- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
403,404,405

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bernhardt ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bertelsen

beskyttelsesrum

Fiskersøn fra Harboøre, om hvis
bevægede indre hist. han har skrevet en
romantrilogi 1938-40. Af hans øvrige
produktion, begyndt 1921, nævnes digtsaml.
Blæst og Blå Vande (1939).

Bertelsen, Henrik (1874-1933), da.
skolemand og filolog. Undervisningsinspektør
for gymnasieskolerne 1918-27. Udg.
Danske Grammatikere 1-6 (1915-29). Skrev
/. P. Høysgaard (1926), endv. afh. og
skolebøger.

Bertelsen, Aage (1873-1945), da. maler;
medl. af »Den FrieUdst.« fra 1904;
landskaber og portrætter. Deltog 1906-08 i
»Danm.-ekspeditionen«.

berthe [bært] (fr., af kvindenavnet B), i
19. årh. betegn, for besætningen i kanten
af udringede kjoleliv.

Berthelot [bær’tlo], Marcelin
(1827-1907), fr. kemiker og politiker. Særlig
kendte er hans arb. inden for den org.
syntese og termokemien, men han
beskæftigede sig også med bl. a.
sprængstof-og agrikulturkemi, samt kemiens historie.
Under visningsmin. 1886-87, udenrigsmin.
1895-96.

Berthelot [bær’tlo], Philippe (1866-1934),
fr. diplomat. Bidrog t. fr.-eng. forståelse
før 1. Verdenskrig; 1919-21
generalsekretær i fr. udenrigsmin. Fjernet efter
bankskandale, atter ledende i udenrigsmin.
1925-34.

Berthelsen, Sophus (1864-1930), da.
socialpolitiker. Godsforvalter, jurist; fra ca.
1900 ivrig for Henry Georges ideer,
knyttet til husmandsbevægelsen, bidrog til
Køgeresolutionen 1902.

Berthier [bær’tje], Louis Alexandre
(1753-1815), fr. general, fyrste af Wagram,
stabschef hos Napoleon 1. 1796-1814.

’Berthold [-tolt] af Regensburg (1220-72),
ty. munk og bodsprædikant.

Berthollet [bærto’læ], Claude Louis
(1748-1822), fr. kemiker. Især kendt for sine arb.
over den kem. affinitet, i hvilke han
påviser koncentrationens bet. Udførte andre
banebrydende arbejder, bl. a. af
tekn.-kem. art.

’Bertil (f. 1912), sv. prins, 3. søn af
kronprins Gustav Adolf. Ledede sv.
handels-delegation til USA 1940, s. å. knyttet t.
sv. gesandtskab i London.

Bertillon [-ti’jä], navn på fl. fr. læger,
statistikere og antropologer. 1) B (sen.),
Louis Adolphe (1821-83), læge, chef for
byen Paris’ ståt. bureau, prof. ved École
d’Anthropologie, ivrig modstander af
ny-malthusianismen og tobørnssystemet.
2) B (jun.), Jacques (1851-1922), læge,
søn af 1), hvem han efterfulgte som chef
for Paris’ statistik. 3) B (jun.), Alphonse
(1853-1914), søn af 1). Opfinder af det
B-ske system til identificering af
forbrydere ved antropometriske kendetegn.

bertling (ty. börteln af Borte kant),
fremstilling af ombøjede kanter v.
blikarbejde. b sker på bertlemaskine ei. med et
bertlejern.

Ber’toldo di Gio’vanni [d30-] (ca. 1420
-91), ital. billedhugger og medaillør.
Dyrkede som sin elev Michelangelo anatomien
hvad der kommer til udtryk i hans relief
af et rytterslag (Bargello).

Ber’toni, Giulio (1878-1942), ital. filolog.
Stifter og udg. af Archivium Romanicum
(1917 ff).

’Bertram, Agnete (f. 1893), da.
gymnastikpædagog. Skaber af en skønheds- og
rytmebetonet kvindegymn., især bygget
på gang og løb.

’Bertram, mester (d. ca. 1415), ty. maler.
Virksom i Hamburg. Har bl. a. malet
altertavler.

Bertram-Larsen, Julius (1854-1935),
da. tårnurfabrikant. Har udført
tårnurene til bl. a. domkirkerne i Århus og
Kbh. og til St. Knuds Kirke i Odense og
har. i kraft af kendskab til ældre
urmagerteknik, istandsat fl. gl. værker, bl. a. Per
Døver og Kirsten Kimer i Roskilde
domkirke og det 500 år gl. astron. ur i Lunds
domkirke.

