Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - benzoëdråber ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Berg
Berggreen
Chresten Berg.
Paal Berg.
Berg, Chresten (Christen) (1829-91), da.
venstrepolitiker. Gårdmandssøn, lærer,
1866-91 folketingsmand (Kolding).
Hovedforfatter til Venstres program 1872,
efth. Venstres ledende mand i kamp for
parlamentarisme; bidrog som taler og
bladgrundlægger til at rejse jyske
gårdmænd til aktiv støtte for
bondedemokratiet, men evnede ikke at beherske
modsætningen ml. moderat-grundtvigsk fløj
(Bojsen) og Hørups radikale
antimili-tarisme. Bekæmpede de moderate efter
første provisorium 1877, skabte efter
1881 samling om visnepolitikken mod
Estrup, håbede efter valgsejr 1884 på
systemskifte, men skuffedes, brød m.
Hørup. Folketingets formand 1883-86,
dømtes 1886 til 6 mdr. fængsel, da B
ved møde i Holstebro havde foranlediget
politimesteren fjernet fra tribunen.
Isoleret under Hørups og Bojsens
forhandlingspolitik, men bevarede vælgernes
tilslutn., gik 1890-91 atter sammen med
Hørup. (Portræt).
Berg, Claus (beg. af 16. årh.), da.
billedskærer af ty. skole. Hovedværk: alter-
Detaille fra Claus Bergs altertavle
i St. Knuds Kirke, Odense.
tavle til Gråbrødreklostret, Odense, nu i
St. Knuds Kirke.
Berg [-j], Eva (f. 1904). sv. forfatterinde.
Har i romaner og noveller behandlet
moderne ægteskabsproblemer; Ungt
äk-tenskap (1932, da. 1933), Medelålders
man (1937).
Berg, Kaj (f. 1899), da. ferskvandsbiolog.
Siden 1939 prof. v. Kbh.s Univ.
Berg [-g], Magnus (1666-1739), no.
billedskærer og maler; navnlig berømt for
sine elfenbensarbejder (Rosenborg).
Berg t-j], Natanael (f. 1879), sv. komponist.
Stor produktivitet med operaer, f. eks.
Judith (1936) og Genoveva (1947),
balletter, symfonier m. v.
Berg f-g], Paal Olav (f. 1873), no. jurist.
Specialist i arbejdsret.
Højesteretsdommer fra 1913, form. (justitiarius) 1929-46.
Socialmin. (Venstre) 1919-20, 1924-26.
Forblev apr. 1940 i Oslo, tog som
højesterets formand initiativ t. oprettelse af
»administrationsrådet«, nåede derved
at fjerne Quisling foreløbig (idet B dog
måtte takke Q. for hans indsats); deltog
sommer 1940 i forhandl, om modus
vi-vendi m. tyskerne, men brød af 18. 6. I
skarp opposition mod quislingerne, dec.
1940 ledende ved højesterets
tilbagetræden. Bl. ledende i modstandsbevægelsen,
formand f. hjemmefrontens ledelse. Søgte
sommer 1945 efter Nygårdsvolds afgang
forgæves at danne samlingsreg. Portr.)
Berg, Sigurd (1868-1921), da.
venstrepolitiker, søn af C. B. Redaktør af
»Frederiksborg Amts Avis«, nøje knyttet til
I.C.Christensen, indenrigsmin. 1905-08,
faldt ved Alberti-affæren. 1910 af
rigsretten dømt til bøde for utilstrækkelig
tilsyn med Sjællandske Bondestands
Sparekasse. Indenrigsmin. 1920-21.
Berg [-j], Yngve (f. 1887), sv. maler; har
ill. en ny udg. af Bellman og udf.
vægdekorationer m. Bellmanmotiver i
rådhuskælderen, Sthlm.
Berga’ma (oldtidens Pérgamon), by i
Tyrkiet N f. Izmir; 16 000 indb. (1940).
berga’masca (efter byen Bergamo), gl.
ital. dans i lige takt.
Berga’maskerne, del af de sydl.
Kalkalper ml. Val Tellina og Po i Norditalien.
’Bergamo, ital. by i Lombardiet, 50 km
NØ f. Milano; 102 000 indb. (1947).
Tekstilindustri,
’bergamo ei. pergamo (efter byen
Bergamo), håndknyttede ’tyrkiske tæpper
fra Lilleasien, en art smyrna.
berga’mot-orange [-o’rarçfa] (tyrk.
beg- armüdi, egl: fyrstepære) er en
underart af appelsin, hvis frugtskal ved
destillation giver bergamotolie, som anv.
til parfume og i farmacien.
berga’mot(te) (tyrk. beg-armüdi
fyrste-pære), fællesbetegn. for visse pæresorter
med meget brede og korte frugter.
Bergen [’bärgan], næststørste no. by,
udgør et eget fylke; 37 km2; 109 000 indb.
