- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
379,380,381

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belgien ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Benedikt fra Nursia

Bennett

Benedikt 15. Prinsesse Benedikte.

’Benedikt fra ’Nursia (d. 543), stifter
af benediktinerordenen (529).
Helgendag 21. 3.

benedik’ti’nere, munkeorden, stiftet af
Benedikt fra Nursia 529, udbredt til alle
kristne lande. Ordensregelen forlangte
cølibat, forbliven i klostret og lydighed
mod abbeden; den lagde ligelig vægt på
åndeligt og legemligt arbejde, b udførte
i den tidl. middelalder et vældigt
kulturarbejde og var fremragende missionærer.
Siden blev b overfløjet af nyere ordner,
men agtes i nutiden for deres vidensk.
indsats.

benediktinerlikør, opr. en gl. fr.

munkelikør fra klostret i Fécamp,
fremstilles nu på fabrik sstds.

’Benediktssön, Bjarni (f. 1908), isl.
politiker. Jur. prof. fra 1932; tilh.
Selvstændighedspartiet, fra 1941 borgmester
i Reykjavik, skarpt angrebet af
kommunisterne for imødekommenhed over for
USAs ønsker om flyvebasis. Fra febr.
1947 isl. udenrigsmin. under Stefånsson.

•Benediktssön, Einar (1864-1940), isl.
lyriker, overretssagfører og sysselmand;
fra 1907 mest bosat i Engl. Udg. 5 små
digtsaml. (den første 1897); B var en
varm elsker af isl. natur og sprog med
hang til det mystisk-dunkle, digtenes stil
er tung og tankerig, præget af B-s
billedskabende evne. Arbejdede for
personal-union m. Danm.

’Benediktssön, Pjetur (f. 1906), isl.
diplomat. Jurist, fra 1930 knyttet t. da.
udenrigstjeneste vedr. isl. spørgsm.; 1940
isl. legationsfuldmægtig i London, 1941 —
44 gesandt s. st., fra 1944 i Moskva.

bene’fice [-s-] (fr. af lat. beneficium
velgerning), forestilling i velgørende øjemed;
beneficere [-’se’-], begunstige (m. gaver).

beneficeret gods, gods, hvoraf brugen
og indtægtsnydelsen er tillagt en
embedsmand.

beneficeret sag, sag, hvori en part har
fået bevilget fri proces.

bene’ficium (lat.), velgerning,
begunstigelse. I ældre lensret den jord ei. de
indtægter, som overlodes til lensmanden,
mod at denne påtog sig vasaltjeneste over
for lensherren. / privatret: b
competen-tiæ: skyldnerens ret til at kræve visse
nødv. ejendele undtaget fra eksekution
o. a. tvangsfuldbyrdelse, b divisionis:
i ældre ret den adgang en af fl.
samdebitorer havde til at forlange, at kreditor
kun holdt sig til ham for en
forholdsmæssig del af det beløb, han var gået i
kaution for (ophævet i da. ret ved
gælds-brevsloven af 1938). b inventarii:
arvingernes ret til at fragå arveladerens
gæld, således at et evt. overskud i boet
dog deles imellem dem. b ordinis: en
(simpel) kautionists ret til at forlange,
at kreditor søger sin ret hos debitor,
inden han holder sig til kautionisten,
b paupertatis: bevilling til fri proces
p. gr. af uformuenhed, b separationis :
den ret en arveladers kreditorer har til
at forlange, at hans midler holdes uden
for hans arvingers, og således tjener til
fyldestgørelse for hans egne kreditorer
(ikke anerkendt i da. ret).

Be’nelli, Sem (f. 1877), ital. dramatiker,
som bl. a. opnåede stor succes med
renæssancedramaet La cena delle beffe
(1910).

Bene’lux, fork. f.
ßelgien-/Vederlandene-Lnjrembourg, særlig fremme efter
pariserkonferencen om Marshall-planen juli
1947, hvor de 3 stater optrådte i snævert
samarb. og opfattedes som økon. enhed
p. gr. af den toldunion, der var vedtaget

ml. dem 5. 9. 1944, efter videre forhandl,
ratificeret okt. 1947 og trådt i kraft 1. 1.
1948. Marts 1948 sluttedes økon. og mil.
bistandspagt m. Engl. og Frankr.

