- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
385,386,387

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - benzoëdråber ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

benzoédråber

Berg

parfumer, til røgelse, opløst i sprit f.
eks. til lakering af chokolade og i med.
som expectorans, udtrukket med
svinefedt til salver og pomader,
benzoédråber er en lysegul opløsning af
benzoé i 95% alkohol. Anv. som
tilsætning til kosmetiske midler og i med.
benzoesurt natron, gl. betegn, f. na-

triumbenzoat.
’benzoesyre, C^H^COOH, farveløst
krystallinsk stof, smp. 121°,
tungtopløselig i vand, letopløselig i alkohol.
Forekommer i forsk, harpiks- og
balsamarter, hvoraf den kan vindes. Fremstilles
af toluol ved oksydation ei. ved
dekar-boksylering af ftalsyre. Anv. til
fremstilling af farvestoffer, som antiseptikum
i husholdningen og i
levnedsmiddelindustrien som konserveringsmiddel (f.
eks. til frugtsaft), samt som lægemiddel,
benzol [-’so’l], benzen, CeHe, farveløs
vædske med karakteristisk lugt, kp. 80,5°,
smp. 5,4°, vf. 0,89. Molekylet har
ringformet struktur (se fig.) og speciel såk.
aromatisk karakter, b danner
stam-kernen for de
aromatiske forb. Ved
substitution af 2 brintatomer i
b med andre
atomgrupper fås 3 rækker forb.,
idet substituenternes
pladser (se fig.) i
orto-forb. er 1 og 2, i meta-forb. 1 og 3 og i
para-forb. 1 og 4. Ved substitution af
3 brintatomer fås ligeledes 3 rækker
forb., nemlig vicinale med
substituen-terne i stilling 1, 2 og 3, usymmetriske
1, 2 og 4 og symmetriske 1, 3 og 5. Er
kun eet brintatom substitueret fås kun
een forb., hvoraf ses, at alle stillinger i
b-molekylet er ligestillede og dette i sig
selv symmetrisk, b opdagedes 1825 af
Michael Faraday (i oliegas), b fås ved
(højtemp.-) destillation af stenkul i
koks- og gasværker, hvor rå-b
udvindes ved absorption i sværere olie ei.
adsorption på aktive kul (benzorbonkul);
i øvr. består letolierne fra destillation af
stenkulstjære for en væsentlig del af
benzol, endv. af pyridin og fenoler, som
kan udvaskes henholdsvis med syrer og
baser; af såk. 90’er b destillerer 90%
under 100° C. Ved rektifikation i
kolonne-apparater fås ren b. Harpiksdannelse
i uren b kan modvirkes ved en såk.
inhibitor, f. eks. kresol. b anv. i stigende
mængder som motordrivstof (f. eks. 40%
i benzin), idet det bl.a. modvirker
bankning; endv. som opløsningsmiddel, f. eks.
for kautsjuk; ren b er udgangspunkt for
mellemprodukter, f. eks. i farvestof- og
lægemiddelfremstillingen.
’Benzon [-son], hovedgården Sostrups

navn i tiden 1829-1943.
’Benzon [-son], Alfred, A/S, da.
medicinal-og kemikaliefirma, stiftet 1849 af Alfred
N. Benzon (1823-84), videreført af Alfred
Benzon (1855-1932). Nuværende leder:
Bøje Benzon (f. 1891). Aktiekapital 5
millioner kr.; ca. 300 beskæftigede.
’Benzon [-son], Otto (1856-1927), da.
forfatter, apoteker og fabrikant; talrige
skuespil, mest satiriske kbh. lystspil;
En Skandale (1884), Sportsmænd (1891)
og Forældre (1907). Stiftet et forf.legat
1907 som hyldest til Georg Brandes,
’benzopurpuri’n, forsk,
dis-azofarve-stoffer (benzidinfarver), lidet lysægte,
direkte bomuldsfarvestof; anv. kun til
meget billige bomuldsvarer,
benzo’y’l [-s-], C6//5CO-, benzoesyrens
radikal, f. eks. benzoylklorid, C\HhCOCl.
benzyl [-’sy’l], C6//6C//2-, aromatisk
radikal, afledet af benzylalkohol CeH&CH2OH.
benzylbromid, C,HsCH„Br, vædske, kp.

