- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
376,377,378

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belgien ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bellona

Bel’lona (lat. bellum krig), i rom. rel.
gudinde for våbenlykke og krig.
bello’va’ker, gall. stamme omkr.
Beau-vais.

Bell Rock [’bæl’råk], farlig klippe ud for

Firth of Tay, Skotl., med fyrtårn.
’Bellsund [-sün:], no. Klokkefjord, fjord

på Spitsbergen.
Bel luno, ital. by i Veneto, 80 km N f.

Venezia; 26 000 indb. (1936).
Belo- (russ: hvid), anden stavemåde for

Bjelo- (alm. i russ. stednavne).
Beloch [’be:bf], Karl Julius (1854-1929),
ty. historiker, prof. i Rom fra 1879.
Hovedværker: Griechische Geschichte 1-4
(1893-1904) og Römische Geschichte(1926)
(indtil 264 f. Kr.).
Belo Horizonte [bælori’zöti], hovedstad
i staten Minas Gerais, Brasilien; 212 000
indb. (1939). I omegnen jernlejer og
guldminer.

belo’nitter (gr. belåne nål), stavformede

krystallitter.
Be’lotto, Bernardo, se Canaletto, B. B.
Belsaz’zar, i Daniels Bog anført som
Nebukadnezars søn og efterfølger. Ved
et gæstebud, han afholdt, viste en hånd
sig på væggen og skrev den indskrift,
som Daniel udlagde som et varsel om
hans fald. Babylon, kilder viser, at B
ikke var konge, kun kronprins og
desuden søn af Nabonid, som tilhørte et
andet dynasti end Nebukadnezar.
Belsebub, anden navneform f. Beelzebul.
Belsen [’bælzan], egl. Bergen-Belsen, ty.
koncentrationslejr v. Celle. Ved befrielsen
fandtes 40 000 levende fanger, men
mange var for afkræftede på gr. af
underernæring, sygdom og mishandling til at
reddes.

Be’lutschistan, ty. stavemåde for
Ba-lüchistän.

Belve’dere (ital: se smukt), navn f.
lysthus ei. slot m. skøn udsigt, især anv. siden
Renæssancen,
belysning. Efter lyskilden skelnes ml.
naturlig b = . dagslys og kunstig b.
Kilden for kunstig b kan være stearinlys
o. 1., olie og olieprodukter, gasblandinger
og endelig elektricitet (buelamper,
glødelamper, lys(stof)rør). Jo højere temp. i
lysgiveren er, des mere »hvidt« er lyset,
idet dog lysrørene her afviger fra de
øvrige lyskilder. Et fremskridt bet. den
hensigtsmæssige udformning af
b-lege-merne, som giver lys på det, øjet skal
betragte, men ikke direkte mod øjet. I
de allersidste år har lysrørene, som
giver en økon. og dagslysagtig b, vundet
stor udbredelse. I byggeriet er b-
spørgsmålet af stor bet. De senere års voksende
forståelse herfor har medført, at der
bygges med langt større vinduer end tidl.,
hvad der igen medfører krav om bedre
varmeisolering. For offentl. lokaler og
industrilokaler er fastsat lovmæssige
mindsteforh. ml. vindues- og gulvareal.
Alt efter det arbejde, der skal udføres,
sættes dagslyskvotienten ml. 1 % og 10 %,
svarende til en minimums-b på 30 henh.
300 lux. For boliger regnes med, at
dagslyskvotienten skal være mindst 0,1 % i
baggrunden af værelset og mindst 1,3 %
midt for vinduet 1 m inde i rummet,
belysningslegeme, lysekroner,
bordlamper o. 1., hvori lysgiveren anbringes,
belysningsmåler, hjælpemiddel til
måling af den korrekte eksponeringstid v.
fot. b kan være optisk ei. elektr. Den
elektr. b består af et selenfotoelement
koblet sammen m. et lille galvanometer.
belysningstabel, hjælpemiddel t.
bestemmelse af eksponeringstid v. fot.
’bema (gr: trin, forhøjning), i tidlige kristne
kirker gejstlighedens plads, hegnet af
skranker.