Benes fbænæf], Eduard (1884-1948),
cech. statsmand. Bidrog som Masaryks
nære ven til Cechoslov.s oprettelse
1918-19; leder for cech. nationale
socialistparti. Udenrigsmin. 1918-35, skabte d.
Lille Entente til bekæmpelse af Ung.s
krav; knyttede nøje forb. m. Frankr.,
1935 tillige m. Sovj. Dec. 1935 præsident,
måtte sept. 1938 bøje sig for
Vestmagternes pres, afgik okt. Blev prof. i
sociologi i Chicago; oprettede ved krigsudbrud
1939 dech. nationalkomité i London, der
1941 anerkendtes som reg. April 1945
tilbage som præsident, fortsatte efter
kommunisternes magtovertagelse febr. 1948
til juni s. år. (Portræt).

Bene’vento (lat. Bene’ventum), ital. by
i Campania, 60 km ØNØ f.Napoli; 38 000
indb. (1936). Trajans triumfbue (114
e. Kr.). I oldtiden vigtigt vejknudepunkt.
Opr. samnitisk. Ved B standsede romerne
275 Pyrrhos, derpå rom. koloni. Centr,
i langobard, fyrstendømme, 1049 til
Kirkestaten.

’bene ’vixit qui ’bene ’latuit (lat: den
har levet vel, som har levet i lykkelig
ubemærkethed), lat. overs, af sentens
af Epikur.

benfedt fås ved udkogning af ben
(knogler) med vand ei. damp under tryk ei.
ved ekstraktion m. benzin ei.
klorkulbrinter. Anv. til stearin- og
oleinudvin-ding, sæbefabrikation m. v.

Benfey [’bænfai], Theodor (1809-81), ty.
sprogforsker, særlig kendt gnm. sine
indolog. arbejder.

benfisk (Neopte’rygii), største gruppe af
fisk. Forbenet skelet; svømmeblære,
virker, hvis den findes, regulerende på
dyrets synken og stigen. Til hver finnestråle
svarer en strålebærer. Hertil hører så
godt som alle egl. fisk.

’Benga’len, eng. Bengal [bæVgå:!], ind.
Bangäl [bär)ga:l] ei. Bängalö [ba:7)gäla:],
ind. landsdel i og ved Ganges’ delta (kort
se Indien); uden de tilsluttede
fyrste-stater 200 600 km2; 60 307 000 indb.
(1941). - Fra 17. årh. havde Engl.
støttepunkter i B; efter Clives sejr 1757
gradvis under brit. styre. 1947 kom området
omkr. Calcutta (V-B: 72 600 km2;
21,2 mill. indb. (25 % muhamed.)) til
Hindustan. resten (0-B: 139 900 km2;
41,8 mill. indb. (71 % muhamed.); inkl.
Sylhet-området i Assam) til Pakistan.

ben’gäli, nyind. sprog af den ariske gruppe,
tales i Bengalen af ca. 45 mill.
mennesker. På b en rig litt., kendtest er
digteren Rabindranath Tagore.

’benga’lsk belysning,
fyrværkeribelysning, der kan fremstilles i flg. blanding,
der giver hvidt lys: 351 dele salpeter,
117 dele svovl, 30 dele antimon. Ved
forsk, tilsætn. opnås forsk, farvning.
Til teaterbrug anv. en anden
sammensætning for at nedsætte røgudviklingen.

’Benga’lske Bugt, del af Det Ind. Ocean
ml. Indien, Burma og N-Malacca.

’benganoider, forældet betegn, for visse
primitive benfisk (f. eks. pansergedder),
der har rombeformede skæl.

Bengasi [-’gazi], arab. Benghazi, havneby
i Cirenaica, Libyen, N-Afr.; 65 000 indb.
(1938), deraf 19 000 ital. Erobret af brit.
styrker 6.2. 1941, af Aksen 4.4. 1941,
af brit. styrker 25. 12. 1941, af Aksen
29. 1. 1942 og sluttelig af 8. brit. armé
20. 11. 1942.

Bengerd [’be:ngæ’r], da. navn på
dronning Berengaria.

bengrotter, klippehuler fra palæolitisk
tid, hvori mængder af dyreben, ofte i
metertykke lag, fra jægernes måltider
er bevaret.

Bengt, sv. form for Bent.

