- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
373,374,375

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belgien ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

belgiere

Belloc

givet af min. van Zeeland. Forsøg på at
rejse belg. nationalsocialisme (Degrelles
»rexister«) led nederlag ved valg apr.
1939. 1936 var B trådt ud af alliancen m.
Frankr. og havde søgt tilnærmelse til
Tyskl.; holdt sig neutralt 1939, men blev
10. 5. 1940 overfaldet af Tyskl. Efter
svære tab under omringelsesslaget i
Flandern kapitulerede Leopold 3. 28. maj med
hæren og interneredes i Tyskl., mens
min. Pierlot hævdede, at kongens
handling var ugyldig og flygtede til London.
Tyskl. indlemmede Eupen og Malmédy,
holdt B under militærstyre og udnyttede
det efter evne, men måtte sept. 1944
hastigt rømme det meste af landet. Min.
Pierlot vendte tilbage til Bruxelles og
hævdede sig trods kritik og uro fra den
belg. modstandsbevægelse til febr. 1945,
da socialisten van Acker tog ledelsen.
Efter befrielsen rejstes stærk uro om
Leopold 3.s stilling: Katolikkerne ønskede
genindsættelse, Liberale og Soc.
abdikation. Valg 1946 gav Liberale svære tab,
Kommunisterne uvæsentlig fremgang;
Katolikkerne genvandt stilling som B-s
største parti, men var ikke stærke nok til
at genindsætte Leopold, og skiftende
koa-litionsministerier under soc. ledelse (van
Acker, Spaak, Huysmans) fortsatte.
Leopold 3. abdicerede ikke, men forblev i
Schweiz, og hans broder prins Charles
fortsatte som regent. Den økon.
genrejsning skete i ret hurtigt tempo. 1947-48
sluttede B sig til Benelux-samarbejdet,
1948 til Vestunionen, deltog 1949 i
Atlantpagten.

belgiere (heste), også kaldet brabanterheste,
er store, meget svære og energiske træk-

heste, som har-vundet udbredelse over en
meget stor del af verden.
Belgique [bæl’3ik], fr. navn på Belgien,
belgisk granit, mørkegrå forsteningsrig
kalksten fra Belgiens kulformation. Anv.
som marmor,
belgisk kunst, se nederl. kunst,
belgisk litteratur. En særlig b regner
man i alm. først med efter oprettelsen af
den belg. ståt (1830). Det første store
navn i den på fr. skrevne litt. er Charles
Decoster; efter ham indtog Camille
Le-monnier en central stilling. En rig
blomstring er knyttet til bevægelsen omkring
tidsskr. »La jeune Belgique« (grl. 1881).
Symbolisterne Maeterlinck og Verhaeren
gjorde belg. litt. verdensberømt. I nyeste
tid har især romanforf. Charles Plisnier
gjort sig bekendt. Den flamske litt.s
betydeligste navne fra den første tid er
Ledeganck, Conscience og Guido Gezelle.
Et særligt opsving skyldes senere en del
digtere, der samledes om tidsskr. »Van
Nu en Straks« (grl. 1893).
belgisk musik, se nederlandsk musik.
’Belgrad, da. (ty.) navn på Beograd.
Belgravia [bæl’græivja], fornemt kvarter

i West End, London.
’Belial ei. Beliar (hebr: fordærvethed), i

Bibelen navn på Satan,
beliggenhedsenergi, den energi, et
legeme besidder som følge af sin
beliggenhed i forhold til jorden. Måles ved
produktet af legemets vægt og dets højde over
jorden.

Be’linskij, Vissarion (1810-48), russ.
litt.kritiker, som med stor æstetisk
finsans gav en selvstændig vurdering af den
samtidige russ. litt. ud fra soc.
synspunkter.

Beli’sa’r (505-65), byzantinsk feltherre
under Justinian 1., undertrykte
Nika-oprøret 532, undertvang vandalerne
533-34 og østgoterne 535-40; erobrede Si-

A. Graham Bell. C. M. Bellman.

cilien og Syditalien. Nyt felttog i Ital.
544-48. I sine sidste år i unåde.