210°. Anv. som tåregas,
benzyl-farvestoffer, sure uldfarvestoffer
(også til halvuld); de fleste er
trifenyl-metanfar vestoffer,
benzylklori’d [-’sy’l-], C,HsCH„Cl,
vædske, kp. 175°. Ved hydrolyse af b fås
benzylalkohol, C„HbCH%OH.
benægtelsesed, partsed, som går ud på
benægtelse af en over for den pågæld.
part anført kendsgerning,
benådning, fritagelse for udståelse af
straf ei. formildelse af straf, b-retten
udøves af kongen, i visse tilfælde dog af

justitsministeren. Betinget b, en b,
der er gjort betinget af f. eks. straffri
vandel i et vist tidsrum.
Beograd [bæ’ograd] (ty. Belgrad) (serbisk:
den hvide borg), Jugoslaviens og
Serbiens hovedstad, beliggende hvor Sava
munder i Donau; 388 000 indb. (1948).
Vigtigt jernbanecentrum med stor
flodhavn, bet. handel og alsidig industri.
Univ. (grl. 1931). B blev 1806 Serbiens
hovedstad; tyrk. garnison til 1867; under
1. Verdenskrig besat af østrigerne 1915
-18. Byen og dens erhverv led hårdt
under 2. Verdenskrig; bombarderet af
tyskerne 6.-13. 4. 1941; af de Allierede
bl. a. 7. 5. 1944; erobret af sovj.-jugosl.
styrker efter heftige gadekampe 16.-20.
10. 1944.

’Beowulf, oldeng. digt fra ca. 700 om
sagnhelten B. Grundlaget er Danm.-Sv.
sagnhist. Overs, af Grundtvig,
berammelse, fastsættelse af tidspunktet

f. en retshandling.
Béranger [bera’3e], Pierre-Jean de (1770

-1857), populær fr. visedigter,
be’rapning (ty. berappen pudse råt af
(om en mur)), billig pudsning foretaget
ved at kaste et lag mørtel på fladen,
skrabe en del af igen med kanten af
murskeen og straks efter koste med vand.
Berar (eng. [bæ’ra:]), del af Central
Provinces, Hindustan; 47 000 km2; 3,6 mill.
indb. (1941).
’Beraun, ty. navn på floden Berounka,
Cechoslov.

Ber’bati, gr. lokalitet på NØ-Peloponnes,
0 f. Mykene. Sv. ekspedition 1935-38 har
udgravet bl. a. en kuppelgrav og et
pottemagerkvarter m. værksteder, fra
mykensk tid.
’ber’ber, nordafr. folk, tilhørte opr. d.
semitiske race, men har i tidens løb
optaget visse negride træk; sproget opr.
hamitisk, nu oftest arab.; muhamedanere.
Agerbrugere i bysamfund ei. nomader,
tidl. med større udbredelse (Canariske
Øer, Libyen).
Berbera [’ba:bara], hovedstad i Brit.
Somaliland; ca. 20 000 fastboende indb.
Fortrinlig havn.
berber-heste, hesteracer fra N-Afrika.
Berbe’ri’et, ældre navn på Atlaslandene

og Tripolis,
berbe’ri’n, gult alkaloid, der findes i
roden af Berberis vulgaris; anv. i
farmacien og især tidl. som farvemiddel.
’Berberis, slægt af berberisfam. Buske
med 3- ei. 5-grenede
torne, som i virkeligheden
er omdannede blade.
Oftest gule blomster.
-Alm. b (B. vulgaris)
træffes forvildet i Danm.,
men da den er vært for
kornets sortrust, er det
ifl. lov forbudt at
plan– te den. Kun i bot. haver, samt haver i
Kbh. må den plantes. Andre arter b er
prydplanter.
Berceo [bær’/>æo], Gonzalo de (ca.
1180-ca. 1265), ældste kendte sp. digter; rel.
digtning.

berceuse [-’sø:z] (fr. af berceau vugge),
vuggesang.

Berchem [’bærtam], fr. [bær’kæm],
forstad til Antwerpen, Belg.; 45 000 indb.
(1948).

Berchem (Berghem) [’bærtam], Nicolaes
(Claes) (1620-83), holl. maler. Har malet
stemningsfulde landskaber med dyr som
staffage. Har raderet ca. 60 blade. Hans
billeder, af hvilke kunstmus. i Kbh. ejer
3, er ofte gengivet på det 18. årh.s stik.
Berchet [-’læ], Giovanni (1783-1851),
ital. digter. Skrev 1816 den ital. romantiks
manifest og virkede dels som selvst. forf.
og dels som oversætter. Levede længe i
landflygtighed.
Berchtesgaden [bærxtas’ga:dan],ty.
landskab i Salzburger Alperne m. berømt
kursted (ca. 4000 indb.). På
Obersalz-berg lå Hitlers landsted. Berghof, på
Kehlstein hans befæstede »ørnerede«,
begge ødelagt v. amer. bombeangreb
25. 4. 1945.
Berchtold [’bærxtolt], Leopold
(1863-1942), østr. diplomat, udenrigsmin. febr.
1912-jan. 1915. Spærrede Serbien vejen

til Adriaterhavet under Balkan-krigene;
førte aggressiv politik mod Serbien 1914;
B-s ultimatum til S. 23. 7. 1914 blev
anledn. til 1. Verdenskrig.

