Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - benzoëdråber ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
berlinervogn
Bernhard af Clairvaux
Carl Berling.
Hector Berlioz.
ber’li’nervogn, let, lukket vogn fra 18.
og 19. årh. Først anv. i Berlin.
Berling, Carl (1812-71), da. bogtrykker
og hofembedsmand, udg. af »Berlingske
Tidende« efter 1836. Nøje knyttet til
Fred. 7., der som kronprins gnm. B kom
i forb. m. Louise Rasmussen, senere
grevinde Danner. Hofembedsmand efter
1848, ildeset af Nat.lib., knyttet til
Bondevennerne, bidrog til Halls afgang nov.
1859; min. Rottwitt måtte dog dec. s. å.
foranledige B-s afgang. (Portræt).
Berling, Ernst Heinrich (1708-50), da.
bogtrykker og bladudg., først i
Mecklenburg; grl. 1733 sit eget trykkeri i Kbh.
og 1749 »Kbh.s Da. Post-Tid.«, den nuv.
»Berl. Tid.«
Berlingske Aftenavis, da. kons.
efter-middagsblad, Kbh., grl. 1844. Oplag
1948: 34 000.
Berlingske Tidende, det ældste
eksisterende da. dagblad, grl. 1749 af E. H.
Berling som »Kjøbenhavnske Da.
Post-Tidende«. B gik i arv i slægten. 1762
ændredes navnet til »Kjøbenhavnske
Tidende«, 1808 erhvervedes et legationsråd
Manthey bevilget privilegium på at udg.
en »Statstidende«. 1833 ændredes
navnet atter til »Berl. polit, og
Avertissements Tid.« B, der fra 1841 udkom hver
hverdag aften, fra 1844 tillige om
morgenen, vedblev polit, at have føling med
regeringen, og visse off. bekendtgørelser
skulle indrykkes deri. 1903 bortfaldt
privilegiet, og B har siden været uafh. kons.
organ med et stadigt voksende oplag.
1935 ændredes navnet til B. Bl. red. kan
nævnes M. L. Nathanson, Emil Manicus
(1823-1904), Chr. Blangstrup
(1857-1926) og Chr. Gulmann. Red. i 1948:
Terkel M. Terkelsen og Sv. Aage Lund.
Oplag 1948: 190 000, søndage 226
000.-Berlingske Forlag, grl. 1933, udg.
bl. a. popul. kulturhist. værker,
rejsebeskrivelser, håndbøger m. m.
Berlin-kongressen juni-juli 1878
fastlagde under Bismarcks ledelse Balkans
forhold efter russ.-tyrk. krig 1877-78.
Rumænien, Serbien, Montenegro blev
uafhængige; Bulgarien tyrk. vasalstat
(mindre end Rusl. opr. havde tilstræbt);
Grækenl. fik løfte om udvidelse
(Thessa-lien 1881). Østr. besatte
Bosnien-Hercegovina, Engl. Kypern; Rusl. fik Kars,
nåede frem til Donau, men fik ikke den
tilstræbte magtudvidelse på Balkan.
Berlioz [-’ljo:z], Hector (1803-1869), fr.
komponist. Opnåede 1830 Grand Prix
de Rome for kantaten Sardanapale. Levede
i mange år som musikskribent, ansattes
1839 som konservator og 1852 som
bibliotekar ved konservatoriet i Paris. B var
en ivrig forkæmper for programmusikken.
Hans værker er gennemgående for meget
stor besætning og udmærker sig ved en
strålende instrumentation. De omfatter
bl. a. Requiem (1837), symfonierne
Harold en ltalie (med viola solo),
Sym-phonie Fantastique og Romeo et Juliette
(med kor), den dram. legende La
Damnation de Faust (1846), operaen
Benve-nuto Cellini (1838) og ouverturen Le
Carnaval Romain. (Portræt).
Berlitz School [’borlits ’sku:l],
sprogskole, hvor undervisn. udelukkende
foregår på det fremmede sprog, i alm. ved
indfødte lærere. Grl. af tyskamerikaneren
Maximilian Berlitz (d. 1921). Første skole
i New York 1878.
ber’lok (fr. breloque), nipsgenstand til at
hænge ved urkæder.
ber’lok-derma’titis, hudlidelse
fremkaldt af parfumestoffer (bergamotolie) i
Folke Bernadotte. Prins Bernhard.
forb. med sollys (navnet skyldes at
ber-lokker i gl. dage ofte brugtes som
par-fumeflacon).
berme [’bær-] (fr. fra mnty., beslægtet
med bræmme), mil., smal vandret
bræmme på ei. ved foden af en vold. Bruges
for at hindre jordskred og som fodsti.