Bertran de Born [bær’trä d(3)’born] (12.
årh.), berømt provençalsk troubadour,
skrev krigerisk lyrik, kærlighedsdigte og
polit, satirer.

Berufjöröur [’bæ:røfjöröør], fjord på
Ø-Island.

beruselse, en kortvarig sindssygdom
efter indtagelse af et vist kvantum af en
såk. rusgift, oftest anv. ved
alkoholforgiftningen. Strafferetligt: At en
forbrydelse er begået i b, medfører ikke
straffrihed, medmindre gerningsmanden
har handlet uden bevidsthed. Derimod
vil der i forb. m. straffen evt. kunne
meddeles ham afholdspålæg i indtil 5 år.
Desuden kan selve b medføre straf, såfremt
den pågældende forsætligt ei. ved grov
uagtsomhed har bragt sig i beruset
tilstand og derefter udsætter andres person
ei. betydeligere formueværdier for fare.
Har føreren af et motorkøretøj p. gr. af
’nydelse af spiritus ikke været i stand til
at føre køretøjet på betryggende måde,
frakendes han i alm. retten til at føre
motorkøretøj, enten for mindst 6
måneder ei. for bestandigt.

Berwald [’bæ.-rvald], Franz Adolf
(1796-1868), sv. komponist. Elev af Dupuy. I
perioder 1812-28 ansat i hof kapellet i
Sthlm. 1829-48 i udlandet, efter 1849 i
Sverige. 1867 blev han lærer i
komposition ved konservatoriet. B var en meget
kræsen komp., der stod mere sagligt over
for sit stof end de fleste af hans
samtidige. Bl. hans værker kan fremhæves 4
symfonier, heraf Symphonie serieuse i g
(1843) og Symphonie singuliére i C (1845),
operaen Estrella de Soria (opf. 1862),
septet (1828), 2 klaverkvintetter, 3
strygekvartetter, 3 klavertrioer, violinkoncert
og klaverkoncert. (Portræt).

Berwick [’bærik], grevskab i SØ-Skotl.;
1184 km2; 26 000 indb. (1947).

Berwick upon Tweed [’bærik apan
’twi:d], havneby iNØ-Engl.; tidl.
grænsefæstning mod Skotland. 12 000 indb.
(1939).

be’ryl’, Be, AL fSiOJ., heksagonalt,
grønligt mineral med hårdhed 8; forekommer
i pegmatit. Klare varieteter er smaragd
og aquamarin.

be’ryllium, grundstof, sølvhvidt metal,
kem. tegn Be, atom-nr. 4, atomvægt 9,
vf. 1,8, smp. 1350°, valens 2.
Forekommer i små mængder i naturen i visse
mineraler, f. eks. beryl (smaragd). Anv. til
visse legeringer for at forøge hårdheden.
Kaldes også glucinum, kem. tegn Gl.

berylliumkobber, kobber med 2-3%
beryllium kan modne (hårdhed indtil 400
brinell) og har god elektr. ledeevne.

Berzelius [-’se:-], Jöns Jakob (1779-1848),
sv. kemiker. B-s indflydelse på kemiens
udvikling er ganske enestående, ligesom
hans bet. for naturvidenskaberne i alm.
er stor. B udarbejdede en lang række
analysemetoder, v. hj. af hvilke han selv
analyserede størstedelen af de på
daværende tidspunkt kendte (ca. 2000)
kem. forb., og bestemte de enkelte
grundstoffers mængdeforhold deri,
hvilket underbyggede den af Dalton
opstillede atomteori. B opdagede en række
grundstoffer og indførte det nu anv. kem.
tegnsprog. B udførte også betydelige arb.
inden for biokemi og mineralogi. Stiftede
i 1807 Svenska läkaresållskapet. (Portr.).

berøringsassociation, form for
fore-stillingsassociation, beroende på, at de
associerede emner har været oplevede i
nær tidslig sammenhæng.

berøringssans, fællesbetegn. for de
hudsanser, som formidler tryk-,
vibrations-og kildrefornemmelser.

Bes, oldægypt. folkegud, fremstillet som
en forvokset dværg
med stort hoved og
korte,krumme ben;
ansås for en
afværger af angreb fra
onde ånder; i
romertiden betragtet
som de dødes
beskytter.