Ber’ditjev [-tjef], by i Ukraine, VSV f.
Kijev; 66 000 indb. (1939).
Jernbane-knudepunkt med landbrugsindustri.

Ber’djajev [-jef], Nikolaj (1874-1948),
russ. rel. filos. forf. af kristelig gnostisk
og mystisk prægning. Emigrant.

Ber’djansk, til 1940 navn på
Osipenko-grad.

beredskabsarbejder kaldes siden 1941
sådanne offentlige bygge- og anlægsarb.,
som holdes i beredskab til iværksættelse
under høj arbejdsløshed og til dette
formål er optaget på beredskabslister.

beredskabsstyrken, folkeligt navn for
de styrker, det da. forsvar indkaldte
for at øge fredsstyrken 31. 8. 1939.
Styrken i hæren var godt 37 000 mand,
men den nedsattes 14 dage senere til
ca. halvdelen og udgjorde i febr. 1940
kun godt 12 000 mand.

beregnet skydning, skydemåde, hvor
alt, der indvirker på skarpets flugt mod
målet, udregnes og overføres på skyts
og skarp, før ilden åbnes.

’Be’rendsen, Ivar (1865-1939), da.
toldinspektør, medstifter af Radikale Venstre,
folketingsmand 1910-20. Ivrig fortaler
for finske frihedsbevægelse efter 1890.

’Berengar, ital. Beren’gario, konger af
Ital. Berengar 1. (d. 924), dattersøn
af Ludvig den Fromme, langobardisk
konge 888, kejser 916-24. Berengar 2.
(d. 966), dattersøn af B 1., langob. konge
950-61, afsat af Otto den Store.

’Berengar af Tours [tu:r] (ca.
1000-1088), fr. teolog, hvis uortodokse
nadverlære gav anl. til megen strid. Hævdede
fornuftens ret til at prøve
trossætningerne.

Beren’ga’ria ei. Bengerd (d. 1221), da.
dronning, datter af Sancho 1. af
Portugal, 1214 g. m. Valdemar Sejr, moder til
Erik Plovpenning, Abel og Cristoffer 1.

Bere’nike, navn på ægypt. prinsesser af
det ptolemæiske kongehus; bedst kendt
er Berenike 3., Ptolemaios 3.s hustru,
som ofrede sit skønne hår for at sikre
et sejrrigt udfald af 3. syriske krig; efter
sagnet blev det til stjernebilledet B-s
Hovedhår.

Bere’nike, datter af den jød. konge
Herodes Agrippa 1., blev Titus’ elskerinde
og kom med ham til Rom, hvor han
afbrød forholdet til hende p. gr. af
modviljen mod jøderne.

Bere’nikes Hovedhår (’Coma Bere’nices)
(efter Berenike 3.), stjernebillede på den
nordl. stjernehimmel.

Beresford [’bærizfad], John Davys
(1873-1947), eng. romanforfatter; har
bl. a. skrevet psyk.-analytiske romaner
som God’s Counterpoint (1918).

Berezina [-zi’na], 630 km 1. biflod til
Dnjepr i Hviderusland. Napoleon
overskred under store tab B 26.-29. 11. 1812
på tilbagetoget fra Moskva.

Berezni’ki [-zni-], by i RSFSR, Sovj.,
V f. Ural-bjergenes nordl. del; 64 000
indb. (1939). Træ-, papir- og kemisk
industri. Nær byen saltlejer.

-berg (-borg), led i germ. personnavne
(oldn. -bjorg); hører til verbet bjærge
og betyder hjælp, værn. En mængde
kvindenavne er dannet med -borg:
Ingeborg osv.

Berg [-k], tidl. ty. storhertugdømme på
højre bred af Rhinen, over for Köln, til
Preussen 1815. ,

Berg [-k], Alban (1885-1935), østr.
komponist. Elev af A. Schönberg. Yderst
radikale værker, bl. hvilke navnlig det
ekspressionistiske musikdrama Wozzek
(Berlin 1925) vakte opsigt.

Berg, Axel (1856-1929), da. arkitekt.
Bregentved Slot (1887-91), Privatbanken
i Kbh. (1900-03, ombygget 1936),
Ar-bejdsgiverforen. i Kbh. (1910-11).

Berg [-j], Bengt (f. 1885), sv. biojog og
forfatter. Især kendt f. sine med
fremragende fot. rigt ill. bøger om fugleliv i
Sv., Afr. og Indien.

Berg, Carl (1812-95), da. klass. filolog,
rektor for Frederiksborg Latinskole.
Udg. gr. lærebøger og ordbog.

292

293

385

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free