Berme jo, Rio [bær’mæho], 1200 km 1.
biflod til Rio Paraguay; gennemstrømmer
Gran Chaco.
Bermondsey [’baimonzi], industribydel i
London, SØ f. City; 96 000 indb. (1939).
ber’mudagræs (’Cynodon ’dactylon) er
fodergræs i S-Afrika og Australien,
ber’mudarig, rig med høje, lidt hældende
master og trekantsejl, som rejses uden
gaffel. Meget anv. i kapsejlads.
Ber’muda Øerne (eng. [bo’mju.-da]), lille,
brit. øgruppe i Golfstrømmen i
Atlanterhavet 1200 km SØ for New York (kort se
Nordamerika); 50 km2, 32 000 indb. B
er opbygget af klitter af kalksand, der
hviler på en undersøisk vulkan omgivet
af koralrev. Klimaet er oceanisk-tropisk.
Udførsel til New York af tidlige kartofler,
løg samt påskeliljer. Vinterkursted for
New York forretningsmænd. Vigtig
flåde-og luftbase, siden 1941 også for USA.
Station for transatlant. lufttrafik. Største
by: Hamilton. - De ubeboede øer
opdagedes 1510 af spaniere og koloniseredes
1612 af Engl. Halvdelen af
civilbefolkningen negre og mulatter.
Bern, fr. Berne [bærn], 1) kanton i Schweiz;
6884 km2; 729 000 indb. (1941); 84%
tysktalende; 86% protest. Omfatter
S-Jura, Det Schw. Bakkeland og en del af
Forbundsregeringens bygning i Bern.
Berner Alperne. Gennemstrømmes af Aare.
Land- og skovbrug, industri (tekstil, ure,
chokolade). 1353 tilsluttet edsforb., hvor
den store kanton B fik ledende stilling.
2) Hovedstad i 1) og i Schw. (siden 1848);
134 000 indb. (1944). Vigtig industriby
(vandkraft), knudepunkt for luft- og
jernbanetrafik. Univ. (grl. 1834).
Bernadotte (fr. [-’dot], sv. [’bærnadot]),
slægt af fr. oprindelse, der med marskal
Jean B (Karl 14. Johan) 1818 blev sv.
kongeslægt. Navnet B føres af de af
husets ætlinge, der ved ikke-fyrsteligt
giftermål opgiver deres ret til tronen.
Bernadotte [’bærnadot], Carl (f. 1911),
søn af sv. prins Carl, opgav arveret 1937
v. ægteskab m. Elsa v. Rosen. Belg.
prinsetitel.
Bernadotte [’bærnadot], Folke
(1895-1948), sv. greve (af Wisborg), søn af
Gustav 5.s broder Oscar B. Spejderchef;
officer; viceformand f. sv. Røde Kors
1943-45, derpå formand. Forhandlede fra
1943 (London, Schweiz) om
krigsfange-udveksl. Udvirkede marts-april 1945 v.
forhandling m. Himmler overførelse af
ca. 19000 koncentrationslejrfanger, o ver v.
da. og no. mænd og kvinder til Sv.;
formidlede samtidig forgæves Himmlers
forsøg på ty. kapitulation t.
Vestmagterne. Maj 1948 FNs mægler i
Palæstinakonflikten, opnåede i det
væsentlige at standse krigen; 17. 9. s. år
myrdet i Jerusalem sandsynligvis af
medl. af Stern-organisationen. Skrev
Slutet (da. Sidste Akt) 1945; I Stedet
for Våben. (1948). G. m. Estelle
Man-ville (amer.). (Portræt).
Bernadotte [’bærnadot], Lennart (f. 1909),
sv. greve, søn af prins Wilhelm. Opgav
1932 fyrstelige rettigheder v. ægteskab
m. Karin Nisswandt. Arb. m. film.
Bernadotte [’bærnadot], Sigvard (f. 1907),
sv. greve, søn af kronprins Gustav Adolf.