bemandingsliste, en af
mønstringsbe-styrer udfærdiget liste over alle i et
koffardiskib tjenstgørende personer,
bemandingsreglement, en af
marine-min. off. udg. oversigt over antallet af
de forsk, personelkategorier i et krigsskib
på togt, et kystværk under belægning,
på en marinestation o. 1.
Bembergsilke, fin kunstsilke
(kobbersilke) fra den ty. koncern I. P. Bemberg;
anv. f. eks. til damestrømper.
’Bembo, Pietro (1470-1547), ital. huma-

nist, forf., kardinal og biskop. Hans
værker var toneangivende i tiden: Gli
Aso-lani (1509), dialog over platonisk
kærlighed, Prose della volgar lingua (1525)
om det ital. skriftsprog,
bemægtigelse, ensidig besiddelsestagelse
og ejendomserhvervelse af herreløst gods.
Forudsætter, at adgangen til at erhverve
de påg. værdier ikke er forbeholdt andre,
f. eks. statens ret til danefæ,
ben, knogler anv. til drejer- og
udskærings-arbejder og som råstof ved fremstilling
af benaske, benfedt, benkul, benlim,
benmel, benolie og dippelsolie. b fås som
affald fra slagterier, restauranter og
husholdninger (evt. gnm. produkthandelen).
Bena’dry’l, antiallergisk og
antispasmo-tisk middel, da. præp. med samme
sammensætning som amidryl.
Bena’ja, høvding for Davids livvagt,
benalder, arkæol. betegn, for det
tidsafsnit, hvori ben var det fremherskende
materiale til redskaber; svarer til
Mullerup-kulturen i Danm.
Benares (eng. [bi’na:riz, ba-]), ind.
Bunä-ras, by i United Provinces, Hindustan,
ved Ganges; 263 000 indb. 1941). Jern-

Aurangzebmoskeen ved Ganges.

banecentrum med tekstil- o. a. industri.
- B er valfartsby for hinduerne, der her
bader i Ganges (årlig ca. 1 mill. pilgrimme).
Mange templer og moskeer. Univ. - B
omtales allerede i Vedaerne; brit. 1775.
benaske, fosfatrig aske, der fås ved
glødning af benkul under luftens adgang; anv.
som gødning, til visse porcelænssorter,
mælkeglas, emailler, som polermiddel m. v.
Benatzky [be’natski], Ralph (f. 1887),
østr. operettekomponist; bl. a. Sommer
i Tyrol (1932) og Axel i den Syvende
Himmel (1936).
Benavente [bæna’ßæntæ], Jacinto (f.
1872), sp. dramatiker; Nobelpris 1922.
Skildret Madridlivet i en rk. lystspil,
benbrud, knoglebrud (fractura), skyldes
ulykker. Åbne (komplicerede) b er
p. gr. af infektionsmuligheden farligere
end lukkede (ukomplicerede). Ved
b af en ekstremitet kan der ske en
forkortning af denne, idet musklerne
trækker sig sammen. Denne forkortning
ophæves ved ekstension (træk) og
bandagering. Helingen af et brud sker ved
vækst fra brudstederne af et bruskagtigt
væv (callus), der senere forbener og
forbinder brudenderne fast. Helingstiden er
forsk. (’/2-6 måneder),
benbræk (Nar’thecium os’sifragum), art
af giftliljefam., har toradede,
sværdformede blade og gule blomster; vokser i
Danm. på fugtige steder.
’Benda, musikerfamilie fra Böhmen.
Kendtest er: 1) Franz B (1709-86),
violinist, fra 1733 ansat hos Fred. 2. af
Preussen. 2) Georg B (1722-95). broder
til 1). 1750-78 hofkapelmester i Gotha.
Kendt for syngespil som Der
Dorfjahr-markt (1776, Kbh. 1788) og sine
melodramaer: Ariadne auf Naxos (1775, Kbh.
1778), Medea (1775, Kbh. 1788).
Benda [bæ’da], Julien (f. 1867), fr.
forfatter. Har som repr. for klassisk fr.
kulturtradition og intellektualisme vendt
sig polemisk mod romant. strømninger i
mod. åndsliv. Le bergsonisme ou une

philosophie de la mobilité (1942), La
trahison des clercs (de intellektuelles
forræderi) (1928). Deltog under 2.
Verdenskrig i den illegale antinazistpropaganda.

Bender, urigtig stavemåde for pers.
Bandar.

Bendigo [’bændigou], tidl. guldmineby
i Victoria, Austr. 1852 40 000 indb. Nu
industri og handel. 31 000 indb. (1947).

Bendix, Fritz (1847-1914), da.
violoncellist, broder til Otto og Victor B. Kgl.
kapelmusikus 1871-1906. Skrev Af en
Kapelmesters Erindringer (1913).

