i Sambre-dalen
(Charleroi og Mons). I Antwerpen er der
store diamantsliberier.
Industriproduktionens indeks var 1947: 86 (1937 = 100).
Handel. Handelsbalancen er normalt
passiv; i gnst. for 1936-38 var indførslen
24 000 mill. fr., udførslen 22 000 mill. fr.
I 1947 var de tilsv. tal 85 560 mill. fr. og
61 656 mill. fr. B har toldunion m. Luxem-

bourg og Holl. (Benelux). De vigtigste
han-delsforb. er USA, Frankrig, Engl. og
Holl. Jernbanenettet er det tætteste i
Eur. - Forfatning. Kongemagten er
arvelig i Leopold l.s mandslinie, i praksis
bundet til parlamentarisme. Lovgivende
magt hos Senat og Deputeretkammer.
Senatet (101 medl.) vælges v. blanding af
dir. og indir. valg, Deputeretkamret (202
medl.) v. dir. valg; alm. valgret for 21-årige
mænd, kvinder fik stemmeret ved lov af
1948. Medl. af de lovgivende forsaml,
vælges for 4 år, men reg. har
opløsnings-ret til begge kamre. - Kommunerne har
vidtgående lokalt selvstyre. - Hær. Alm.
værnepligt. Første tjensttid under fanerne
12 måneder. Forsvarets genopbygning
ikke endt (1948). - Kirken.
Kardinalærkebiskoppen bor i Mechelen (Malines);
6 stifter og ca. 6 000 gejstlige. -
Skolevæsen. I 1939 gik 50% i folkeskoler og resten
i private sk., de fleste kat. konfessionelle.
Den højere sk. er præget af privatsk.
Dé-croly-metoden har stor bet. 2 statsuniv.
havde 3 800 elever, 2 private 8 500.
-Hist. B, i middelalderen førende del af
Nederl. (handel, tekstilindustri), skiltes
1578-79 fra nordl. Nederl., der erklærede
sig uafhængige, mens B forblev under
Span. Frankrig fik Artois 1659, Lille
1668, Cambrai 1678. 1713 afstodes B i
Utrechtfreden til Østrig; erobredes 1792,
varigt fra 1794, af de fr. revolutionshære,
forenedes 1814-15 m. nordl. Nederlande.
Rel. modsætn. og liberal uvilje mod kong
Vilhelms stærke magt førte aug. 1830 til
belg. rejsning. Med fr.-eng. støtte blev B
1830-31 anerkendt som suveræn ståt,
hvis neutralitet garanteredes af
stormagterne.

Kongeriget B: Leopold 1. 1831-65,

Leopold 2. -1909, Albert 1. -1934,
Leopold 3. siden 1934. Fri forfatn. 1831, m.
tokammersystem og census; Leopold af
Sachsen-Coburg blev konge. Under
sam-lingsministerier, siden skiftende liberalt
og katolsk styre stod B som liberalt
mønsterland, ledende i industr. udvikling på
fastlandet. De liberale udvidede
valgretten 1848, bekæmpede kirkens magt over
skole og social forsorg; Katolske Parti, der
fik stor tilslutning fra bønderne i
Flandern, støttede fra 1870erne bevægelsen
for at skaffe flamsk sprog ligestilling med
fransk. Katolikkerne havde magten
1884-1914. Fra 1880erne fik Socialistisk
Arbejderparti større magt, gennemtvang 1893
efter strejker alm. valgret, dog med
til-lægsstemmesystem. Sociale og religiøse
modsætninger og flamsk-vallonsk
konflikt gav B-s politik urolig karakter. 1908
knyttedes Congostaten til B. - I
erkendelse af sin truede stilling udbyggede B
stærkt forsvar, især efter 1910. Da B aug.
1914 afslog ty. krav om gennemmarch,
brød ty. tropper 4. 8. ind i B, der tog
kampen op, bidrog til at sinke ty.
frem-rykn. mod Frankr., men blev næsten helt
besat af ty. tropper og hårdt behandlet.
Efter befrielsen nov. 1918 fik B ved
Versaillesfreden store erstatninger
tilkendt fra Tyskl., samt efter afstemning
områderne Eupen og Malmédy. B slut
tede 1920 militæralliance med Frankrig.
1919 indførtes lige og alm. valgret,
hvorved Det Katolske Parti mistede sit flertal
og omtrent stod lige med socialisterne,
mens De Liberale var tunge på
vægtskålen. 1923-25 deltog B i Ruhrbesættelsen.
Efter inflation stabiliseredes belg. mønt
med guldmøntfod 1926-27, men under
krisen i 1930erne blev den 1935 atter op-

292

293

370

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free