Opgav 1934 v. ægteskab m. Erica Patzek
sine fyrstelige rettigheder; efter skilsmisse
1943 g. m. Sonja Robbert. Bosat i Kbh.,
arb. m. kunstindustri, teaterdekoration.
Bernanos [bærna’nos], Georges
(1888-1948), fr. romanforfatter, vakte 1926
opsigt ved Sous le soleil de Satan (da. Under
Satans Sol 1946), senere bøger La Joie
(1929), Les grands cimetiéres sous la lune
(1938), Monsieur Ouine (1946). Katolik.
Bernar [-’na:r], Joseph-Antoine (f. 1866),
fr. billedhugger, påvirket af arkaisk gr.
kunst. Pige med Krukke (1912,
Luxembourg museet; formindsket gentagelse i
kunstmus., Kbh).
Bernard [-’na:r], Claude (1813-1978), fr.
fysiolog. Grundl. bet. for den mod. eksper.
fysiol, Arb. navnlig over sukkerstofskiftet.
Bernard [-’na:r], Jean-Jacques (f. 1888),
fr. dramatisk forfatter, der især behersker
underforståelsens kunst, f. eks. i Martine
(1922), Nationale 6 (1935).
Bernard [-’na:r], Tristan (1866-1947), fr.
dramatisk forfatter, har skrevet talr.
spirituelle lystspil som Le petit café (1912).
Bernardin de Saint-Pierre [bærnar’dæ
d(o)sæ ’pjæ :r], Jacques-Henri (1737-1814),
fr. forfatter, Rousseaus ven. I sine Études
de la nature, hvortil hører romanen Paul
et Virginie (1787; da. 1802), har han
indført naturskildringen og interessen for
eksotismen i den fr. roman.
’Bernburg l-burk], ty. industriby i
Sach-sen-Anhalt; 44 000 indb. (1939).
’Ber’ner, Jørgen Alexander (f. 1886), da.
embedsmand; 1931 stiftamtmand i
Ålborg stift og amtmand over Ålborg amt.
’Ber’ner Alperne, fællesbetegnelse for
Alpekæderne ml. Rhöne og Aare i det
vestl. Aare-massiv, bruges ofte i videre
bet. om Alperne ml. Rhöne og Lötschen
Passet.
•Ber’ner konventionen, international
konvention indgået i Bern 1886
(revideret 1908 og 1928) ang. beskyttelsen af
forfatteres og kunstneres rettigheder over
deres værker; bl. a. Sovj. og USA er ikke
medl. af B.
’Berner ’Oberland [-lånt], schw.
Alpe-parti ml. Lötschen Passet og Aares dal.
Fl. toppe over 4000 m, bl.a.
Finsteraar-hom, Aletschhorn, Jungfrau, Mönch og
Schreckhorn.
Bernhard (oldhøjty. bero bjørn + hart i
tapper), mandsnavn.
Bernhard, prins af Lippe(-Biesterfeld)
(f. 1911), ægtede 1937 prinsesse Juliana
af Nederlandene, fik 1948 i forb. med
tronskiftet titlen prins af Nederlandene.
(Portræt).
Bernhard (1604-39), hertug af
Sachsen-Weimar, general. Støttede Gustav Adolf,
sejrede ved Lützen 1632 efter G. A.s fald;
slået ved Nördlingen 1634; erobrede
Alsace i samarb. m. Richelieu.
Bernhard, Carl, pseud. for Saint-Aubain,
Andreas Nicolai de (1798-1865), da.
forf. af kultiverede
underholdningsro-maner og -fortællinger, hvoraf nogle
historiske, bl. a. Gamle Minder (1840) (om
Struensee-tiden), andre med samtidsemne
Lykkens Yndling (1838) og Børneballet
(1836). Forløber for den moderne
problemroman.
Bernhard, Georg (1875-1944), ty.
journalist. 1913-30 red. af »Vossische
Zei-tung«, 1933-40 af emigrantbladet
»Pariser Tageszeitung«. Har skildret
Weimar-rep.s undergang i Der Selbstmord einer
Republik (1933).
Bernhard afClairvaux [klær’vo] (1090-
1153), teolog og mystiker, korstogspræ-
dikant, kirkepolitiker og klosterstifter.
På hans initiativ voksede
cistercienserordenen som en kat. reformbevægelse.
Kristusmystik (især støttet til
Højsangen) prægede hans taler og hymner.
292
293 398
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