Belitoeng [ba’litur;], holl.-malajisk, men
ikke off. stavemåde for Billiton.

Belize [bæ’li:z], hovedstad i British
Honduras ved Honduras-golfen; ca. 18 000
indb. Udførsel af bananer, tyggegummi,
mahogni.

Bell [bæl], Alexander Graham (1847-1922),
telefonens opfinder. F. i Edinburgh og
senere døvstummelærer i USA.
Demonstrerede telefonen offentlig 1876. (Portr.).

Bell [bæl], Andrew (1753-1832), skotsk
pædagog. Indførte indbyrdes undervisn.
(opr. i en skole i Madras i Indien) og
beskrev metoden 1798.

Bell [bæl], Sir Charles (1774-1842), eng.
kirurg og fysiolog. Banebrydende
arbejder inden for nervefysiologien.

Bell [bæl], George (f. 1883), eng. biskop af
Chichester fra 1929; teol. forf.
Foregangsmand i det økumeniske arbejde
interesseret i Tyskl.

Bell [bæl], Gertrude (1868-1926), brit.
arkæolog, forfatterinde. Samarb. m. T. E.
Lawrence i Arabien og virkede som polit,
agent i Iraq under 1. Verdenskrig for
dettes autonome stilling. Udg. arb. om ældre
kristen og muhamedansk arkitektur.

’Bella, Stefano della (1610-64), ital.
kobberstikker. Virksom i Paris. Stik iCallots
manér, bl. a. Prospekt af Pont Neuf.

bella’donnablade er de tørrede blade af
galnebær (Atropa belladonna), b anv. til
fremst, af ekstrakt, der bruges i med.
Belladonnapræparater indeholder i
rgl. atropin ei. scopolamin.

Bellahøj, højtbeliggende kvarter i Kbh.
ml. Brønshøj og nordl. Frederiksberg,
opkaldt efter en gård (nu restaurant).
Her afholder De Samvirkende Sjæll.
Landboforeninger deres årl. fællesskue,
indledet af den store
Bellahøjudstilling, som, på initiativ af
Landbrugsrådet, afholdtes 17.-26.6.1938 i anledn. af
150-året for stavnsbåndets løsning og
landboreformernes gennemførelse. Til
udstillingen var samlet de bedste dyr
fra hele Danm. (ca. 700 stk. kvæg,
220 heste, 690 svin, 100 får, 25 geder og
1000 stk. fjerkræ), ligesom
enkelt-udstillinger belyste da. landbrugs udvikling.
Til udstillingen var knyttet en
lands-mejeriudst. i Forum, hvori der deltog
1413 mejerier. Udst. besøgtes af 965 870
besøgende.

Bellamy [’bælsmi], Edward (1850-98),
amer. forf.; især kendt for den utopiske
roman Looking Backward 2000-1887
(1888; da. Tilbageblik År 2000 1946), der
skildrer socialismens gennemførelse i
Amer.

Bel’latrix [-ks] (lat: krigersk), stjernen
y i Orion.

Bellay [bæ’læ], Joachim du (1524-60), fr.
digter, tilhørte »Piejaden« og skrev
dennes teoretiske hovedskr. Défense et
illustration de la langue française (1549).

Belle-Alliance [bæla’ljö:s], gård S f.
Waterloo i belg. prov. Brabant. Tyskerne
benævner ofte slaget ved Waterloo efter
B.

Belleau [bæ’lo], Remi (1528-77), fr.
digter, tilhørte »Piejaden«.

Belle-lle [bæl’i:l], fr. ø ud for Bretagne;
90 km2; ca. 10 000 indb. Fiskeri,
agerbrug.

Belle Isle, Strait of [stræit av ’bæl ’ail],
130 km 1., 15 km br. stræde ml.
Newfoundland og Labrador, fører ind til
St. Lawrence Golfen.