Bengts’fors, sv. köping, nordl. Dalsland;
2600 indb. (1946).

’Bengtsson, Frans Gunnar (f. 1894), sv.
forfatter. Kendt som lærd
kulturhistoriker Karl 12.s levnad 1-2 (1935-36) og
virtuos essayist bl. a. Litteratörer och
mili-tärer (1929), overraskede B med den
overstadige vikingeroman Röde orm 1-2
(1941-45, da. 1942-46). (Portræt).

Eduard Benes. F. G. Bengtsson.

Benguella Strøm [bæVgæla] (efter byen
Benguela), kold, nordgående havstrøm
langs S-Afr.s V-kyst, der herved får et
køligt og tørt klima.
Ben-Guri’on, David (f. 1886), jød.
palæstinensisk arbejderfører. Siden dec. 1946
formand for den zionistiske eksekutiv.
1948 staten Israels første premier- og
forsvarsminister,
benhinde, knoglehinde (periosteum), tynd,
sejg bindevævshinde, der beklæder
knoglernes overflade; af bet. for knoglens
ernæring.

benhindebetændelse (periostitis) kan
findes som komplikation til
knoglebetændelse, men kan forekomme alene som
følge af overanstrengelse, læsion ei.
virusinfektion, f. eks. på skinnebenet.
Ben Hur (arab: Hurs søn), hist. roman af
Lewis Wallace. Udkom 1880 (da. 1891).
Ben Hur, KFUMs atletikafd. i Kbh., grl.
1904. 1948: 260 aktive medl., heraf 105
juniores (Danm.s største juniores-afd.
inden for atletik),
be’ni’gn (lat.), velvillig; med., godartet.
Beni-’Hasan, landsby i Ml.-Ægypt. på
østl. Nilbred med klippegrave for de
lokale fyrstefamilier og nærved
huletempel i klippen for gudinden Sekhmet.
Benin [bæ’nin], indtil 1897 uafh.
negerrige, nu prov. i S-Nigeria,
gennemstrømmet af B-floden, som udmunder i
B-bugten. Hovedstad: B. Fremragende
negerskulptur.
’Benjamin (hebr: den sydlige), israel.
stamme, hvis område lå S f. Efraim, som
B var nær tilknyttet. Hertil svarer, at
Benjamin i slægtstavlerne ligesom
Efraims fader Josef er søn af Jakobs
hustru Rakel. Kong Saul var af B-s
stamme.

benklæder. Klædningsstykke, som
dækker underkrop og ben, udviklet af
middelalderens broge. Fra 16. årh. til Den Fr.
Revolution bar mændene knæ-b, som nu
mest anv. til ridning. Lange b hører nu
til den voksne mands dragt, men bæres
nu mere og mere også af kvinder (slacks).
Korte b anv. tidl. kun af drenge, men
siden 1930erne også af unge til
friluftsliv (shorts). Siden 19. årh.s 1. halvdel
hører b til kvindernes undertøj,
benkul, bensort, spodium, fås ved glødning
af ben (knogler) i retorter og anv. som
affarvningsmiddel bl. a. i
sukkerraffinaderier og som sort farvepigment,
benlim fås af ben (knogler) efter
affedtning ved behandling med fortyndet
saltsyre, hvorved mineralske stoffer
uddrages, og proteinstoffet (kollagen, ossein)
bliver tilbage; dette koges med vand
under tryk til en limopløsning, der herefter
inddampes i vakuumapparater,
benmarv findes i knoglernes hulrum. Den
gule b består overvejende af fedt og
findes i rørknoglernes marvhule. Den
røde b er et livsvigtigt organ, der
danner røde og hvide blodlegemer; findes i
knoglernes svampede substans,
benmel fremstilles ved formaling af ben
(knogler) og kogning i autoklave, ofte
efter ekstraktion af fedtstofindholdet.
Alm. b indeholder ca. 30 % fosforsyre
som kalciumfosfat og anv. som foder ei.
gødningsstof, b kan benyttes som
udgangsmateriale ved
superfosfatfremstillingen.

Bennet [’bænit], Sir William Sterndale
(1816-75), eng. komponist. Elev af
Mendelssohn. Kendt for sin
koncert-ouverture Najaderne.
Bennett [’bænit], /4rnotø(1867-1931), eng.
forfatter. Mange underholdningsromaner.

292

293

379

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free