Besançon [baza’«],
fr. by i dept.Doubs;
64000 indb. (1946).
Hovedsæde for fr.
urindustri; stor
jern- og
maskinindustri. - Tysk
rigsstad 1184; - fransk siden 1679.

Besant [’bæssnt], Annie (1847-1933), eng.
forfatterinde og politisk agitator. Tilslut-

Franz Berwald.

J. J. Berzelius.

Bes.

tede sig Mme Blavatskys teosofi. Grl. en
lære om Kristi reinkarnation og stiftede
»Stjernen i Øst«. Skr. talrige pjecer og
bøger.

Besant [bi’zänt], Sir Walter (1838-1901),
eng. forf. Mange romaner m. soc. motiv.
’Besekow, Sam (uel) (f. 1911), da.
skuespiller og instruktør. 1931-33 på Det Kgl.
Teaters Elevskole, til 1936 v. Det Kgl.
Teater, hvor han 1934 deb. som
iscenesætter med Zweigs »Jeremias«. 1936-38 v.
Odense Teater, 1938-40 dir. for
Riddersalen. Flygtede til Sv. Har haft stor
bet. for fremførelsen i Danm. af mod.
dramatik. Har siden befrielsen iscenesat
på Nationalteatret i Oslo og på
Rikstea-tern i Sverige samt i Kbh. bl. a.
»Eurydike« (1946) og »Ismanden kommer« (1948)
på Det Kgl. Teater.
Beseler [’be:za-], ATarl Georg (1809-88),
ty. retslærd. Måtte forlade Holsten, da
han nægtede at aflægge troskabsed til den
da. konge. En af hovedrepr. for den såk.
germanistiske retn. i ty. retsvidenskab.
Beseler [’be:za-], Wilhelm (1806-84),
slesvigholstensk polit. Advokat,
stænder-medl. 1841-48. Ledede slesvigholstenske
møde i Rendsborg 18. 3. 1848, liberal.
Leder af provisoriske reg. i Kiel
marts-okt. 1848. Deltog i ty. nationalforsaml. i
Frankfurt, søgte forgæves at fortsætte
kampen 1850-51.
besiddelse, i retsvidenskaben det faktiske
forhold ml. en person og en ting, som i
reglen er udtryk for, at vedk. er berettiget
til at råde over tingen som ejer. b kan dog
være ganske uberettiget. Selv en tyv kan
således være besidder. I ældre ret
knyttede man adsk. retsvirkninger til b som
sådan, hvilket man i nutiden ikke er
tilbøjelig til.

besigtigelse, undersøgelse v. selvsyn, især

i retssager,
be’ske’le, bedække (om hingste).
Be’skider (cech. Bezkydy [’bæskidi], po.
Beskid), del af Karpaterne. Vest-B
adskilles ved Jablunkov-passet fra
Javor-nik-bjergene og når i Babia Göra 1725 m.
Øst-B omfatter de østl. Karpater ml.
Poprad og Lupköw-passet.
beskikkelse, 1) en af en offentl.
myndighed foretagen udnævnelse; 2) meddelelse
tilstillet på vidnefast måde (evt. ved
notarius publicus).
’Beskow, Elsa (f. 1874), sv. forf. Har
skrevet og ill. talr. meget yndede
børnebøger. Fl. er overs, til dansk, bl. a.
Puttes äventyr i blåbärsskogen (1901).
beskyttelsesarrest, frihedsberøvelse
foretaget for at beskytte den påg. mod
overlast.

beskyttelseslighed, det forhold hos
dyrene, at de i farvetegning og form
minder om omgivelserne, hvorved de
vanskeligt opdages; en særlig form for b er
mimicry.

beskyttelsesmagt, ståt, der varetager
en anden stats interesser over for
tredie-stat og navnlig yder dens borgere
beskyttelse. Når diplom, forbindelse ml. to
lande afbrydes ved krigsudbrud,
overdrager de normalt en neutral ståt at
virke som b.
beskyttelsesret, en stats ret til at
beskytte sine borgere mod en anden stats
folkeretsstridige handlinger,
beskyttelsesrum, 1) b mod luftbomber
indrettes for den civile befolkning af
Statens Civile Luftværn og af private
husejere. De civile b er sjældent indrettet
til at modstå en direkte træffer, men yder
beskyttelse imod bombesplinter. Enkelte
steder er der dog indrettet b med meter-

292 293

404

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free