(1946), på en halvø i byfjordens inderste
del, Puddefjorden. På tangen ml. de to
vige, Vågen og Lungegårdsvatn, ligger
børsen, Korskirken, domkirken, rådhuset,
jernbanestationen og
forretningskvar-tererne. I bydelen Sandviken ligger
Tyskebryggen, Mariakirken med
Håkonshallen (13. årh.) og Rosenkrantztårnet
(16. årh.) (jfr. Bergenhus). I de sydl.
bydele ligger B museum, B nasjonale scene,
Geofysisk institut og mod 0
villakvarteret Kalfaret. En tovbane fører til
Fløy-fjellet 320 m o. h. Mangesidig industri,
stor handel (børs) og skibsfart.
Endepunkt for Bergensbanen. 1948 indviedes
et univ. i B. - Historie. Efter sagaen
anlagt som købstad (Bjørgvin) af Olav
Kyrre 1070. Blev snart midtpunkt for
handelen med tørfisk. På kongsgården
Bergenhus holdt mange no. konger til.
Fra 14. årh. økon. behersket af
hanseaterne fra 16.-17. årh. stærk holl.
handel; til ca. 1850 Norges største by. 1413,
1702, 1756 store ildebrande. Vigtig ty.
ubådsbasis efter tab af Frankr. 1944,
bombet af RAF 4. 10. 1944. 20. 4. 1944
store ødelæggelser ved eksplosion af
ammunition i B-s havn. (Ludvig Holberg
og Edvard Grieg er født i B). (111.).
Bergen [’bærya], flamsk navn på Mons
(belg. by).
’Bergen-’Belsen [-gan-], d. s. s. Belsen,
ty. koncentrationslejr.
Bergen’hus, gl. borganlæg i Bergen. På
stedet lå allerede ill. årh. en kongsgård;
Håkon 4. befæstede den m. mure og
rejste Håkonshallen, sønnen Magnus et
boligtårn, som 1562-68 ombyggedes til
det nuv. imposante Rosenkrantztårn.
Senere blev B en stærk fæstning
(bastionære udenværker 1646 og senere), fra
18. årh. stammer kommandantbol.,
vagt-bygn. m. m. Nu uden mil. bet. - 20. 4.
1944 stærkt beskadiget v. eksplosion af
ty. ammunitionsskib v. kajen lige udf. B.
Ber’genia, slægt af stenbrækfam. med
store blade og røde ei. hvide blomster,
Asien. Mange arter er prydplanter, især
på stenhøj.
Bergen op Zoom [’bærfan ob ’zo:m], by
i SV-Holl. nær Zooms udløb i Ooster
Schelde; 28 000 indb. (1947). Store
teglværker, fiskeri.
Bergens-banen [’bårgans-], no.
normalsporet bjerglandsbane, forb. Oslo m.
Bergen. Længde 492 km, største stign.
Bergens-banen. Snetunnel.
21.5 °/oo. mindste kurveradius 250 m.
Fuldf. 1909. På den 100 km lange
høj-fjeldsstrækning ml. Myrdal og Haugastøl
findes 178 tunneler på ialt 36,7 km; 17,2
km ligger i snetunneler af træ. B har
nogle af Eur.s største roterende sneplove.
bergensjolle [’bär’yans-] (efter byen
Bergen), spidsgattet, klinkbygget, let, åben
båd med brede bord.
’Ber’ger, Chr. Johan (1724-89), da. læge,
Danmarks første prof. i fødselshjælp
(1761). Medvirkede ved Struensees
reformer, arresteret s. m. denne, forvist
til Ålborg, senere benådet med et
professorat i Kiel.
Berger [-gar], Erna (f. 1900), ty.
koloratur-sangerinde. Fra 1932 ansat ved operaen
i Berlin og Dresden.
’Berger [-jar], Henning (1872-1924), sv.
forf. Omsatte erfaringer fra et 8-årigt
Amerikaophold i den impressionistiske
roman Där ule (1901).’ Storstadsmotiver
heri fastholdtes i talr. senere romaner.
Bergerac [bær3a’rak], fr. by i dept.
Dordogne; 23 000 indb. (1946).
’Ber’ger-blanding (efter opfinderen,
en fr. ingeniør Berger), sats, der med mil.
formål benyttes til røgudvikling.
Berggrav [’bårgra:v], Eivind (f. 1884), no.
gejstlig, biskop i Tromsø 1928, i Oslo
1937, fører i kirkekampen under den ty.
besættelse og klar modstander af
tyskerne og Quisling-regimet. Afsat og
interneret 1942. Udg. af tidsskr. »Kirke og
Kultur«, fremragende rel.psyk. forf.
(Religionens terskel 1933). En hovedskikkelse
i det økumeniske arbeide. (Portr. sp. 391).
’Berggree’n, /fndreas Peter (1801-80), da.
komponist. Elev af Weyse. 1838 organist
ved Trinitatis Kirke, 1843 sanglærer ved
Bergen, t.v. Håkonshallen, t.h. Watkendorfs tårn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