Bellero’fontes, gr. sagnhelt, ejede
Pega-sos og bekæmpede Kimæren.

belles lettres [bæl’Iætr] (fr.), skønlitt.; de
skønne vidensk. (poesi, retorik, sprog),
belletri’stik, fr. belles lettres, skøn litt.,
en især i 18. årh. brugt betegn, for
fik-tionslitt. uden andet formål end det
æstetiske og for litt. kritik o.l.; belle’trist,
forf. af sådanne værker.
Bellevue [bæl’vy] (fr: smuk udsigt), navn
på slotte, villaer m. m. I Danm. især
kendt som navn på bade- og udflugtssted
ved Klampenborg. Fra 1734 traktørsted,
senere lystgård, fra slutn. af 19. årh.
badehotel og mondæn restaurant. Tildels
kunstig sandstrand anlagt 1932.
Bel’lini, ital. kunstnerfamilie der havde
afgørende bet. for udvikling af venetiansk
kunst. 1) Jacopo (ca. 1400-ca. 1470),
indleder det venetianske hist.maleri. 2)
Giovanni (ca. 1428-1516), søn og elev af 1),
videreudd. af A. Mantegna i Padua. Har
malet blide og stilfærdige Madonnafrem-

Giovanni Bellini: Madonna (Berlin).

stillinger med indtagende
baggrunds-landskaber. BI. hans portrætter er Dogen
Loredanos det kendteste. 3) Gentile (ca.
1429-1507), søn af 1). Var 1479-80 i
Konstantinopel, hvor han udf. sultanen
Mohamet 2.s portræt. Udsmykning af
Scuola di San Marco i Venezia. Særlig
fremragende som portrætmaler.

Bel’lini, Vincenzo (1801-35), ital.
opera-komp., udd. i Napoli, 1833 bosat i Paris.
Skrev bL a. I Puritani (Paris 1835, Kbh.
1838), Im sonnambula (søvngængersken)
(Milano 1831, Kbh. 1864) og Norma
(Milano 1831, Kbh. 1840).

Bellinzona [-’dzona], hovedstad i Ticino,
Schw.; 11 000 indb. (1941).

’bellis (lat.’bellus smuk), d. s. s. tusindfryd.

bel’lit (efter W. R. Bell, guldsøger i
Tasmanien), ammoniumnitrat-sprængstof
indeholdende dinitrobenzol;
sikkerheds-sprængstof i kulgruber.

’Bellman, Carl Michael (1740-95), sv.
digter og komponist. Levede under ringe
ydre kår p. gr. af svigtende borgerlig
talent. Stiftede som midtpunkt i den
sthlm.ske halvverden »Bacchi orden«.
Derfra milieuet i Fredmans epistlar (119Q),
en episk-lyrisk digtsamling. Efterhøst er
Fredmans sanger (1791). Charmen ved
B-s digte beror bl. a. på modsætn. ml.
iagttagelsens realisme og stilens og
melodiens rokokoynde. B komp. selv
melodierne til sine digte, altid over fremmede
forbilleder som operasange, fr. chansons,
folkeviser o. 1., som han omformede med
genial hånd. Foredrog selv sine sange til
citherledsagelse. (Portræt).

Bello f’bæjo], Andrés (1781 -1865), sydamer.
digter og videnskabsmand; havde meget
stor bet. for hele S-Amer.s intellektuelle
udvikl, i tiden før løsrivelsen fra Span.

’Belloc [’bælåk], Hilaire (f. 1870),
franskfødt eng. forf. og journalist, opdraget i
Engl. Katolik og nær ven af Chesterton.
Polit, romaner, der satiriserer over eng.
forh., bl.a. parlamentarismen; rejsebøger,
biogr. som Napoleon (1932) o. a., en
Englandshist., digte, hist. og filos. essays
og børnebøger, The Bad Child’s Book
of Bensts (1896).

292 293

374

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free