Bendix, Hans (f. 1898), da. tegner; medl.
af »Grønningen« fra 1928; medarb. ved
»Soc.-Dem.«, Blæksprutten, m. m.;
bog-ill. Rejsebøger Med Ryggen til Eur. (1939),
Afsked med Frihedsgudinden (1946).

Bendix, 0»o(1845-1904), da. oboist og
pianist, broder til Fritz og Victor B; 1868
kgl. kapelmusikus; bosatte sig 1880 i USA.

Bendix, Victor E. (1851-1926), da.
komponist, pianist og dirigent, broder til
Fritz og Otto B. Komp. 4 symfonier,
klaverkoncert, sange (Hvor tindrer nu
min stjerne) m. v. Meget søgt lærer.

Bendixen, Hans Christian (f. 1897), da.
veterinær og bakteriolog, prof. v.
Landbohøjskolen 1935. Bet. indsats i
sygdomsbekæmpelsen bl. husdyrene i Danm.

bends [bændz] (eng: bøjninger), lette
muskelkramper s. flg. af aéroembolisme,
undertiden brugt som betegn, for denne.

Bendtsen, Folmer (f. 1907), da. maler;
medl. af »Kammeraterne« fra 1937;
motiver fra havne, værksteder og det
yderste Nørrebro.

Bendz [bæn’s], Wilhelm (1804-32), da.
maler; elev af Eckersberg; Modelskolen
på Kunstakad. (1826) m. fl.

Bendzin [’bæntsin] (1940-45:
’Bends-burg), ty. navn for Bedzin i Polen.

benedder (caries), 1) med.,
knoglemarvs-betændelse, osteomyelitis; 2) vet., en
bakteriel betændelsesproces i knoglevævet
med henfald af knoglevæv i små partikler,
b opstår hyppigt ved sår, sømstik i hoven,
mankesår, som griber over på knoglen;
der dannes fistler, mankefistel. Behandles
operativt og med kemoterapi.

Bene’detti, Arrigo (f. 1910), ital. forfatter;
romaner om almuen, mådeholdende
nå-turalistiske og blottet for selvbiografi i
mods. til megen mod. ital. litt. Har dog
i Paura all’Alba (1946) fortalt om sin
egen fængsling under 2. Verdenskrig.

Benedet’ti, Vincent (1817-1900), fr.
diplomat, gesandt i Berlin 1864-70,
forhandlede med kong Vilhelm om sp.
tronfølge juli 1870.

’Benedict, Lorentz (16. årh.), da.
bogtrykker; trykte bl. a. Hans Thomesens
Salmebog i 1569, Niels Jespersens
Graduale i 1573 samt Joachim Arentsches Bog
om Krigsvæsen i eet eks. for kong Fred. 2.
i 1578.

Bene’dictsen, Åge Meyer (1866-1927), da.
forfatter og foredragsholder. Rejser, især
i Rusl., Balkan og Forasien. Et Folk, de;
Vågner (om Litauen 1895), Armenien
(1925); overs, af slavisk og fi. litt.

Bene’dictsson, Victoria Maria (1850-88),
sv. forfatterinde. Pseud. Ernst Ahlgren.
Bidrog med fortællingerne Från Skåne
(1884) og romanen Pengar (1885) til den
naturalistiske problemdigtn. Anklagedes
af brdr. Brandes for frafald p. gr. af
romanen Fru Marianne (1887, da. s. å.),
der er vendt mod moralen i »Et
Dukkehjem«. Tog sig af dage i Kbh.

bene’dictus (lat: velsignet), første ord i
Zakarias’lovsang Luk. 1, 68 ff., og
dermed navnet på hele denne hymne, som
bruges i kat. liturgi.

’Benedikt (lat. benedictus velsignet), navn
på 15 paver. Kendtest er Benedikt 15.,
pave 1914-22, førte en forsonlig politik,
søgte at mægle i 1. Verdenskrig og at
bevare Ital.s neutralitet. Under ham
udkom den nugældende Corpus Juris
Canonici. (Portr. sp. 379).

’Benedikt ei. Bent, søn af Svend
Estrid-sen, dræbtes 1086, da han søgte at
forsvare broderen, Knud den Hellige.

Bene’dikte Astrid Ingeborg Ingrid (f.
29.4.1944), da. prinsesse, næstældste
datter af Frederik 9. (Portræt sp. 379,
fot. Lindequist).

292 293

377

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free